|
|
Anklagemyndigheden mod T (adv. Jakob Lund Poulsen,
besk.).
(Mikael Sjöberg, M. Lerche og Anne Sophie Vilsbøll (kst.)
med domsmænd).
Københavns Byrets dom af 15. november 2004:
Politidirektøren i København har under denne sag, der er
behandlet efter reglerne i retsplejelovens § 922, rejst
tiltale mod T for
underslæb efter straffelovens § 278, stk. 1, nr. 3
ved i perioden fra den 18. marts 2004 til den 27. september
2004, i sin advokatvirksomhed, - - -, København, for
derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding,
uretmæssigt at have tilegnet sig og forbrugt ham betroede
penge, idet sigtede af klientkontomidler tilegnede sig
1.343.430,84 kr., uden at være i stand til på anfordring at
kunne inddække tilsvaret, hvorved der påførtes
advokatvirksomhedens klienter et tilsvarende formuetab.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om ubetinget
fængselsstraf.
Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at
tiltalte i medfør af retsplejelovens § 138, jf.
straffelovens § 79, frakendes retten til at udøve
advokatvirksomhed indtil videre.
Tiltalte har erkendt sig skyldig i overensstemmelse med
sigtelsen og har forklaret om forholdet.
Tiltalte er ikke tidligere straffet.
Tiltalte har i retsmødet den 11. oktober 2004 om sine
personlige bl.a. forklaret, at han var involveret i den
såkaldte L-sag. Han blev frifundet ved byrettens dom i
foråret 2001. Han var partner hos A, og han fik under sagen
fuld opbakning. Han sad i retten 150 dage og arbejdede om
natten i firmaet for at bevare sin omsætning. Efter
frifindelsen fik han det psykisk dårligt, og han fik det
svært med kolleger på grund af dårlig samvittighed. I
november 2000 prøvede han tilfældigt ved en enkeltstående
lejlighed at tage kokain. Efter frifindelsen begyndte han at
tage lykkepiller, og det endte med, at han også tog kokain.
Dagen efter nytårsaften ved årsskiftet 2001/2002 blev han af
en god ven i overværelse af blandt andre sin kone
konfronteret med, at han tog kokain. Det resulterede i, at
han forlod hjemmet samme dag. Han blev skilt fra sin kone.
Baggrunden var den meget store belastning, som hans
involvering i L-sagen havde været for ægteskabet. Han
henvendte sig på Frederiksberg hospital og fik hjælp til
afvænning. Han fortalte alt på kontoret og fik opbakning.
Han kom tilbage til arbejdet igen, og han syntes, at han
også rent arbejdsmæssigt fodfæste igen. Pludselig blev han
en dag bedt om at forlade A. Det slog ham ud. I
november/december 2002 etablerede han sig i et
kontorfællesskab i - - -. Han havde ikke taget kokain og
lykkepiller siden 31. december 2001. I sommeren 2003 fik han
et tilbagefald, fordi han blev indkaldt som vidne i
L-ankesagen. Østre Landsret accepterede ikke hans lægelige
dokumentation for, at han ikke kunne afgive forklaring som
vidne. Han tog igen lykkepiller og fra efteråret 2003 også
kokain. Det blev voldsommere i sommeren 2004. Til sidst
havde han et dagligt forbrug. Det kunne nogle gange beløbe
sig til 4- 5.000 kr. om dagen. Han lavede en aftale med
Amagerbanken om at få lukket sin kassekredit, hvor han havde
lavet overtræk, og han indgik en afdragsordning på 6.000 kr.
om måneden. Han havde stadig klientkontoen i Amagerbanken.
Tiltalte har med virkning fra den 27. september 2004
deponeret sin advokatbeskikkelse i Justitsministeriet.
Kriminalforsorgen har i medfør af retsplejelovens § 808 den
12. november 2004 afgivet en udtalelse om tiltaltes
personlige forhold. Tiltalte anses for egnet til at udføre
samfundstjeneste, og Kriminalforsorgen anbefaler, at der
fastsættes vilkår om, at tiltalte efter Kriminalforsorgens
nærmere bestemmelse undergiver sig psykiatrisk eller
psykologisk behandling samt behandling mod stofmisbrug.
Psykiatrisk Center Gentofte på Københavns Amtssygehus i
Gentofte, hvor tiltalte har været indlagt siden den 22.
september 2004, har den 9. november 2004 afgivet en
erklæring, hvoraf bl.a. fremgår, at det forventes, at
tiltaltes aktuelle affekttilstand med grådlabilitet vil
klinge af inden for en tidsramme af ca. 6 måneder.
Tiltalte blev den 28. september 2004 varetægtsfængslet in
absentia, idet det på grund af hans psykiske tilstand ikke
var muligt for ham at deltage i retsmødet. Den 11. oktober
2004 blev han fremstillet i retten og blev varetægtsfængslet
i fængslingssurogat på lukket psykiatrisk hospitalsafdeling.
Tiltalte blev senere flyttet åben psykiatrisk afdeling.
Tiltalte blev løsladt den 15. november 2004.
Rettens bemærkninger:
Ved tiltaltes uforbeholdne tilståelse, hvis rigtighed
bestyrkes ved de i øvrigt foreliggende oplysninger, findes
det bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med
tiltalen.
Straffen fastsættes efter straffelovens § 286, stk. 2, jf. §
278, stk. 1, nr. 3, til fængsel i 1 år og 6 måneder.
Efter oplysningerne om tiltaltes personlige og
helbredsmæssige forhold, herunder oplysningerne i
Kriminalforsorgens § 808 undersøgelse og lægeerklæringen af
9. november 2004 fra Københavns Amts Sygehus i Gentofte,
anses fuldbyrdelse af hele fængselsstraffen for upåkrævet,
og fuldbyrdelse af 1 år og 3 måneder af straffen udsættes
derfor i medfør af straffelovens § 62 og § 63, jf. § 56,
stk. 2, og § 58, stk. 1, som nedenfor bestemt.
Retten til at udøve advokatvirksomhed frakendes tiltalte
indtil videre i medfør af retsplejelovens § 138, jf.
straffelovens § 79.
Thi kendes for ret:
Tiltalte T straffes med fængsel i 1 år og 6 måneder.
Fuldbyrdelsen af 1 år og 3 måneder af straffen udsættes og
bortfalder efter en prøvetid på 2 år på betingelse af,
at tiltalte ikke begår strafbart forhold i prøvetiden,
at tiltalte i prøvetiden undergiver sig tilsyn af
Kriminalforsorgen, og efter Kriminalforsorgens nærmere
bestemmelse undergiver sig psykiatrisk eller psykologisk
behandling samt behandling mod stofmisbrug,
at tiltalte udfører ulønnet arbejde (samfundstjeneste) i 240
timer inden for en længstetid på 1 år og 6 måneder.
Prøvetid og længstetid regnes fra endelig dom.
Retten til at udøve advokatvirksomhed frakendes tiltalte
indtil videre.
Østre Landsrets dom:
Københavns Byrets 23. afdelings dom af 15. november 2004 (-
- -) er anket af anklagemyndigheden med påstand om skærpelse
navnlig således at hele straffen på fængsel i 1 år og 6
måneder gøres ubetinget.
Tiltalte har påstået stadfæstelse, i særdeleshed således at
1 år og 3 måneder af fængselsstraffen som bestemt af
byretten gøres betinget blandt andet med vilkår om
samfundstjeneste.
Overlæge Jens Knud Larsen, Psykiatrisk Center Gentofte, har
i erklæring af 6. maj 2005 udtalt:
»Ovennævnte var som bekendt i en periode 22.09 til 16.11.04
indlagt på Psykiatrisk Center Gentofte og herefter udskrevet
efter domfældelse i Københavns Byret 23. afd. den 15.
november 2004.
Dommen inkluderede vilkår om psykiatrisk behandling og
narko-behandling.
Der skal i øvrigt henvises til tidligere afgivne erklæringer
ved undertegnede.
Ved udskrivning aftales ambulant konsultation hos
undertegnede den 12.02.05 hvor patienten mødte
velbefindende.
Herefter har man ikke set patienten. Der har været aftalt
konsultationer 30.12.04, 13.01.05, 03.02.05, 23.02.05,
14.04.05 og 27.04.05. Enten har patienten meldt afbud med
kort varsel eller han er udeblevet.
Den 27.04.05 har man haft telefonisk kontakt med patienten,
hvor man har mindet ham om de fastsatte vilkår, hvortil han
har oplyst, at dommen af 15.11.04 var anket.
For god ordens skyld, har man alligevel aftalt en fornyet
konsultation til 11.05.2005. På baggrund af erfaringerne fra
forløbet siden udskrivelsen med de mange afbud og
udeblivelser, skal man anmode om at betydningen af: Vilkår
om psykiatrisk behandling og narkotika-behandling tages op
til ny vurdering i denne sag«.
Tiltaltes læge, Søren Winkel har i erklæring af 8. juni 2005
om tiltalte udtalt:
»Som læge for ovennævnte i 25 år kan jeg meddele at T, efter
min mening opfylder kriterierne for at have en depression.
Der har tidligere været gjort forsøg på at behandle
depressionen, men behandlingen måtte ophøre pga.
bivirkninger.
Tilstanden er meget forværret gennem sidste ½ år. Han er nu
påbegyndt behandling hos psykolog, og vil atter blive
forsøgt behandlet medicinsk. Han er desuden i fortsat
behandling hos psykiater.
Det er min opfattelse at han ikke er i stand til at tåle
belastningen fra et evt. fængselsophold, i betragtning af
den svære depression han befinder sig i«.
Cand. Psych. Pauline R. Hansen har i erklæring af 14. juni
2005 udtalt:
»På foranledning af Deres klient T, sender jeg her en
bekræftelse på, at T er i behandling hos mig.
T er stærkt traumatiseret og har brug for at bearbejde sine
følelsesmæssige traumer. Jeg vurderer, at terapiforløbet kan
vare ca. 2 år.
Behandlingen er primært kognitiv med elementer af
psykoanalyse«.
Tiltalte T har forklaret, at han efter byretsdommen fik
ansættelse som konsulent hos den ven, som han forklarede om
i byretten. Han tjente her 15.000 kr. månedligt.
Virksomheden havde store problemer, og hans sidste
lønudbetaling kom i marts 2005. Han holdt op med at arbejde
i virksomheden med udgangen af april måned. Han har siden
søgt over 100 stillinger og har 2 gange været indkaldt til
ansættelsessamtale, men han har dog ikke fået arbejde. Han
lever derfor i dag af kontanthjælp. Hans huslejeudgift er
ca. 8.000 kr. månedligt. Han og hans fraskilte hustru har et
fint samarbejde vedrørende deres 3 sønner, som nu er 13, 12
og 10 år gamle. Børnene bor ca. halvdelen af tiden hos deres
mor og resten af tiden hos ham. Han har siden byretsdommen
en gang, nemlig den 12. februar 2005 været i konsultation
hos overlæge Jens Knud Larsen. Han mener ikke, at der har
været aftalt andre konsultationstidspunkter i så stort
omfang, som oplyst af overlæge Larsen. De aftalte
konsultationer, hvor han ikke er mødt op, skyldtes sygdom
hos ham selv og børnene eller jobsamtaler. I disse tilfælde
havde han meldt afbud. I øvrigt mener han ikke, at han hos
overlæge Jens Knud Larsen har modtaget egentlig behandling,
men kun konsultationssamtaler på ca. 15 minutter hver 1½
måned. Han går jævnligt til behandling hos sin egen læge,
hvor han nu også er kommet i medicinsk behandling. Endvidere
er han i juni 2005 påbegyndt psykologbehandling hos
cand.psych. Paulina R. Hansen.
Landsrettens begrundelse og resultat:
Landsretten finder, at straffen på fængsel i 1 år og 6
måneder er passende udmålt.
3 voterende finder under hensyn til kriminalitetens art og
omfang - uanset de foreliggende oplysninger om tiltaltes
personlige, familiemæssige og helbredsmæssige forhold -
ikke, at der er grundlag for at gøre nogen del af straffen
betinget.
3 voterende udtaler, at de er enige i, at udgangspunktet ved
advokatunderslæb som det foreliggende er ubetinget fængsel.
Disse voterende tiltræder imidlertid af de af byretten
anførte grunde, at 1 år og 3 måneder af straffen
undtagelsesvis gøres betinget med samfundstjeneste og vilkår
som bestemt af byretten. Disse dommere har lagt særligt vægt
på oplysningerne om de store belastninger, som tiltalte har
været udsat for i forbindelse med den langvarige retssag i
byretten, hans afhængighed af medicin og kokain, hans ophør
som advokat på det kontor, hvor han havde arbejdet i mange
år, hans etablering af ny advokatvirksomhed samt
oplysningerne om hans personlige og familiemæssige forhold.
Efter udfaldet af stemmeafgivningen og bestemmelsen i
retsplejelovens § 216, stk. 1, gælder det for tiltalte
gunstigste resultat, således at byrettens dom stadfæstes.
|