|
|
|
||
|
TfK 2003.212 VLD |
|||
|
Anklagemyndigheden mod T (adv. Inge-Marie Lyngs, Randers).
(Eskild Jensen, Helle Bertung og Tina van Steen (kst.) samt domsmænd). Retten i Randers, 4. afdelings dom af 23. maj 2002: Denne sag er behandlet efter retsplejelovens § 922. Retsmødebegæring er modtaget den 18. marts 2002. T er tiltalt for overtrædelse af 1. straffelovens § 165, ved den 4. juni 2001 ca. kl. 17 til politiet i Randers i strid med sandheden at have anmeldt, at der var begået indbrud i hans lejlighed, selv om dette var sket efter aftale mellem tiltalte og »gerningsmanden«, J, med henblik på at tiltalte skulle anmelde det til sit forsikringsselskab, 2. straffelovens § 279, bedrageri, ved den 12. juni 2001 i strid med sandheden til forsikringsselskabet Topdanmark, Borupvang 4, i Ballerup, at have anmeldt, at der ved et indbrud på hans bopæl, var stjålet og ødelagt effekter for ca. 130.000 kr., hvorefter Topdanmark udbetalte 103.483 kr. i erstatning. Tiltalte har erkendt sig skyldig. Der er under sagen afgivet forklaring af tiltalte. Forklaringen er gengivet i retsbogen. Rettens bemærkninger: Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig. Straffen fastsættes til fængsel i 4 måneder, jf. straffelovens § 165 og § 285, stk. 1, jf. § 279. 1 måned af straffen skal fuldbyrdes, mens fuldbyrdelsen af 3 måneder af straffen udsættes og bortfalder, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 64, jfr. § 56, stk. 2, og således at tiltalte skal udføre samfundstjeneste i 80 timer, jf. straffelovens § 62. En nedlagt erstatningspåstand er taget til følge som nedenfor bestemt. Vestre Landsrets dom: Retten i Randers, 4. afdeling, har den 23. maj 2002 afsagt dom i 1. instans (- - -). Tiltalte har påstået formildelse, navnlig således at straffen i sin helhed gøres betinget. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse. Der er for landsretten fremlagt en erklæring af 17. december 2002 fra cand. psych. Nina Østergaard, Århus Universitetshospital Psykiatrisk Hospital, Risskov. I erklæringen hedder det bl.a.: »T er i behandling hos undertegnet på grund af alvorlige selvmordstanker. Han er sat i behandling med antidepressiva den 13.12.02, og jeg vurderer, der på nuværende tidspunkt er en forøget risiko for impulshandling, han kan ind imellem kun se selvmord som løsning på sine problemer. Han har den seneste tid været belastet af frygt for at skulle afsone sin straf, yderligere har han været belastet af kæresteforhold, som han har arbejdet hårdt på at få til at fungere, men som nu ser ud til at være definitivt forbi. Det er min vurdering, at T er meget sårbar nu, og jeg kan være bekymret for, at han belastes yderligere. Han er en ung mand, som socialt fungerer uhensigtsmæssigt, da han ofte mistolker andre menneskers budskab og derfor føler sig krænket med tendens til efterfølgende opgivenhed.« Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at sagen blev opdaget, fordi politiet af andre grunde ransagede D's lejlighed. Siden i sommer, hvor hans kæreste fandt en anden, er hans liv bare gået ned ad bakke. Han blev fyret på grund af den psykiske ustabilitet, som fulgte efter bruddet med kæresten. Han har været sygemeldt siden efteråret og er fortsat sygemeldt på ubestemt tid. Han har haft kontakt til Nina Østergaard, Psykiatrisk Hospital, i 1-1½ måned. Han er bange for at skulle ind at afsone, fordi han tror, at han så vil falde tilbage til sin depressive tilstand med tanker om selvmord. Landsrettens begrundelse og resultat: Det tiltrædes, at straffen er udmålt til fængsel i 4 måneder. Som fastslået af Højesteret i dommen af 22. marts 2002, citeret i Ugeskrift for Retsvæsen 2002, side 1264, skal straffen for forsikringsbedrageri i almindelighed fastsættes til en kombinationsstraf i medfør af straffelovens § 64 som sket i byretten. Efter det oplyste om tiltaltes personlige og helbredsmæssige forhold, samt da forholdet er begået for mere end 1½ år siden, findes det forsvarligt undtagelsesvis at gøre straffen betinget i sin helhed, jf. straffelovens § 56, stk. 2, på vilkår som fastsat nedenfor. Med denne ændring stadfæster landsretten dommen. |
|||
|
|
|||