TfK 2008.385/2 VLD

V.L.D. 4. marts 2008 i anke 4. afd. S-1842-07
 

  Anklagemyndigheden mod T (adv. Alexander Tychsen, Toftlund).

(Lars Christensen, Henrik Bjørnager og Susanne Madsen (kst.) med domsmænd).

Retten i Koldings dom af 22. august 2007:

Tiltalen og parternes påstande:

Anklageskrift af 20. december 2006 er modtaget den 22. december 2006.

T er tiltalt for

1. groft bedrageri og forsøg på groft bedrageri efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, til dels jf. § 21, ved i tiden fra 2003 til 2005 til forskellige speciallæger, til - - - Kommune, Danica Pension, PensionDanmark, Forsikringsselskabet Alka og til forsikringsselskabet Codan at have afgivet urigtige oplysninger om følgerne af et færdselsuheld, som han var involveret i den 27. september 2002, hvorved han i perioden formåede uretmæssigt at få udbetalt i alt kr. 1.182.229,80, fordelt som følger:

- - - - Kommune: 218.499 kr. i sygedagpenge, samt 108.441 kr. i førtidspension

- Danica Pension: 260.669,70 kr. i erhvervsevnetab

- PensionDanmark: 134.650 kr. i invalidesum, invalidepension og opsparingssikring

- Forsikringsselskabet Alka: 80.000 kr. i ménerstatning

- Forsikringsselskabet Codan: 300.573 kr. i tabt arbejdsfortjeneste, 4.795 kr. i svie og smerte samt 74.602,19 kr. i ménerstatning

ligesom han uretmæssigt forsøgte at opnå yderligere ydelser, herunder ved fra forsikringsselskabet Codan at få udbetalt ca. 1.800.000 kr., og fra Danica Pension at få udbetalt 1.623.508 kr.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at tiltalte skal idømmes ubetinget fængsel udmålt i år.

Tiltalte har nægtet sig skyldig og nedlagt påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen:

Sagen er behandlet med domsmænd.

T og vidnerne A, B, C og D har afgivet forklaringer.

T har blandt andet forklaret, at han den 27. september 2002 var involveret i et færdselsuheld, hvor hans bil blev påkørt af en anden bil. Han var uden skyld i uheldet. Dagen efter begyndte smerterne at trække op i nakke, ryg og skuldre. Han har altid været vant til at arbejde og troede, at smerterne kunne arbejdes væk, og derfor kontaktede han ikke sin læge. Han tog forskellige former for almindeligt smertestillende medicin som f.eks. Panodil. P.g.a. smerterne indgav han anmeldelse til Codan kort efter uheldet. I løbet af efteråret 2002 fik han det værre, og i en periode var han også sygemeldt. Han husker ikke, hvornår og hvor længe, han var sygemeldt. Han forsøgte at starte på arbejde igen, selvom han stadig havde smerter. Han arbejdede som lastbilchauffør i sin svigermors firma, V, der kørte kreaturtransporter. Når han startede igen, var det også for at hjælpe sin svigermor. Det er korrekt, at han i foråret 2003 blev undersøgt på Vejle Sygehus. Han husker ikke, om han fortalte læge L, at han var gået i gang med at køre lastbil igen. Han husker heller ikke, om det var kommunen eller Codan, der havde bedt ham om at deltage i undersøgelsen. Han er blevet undersøgt rigtigt mange gange. Det er også korrekt, at Codan senere sendte ham til undersøgelse hos speciallæge C. Han fik tilsendt kopi af nogle af undersøgelserne og skimmede dem igennem. Han husker ikke, hvad der stod i dem. I de erklæringer, han har set, stod ikke noget, der gav ham anledning til at meddele forsikringsselskaberne, at oplysningerne ikke var korrekte. Det er korrekt, at han senere også anmeldte skaden til Danica, Alka og PensionDanmark. Han husker ikke hvornår. Han har løbende udfyldt spørgeskemaer fra forsikringsselskaberne. Det første skema til Codan udfyldte han kort efter ulykken. Han kan ikke huske, hvad han skrev i skemaet.

På anklagerens forehold af sagens bilag 9, forhold 3 - spørgeskema ved fortsat tab af erhvervsevne fra 27. oktober 2003 - har T forklaret, at han ikke umiddelbart kan genkende skemaet. Det er ham, der har skrevet under, men han tror, at han har fået hjælp til at udfylde skemaet, da han er ordblind. Han husker ikke, hvem der hjalp ham. Det er ham, der har sagt, hvad der skulle stå. Han husker ikke det bilag, der er hæftet ved spørgeskemaet men det, der står i bilaget om de lange sygdomsperioder, passer med forholdene på tidspunktet, hvor bilaget er udfærdiget. Det er korrekt, at han i 2003 kørte lastbil for sin svigermors firma, V, men det burde han ikke have gjort. Han kørte, fordi han ikke kunne holde ud at gå hjemme. Han havde problemer på hjemmefronten og var bange for, at han ville forfalde til at sidde og drikke bajere, hvis han blev derhjemme. Han fik ikke løn for at køre og troede derfor ikke, at det gjorde noget. Han kørte ikke fast, men i perioder ind imellem. Han troede ikke, at det gjorde nogen forskel, om han kørte lastbil eller personbil. Det er korrekt, at han på et tidspunkt har givet sin sagsbehandler i - - - Kommune besked om, at han ikke regnede med at komme tilbage på arbejde igen. Han husker ikke, hvornår det var. Han har flere gange haft kontakt til SID, der hjalp ham med at udfylde nogle af de mange blanketter. Det var E, der hjalp ham de fleste gange.

På anklagerens forehold af sagens bilag 16, forhold 3 - brev fra SID til Danica Pension fra 3. juni 2004, side 1, 1.-6. afsnit og side 2, 1. og 2. afsnit - har T forklaret, at han ikke kan huske, om han har formuleret sig nøjagtigt, som det er anført i bilaget. Han kan ikke rigtigt huske datoerne og kan ikke give en forklaring på, hvorfor der på side 2 i bilaget står, at han havde været sygemeldt siden 27. september 2002. Det er korrekt, at han var sygemeldt i juni 2004, men han kan ikke nærmere huske datoerne. Han blev løbende undersøgt af flere forskellige speciallæger. Det var kommunen og forsikringsselskaberne, der bad ham om at møde op til undersøgelserne. Han mener ikke, at han fortalte nogen af speciallægerne, at han ind imellem kørte lastbil. Han fortalte dem, hvad han lavede i hverdagen, men han tænkte ikke på, om det var relevant også at oplyse dem om kørslerne. I maj 2005 fik han tilkendt førtidspension fra - - - Kommune. Det var ikke noget, han havde set frem til eller glædede sig over, da han elskede sit arbejde. Han erindrer ikke, om han fik tilkendt førtidspension med tilbagevirkende kraft. Han har på et tidspunkt spurgt sin sagsbehandler i - - - Kommune, om det var i orden, at han kørte for V, men han fik aldrig noget svar. Sagsbehandleren interesserede sig mest for, hvad han fik udbetalt fra forsikringsselskaberne af hensyn til kommunens mulighed for at modregne.

På anklagerens forehold af sagens bilag 16, forhold 1 - spørgeskema til Codan, dateret 25. april 2005 - har T forklaret, at det nok er hans samlever, der har udfyldt skemaet ud fra de oplysninger, han har givet hende. Det er ham, der har skrevet under. Han syntes ikke, at det var relevant at skrive, at han kunne køre lastbil, når han ikke fik løn for det. Han kan ikke svare på, hvorfor han under punktet B - daglige aktiviteter - ikke har skrevet noget om, at han godt kunne køre lastbil. Efter at han havde fået tilkendt førtidspension, gik han derhjemme og så tv og passede sine fugle. Han kunne egentlig ikke klare at passe dem, men gjorde det for at have noget at lave. Han husker ikke, at han i sommeren 2005 skulle have gravet have. Det er korrekt, at han har slået græs, men det kunne han kun, fordi han havde købt en stor græsslåmaskine med mange hestekræfter. Det var forbundet med mange smerter for ham både at slå græs og at stå på en stige, men han gjorde det alligevel for at holde sig i gang.

På anklagerens forehold af sagens bilag 18, forhold 1 - spørgeskema fra Codan fra 13. september 2005 - har T forklaret, at han tog skemaet med ned til E i SID for at få hjælp til at udfylde det. Han syntes, at det var nogle dumme spørgsmål, der var svære at besvare. Det var ud fra hans oplysninger, at hun lavede den supplerende besvarelse. Han havde det skidt med, at Codan ikke troede på ham, men det kom ikke bag på ham. Han havde ikke regnet med at få noget fra dem, da det var hans erfaring, at det altid gav problemer, når man skulle have noget fra et forsikringsselskab.

På anklagerens forehold af sagens bilag 13, forhold 2, side 1 - meddelelse om genoptaget arbejdstid - har T forklaret, at det er ham, der på kommunens anmodning har udfyldt bilaget. Han fordelte de timer, han havde haft hos V, ud over flere dage, sådan at hvis han havde kørt 10 timer en dag, så blev de fordelt ud på alle ugens dage, så det kom til at passe. Han tænkte ikke på, om det havde betydning for kommunen at vide, om han havde kørt 10 timer en dag. Han kørte ikke hver uge. Det kunne han ikke holde til. Han kørte heller ikke fuld tid og holdt mange pauser. Der var luftaffjedring i lastbilsæderne og alt var indenfor rækkevidde i kabinen, og derfor kunne han godt holde til at køre lastbil. Det var dog stadig forbundet med mange smerter at køre. Han vidste godt, at bilaget skulle bruges af kommunen med henblik på modregning i udbetalte ydelser.

På anklagerens fornyede forehold af sagens bilag 9, forhold 3 - spørgeskema ved fortsat tab af erhvervsevne - sammenholdt med oplysningen om, at det af køreskiver fra V fremgår, at T i samme periode, som skemaet blev udfyldt, arbejdede 24 dage, har T forklaret, at han ikke kan huske, at han den 23. oktober 2003 skulle have arbejdet 9 timer, og at han den 28. oktober 2003, dagen efter at skemaet blev udfyldt, arbejdede 12 timer. Han kan ikke svare på, hvordan han kunne holde til at arbejde så meget samtidig med, at han var sygemeldt.

På anklagerens forehold af sagens bilag 12, forhold 1, side 2 midterste afsnit under aktuelle symptomer i erklæringen dateret 15. april 2004 fra speciallæge D - hvoraf det fremgår, at han skulle have oplyst at han ikke kunne klare selve kørslen i det tidligere erhverv, har T forklaret, at han ikke kan svare på, hvorfor han ikke fortalte E, at han den 13. april og den 14. april 2004, 2 dage før erklæringen er dateret, havde kørt henholdsvis 9 og 10 timer.

På anklagerens forehold af sagens bilag 4, forhold 2, side 1, 6. og 7. afsnit - Anmeldelse om socialt bedrageri fra - - - Kommune - har T forklaret, at han ikke kan svare på, om det var, fordi han, dagen før ressourceprofilen blev lavet, havde kørt lastbil i 10 timer, at han fortalte medarbejderen på kommunen, at han dårligt kunne holde til at gå.

På anklagerens fornyede forehold af sagens bilag 16, forhold 3 - brev fra 3. juni 2004 fra SID til Danica Pension sammenholdt med oplysningen om, at det af køreskiverne i sagen fremgår, at T den 1. og 2. juni 2004 arbejdede 14 og 16 timer, har T forklaret, at han ikke kan sige, hvorfor han på trods af de mange timers kørsel fortalte SID, at han kun arbejdede på »vågeblus«. Han ved ikke, om E kan have misforstået ham.

På anklagerens forehold af sagens bilag 22, forhold 3 - spørgeskema ved fortsat tab af erhvervsevne fra 5. august 2004 - har T bekræftet, at det er ham, der har skrevet under på blanketten. Det kan godt passe, at han den 9. august 2004 kørte 12 timer og 40 minutter, som det fremgår af køreskiven. Han kan ikke svare på, hvorfor han i skemaet oplyste, at han var fuldstændig uarbejdsdygtig og aldrig regnede med at komme til at arbejde igen.

På anklagerens forehold af sagens bilag 13, forhold 1, side 2 midt, aktuelle klager - i erklæringen fra 21. oktober 2004 fra speciallæge C 1, side 2 midterste afsnit under aktuelle klager, hvoraf det fremgår, at han skulle have oplyst, at det havde været nødvendigt for ham at nedsætte sin arbejdstid til 3 timer dagligt, samtidig med, at det af køreskiverne i sagen fremgår, at han den 14. oktober 2004 kørte 6 timer og 45 minutter, og at han den 11. oktober 2004 kørte 16 timer og 45 minutter, har T forklaret, at han ikke kan huske, hvad han sagde til C. C må have misforstået ham.

På anklagerens forehold af sagens bilag 14, forhold 1 side 1 nederst og side 2 øverst - speciallægeerklæring fra overlæge H fra 16. december 2004, hvoraf det fremgår, at T skulle have oplyst, at han ud over at skrælle en kartoffel eller to og tømme opvaskemaskinen ikke kunne klare husligt arbejde sammenhoIdt med oplysningerne om, at det af køreskiverne i sagen fremgår, at T den 6. december 2004 kørte lastbil i 11 timer og 35 minutter, har T forklaret, at han ikke kan huske, hvorfor han sagde sådan til H. Han kan ikke give en forklaring på, hvorfor han kunne holde til at køre lastbil, når han ikke kunne klare selv lettere husligt arbejde.

På anklagerens fornyede forehold af sagens bilag 16, forhold 1 - spørgeskema fra Codan dateret 25. april 2005 - sammenholdt med oplysningerne om, at det af køreskiven fra den 11. april 2005 fremgår, at han kørte 10 timer og 10 minutter, har T forklaret, at han mener, at oplysningerne i skemaet om hans helbredstilstand er korrekte. Han kan ikke svare på, hvordan han kunne holde til at køre så meget. Han kan heller ikke forklare, hvordan han kunne holde til den 26. april 2006 at køre lastbil i 16 timer og 45 minutter. Han kan ikke huske antallet af arbejdsdage i 2003-2005, men hvis det fremgår af køreskiverne, at han har kørt 216 dage, må det være rigtigt.

På anklagerens forehold af, at det af køreskiverne fremgår, at T på 104 af de 216 arbejdsdage har kørt mere end 8 timer, har T forklaret, at han ikke kunne klare at arbejde så meget. Han valgte at bide tænderne sammen og gøre det alligevel for at komme væk hjemmefra. Han kunne ikke nøjes med bare at køre i sin egen bil, da det var forbundet med store smerter for ham, fordi sædet ikke var luftaffjedret. Han fik ingen løn og arbejdede kun for at gøre sin svigermor en tjeneste. Det er rigtigt, at han fik sin private bil lavet på V's værksted, men det gjorde han også dengang, han var i arbejde. Han tænkte ikke på, om kommunen eller forsikringsselskaberne ville trække i hans ydelser, hvis de fandt ud af, at han kørte lastbil. - - - Kommune har sendt ham i arbejdsprøvning flere gange. Den ene gang skulle han stå i et skur og lave elmålere. Det kunne han ikke klare. Den anden gang sad han indenfor og skrev. Det var svært at holde til at sidde ned lang tid, og derfor gik han meget rundt. Han husker ikke, om han meddelte kommunen, at han godt kunne holde til at køre lastbil. Da - - - kommune frakendte ham hans førtidspension, klagede han ikke over afgørelsen. Han tænkte ikke nærmere på, at han kunne klage.

Hans helbredsmæssige tilstand er ikke blevet bedre. Han har det fortsat meget dårligt med ryggen og har mange smerter. Hans helbred svinger meget. De oplysninger, han har givet i erklæringerne overfor kommunen og forsikringsselskaberne, er korrekte og beskriver hans tilstand på det tidspunkt, erklæringerne blev afgivet. Han har et stort forbrug af smertestillende medicin og bruger nyrebælte for at dæmpe smerterne. Han havde stærke smerter, når han kørte lastbil, men kørte alligevel. Det er faktisk nemmere at køre lastbil end personbil. Det er også nemmere at komme ind og ud af en lastbil end en personbil, fordi man ikke skal bøje sig ned. Komforten i lastbiler er god, fordi der er affjedring, og fordi alt er indenfor rækkevidde. Det er ikke fysisk hårdt at køre kreaturer i vore dage. Han hjalp ikke til med af- og pålæsning. Når han læssede kreaturer, foregik det ved, at han bakkede hen til en rampe. Herefter stod han ud og trykkede på en knap, hvorefter han ventede på, at dyrene kom op i bilen. Han holdt mange pauser, hvilket også fremgår af køreskiverne. Der var to trin op til lastbilens førerkabine, og det var ikke vanskeligt at komme op, fordi håndtaget sad, så han ikke skulle strække sig efter det. Det var heller ikke vanskeligt at til- og frakoble anhængeren. Han skulle bare trykke på et håndtag, og det var ikke fysisk belastende. Han har ikke båret vand i tønder til kreaturerne. De tønder, han har båret, har indeholdt savsmuld, og de vejer ingenting. Det var ham, der kørte alle de nemme ture, idet V tog hensyn til hans helbred. Han steg ud af lastbilen i pauserne. Han kunne selvfølgelig mærke det i ryggen, når han steg op og ned fra kabinen. Det var ham, der koblede anhængeren til og fra, og det kunne han gøre ved at bukke sig ned og trykke på et håndtag.

På anklagerens forehold af, at det af flere af spørgeskemaerne fremgår, at T har oplyst, at han ikke kunne gå på trapper og stiger, har T forklaret, at det gjorde ondt, når han skulle op i lastbilen, og at han derfor ikke altid steg ud, når han skulle holde pause.

På forsvarerens forehold af sagens bilag 16, forhold 1 - spørgeskema fra Codan fra 25. april 2005 - har T forklaret, at han har svaret på det, der bliver spurgt om. Der blev ikke spurgt om, han kunne køre lastbil, og derfor har han ikke oplyst det. Han kan i øvrigt vedgå alle de oplysninger, han har afgivet overfor både forsikringsselskaber og læger.

- - -

Sagens oplysninger i øvrigt:

Den 2. oktober 2002 anmeldte T overfor Codan, at han var kommet til skade med skulder og nakke ved et færdselsuheld den 27. september 2002.

Den 9. oktober 2002 anmeldte T overfor Alka forsikring, at han var kommet til skade med skulder og nakke ved et færdselsuheld den 27. september 2002.

I spørgeskema til Codan fra 24. oktober 2002 anførte T:

»…

Normalt har jeg mellem 40-60 timer om ugen + weekend. Nu har jeg kun 30-40 timer om ugen siden uheldet skete og nu er jeg sygemeldt i 3 uger for at se om det bliver bedre og jeg har lejet en bil for at komme til læge og arbejde

…«

Den 31. marts 2003 blev T undersøgt af administrerende overlæge L, der i sin konklusion angav:

(Forhold 1, bilag 7)

»…

Konklusion

Pt. er en 42-årig mand, som 27.09.02 blev påkørt skråt fra siden, mens han selv holdt stille i bil. Fik ved uheldet kraftigt vrid i nakke og ryg samt kraftige smerter ved skulderregionerne. Pt. lider nu af fortsat kraftig ømhed i nakkeregionen, strålende ud i begge skuldre, dog hovedsageligt højre og pt. har følelsesløshed i fingre og højre arm. Hovedsageligt 2.-5. finger. Der er konstant snurren som forværres ved aktivitet. Der er ingen natlig forværing. Pt. beskriver at han har gode uger, hvor han næsten ikke mærker noget til det, og så har han de dårlige uger, hvor han dårligt kan passe sit arbejde, eller komme op, grundet kraftige smerter og følelsesløshed i armen.

Pt. går til fys. for dette, indtil videre uden effekt.

Objektivt neurologisk undersøgelse:

Der findes normale forhold. Der er palpationsømhed over C3-6 o palpationsømhed over højre skulders muskulatur. Der er arefleksi over hele overekstrem, det var dog svært at få pt. til at slappe af til dette.

Da patientens smerteproblematik er uden konstante smerter og han i lange perioder kan klare sig uden medicin og i smerteperioder kan kupere disse med tabl. Panodil eller tabl. lbuprofen ønsker han ikke ved forespørgsel nogen operation hvis det skulle vise sig at han har en diskusprolaps. Der bliver derfor ikke udført MR-skanning af columa cerv. Pt. opfordres dog til at tage kontakt til os igen hvis symptomerne bliver kraftigt forværret.

Pt. er derfor færdigudredt.

…«

Den 27. juni 2003 blev T igen undersøgt af administrerende overlæge L, der i sin erklæring anførte:

(Forhold 1, bilag 8)

»…

43-årig mand, der undersøges for følger efter færdselsuheld den 27. september 2002. Undersøgte, der er mig ubekendt, mødte rettidigt alene og legitimerede sig tilfredsstillende.

Nedenstående erklæring er udfærdiget på grundlag af fremsendte sagsakter, undersøgtes oplysninger samt min objektive undersøgelse i dag.



Aktuelle klager

1) Summen i begge arme, mest udtalt på højre side og lignende summen i højre ben.

2) Konstant lændesmerte.

3) Konstant smerte i begge skuldre, som bevirker at T kan tabe genstand, der holdes i arm udstrakt fra kroppen. Skuldersmerten forværres ved tunge løft.



Resumé

43-årig mand, der 27. september 2002 i sin holdende bil blev påkørt af bil i høj fart. Der har siden været paræstesier i armene og højre ben, konstant lændesmerter og konstant smerte i begge skuldre. Objektivt findes ømhed af nakkehvivler og -muskler samt let ømhed af proc.spin. th4 og moderat ømhed af lændehvirvlerne. Der er ikke neurologisk udfald.

Konklusion

Der har siden det voldsomme sammenstød været konstante symptomer, som må tilskrives traumatisk betinget forsnævring af nerverodsforamina cervikalt og lumbalt. Der kan ikke anvises yderligere behandlingsmulighed. Der er ikke grund til yderligere undersøgelser. Erhvervsevnen i nuværende erhverv er bevaret, men der vil ved erhvervsskifte kunne være et behov for rygskånende vilkår. Der er et moderat, varigt mén. Tilstanden er stationær.

…«

Den 29. august 2003 anmeldte T skaden overfor Danica Pension, idet han oplyste, at han aldrig regnede med helt eller delvist at genvinde erhvervsevnen.

Den 13. oktober 2003 skrev - - - Kommune til Danica Pension:

(Forhold 3 bilag 7)

»…

I har bedt om kopi af de lægelige oplysninger fra T's sygedagpengesag. Jeg vedlægger derfor en kopi af lægeerklæring af 29/9 03, kopi af journaloplysninger fra neurologisk afdeling af 28/3 2003 og kopi af neurologisk speciallægeerklæring af 27/6 2003.

T har været fuldt sygemeldt i perioderne 30/5-21/6 2002, 14/10-3/11 2002 og nu siden 15/9 2003. Der er udbetalt refusion til arbejdsgiver i sygeperioderne. (se vedlagt print af N202).

I forhold til hvilke tiltag der er gjort for, at T kan vende tilbage til arbejdsmarkedet kan det oplyses, at han er orienteret om reglerne for delvis raskmelding og der er planer om at bevilige en § 28-aftale, når T kan raskmeldes fuldt. P.t. afventer vi vi lægelige oplysninger fra T's undersøgelse 7/10 03 på Rygcenteret, Give sygehus inden der kan tages endelig stilling til fremtidsplanerne.

…«

Den 27. oktober 2003 udfyldte T et spørgeskema til Danica Pension. Af besvarelsen fremgik, at hans tilstand var uforandret i forhold til sidst besvarede skema, at han mente sig berettiget til udbetaling ved tab af erhvervsevne og/eller præmiefritagelse og, at han ikke mente, at han var fuldstændig uarbejdsdygtig og var begyndt at tage del i arbejdet den 30/9-2002.

Den 2. april 2004 udfyldte T på foranledning af - - - Kommune »Meddelelse om genoptaget arbejdstid«, hvoraf det fremgik, at han i marts og april måned 2004 havde arbejdet mellem 2-3 timer dagligt.

Af de under sagen fremlagte køreskiver fra V fremgår, at T, de dage han kørte, rent faktisk arbejdede langt flere timer end oplyst overfor - - - Kommune.

På baggrund af erklæringerne fra L udbetalte Codan den 12. august 2003 T erstatning for varigt mén på 10% med 59.496,00 kr.

Den 15. april 2004 afgav overlæge dr. med D erklæring overfor Danica Pension, hvoraf fremgik:

(Forhold 1 bilag 12)

»…

Patienten arbejdede tidligere som fuldtidschauffør med dyretransporter. Har ikke været i stand til dette og blev sygemeldt den 25.08.03. De funktioner patienten ikke ville kunne påtage sig er læsning, løft af tungere byrder og selve kørselen. Må ofte standse, når han kører bil og rette sig op udenfor bilen. Kan ikke arbejde i foroverbøjet stilling.

I hjemmet hjælper patienten med haven, så godt han kan. Skal have pauser, hvis han støvsuger. Er ellers med i de daglige gøremål.



Øvrige objektive fund: columna cervicalis: kan bevæges til yderstillingerne. Negativ foramen kompressionstest bilateralt.

Skulderrelieffet er ens på begge sider. God kraft over begge skulderled. Fri bevægelighed i begge, både med fikseret og frit skulderblad.

Øvrige led i overekstremiterne er uden tegn på artrit eller artrose.

Der findes et område med let hypæstesi lateralt på højre overarm, som ikke følger dermatom. God håndtrykskraft, normal diadokokinese. Normalt fingernæseforsøg.

Konklusion

Patienten pådrog sig den 27.09.02 smerter i nakke, skulder og lænd ved påkørsel, hvor han vred sig i sikkerhedsselen mod højre, da han blev påkørt fra venstre side.

Har siden haft lændesmerter, som er tiltaget i intensitet siden uheldet og periodisk harf2 givet anledning til sovende fornemmelser i højre ben. Desuden symptomer fra højre arm, der kunne give mistanke om median prolaps, dog nu uden tegn på rodkompression.

Røntgen har vist 5 mm's fremadglidning på L IV/L V niveau med arkolyse.

Tillige lettere degenerative forandringer i lænden på L IV/L V niveau. Desuden ved røntgen af columna cervicalis er der fundet tegn på degenerative forandringer.

Patienten har trænet flittigt og går fortsat til behandling, foruden han har træningsprogram hjemme.

Spørgsmål fra Danica om patientens heIdbredstilstand muliggør, at han vender delvis tilbage til sit hidtidige arbejde som chauffør må besvares bekræftende, idet han er startet på deltid indenfor dette felt.

Der er begrænsninger i forhold til hans hidtidige beskæftigelse med tungere løft, længerevarende kørsel, hvorfor han foreløbig kun kan være på deltid.

Der forespørges om patienten kan vende helt eller delvis tilbage til arbejdsmarkedet. Dette må besvares bekræftende. Forventes på længere sigt, at gå tilbage på arbejdsmarkedet indenfor sit tidligere erhverv.

Der ønskes beskrivelse af tidligere, nuværende og fremtidige behandling. Patienten går til fysioterapi. Der har tidligere været ventileret muligheder for, at patienten skulle have et tre ugers ophold på Give sygehus, men det skønnes ikke at være aktuelt, da hans træning efterhånden går godt i primærsektoren.

Der er ikke foretaget arbejdsprøvning, da der først forsøges at genetablere arbejdsplads til patienten indenfor han gamle erhverv.

…«

Den 3. juni 2004 skrev SID til Danica Pension:

(Forhold nr. 3 bilag nr. 16)

»…

Danica Pension har i forbindelse med overnævnte sag rettet henvendelse til vort medlem vedr. hans arbejdsforhold i forhold til speciallægeerklæringen fra overlæge D.

Afdelingen og medlemmet kan bekræfte at T er startet op på sin gamle arbejdsplads, men så absolut på vågeblus. (Vedlagt svar til Arbejdsskadestyrelsen.).

T er startet igen efter sidste sygemelding den 3. maj 2004. Ca. 2 timer dagligt, men med en fast løn på 10 timer ugentlig.

T har haft møde med sin arbejdsgiver for at få afklaret det fremtidige tilhørsforhold.

Her måtte T erkende at han nok aldrig mere ville vende tilbage på samme vilkår som før ulykken.

Arbejdsgiveren måtte hermed meddele T man så sig nødsaget til at ansætte en ny medarbejder.

…«

Bilag til spørgetema.

»… T har siden ulykken den 27. september 2002 været sygemeldt.

Hans tilstand har ikke forbedret sig synderligt frem til i dag.

…«

Den 8. august 2004 udfyldte T et nyt spørgeskema fra Danica Pension. Af besvarelsen fremgik, at hans tilstand var forværret siden sidste erklæring, og at han var fuldstændig uarbejdsdygtig og aldrig forventede at genoptage arbejdet.

På anmodning fra Codan afgav professor dr. med. C den 21. oktober 2004 en erklæring, hvoraf bl.a. fremgik:

(Forhold nr. 1 bilag nr. 13)

»… Ad smerter i nakke: Har daglige nakkesmerter, føler forværring af symptomerne i forbindelse med bilkørsel og når han ser fjernsyn. Smerterne i nakken kan stråle op og give hovedpine, stråler ud i højre arm. Der er smerte udstråling til alle fem fingre på højre hånd. Ingen bedring om natten. Har ikke fundet nogen hovedpude, der kunne hjælpe på symptomerne. Ligeledes svære symptomer og smerterudstråling til venstre arm.

Har været i arbejdsprøvning i fem uger med forværring af symptomerne til følge.

Måtte reducere arbejdstiden fra 5-7 timer til 3 timer.

Har lave lændesmerter med udstråling til væsentlig højre ben. Smerteudstråling til alle tæer på højre side.



… Konklusion

Der er hos forsikrede tegn på en forværring af tilstanden efter forbindelse med sidste arbejdsprøvning. Udfra syghistorien skønnes det sandsynligt, at tilstanden var stationær fra foråret 2003, hvor skadelidte påbegyndte en arbejdsprøvning som lastvognschauffør og klarede det. Man finder, at det er vanskeligt at udtale sig om varige mén, men det skønnes sandsynligt, at ulykkestilfældet af 27.09.03 har medført, at skadelidtes hvirvelskred i lænderyggen er blevet symptomgivende. Skadelidte har haft hårdt arbejde med kreaturer i mange år uden at have haft symptomer fra lænderyggen. Der er ved den objektive undersøgelse nu ingen påvirkning af nervefunktion fra lænderyggen til benene, men der er ømhed ved palpation af lænderyggen og indskrænket bevægelighed. Man skønner, at skadelidtes erhversevne er nedsat i betydelig grad, men det modsvares ikke med sikkerhed af den objektive undersøgelse. Man finder ej heller, at skadelidts indtagelse af smertemedicin er nogen kontraindikation for arbejdsfunktion. Man skønner derfor, at skadelidte med tiden vil kunne opnå en vis genplacering på arbejdsmarkedet - både som lastvognschauffør uden egentlig rygbelastning (automatiseret dyretransport). Man skønner ikke at tilstanden kan bedres via yderligere medicinsk eller kirurgisk behandling, men snare via en afgørelse af de forsikringsmæssige aspekter. Tilstanden er jo forringet betydeligt i forbindelse med sidste arbejdsprøvning uden at man med sikkerhed har fundet en forklaring på sygdomstilstanden, hvilket kunne støtte antagelsen om en spontan forværring som følge af uafklaret skadessag.

…«

Den 16. december 2004 afgav overlæge H overfor - - - Kommune en erklæring. I erklæringen anførtes bl.a.:

- - -

Den 26. april 2006 meddelte - - - Kommune T, at man havde truffet bestemmelse om, at han skulle tilbagebetale udbetalte sygedagpenge for perioden 15.09.2003 til 31.03.2005. Beløbet udgjorde 218.499 kr.

Der er under sagen forevist et fotografi optaget den 7. september 2005 af Codans skadeskonsulenter, ligesom der er forevist køreskiver fra årene 2003-2005.

Personlige oplysninger:

Af resume og konklusion fra personundersøgelse af 12. februar 2007, fremgår:

»…

Såfremt retten finder sigtede skyldig i verserende sag, findes han egnet til at modtage en betinget dom.

Sigtede findes udfra en samlet vurdering af hans personlige og sociale forhold egnet til at modtage en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, selvom man også må have en vis betænkelighed henset til hans helbredsmæssige forhold, samt tilsyn af kriminalforsorgen i afviklingstiden.

Med henvisning til det oplyste om sigtedes helbredsmæssige forhold, skal man anmode om, at der i tilfælde af en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste fastsættes en passende længstetid.«

T har forklaret om sine personlige forhold, at der ikke er sket ændringer siden § 808-undersøgelsen. Han lever af kontanthjælp, og der er ikke sket ændringer i hans helbredsmæssige situation.

Erstatningskrav:

Danica Pension har påstået, at tiltalte skal betale 272.525,30 kr. i erstatning med tillæg af procesrente fra de enkelte udbetalinger, til betaling sker.

Codan Forsikring har påstået at tiltalte skal betale 477.827,71 kr. i erstatning med tillæg af procesrente fra indgivelse af processkriftet (21. marts 2007), til betaling sker.

PensionDanmark har påstået, at tiltalte skal betale 134.650 kr. i erstatning.

Alka har påstået, at tiltalte skal betale 80.000 kr. i erstatning.

Vejle Kommune (tidligere Børkop Kommune) har påstået, at tiltalte skal betale henholdsvis 218.499 kr. og 108.441 kr. i erstatning.

T har principalt nedlagt påstand om frifindelse overfor de nedlagte erstatningskrav og subsidiært påstået, at erstatningskravene skal henskydes til evt. civilt søgsmål, idet det må lægges til grund, at han har haft krav på en del af de udbetalte beløb. Tiltalte har tilkendegivet, at opgørelsen af hvilke beløb, han har fået udbetalt, ikke bestrides.

Rettens begrundelse og afgørelse:


T var den 27. september 2002 udsat for en færdselsulykke, og det lægges til grund, at han i den forbindelse pådrog sig en skade, der gav ham nakke- og rygsmerter, og at han som følge af disse smerter var uarbejdsdygtig i flere kortere perioder efter uheldet.

Efter at han havde anmeldt skaderne til de under sagen omhandlede forsikringsselskaber og - - - Kommune, gennemgik han i de følgende år en række forskellige speciallægeundersøgelser, ligesom han udfyldte en række erklæringer og spørgeskemaer om sin generelle helbredsmæssige tilstand og fysiske formåen. Det lægges efter bevisførelsen til grund, at han ikke oplyste de undersøgende læger eller de involverede forsikringsselskaber om, at han i årene fra 2003 til 2005 arbejdede 216 dage for sin tidligere arbejdsgiver, V, og at 104 af disse arbejdsdage havde en længde på mere end 8 timer. Det lægges endvidere til grund, at T i forbindelse med, at han gav - - - Kommune meddelelse om genoptaget arbejdstid i erklæringerne fra 2004, ændrede arbejdstiderne, så det så ud som om, han kun arbejdede mellem 2 og 3 timer dagligt, og ikke som det fremgår af køreskiverne, havde arbejdsdage på op til 16 timer pr. dag. Domsmandsretten lægger endeligt i overensstemmelse med forklaringerne fra A og B sammenholdt med det foreviste foto af T, der maler og den fremviste videofilm, til grund, at han var i stand til at udføre forskellige dagligdags aktiviteter og bevæge sig langt mere frit og uhæmmet, end det fremgår af de afgivne erklæringer og spørgeskemaer, og at hans tilstand derfor ikke kronisk var så dårlig, som det kom til at fremgå af speciallægeerklæringerne og spørgeskemaerne.

Det lægges til grund, at T udmærket var klar over, at speciallægeerklæringerne og spørgeskemaerne skulle bruges til vurdering af de erstatnings- og pensionskrav, han havde rejst, og at det må have stået ham klart, at det forhold, at han ikke oplyste, at han var i stand til at køre lastbil og udføre havearbejde som eksempelvis at male og slå græs, gav kommunen og forsikringsselskaberne et forkert afgørelsesgrundlag med den konsekvens, at han fik udbetalt ydelser, som han ikke var berettiget til. Domsmandsretten finder det endvidere bevist, at T, ud over de faktisk udbetalte beløb, forsøgte at få udbetalt yderligere ydelser i overensstemmelse med anklageskriftets beløbsangivelser.

Domsmandsretten har lagt til grund, at T har fået udbetalt beløb, der betydeligt har oversteget det, han ville have været berettiget til, hvis han have afgivet korrekte oplysninger, og at det beløb, han har modtaget med urette, er så stort, at forholdet kan henføres under bestemmelsen i straffelovens § 286, stk. 2.

T er herefter skyldig i overensstemmelse med den tiltale, der er rejst.

Straffen fastsættes til fængsel i 2 år, jf. straffelovens § 286, stk. 2, jf. § 279, jf. til dels § 21.

Domsmandsretten har ved fastsættelsen af straffen lagt afgørende vægt på forholdets grovhed, herunder den tidsmæssige udstrækning og de store værdier, sagen omhandler. Der er lagt afgørende vægt på det tillidsbrud, T har udvist overfor både forsikringsselskaberne, de involverede læger og - - - Kommune ved gentagne gange at fortie oplysningen om, at han kørte lastbil, også selvom der var en tæt tidsmæssig sammenhæng mellem kørslerne og de afgivne erklæringer.

Domsmandsretten har som anført lagt til grund, at T i et ikke nærmere afklaret omfang har haft krav på i hvert fald en mindre del af de udbetalte ydelser, og at forholdet er begået på et tidspunkt, hvor han havde familiære problemer. Herefter og idet retten har lagt vægt på, at T ikke tidligere er straffet og har gode personlige forhold, finder retten efter en samlet vurdering af forholdene, at 6 måneder af den idømte straf skal afsones nu, mens 1 år og 6 måneder af straffen i medfør af straffelovens § 58, stk. 1, gøres betinget, som anført nedenfor. Efter forholdets karakter og størrelsen af de involverede værdier, er der ikke grundlag for at gøre straffen betinget i sin helhed heller ikke med vilkår om samfundstjeneste.

Efter retsformandens bestemmelse henskydes de under sagen nedlagte erstatningskrav til civilt søgsmål.

Thi kendes for ret:


Tiltalte T skal straffes med fængsel i 2 år.

1 år og 6 måneder af den idømte straf skal ikke fuldbyrdes, hvis T overholder følgende betingelse:

1) T må ikke begå noget strafbart i 1 år fra endelig dom.

T skal betale sagens omkostninger.

Vestre Landsrets dom:

Retten i Kolding har den 22. august 2007 afsagt dom i 1. instans (- - -).

Tiltalte har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.

Danica Pension, Codan Forsikring, PensionDanmark, Alka og - - - Kommune har gentaget erstatningspåstandene nedlagt for byretten.

Tiltalte har påstået frifindelse over for kravene om erstatning, subsidiært at kravene henskydes til afgørelse ved civilt søgsmål.

Tiltalte har bestridt kravene størrelsesmæssigt.

Der er under hovedforhandlingen afspillet videooptagelse af tiltalte optaget den 31. august 2005 af Codan Forsikring A/S skadesafdeling.

Tiltalte og vidnerne B, A og D har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. Der er endvidere afgivet forklaring af N.

Tiltalte har supplerende forklaret, at han efter ulykken kun hjalp til i svigermoderens vognmandsforretning. Der var ikke tale om et fast arbejde. Han tilbød sig, hvis hun kom og bad ham om hjælp. Det er rigtigt, at han havde arbejdsdage på op til 16 timer, men han holdt mange pauser, så den effektive arbejdstid var langt mindre. Som forklaret i byretten fik han ikke nogen løn, men han tog turene for at komme hjemmefra. Helbredet svingede en del, så der var dage, hvor han næsten ikke kunne noget, og så var der andre dage, hvor han kunne klare mere. Han bed smerten i sig. Når han hentede kreaturer, skulle han bare bakke til en rampe, hvorefter dyrene selv gik ind i bilen. Det var folkene på stedet, der om nødvendigt skulle sørge for at dirigere dyrene ind i bilen. Det er rigtigt, at han på et tidspunkt bar nogle tønder med savsmuld. Han havde svært ved dette, men det gik. Der er rigtigt, at han malede huset, men det tog hele sommeren, og han tog mange smertestillende piller for overhovedet at klare opgaven. Det er rigtigt, at han ikke til forsikringsselskaberne og lægerne oplyste, at han kørte lastbil. Han blev ikke spurgt herom, og han tænkte ikke over, at dette kunne være relevant, selv om det bl.a. var hans erhvervsevne, der skulle bedømmes. Det er ikke rigtigt, at han kunne springe rundt, som forklaret af vidnet B. Han kan ikke sige, om den manglende afklaring af skadessagerne har haft nogen indflydelse på de fysiske belastninger, han har følt. Kørsel med lastbil er ikke nakke- og rygbelastende, da alt i førerhuset er automatisk, og han skal bare trykke på en knap for at skifte gear. Det har heller ikke været nødvendigt for ham at arbejde i foroverbøjet stilling, som ville have været smertefuldt. Hans helbredsmæssige situation i dag er uforandret siden 2004. Han lever i fast parforhold med 2 hjemmeboende børn. Han lever af kontanthjælp, og han laver ikke noget i det daglige. Hans samlever har arbejde.

B har supplerende forklaret, at det på intet tidspunkt, mens han observerede tiltalte, så ud til, at tiltalte havde smerter. Tiltalte kørte konstant uden at holde pauser. Bilen holdt kun stille, når han læssede af og på. Det er vidnets vurdering, at tiltalte arbejdede hårdt. Han har taget billedet af tiltalte, der står og maler. Det så ikke ud til, at tiltalte var smerteplaget, mens han malede. Bl.a. flyttede tiltalte ubesværet stigen og malespanden. Han observerede da tiltalte i ca. et kvarter.

A har supplerende forklaret, at han, da han observerede tiltalte i haven, kom i tvivl om, hvorvidt det var den rigtige mand, han så, da tiltalte efter sagens akter var en meget syg mand. Han har aldrig set tiltalte smerteplaget eller hæmmet. Tværtimod har tiltalte altid fysisk været meget aktiv og har under de observationer, vidnet har foretaget, arbejdet hårdt uden pauser. Bl.a. under den anden tur, som vidnet observerede, tørrede tiltalte lastbilens store forrude af for dug med store akrobatiske bevægelser.

D har forklaret, at diagnosticering af nakke- og ryglidelser i meget væsentlig grad bygger på patientens egne oplysninger, uden at der er nogen objektive fund. Da tiltalte anden gang var til konsultation hos hende, var billedet af sygdomstilstanden noget mere diffust end under første konsultation, da tiltalte bl.a. oplyste, at smerterne havde bredt sig til områder af kroppen, der ikke direkte var påført skader. Hun vurderede, at tiltalte led af et såkaldt generelt smertesyndrom, som er en anerkendt sygdomstilstand, og som gør, at patienten oplever kroniske smerter. Hun mener ikke, at tiltalte ville have været i stand til at arbejde som lastbilchauffør, hvis han led af generelt smertesyndrom.

N har forklaret, at han er far til tiltalte. Efter tiltaltes tilskadekomst i 2002 måtte han overtage havearbejdet for tiltalte bl.a. med at slå græs og klippe hæk. Tiltalte forsøger ofte at hjælpe til, men han har kun kunnet holde til det i meget kort tid. Få gange har tiltalte forsøgt at foretage en hurtig græsslåning med sin motorplæneklipper, men det har han ikke kunnet holde til.

Landsrettens begrundelse og resultat:


Det tiltrædes som anført af byretten, at tiltalte efter skaden den 27. september 2002 var uarbejdsdygtig i flere perioder. Det tiltrædes endvidere, at han i forbindelse med de senere lægelige undersøgelser og ved udfyldelsen af de anførte erklæringer og spørgeskemaer over for selskaberne og kommunen ikke oplyste om omfanget af arbejdet ved V, og at det må have stået tiltalte klart, at han herved fortiede oplysninger af væsentlig betydning for sagernes udfald, og hvorved han i hvert fald med overvejende sandsynlighed ville få udbetalt ydelser, som han ikke var berettiget til.

Med hensyn til de udbetalte sygedagpenge og pensionsudbetalingerne fra - - - Kommune er det efter bevisførelsen, herunder oplysningerne i brevet af 1. juni 2006 fra - - - Kommune, ubetænkeligt at lægge til grund, at tiltalte, hvis han havde givet fyldestgørende oplysninger om arbejdet ved vognmandsforretningen, ikke ville have været berettiget til de udbetalte sygedagpenge for perioden fra den 15. september 2003 til den 31. marts 2005, ligesom han ikke ville have fået udbetalt pension. Tiltalte er herefter for denne del af tiltalen skyldig i overtrædelse af straffelovens § 279.

Det er ubestridt, at tiltalte fra henholdsvis Danica Pension, PensionDanmark og Alka har fået udbetalt de beløb, der er anført i tiltalen, og som angives at vedrøre »erhvervsevnetab, invalidesum, invalidepension, opsparingssikring og ménerstatning«. Der foreligger imidlertid ikke nærmere oplysninger om, hvordan beløbene er opgjort. Det nærmere grundlag for beløbenes udbetaling og vilkårene herfor er endvidere ikke oplyst, ligesom der heller ikke foreligger nærmere oplysninger om, hvilken betydning de udeholdte oplysninger må antages at have haft for Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om méngraden og erhvervsevnetabsprocenten og dermed for erstatningsudbetalingerne. Under disse omstændigheder er det ikke bevist, at tiltalte for så vidt angår disse forhold er skyldig i bedrageri efter tiltalen.

Vedrørende beløbene udbetalt fra Codan er der endvidere efter det foreliggende ikke grundlag for at fastslå, at tiltalte har gjort sig skyldig i bedrageri for så vidt angår den udbetalte godtgørelse for svie og smerte og »ménerstatningen«. Med hensyn til beløbet for tabt arbejdsfortjeneste, der anses som udbetalt som erstatning efter erstatningsansvarslovens § 2, er det som for de udbetalte sygedagpenge ubetænkeligt at anse det for bevist, at tiltalte, hvis han havde givet korrekte oplysninger, ikke ville have været berettiget til i hvert fald den overvejende del af beløbet. Tiltalte er herefter for denne del af tiltalen i det nævnte omfang skyldig i overtrædelse af straffelovens § 279.

Som sagen foreligger oplyst, er der ikke ført bevis for, at tiltalte har forsøgt at opnå yderligere ydelser fra Codan og Danica Pension. Tiltalte frifindes derfor tillige for denne del af tiltalen.

I det anførte begrænsede omfang findes tiltalte herefter skyldig i overtrædelse af straffelovens § 279. Efter omfanget af den opnåede vinding henføres forholdene under straffelovens § 286, stk. 2.

Straffen fastsættes efter straffelovens § 286, stk. 2, jf. § 279, til fængsel i 1 år.

3 måneder af straffen skal fuldbyrdes, mens resten af straffen gøres betinget med vilkår som fastsat nedenfor. Efter oplysningerne i personundersøgelsen findes det ikke formålstjenligt at knytte vilkår om samfundstjeneste til den betingede del af straffen.

De fremsatte erstatningskrav tages efter de juridiske dommeres bestemmelse ikke under påkendelse.

Med de anførte ændringer stadfæster landsretten dommen.