|
|
|
||
|
|
|||
|
H.D. 22. december 1995 i sag I 137/1995 Anklagemyndigheden mod T (adv. Henning Seehausen, Vejle, e.o.) Vejle Kriminalrets dom 18. marts 1994. Under denne sag, der er fremmet til dom i henhold til retsplejelovens § 925, tiltales a. T cpr.nr. 060855- - - - - - - og b. T1 cpr.nr. 030970- - - - - - - for følgende forhold: Begge de tiltalte: 1.Overtrædelse af straffelovens § 279, bedrageri, ved i september 1993 at have bestemt Østifternes Forsikring, Jylland A/S, til at udbetale 150.000 kr. i erstatning for T's personbil - - - og 9.220 kr. i erstatning for radioudstyr i bilen, og Inter Assurance A/S, Hørsholm, til at udbetale 5.044,50 kr. i erstatning for en mobiltelefon, idet T over for forsikringsselskaberne retstridigt fremkaldte den vildfarelse, at han var berettiget til at modtage erstatningen, uagtet han selv foranledigede tiltalte T1 til at fjerne bilen fra bopælen den 8. september 1993 og køre den til A's bopæl, - - - , hvor A skar bilen op, hvorved forsikringsselskaberne påførtes et samlet formuetab på 164.264,50 kr. Tiltalte T: 2.Overtrædelse af straffelovens § 165, falsk anmeldelse, ved den 13. september 1993 ca. kl. 16.50 telefonisk til politiet i Vejle i strid med sandheden at have anmeldt, at den ham tilhørende personbil, - - - , med isiddende stereoanlæg og Motorola mobiltelefon i tiden fra den 11. september 1993 kl. 19.00 til den 13. september 1993 kl. 14.20 var stjålet fra Volmers Plads, Vejle. Tiltalte T1: 3.Overtrædelse af færdselslovens § 117, stk. 5, ved den 8. september 1993 at have afhentet den under forhold 1 nævnte personbil på adressen - - -, og efterfølgende ført den til adressen - - - , uagtet retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, er frakendt ham for bestandig. Tiltalte T1 er senest straffet således: Ved dom af 16. marts 1992 for overtrædelse af færdselslovens § 53, stk. 1, og § 117, stk. 5, med fængsel i 5 måneder. Førerretten frakendtes for bestandig. Ved dom af 2. december 1992 for overtrædelse af færdselslovens § 117, stk. 5, med fængsel i 50 dage. Tiltalte er efter afsoning af de 2 nævnte domme prøveløsladt den 19. februar 1993 med 2 års prøvetid og en reststraf på 66 dage. Tiltalte er forud for dommen straffet flere gange for spirituskørsel. Han er endvidere siden 1988 straffet 6 gange for overtrædelse af færdselslovens § 117, stk. 5. Ved de tiltaltes uforbeholdne tilståelse, hvis rigtighed bestyrkes ved de i øvrigt foreliggende oplysninger, finder retten dem skyldige i overensstemmelse med tiltalen. Det fremgår af forklaringerne, at tiltalte T1 fik 3.000 kr. af T for sin ulejlighed, og at T beholdt resten af forsikringssummen. Tiltalte T har påstået sig idømt en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste. Tiltalte T straffes efter straffelovens § 285, stk. 1, jfr. § 279, og § 165, med fængsel i 5 måneder. Der findes efter omfanget og karakteren af den begåede kriminalitet ikke grundlag for at gøre straffen helt eller delvis betinget, herunder med vilkår om samfundstjeneste. Tiltalte T1 straffes efter straffelovens § 285, stk. 1, jfr. § 279, og efter færdselslovens § 117, stk. 5. Tiltalte idømmes i medfør af straffelovens § 40, stk. 1, jfr. § 61, stk. 2, en fællesstraf omfattende tillige reststraffen på 66 dage i henhold til prøveløsladelsen af 19. februar 1993. Fællesstraffen fastsættes til fængsel i 6 måneder. En nedlagt erstatningspåstand tages til følge som nedenfor bestemt. - - - Vestre Landsrets dom 20. januar 1995 (4. afd.) (Sigrid Ballund, Ida Heide-Jørgensen, Ingerid Elmquist (kst.)). Den indankede dom er afsagt den 18. marts 1994 af kriminalretten i Vejle. For landsretten er sagen behandlet under medvirken af domsmænd. Tiltalte har påstået formildelse navnlig således, at straffen gøres betinget, eventuelt med vilkår om samfundstjeneste. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse. Tiltalte er ved dom af 26. november 1993 for overtrædelse af færdselslovens § 53, stk. 3, anset med en bøde på 7.000 kr. og frakendelse af førerretten for bestandig. Tiltalte har for landsretten forklaret, at han havde forkøbt sig på bilen. Han har indgået en afdragsordning med forsikringsselskabet på 500 kr. månedligt. Han har overholdt denne ordning. Han har ikke oplyst sin arbejdsplads om sagen. Der er i medfør af retsplejelovens § 808 foretaget personundersøgelse med henblik på eventuel dom til samfundstjeneste. Det fremgår heraf bl.a., at tiltalte har været ansat på samme arbejdsplads siden 1986. Det udtales endvidere heri, at tiltalte skønnes særdeles egnet til at modtage en dom med vilkår om samfundstjeneste. 4 voterende udtaler: Når henses til forholdets karakter, kan almindelig betinget dom ikke anses for tilstrækkelig. Under hensyn til kriminalforsorgens vurdering af tiltaltes egnethed til samfundstjeneste og det om tiltaltes forhold oplyste, finder disse dommere det derimod forsvarligt at gøre straffen, der fastsættes til fængsel i 8 måneder, jf. tillige straffelovens § 89, betinget med vilkår om samfundstjeneste som nedenfor bestemt. 2 voterende finder, at der ikke er oplyst sådanne særlige omstændigheder, at der under hensyn til, at forholdet var planlagt, er grundlag for at fravige Højesterets praksis på området. Der afsiges dom efter stemmeflertallet. - - - Den indankede dom stadfæstes med den ændring, at straffen fastsættes til fængsel i 8 måneder, således at fuldbyrdelsen af straffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 1 år fra denne landsretsdom på betingelse af, at tiltalte i prøvetiden ikke begår strafbart forhold, og at han i prøvetiden undergiver sig tilsyn af kriminalforsorgen, samt at han efter kriminalforsorgens nærmere bestemmelse inden for prøvetiden udfører ulønnet arbejde (samfundstjeneste) i 150 timer. Det offentlige skal betale sagens omkostninger for landsretten. Højesterets dom. Vestre Landsrets dom er anket af anklagemyndigheden med påstand om skærpelse, navnlig således at tiltalte idømmes en ubetinget straf. Tiltalte har påstået stadfæstelse. I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Hermann, Wendler Pedersen, Blok, Walsøe og Lorenzen. For Højesteret er tilvejebragt yderligere oplysninger vedrørende tiltaltes personlige forhold. For så vidt påstanden om ubetinget straf ikke tages til følge, har anklagemyndigheden anført, at det bør overvejes at idømme en delvis betinget straf efter straffelovens § 58 frem for en betinget straf med vilkår om samfundstjeneste. Højesterets bemærkninger. Fire dommere - Hermann, Wendler Pedersen, Blok og Lorenzen - udtaler: Ved domme af 14. juni 1991 og 10. januar 1992, der er gengivet i U.1991.670 og U.1992.251, fandt Højesteret i to sager om forsikringsbedrageri i form af bortskaffelse af biler til en betydelig værdi, at der ikke var grundlag for at anvende betinget dom, heller ikke med vilkår om samfundstjeneste. Der blev i begge sager henvist til forholdets karakter. Den sidstnævnte dom blev afsagt efter vedtagelsen, men før ikrafttrædelsen af lov nr. 16 af 3. januar 1992, hvorved der blev optaget bestemmelser om samfundstjeneste i straffeloven. Et mindretal på to dommere stemte på denne baggrund for at stadfæste landsrettens dom om idømmelse af en betinget straf med vilkår om samfundstjeneste. Vi finder, at anvendelse af ubetinget straf fortsat i almindelighed er påkrævet for at modvirke denne form for kriminalitet, blandt andet fordi opklaringen ofte er forbundet med betydelige vanskeligheder. Der foreligger ikke i denne sag ganske særlige forhold, der kan begrunde anvendelse af betinget straf, herunder heller ikke med vilkår om samfundstjeneste eller i form af delvis betinget straf i medfør af straffelovens § 58. Vi finder byrettens strafudmåling passende og stemmer herefter for at stadfæste byrettens dom. Dommer Walsøe udtaler: Det må anses for ønskeligt, at betinget dom med vilkår om samfundstjeneste anvendes i så vidt omfang, som det er forsvarligt, inden for det område, der ved ordningens indførelse er betegnet som dens kerneområde, nemlig berigelseskriminalitet. Det må antages, at vurderingen af opdagelsesrisikoen - som er forholdsvis ringe - spiller en betydelig rolle for den, der overvejer at begå forsikringsbedrageri. Anvendelse af betinget dom med samfundstjeneste vil imidlertid næppe virke væsentlig mindre afskrækkende end anvendelse af ubetinget fængselsstraf. Generalpræventive overvejelser findes derfor ikke i sig selv at tale afgørende imod anvendelse af betinget dom med samfundstjeneste ved forsikringsbedrageri. Under hensyn hertil og af de grunde, der er anført af landsretten, stemmer jeg for at stadfæste landsrettens dom, dog således at den udmålte straf nedsættes til fængsel i 5 måneder. Afgørelsen træffes efter stemmeflertallet. Thi kendes for ret: Byrettens dom stadfæstes. Sagens omkostninger for landsretten skal betales af tiltalte. Sagens omkostninger for Højesteret skal betales af statskassen. |
|||
|
|
|||