|
|
|
||
|
|
|||
|
Anklagemyndigheden mod T1 og T2 (adv. Inge-Marie Lyngs,
Randers). (Thrane, Eva Staal og Anne Rode (kst.) med domsmænd). Dom afsagt af Retten i Randers 4. afdeling den 16. november 1999: I denne sag, der er behandlet under medvirken af domsmænd, tiltales T1 og T2 ifølge anklageskrift af 17. juni 1999 til straf for overtrædelse af 1. T1 - straffelovens § 281, nr. 1, subsidiært § 260, nr. 1, if. § 21, for afpresning, subsidiært forsøg på ulovlig tvang, ved i - - - i efteråret 1998, adskillige gange telefonisk at have truet A med vold, såfremt denne ikke betalte mindst 2.500 kr. til tiltalte. 2. Begge de tiltalte - straffelovens § 281, nr. 1, subsidiært straffelovens § 260, nr. 1, jf. § 21, for afpresning, subsidiært for forsøg på ulovlig tvang, ved den 23. december 1998 ca. kl. 16.30 på adressen - - - at have forsøgt at få A til at betale 5.500 kr. til T1 senest den 10. januar 1999, idet tiltalte T2 da A nægtede at betale, slog denne i ansigtet med håndroden, så A faldt om, og T1 derefter slog A i ansigtet/på skulderen og udtalte »om han nu kunne fatte det« eller lignende. 3. T1 - straffelovens § 281, nr. 1, subsidiært § 260, nr. 1, til dels jf. § 21, for afpresning, subsidiært ulovlig tvang, til dels forsøg herpå, ved i perioden fra den 24. december 1998 til den 12. januar 1999 i - - - adskillige gange at have ringet til A og under trusler om vold at have forsøgt at tvinge A til at betale sig 5.500 kr., hvilket medførte, at A midt i januar 1999 afleverede sin computer til en værdi af ca. 2.500 kr. 4. T1 - straffelovens § 281, nr. 1, subsidiært § 260, nr. 1, jf. § 21, for afpresning, subsidiært forsøg på ulovlig tvang, ved i marts 1999 i - - -, telefonisk overfor B ved trusler om vold at have krævet, at A betalte 1.800 kr. til tiltalte, idet han ellers ville »sende nogle andre for at indkræve pengene«. 5. T2 - straffelovens § 293, stk. 1, brugstyveri, ved den 17. marts 1999 i forening med - - -, - - - og - - - uberettiget at have benyttet personbil - - - en grå VW Golf til kørsel i - - - blandt andet ad - - - og - - -. 6. T2 - bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, jf. § 3, ved den 6. maj 1999 kl. 18.30 i - - - på - - - at have besiddet 1,5 gram amfetamin til eget brug. Tiltalte, 2 er tidligere straffet senest ved Randers rets dom af 14. oktober 1998 med fængsel i 40 dage for dokumentfalsk og hæleri. En tidligere reststraf på 30 dage efter prøveløsladelsen af den 10. april 1997 blev stående. Løsladt den 9. december 1998 med en prøvetid til den 9. december 1999 og med en reststraf på 55 dage. Tiltalte T1 har nægtet sig skyldig. Tiltalte T2 har nægtet sig skyldig i forhold 2, men har erkendt sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 244 ved at have tildelt A et slag i ansigtet med flad hånd. Tiltalte har erkendt sig skyldig i forhold 5 og 6. De tiltalte og vidnerne, A og B har forklaret som gengivet i retsbogen. Rettens bemærkninger: Ad forhold 1: Efter bevisførelsen lægges til grund, at A hjalp tiltalte T1 med at transportere nogle højttalere, ligesom A efter anmodning fra tiltalte T1 forsøgte at hjælpe med reparere tiltalte T1's computer. Tiltalte T1 har forklaret, at han efterfølgende konstaterede, at nogle af højttalerne var i stykker, og at computeren var defekt. Efter bevisførelsen lægges til grund, at tiltalte T1 under telefonsamtaler fremsatte krav om betaling, uagtet han ikke havde noget økonomisk krav mod A, og at tiltalte T1 samtidig fremsatte bemærkninger, der af A måtte opfattes som en trussel om vold. Herefter finder retten det bevist, at tiltalte T1 er skyldig i afpresning. Ad forhold 2: Efter bevisførelsen lægges til grund, at de tiltalte aftalte, at de skulle tage ud til A for at få denne til at betale for højttalere og computer. Det lægges endvidere til grund, at A gav udtryk for, at det ville han ikke betale, hvorefter tiltalte T2 slog A i ansigtet med håndroden. Endvidere lægges til grund, at tiltalte T1 herefter sagde til A, om han nu kunne forstå det, eller om han skulle have »flere«, og derefter tildelte A et slag på skulderen. Under disse omstændigheder finder retten det bevist, at begge de tiltalte er skyldig i afpresning som beskrevet i anklageskriftet. Ad forhold 3. Efter bevisførelsen lægges til grund, at tiltalte T1 blev ved med at ringe til A for at få penge for højttalere og computer, og efter den forklaring, som er afgivet af vidnet A, finder retten det bevist, at tiltalte i den forbindelse fremkom med bemærkninger, som måtte opfattes som en trussel om vold, hvilket resulterede i, at vidnet A afleverede sin computer til tiltalte T1. Under disse omstændigheder finder retten det bevist, at tiltalte T1 er skyldig i afpresning. Ad forhold 4: Efter de vidneforklaringer, som er afgivet af A og B er det bevist, at tiltalte T1 ringede og afkrævede A betaling af yderligere 1.800 kr., hvilket var helt uberettiget, og at det skete under omstændigheder og med en optræden, som måtte opfattes som en trussel om vold, hvorfor tiltalte T1 er skyldig i afpresning. Ad forhold 5 og 6: Ved tiltalte T2's erkendelse og det iøvrigt oplyste er det bevist, at tiltalte er skyldig. Straffen for tiltalte T1 fastsættes efter straffelovens § 281, nr. 1 til fængsel i 4 måneder. Straffen for tiltalte T2 fastsættes efter straffelovens § 281, nr. 1 og § 293, stk. 1, samt bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, jf. § 3, således at tiltalte efter straffelovens § 40, stk. 1, jf. § 61, stk. 2, nr. 1, straffes med fængsel i 60 dage. Reststraffen på 55 dage efter prøveløsladelsen den 9. december 1998 bliver stående uændret. Vestre Landsrets dom: Retten i Randers, 4. afdeling, har den 16. november 1999 afsagt dom i sagen i 1. instans (- - -). Tiltalte T1 har påstået frifindelse, subsidiært formildelse, navnlig således at straffen gøres betinget. Tiltalte T2 har påstået frifindelse i forhold 2, hvor tiltalte som i byretten kan erkende sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 244, og iøvrigt formildelse. Anklagemyndigheden har påstået dom i overensstemmelse med tiltalen i 1. instans og skærpelse. Anklagemyndigheden har for landsretten berigtiget tiltalen i forhold 2, således at der i slutningen skal stå »… da A nægtede at betale, slog denne i ansigtet med hånden, så A faldt om, og tiltalte T1 derefter slog A i ansigtet/på skulderen og udtalte …«. I forhold 3 skal ordet »A« også tilføjes efter ordet »A« i 6. linje. A har påstået T1 dømt til at betale en erstatning på 3.000 kr. for computeren, som A gav til T1. Tiltalte T1 har påstået frifindelse for kravet om erstatning. Tiltalte har bestridt kravet størrelsesmæssigt. De tiltalte T1 og T2 og vidnerne A og B har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. Tiltalte T1 har supplerende forklaret, at han til at starte med kun krævede penge af A for enten højttalerne eller harddisken, og det var først, da A havde sagt »fuck you« til dem, at han krævede erstatning for begge dele. A nægtede fra starten at betale noget. Computerforhandleren havde sagt, at det var som om, at der var en, der havde stukket en skruetrækker ind i computeren. Harddisken var kun 2 måneder gammel, og han havde givet 2.200 kr. for den. Han blev sur over, at A nægtede at have ødelagt noget og ikke ville hjælpe med at finde ud af, hvad der var sket. Den 23. december 1998 havde A knaldet telefonrøret på de gange, han havde ringet til ham. Derfor kørte de ud til ham for at tale med ham. A ville stadig ikke snakke om, hvordan det kunne være, at højttalerne og harddisken var gået i stykker. Han krævede stadig kun 2.200 kr. af A. Da A sagde »fuck you« til dem, gav T1 ham et slag. I forbindelse med »skulderklappet« spurgte han A, om han ikke snart betalte. Der gik et stykke tid, før han igen ringede til A. A tilbød ham sin computer. Han havde ikke forinden truet A i telefonen og heller ikke truet med, at der ville komme nogen ud til ham. Det var en kammerat, som skulle have computeren, og kammeraten har selv talt med A om computeren. Han vil ikke fortælle hvem kammeraten er. Kammeraten forlangte 1.800 kr. for det manglende udstyr, og han måtte betale dette beløb til kammeraten. Det var i orden for ham, at B tilbød at betale de 1.800 kr., for han gik ud fra, at A og B havde fælles økonomi. Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han stadig bor hos sin mor. Han er revalidend, fordi han har brækket ryggen. Den 1. maj skal han starte på en uddannelse i - - -, og han flytter så til et kollegieværelse. Han har aldrig haft forbindelse med Cerberus og har ikke færdedes i et bandemiljø. Tiltalte T2 har supplerende forklaret, at han ikke husker, om han havde overhørt telefonsamtalerne mellem T1 og A før de kørte ud til A den 23. december. A kiggede også på ham, da han sagde »fuck you« til dem, og derfor slog han ud efter A og gik herefter hen til bilen, hvor - - - sad. Om sine personlige forhold har tiltalte forklaret, at han er under afvænning for sit misbrug. Han har været egentlig misbruger. A har supplerende forklaret, at T1 til sidst truede med, at han ikke selv ville komme efter pengene, men han ville sende nogle andre, som han (T1) skyldte penge. T1 ringede mange gange til ham under hele forløbet, men T2 har også ringet til ham et par gange. Han fik lukket sit mobiltelefonnummer, men så ringede T1 til B's forældre. Den 23. december 1998 ville T1 eller T2 have ham til at køre hen til - - -, men det ville han ikke. De tiltalte kom så ud til ham. Han kunne se, at - - - og en pige sad i bilen. Efter jul ringede T1 igen og sagde, at han skulle have pengene senest 10. januar 1999. Lige efter at tidsfristen var udløbet, fik han at vide af B's forældre, at der havde været nogen på bopælen, der ville have talt med ham. Så gav han sig. Han kunne ikke skaffe pengene, for han var på bistand, og han tilbød så T1, at han i stedet for penge kunne få en computer. Han mener kun, at han har talt med T1 om computeren. T1 havde spurgt, om der fulgte en printer med, og han havde svaret, at det gjorde der ikke, for den havde han solgt. Da T1 havde fået B til at græde, besluttede han i marts at anmelde de tiltalte til politiet. B har supplerende forklaret, at hun kunne mærke, at A var bange, fordi T1 mente, at han havde ødelagt højttalerne og en harddisk og derfor ville have penge af A. I januar 1999 havde A afleveret sin computer, og de havde skiftet telefonnummer, men det lykkedes T1 at få det nye telefonnummer. Hun blev bange, da T1 sagde til hende, at der ville komme nogle mennesker og kræve de penge, som A skyldte T1. For at blive af med T1 sagde hun, at hun nok skulle skaffe pengene. Landsrettens begrundelse og resultat: Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at de tiltalte er fundet skyldige som sket i forhold 1-4. Under henvisning til den lange periode, hvori A blev forsøgt presset til at betale penge til tiltalte T1 tiltrædes det, at straffen for denne tiltalte er udmålt som sket. Der er efter forholdenes karakter ikke grundlag for at gøre straffen betinget. Også for tiltalte T2 er straffen passende bestemt. De juridiske dommere har henvist erstatningskravet fra A til civilt søgsmål. Landsretten stadfæster derfor dommen. |
|||
|
|
|||