TfK 2003.145/1 VLD
 
  V.L.D. 20. november 2002 i anke 9. afd. S-1901-02
(Chr. Bache, John Lundum, Rasmus Damm (kst.) med domsmænd).

Anklagemyndigheden mod T (adv. Peter B. Hjørne, København, e.o.).

Esbjerg Rets dom. 8. juli 2002.

— — — T1, T og T2 er tiltalt for overtrædelse af

1.

T2

T

straffelovens § 281, nr. 1, og § 245 ved i tiden omkring den 1. november 2001 i forening og efter forudgående aftale at have opsøgt A på adressen — — — og afkrævet A 15.000 kr., hvorefter de, da A ikke ville betale, slog A i hovedet med en vægtskive og udtalte, at han skulle skaffe pengene hurtigt,

— — —

7.

T

T1

legemsangreb af særlig rå og brutal karakter efter straffelovens § 245, stk. 1 ved den 12. april 2002 cirka kl. 16.00 på adressen — — — i forening med X at have tildelt B flere slag og spark i ansigtet og på kroppen, ligesom de flere gange slog ham på kroppen med et bordben,

8.

T

straffelovens § 260, nr. 1, jf. § 21 ved på samme sted og i umiddelbar forlængelse af det under forhold 7 beskrevne at have forsøgt at tvinge B til at overdrage sin lejlighed — — —, idet tiltalte trampede B på højre fod samtidig med at han oplyste, at de skulle bruge lejligheden i 3 måneder, hvorfor B skulle være ude af lejligheden om 2 dage,

9.

T

straffelovens § 123 ved på samme sted og i forbindelse med det i forhold 8 passerede med trussel om vold at have overfaldet B i anledning af dennes forventede forklaring til politiet vedrørende den tvangsmæssige overdragelse af lejligheden, idet han udtalte: »Hvis du anmelder det til politiet, vil jeg personligt klippe både dine fingre og tæer af«, eller lignende,

— — —

11.

T

T1

straffelovens § 288, stk. 1 nr. 1, jf. § 23 for så vidt T1 ved den 15. april 2002 kl. 08.00 på — — — i forening med X under trussel om vold at have tvunget A og C til at udlevere 6.500,00 kr., cirka 3 gram heroin, videofilm, to playstation med spil, cd-plader og musikanlæg,

— — —

13.

T

straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1 ved den 15. april 2002 i tiden mellem kl. 08.00 og kl. 10.00 på adressen — — — at have tildelt D et slag i ansigtet med knyttet hånd og derved tvunget ham til at udlevere 400,00 kr.,

14

T

legemsangreb af særlig rå og brutal karakter efter straffelovens § 245, stk. 1, og § 281, nr. 1 ved den 17. april 2002 cirka kl. 11.00 på adressen — — — at have tildelt A flere slag på kroppen med en aluminiumsbaseballkølle, hvorefter tiltalte truede A med flere bank, hvis han ikke betalte 20.000 kr. næste dag,

— — — 

18.

T

straffelovens § 123, jf. § 21 ved i tiden omkring 18. maj 2002 med trussel om vold at have forsøgt at overfalde vidnerne B, A og C i anledning af deres forventede eller allerede afgivne forklaring til politiet eller retten vedrørende røveri og vold udøvet af sigtede, idet han i et brev sendt fra — — — arrest, stilet til K, alias — — —, anmodede denne om at opsøge de ovennævnte vidner for at få dem til at ændre deres forklaringer, idet han anførte: »I må ikke røre dem før det er sket, og jeg øh forventer at hævnen er min«,

— — —

20.

T

lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 2, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 2, jf. bilag 1 liste A nr. 1 ved tirsdag den 16. april 2002 kl. 14.49 på — — — ud for nr. — — — at have været i besiddelse af 6,7 gram hash til eget brug,

— — —

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Anklagemyndigheden har endvidere påstået konfiskation hos T af brev og kuvert i forhold 18 — — —.

— — —

Tiltalte T har erkendt sig skyldig i forhold 20, men i øvrigt nægtet sig skyldig. Han har dog erklæret sig indforstået med konfiskationspåstanden i forhold 18.

— — —

Der er afgivet forklaring af de tiltalte og vidneforklaring af — — —.

Forklaringerne er gengivet i retsbogen.

Vedrørende forhold 7 og 10 er fremlagt fotos af B og hans lejlighed samt erklæring af 30. maj 2002 vedrørende B fra overlæge P, Centralsygehuset — — —. Der står heri:

». . .

Efter anmodning fra Esbjerg Politi vedrørende ovennævnte patient kan oplyses, at han blev undersøgt på skadestuen på ECS, den 13.04.02 kl. 11.56, efter han var blevet overfaldet i sin lejlighed 2 dage i træk. Første gang angiveligt 12.04.02 kl. 20.00.

Patienten er, efter det oplyste, kendt stofmisbruger.

Ved undersøgelsen fandtes patienten vågen og klar.

Over højre øje fandtes der ømhed, men ingen tegn til brud.

På højre underarm fandtes hævelse og ømhed midt på denne. Ingen tegn på skader af knogler eller albueled.

Omkring højre fodled fandtes der hævelse og ømhed omkring den udvendige ankelkro samt ømhed svarende til den indvendige, men heller ikke her tegn til brud.

Røntgen af sidstnævnte viste således også normale forhold.

Patienten blev udstyret med støttebind og krykker og herefter afsluttet.

De fundne skader kan være blevet påført patienten som beskrevet.

Skaderne vil ikke medføre blivende fysiske mén.

. . .«

— — —

Tiltalte T er tidligere straffet adskillige gange for navnlig berigelseskriminalitet, senest ved dom af 15. januar 2002 med fængsel i 4 måneder efter straffelovens § 285, stk. 1, jf. § 276, til dels jf. § 21, og § 293, stk. 1, samt lov om euforiserende stoffer. Uafsonet.

— — —

Tiltalte T har været frihedsberøvet fra den 22. april 2002.

Rettens bemærkninger:

Forhold 1:

Retten lægger efter A's og C's forklaringer, der på alle væsentlige punkter er overensstemmende til grund, at de tiltalte har indfundet sig sammen på adressen, at T2 afkrævede A 15.000,00 kr., at T lod en vægtskive, der hang i en snor falde ned på ham, hvorved han fik en flænge over sit ene øje, og at T2 og T herefter under trussel om vold fortsatte med at afkræve ham penge.

Retten har lagt vægt på, at T2's forklaring på en række punkter stemmer med A's og C's forklaringer, samt på at det fremgår af foto nr. 1, der er fremlagt vedrørende forhold 14, at A har et ar over øjenbrynet.

Retten finder det efter en samlet bedømmelse af sagen herunder også H's og E's forklaringer vedrørende forhold 3 ubetænkeligt at forkaste T2's forklaring om, at han havde et 5-6 år gammelt tilgodehavende hos A på 5.000 kr.

Retten lægger efter forklaringerne til grund, at volden er udøvet i eftersommeren eller efteråret forud [for] 1. november 2001. Da både A, C og T2 har forklaret, at T var i lejligheden den pågældende aften, finder retten det uden betydning for bevisbedømmelsen, at der ikke er oplyst en præcis dato for forholdet.

Efter [det] anførte findes T2 og T skyldige i forholdet, som beskrevet, dog at det lægges til grund, at forholdet er begået i eftersommeren eller efteråret forud for den 1. november 2002.

— — —

Forhold 7:

Retten lægger efter B's forklaring, der på disse punkter støttes af — — —s og — — —s samstemmende forklaringer, til grund, at T1 og X indfandt sig i B's lejlighed, hvor X sparkede hans fordør ind, og at T1 slog ham med et bordben.

Retten lægger videre efter B's forklaring til grund, at både T1 og X sparkede ham i hovedet. Retten finder det endelig efter B's troværdige og detaljerede forklaring tilstrækkeligt bevist, at T kom til stede samtidig med T1 og X, at han styrede situationen, fortalte T1, hvor han skulle slå, og gik rundt og rodede i lejligheden. Retten har tilsidesat — — —s og — — —s forklaringer om, at T først kom til stede senere, blandt [andet] under hensyn til, at T selv har forklaret, at han kom ind i lejligheden sammen med X, og at han i grundlovsforhøret har forklaret, at han så T1 slå på ting med et bordben.

Efter det anførte findes både T1 og T skyldige i forholdet, da de efter omstændighederne findes at have udøvet volden efter fælles forståelse. Efter karakteren af volden, der er udøvet af flere i forening og under anvendelse af et redskab, henføres forholdet under straffelovens § 245, stk. 1.

Forhold 8:

Retten lægger efter B's forklaring, der støttes af de lægelige oplysninger til grund, at T trampede ham hårdt over foden. Retten lægger videre efter B's forklaring til grund, at T samtidig sagde, at B skulle forlade lejligheden, som det er beskrevet i anklageskriftet. T findes derfor skyldig i dette forhold.

Forhold 9:

Retten lægger efter B's forklaring til grund, at T har truet ham med at klippe hans fingre og tæer af, hvis han indgav anmeldelse til politiet. Retten har lagt vægt på, at både — — — og — — — har forklaret, at der blev talt om, at B ikke skulle anmelde forholdet, og at han ikke anmeldte dette, da politiet kom til stede, selvom han forinden havde anmeldt T1 for afpresning i forhold 5 og 6. Tiltalte T findes derfor skyldig i dette forhold.

— — —

Forhold 11:

Retten finder det ved A's og C's detaljerede og troværdige forklaringer, der understøttes af D's forklaring om, at stemningen var ubehagelig, bevist, at T og X sammen kom ind i lejligheden, at T havde en baseballkølle, og at de under trussel om vold tvang A og C til i alt at udlevere et beløb på mindst 6.500 kr. og de ting, der er anført i anklageskriftet. Retten lægger videre til grund, at T styrede forløbet. T findes efter det anførte skyldig i forholdet.

— — —

Forhold 13:

Retten finder det ved A's forklaring sammenholdt med D's og C's forklaringer tilstrækkeligt bevist, at T har givet D et slag på siden af hovedet og tvunget ham til [at] udlevere 400 kr. T findes derfor skyldig i forholdet.

Forhold 14:

A og C har begge forklaret, at A er blevet slået af T med en baseballkølle under røveriet den 15. april 2002 (forhold 11) og igen senere samme dag. Ifølge politiets gengivelse af A's og C's forklaringer skulle de have oplyst, at røveriet blev begået den 15. april 2002, og at A blev slået med baseballkøllen den 17. april 2002. Det fremgår også af politiattesten, at A i forbindelse med undersøgelse den 22. april 2002 har oplyst, at han blev slået med baseballkøllen den 17. april 2002. A har endvidere forklaret, at han samme dag som røveriet havde en episode med Y. Y har forklaret, at han har slået og sparket A, hvorved denne har kunnet få de mærker, som ses på de fremlagt fotografier vedrørende forhold 14. Retten finder, at der efter det foreliggende er så stor tvivl om det passerede, at der ikke er fuldt tilstrækkeligt grundlag for at finde T skyldig i forholdet. T frifindes derfor i dette forhold.

— — —

Forhold 18:

Retten finder, at det efter ordlyden af brevet, er bevist, at T har forsøgt [at] få modtageren af brevet til ved trussel om vold at forulempe vidnerne B, A og C i anledning af deres forventede eller afgivne forklaringer, som beskrevet i tiltalen. T findes derfor skyldig i forholdet.

— — —

Forhold 20:

Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at T er skyldig i dette forhold.

— — —

Straffen for T fastsættes til fængsel i 1 år og 6 måneder, jf. straffelovens §§ 285, stk. 1, jf. 281, nr. 1, jf. § 89 og § 245, stk. 1, til dels jf. § 89, § 260, nr. 1, jf. § 21, § 123 til dels jf. § 21, og § 288, stk. 1, nr. 1, samt lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 2, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 2, jf. bilag 1 liste A nr. 1.

Retten har ved fastsættelsen af straffen for T navnlig lagt vægt på forholdenes karakter, og at han har været styrende i både forhold 7 og 11.

— — —

Vestre Landsrets dom.

— — — Tiltalte, der fortsat har erkendt sig skyldig i forhold 20, og som fortsat kan anerkende konfiskationen af brev og konvolut vedrørende forhold 18, har i øvrigt påstået frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.

— — —

Landsrettens begrundelse og resultat:

For landsretten har A, C, D og B afgivet forklaringer, der er fremtrådt som sammenhængende og troværdige. Særligt for så vidt angår D bemærkes, at dennes forklaring for landsretten afviger i væsentlig grad fra den forklaring, som vidnet afgav i byretten. D har imidlertid afgivet en rimelig forklaring på baggrunden herfor. Hertil kommer, at D's forklaring for landsretten på alle afgørende punkter stemmer overens med den forklaring om episoden, som A har afgivet. Det er på den baggrund ubetænkeligt at lægge den forklaring, som D har afgivet for landsretten til grund ved sagens afgørelse. Forklaringerne fra A, C og B støttes i vidt omfang af de indhentede lægeerklæringer. Disse forklaringer støttes endvidere i et vist omfang af de forklaringer, som — — — og — — — har afgivet. Tiltaltes forklaring og forklaringerne fra — — — og — — — har derimod virket utroværdige og er efter deres indhold i vidt omfang ganske usandsynlige.

Med disse bemærkninger og iøvrigt af de grunde, som er anført af byretten, tiltrædes det i det hele, at tiltalte er fundet skyldig som sket.

Navnlig under hensyn til, at tiltalte har haft den centrale rolle i de begåede forhold, til forholdenes antal og karakterer og til, at forholdene har været rettet mod mennesker, der som følge af en marginal tilknytning til samfundet har befundet sig i en meget udsat situation, findes straffen af burde skærpes til fængsel i 2 år.

Med den anførte ændring stadfæster landsretten dommen.

Tiltalte har fortsat været frihedsberøvet under anken. — — —