|
|
|
||
|
|
|||
|
Anklagemyndigheden mod T (adv. Lars Henriksen, Aabyhøj). (Torben Geneser, Peter Buhl og Hans-Jørgen Nymark Beck (kst.) med domsmænd). Retten i Grenaas dom af 30. august 2006: Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 24. august 2006. T er tiltalt for overtrædelse af 1.straffelovens § 265, ved den 21. maj 2006 kl. 12.00 i Grenaa at have afsendt en SMS-besked til A's mobiltelefon, selvom Politimesteren i Grenaa ved tilhold af 20. april 2006 havde meddelt tiltalte advarsel mod at rette henvendelse til A. 2.straffelovens § 265, ved i tiden fra den 23. maj 2006 kl. 11.57 til den 24. maj kl. 12.50 i Grenaa at have afsendt 8 SMS-beskeder og indtalt én telefonbesked til A's mobiltelefon, selvom Politimesteren i Grenaa ved tilhold af 20. april 2006 havde meddelt tiltalte advarsel mod at rette henvendelse til A. 3.straffelovens § 265, ved i tiden fra den 24. maj 2006 kl. 12.54 til den 29. maj 2006 kl. 11.27 i Grenaa at have afsendt 20 SMS-beskeder og indtalt 8 telefonbeskeder til A's mobiltelefon, selvom Politimesteren i Grenaa ved tilhold af 20. april 2006 havde meddelt tiltalte advarsel mod at rette henvendelse til A. 4.straffelovens § 265, ved i tiden fra den 29. maj 2006 kl. 15.13 til den 31. maj 2006 kl. 15.04 i Grenaa at have afsendt 13 SMS-beskeder og indtalt én telefonbesked til A's mobiltelefon, selvom Politimesteren i Grenaa ved tilhold af 20. april 2006 havde meddelt tiltalte advarsel mod at rette henvendelse til A. 5.straffelovens § 123 og straffelovens § 281, stk. 1, nr. 1 - trusler mod vidne og afpresning - ved den 9. august 2006 omkring kl. 18.35 på Åboulevarden i Grenaa for derigennem at skaffe sig uberettiget vinding at have fremsat strafbare trusler eller på anden måde forulempet F i anledning af dennes afgivne vidneforklaring ved Retten i Grenaa den 15. maj 2006 i en straffesag mod T, idet tiltalte overfor F udtalte: »Der er nogen efter dig« og »jeg vil være god ved dig, for du har kun 2 dage til at betale mig 50.000 kr., fordi du har vidnet mod mig, men du får en uge« og »ellers bliver det givet videre til nogle andre, som skal have en halv million.« Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at det ved straffens fastsættelse skal indgå som en skærpende omstændighed, at gerningen er udøvet af en person, der udstår straf, idet T den 9. august 2006 var under udgang fra afsoning på Kragskovhede Statsfængsel. Tiltalte har været frihedsberøvet i forbindelse med sagen fra den 9. august 2006 kl. 19.20, hvor han blev anholdt. Tiltalte har erkendt sig skyldig i forhold 1-4 og nægtet sig skyldig i forhold 5 og har forklaret, at A er hans tidligere samlever. Det er rigtigt, at han har fået en »advarsel« fra Politimesteren i Grenaa. Den lå på hans seng i arresten en dag, og der stod i den, at han ikke måtte opsøge A. Han fik ikke nærmere beskrevet, hvad det ellers gik ud på. Det er rigtigt, at han sendte SMS-beskeder m.v., som skrevet i anklageskriftet. Han og A havde boet sammen i 9 måneder i Odense, Middelfart og Grenaa. De gik fra hinanden efter den episode, som førte til, at han den 15. maj 2006 blev dømt for vold mod A. Når han sendte beskeder til A, var det fordi, at han var på vej i fængsel for at afsone en dom på 8 måneder. Han ville derfor give A lejlighed til at hente de ting, hun havde stående i hans lejlighed. Han ønskede også at sige undskyld til A. Der har ikke været kontakt mellem dem siden de kontakter, der er beskrevet i anklageskriftet. Han var ikke klar over, hvor A var flyttet hen, og heller ikke over at han ikke måtte sende SMS-beskeder. Den 13. juni 2006 begyndte han afsoning af dommen på Kragskovhede Statsfængsel. Den 9. august var han på udgang, fordi han skulle på Misbrugscenteret i Rønde. Han fik lov til at hente noget tøj i Grenaa, inden han skulle returnere til Kragskovhede. Han får metadon, hvilket han har fået i 7-8 år. Han ankom til Misbrugscenteret i Rønde ved 13-14 tiden om eftermiddagen. Efter samtale der tog han bussen til Grenaa ved 17.30 tiden. Han stod af bussen på busstationen. Han skulle være tilbage på Kragskovhede samme dag om aftenen. Han gik hjem mod - - - for at hente tøj. Han gik ikke på Åboulevarden men langs Åboulevarden på det stisystem, der går langs banen. Han mødte en person, som luftede hund, men ellers mødte han ikke nogen. Han ved hvem F er, som er A's tidligere chef. F har 1 eller 2 gange besøgt ham og A i deres hjem, men ellers kender han ham ikke. Han har ikke noget udestående med F, men det er rigtigt, at F har afgivet forklaring som vidne i retten, da sagen i maj måned var under behandling. F forklarede bare, hvad han vidste. Tiltalte mener ikke, at det var F's skyld, at tiltalte blev dømt og kom i fængsel. Det F kunne forklare om var, at A havde søgt ophold hos ham, efter at tiltalte og A havde været oppe at skændes. Han så ikke F fra domstidspunktet og til han skulle til afsoning. Han har tænkt over, at F måske er blevet bange eller forskrækket over, at han kan have set tiltalte, og derfor har fundet på et eller andet, som han har fortalt politiet. Der er ingen penge mellem ham og F, og det har der aldrig været. Han har hverken set eller mødt F den 9. august. Han har derfor heller ikke sagt noget som helst til F. Han og F bor på samme vej med et par hundrede meter mellem bopælene. Det, F siger, giver overhovedet ingen mening. Der er ikke engang logik i, at han skulle forlange betaling af noget beløb. Vidnet F har blandt andet forklaret, at han havde været på arbejde og derefter i banken. Han cyklede ned ad Åboulevarden på vej mod sin bopæl. T kom gående i vestlig retning. Han troede først, at det ikke kunne passe, da han vidste, at T var i fængsel, men da han kom tættere på, kunne han se, at det var T. Han passerede T, og da han var nået et stykke forbi, kaldte T på ham ved at råbe hans navn. Vidnet havde ikke noget udestående med T og vendte derfor cyklen og kørte tilbage til T for at høre, hvad han ville. T sagde til vidnet, at der var nogen efter ham. Vidnet troede i første omgang, at der var en af kunderne fra forretningen, - - -, hvor han er bestyrer, T henviste til. Derfor sagde han: »Hvad?«. T sagde til vidnet, at T ville være god ved ham, fordi han egentlig kun havde 2 dage til at betale 50.000 kr., men at han kunne sende en check til T inden 1 uge. Hvis han ikke gjorde det, ville tingene gå videre. T sagde. »Du skylder mig 50.000 kr., fordi du har vidnet i retssagen mod mig«. T var helt rolig, mens han sagde det. De stod stille overfor hinanden og kiggede på hinanden. Vidnet lod T forstå, at han havde forstået, hvad det var T sagde. Vidnet tænkte ved sig selv: »Hold da kæft, jeg har fået en dummebøde«. Vidnet besluttede sig for at køre ud på politigården og anmelde episoden. Det er rigtigt, at han i sagen mod T har afgivet forklaring vedrørende A's tilstand, da hun søgte tilflugt hos ham efter at have været udsat for vold. Det er også rigtigt, at han har forklaret noget med en barnevogn, som blevet fjernet fra hans og hans hustrus bopæl. Vidnet har ikke mødt T siden sagen. A var ansat i en periode efter, at hun havde været udsat for vold, men er ikke ansat mere. Han har fortsat kontakt til hende. A har fortalt ham, at hun har fået SMS og andre beskeder fra T. Han vidste, at T havde fået et tilhold. Han forklarede, hvad han vidste, dengang han mødte i retssagen, hvilket er hans pligt. Han mener, at hans forklaring har været medvirkende til, at T blev dømt. Han er bange for omstændighederne og for den trussel, der er fremsat. Han mener, at det er forfærdeligt, hvad T har gjort mod A, og han er utryg ved, at T ved, hvor han og hans familie bor. Dette har medført, at han og hans hustru har valgt at flytte fra Grenaa. Han er ikke så stedkendt i Grenaa, at han ved, hvor Åstien er. T nævnte de tal, som er oplyst i rapporten, herunder også at beløbet ville stige til 500.000 kr., hvis det ikke blev betalt inden 1 uge. Han kan ikke forklare, hvad sammenhængen er. Det er hans opfattelse, at det er en stor forøgelse af en gæld p.g.a. for sent betaling, men han ved ikke, om det er sådan dummebøder fungerer. Der har været fremlagt kort over sti og vejforløb på det i forhold 5 beskrevne gerningssted. Advarsel i medfør af straffelovens § 265. Tiltalte er tidligere straffet: Ved dom af 7. september 2004 med fængsel i 60 dage for bl.a. vold efter straffelovens § 244. Ved dom af 15. december 2004 med fængsel i 10 dage for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1. Ved dom af 24. oktober 2005 for bl.a. trusler efter straffelovens § 266, fængsel i 30 dage, heraf 10 dage betinget. Ved dom af 15. maj 2006 med fængsel i 8 måneder for vold efter straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, røveri efter straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1 og hærværk efter § 293, stk. 2. (fællesstraf med den betingede del af dom af 24. oktober 2005). De nu pådømte forhold er begået under afsoning af denne dom. Rettens bemærkninger: Tiltalte er efter sin erkendelse skyldig i forhold 1-4, idet det bemærkes, at det efter advarslens formulering, må have stået tiltalte klart, at enhver henvendelse - uanset formål - til A var forbudt. Efter vidnet F's forklaring, som er sikker og troværdig, er det bevist, at tiltalte er skyldig i tiltalens forhold 5. Straffen fastsættes til fængsel i 5 måneder, jf. straffelovens § 265, § 123 og 81, stk. 1. nr. 1. Der er lagt vægt på sagens karakter, de tidligere domme, og at tiltalte har begået forholdene, mens han afsonede. - - - Vestre Landsrets dom: Retten i Grenaa har den 30. august 2006 afsagt dom i 1. instans (- - -). Tiltalte T har påstået frifindelse i forhold 5 og i øvrigt formildelse. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse. Tiltalte og vidnet F har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. Tiltalte har supplerende forklaret, at han den 9. august 2006 gik fra busstationen til sin bopæl. Han fulgte Åstien, der er en grussti, og han krydsede kun Åboulevarden. Det var besværligt at køre med rullekufferten på grusstien. Han har aldrig haft noget udestående med F. Baggrunden for beskederne til A var, at hun skulle have mulighed for at hente sine ejendele fra hans lejlighed, inden han skulle afsone. F har supplerende forklaret, at han mødte tiltalte på Åboulevarden kl. ca. 18.30. Tiltalte medbragte en rullekuffert. Han havde mødt tiltalte flere gange tidligere, bl.a. i tiltaltes og A's hjem, og han er ikke i tvivl om, at det var tiltalte, der kontaktede ham den 9. august 2006. Landsrettens begrundelse og resultat: Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at tiltalte har udtalt sig som anført i tiltalen i forhold 5. Udtalelserne må opfattes som indeholdende en trussel om vold, og det tiltrædes derfor, at tiltalte er fundet skyldig som sket. Straffen fastsættes efter straffelovens § 265, § 123 og § 281, nr. 1, jf. § 285, stk. 1. Det tiltrædes, at straffen er fastsat som sket, herunder at den er gjort ubetinget. Landsretten har herved lagt vægt på navnlig karakteren af forhold 5, herunder at det fremstår som tilfældighedspræget, og på, at tiltalte tidligere er dømt for vold og trusler. Landsretten har ikke tillagt det skærpende betydning, at forhold 5 er begået, mens tiltalte afsonede. Landsretten stadfæster derfor dommen. |
|||
|
|
|||