Vedtaget som lov nr. 218 af 31. marts 2004

Uddrag af lovforslag nr. 99 fremsat den 26. november 2003 af justitsministeren (Lene Espersen)

 

Forslag

til

Lov om ændring af straffeloven og retsplejeloven

(Ændring af strafferammer og bestemmelser om straffastsættelse mv.)





 

 

Uddrag fra bemærkningerne til de enkelte bestemmelser:

"...Til nr. 61 (§ 286)

For så vidt angår groft tyveri, jf. straffelovens § 286, stk. 1, indebærer lovforslagets § 1, nr. 61, en skærpelse i forhold til det gældende strafmaksimum på 4 års fængsel, således strafmaksimum bliver på 6 års fængsel. Hensigten med denne skærpelse er at give domstolene et større spillerum i strafudmålingen i sager om grovere tilfælde af tyveri. Forslaget tilsigter en skærpelse i strafudmålingen for den groveste del af de sager, der i dag henføres til straffelovens § 286, stk. 1.

Forslagets § 1, nr. 61, medfører endvidere, at strafmaksimum for underslæb, bedrageri, databedrageri, mandatsvig og skyldnersvig af særlig grov beskaffenhed, jf. straffelovens § 286, stk. 2, forbliver uændret. Det samme gør sig gældende for åger og afpresning af særlig grov beskaffenhed, som i dag er reguleret i § 286, stk. 3.

Forhøjelsen af strafferammen for groft tyveri fra fængsel indtil 4 år til fængsel indtil 6 år medfører, at en række bestemmelser i retsplejeloven, herunder reglerne om tvangsindgreb, kan finde anvendelse. Det drejer sig bl.a. om retsplejelovens § 745 a og b om henholdsvis tavshedspålæg til forsvareren og begrænsning af forsvarerens ret til aktindsigt, § 762, stk. 2, om varetægtsfængsling, § 770 c, stk. 3, om udstrækningen af isolation og § 800, stk. 2, om brugen af tilfældighedsfund.

Lovforslaget medfører endvidere, at der i lovteksten sker en præcisering af de tilfælde, hvor forholdet kan henføres under en skærpet strafferamme. Opregningen er imidlertid ikke udtømmende. Afgørende for anvendelsen af den nye § 286 er en konkret helhedsbedømmelse. Den praksis, som knytter sig til den hidtidige straffelovs § 286, vil fortsat være vejledende. § 88, stk. 1, 2. pkt., forudsættes endvidere fortsat at kunne bringes i anvendelse på forhold, der henføres under § 286. Strafmaksimum kan således forhøjes til 9 år f.eks. i tilfælde, hvor der foreligger et ekstraordinært stort antal tyverier, som hver især er af mindre grov beskaffenhed, eller i tilfælde af skyldnersvig eller bedrageri, som involverer meget store beløb.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 4.15. "

Uddrag af de almindelige bemærkninger:


"4.15. Berigelsesforbrydelser (straffelovens §§ 276-290)

4.15.1. Gældende ret

Betegnelsen »berigelsesforbrydelser« omfatter forbrydelser, hvorved nogen opnår en uberettiget vinding ved retsstridigt at tilføje den forurettede et tilsvarende formuetab. Betegnelsen omfatter tyveri, jf. § 276, ulovlig omgang med hittegods, jf. § 277 , underslæb, jf. § 278 , bedrageri og databedrageri, jf. §§ 279 og 279 a , mandatsvig, jf. § 280 , afpresning, jf. § 281 , åger, jf. § 282 , og skyldnersvig, jf. § 283 .

Reglerne om straf for berigelsesforbrydelser er indrettet med en normalstrafferamme i § 285 samt en sidestrafferamme for særligt grove forbrydelser i § 286 og en sidestrafferamme for berigelsesforbrydelser af mindre strafværdighed i § 287 .

Efter straffelovens § 285, stk. 1 , straffes de i §§ 276 og 278-283 nævnte forbrydelser med fængsel indtil 1 år og 6 måneder. I de i § 283, stk. 2, nævnte tilfælde, dvs. visse tilfælde af skyldnersvig foretaget til begunstigelse af en fordringshaver, kan straffen såvel for skyldneren som for den begunstigede fordringshaver gå ned til bøde. Ulovlig omgang med hittegods straffes efter § 285, stk. 2, med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder.

Om tyveri er i § 286, stk. 1, foreskrevet en maksimumstraf på fængsel i 4 år, når tyveriet er af særlig grov beskaffenhed, såsom på grund af den måde, hvorpå det er udført, eller fordi det er udført af flere i forening eller under medtagelse af våben eller andet farligt redskab eller middel, eller på grund af de stjålne genstandes betydelige værdi eller de forhold, under hvilke de befandt sig, såvel som når tyverier er begået i større antal. Straffen for underslæb, bedrageri, databedrageri, mandatsvig og skyldnersvig kan efter § 286, stk. 2, stige til fængsel i 8 år, når forbrydelsen er af særlig grov beskaffenhed, eller et større antal forbrydelser er begået. Under tilsvarende omstændigheder kan straffen for afpresning og åger stige til fængsel i 6 år, jf. § 286, stk. 3.

Straffen er bøde og kan under i øvrigt formildende omstændigheder bortfalde, hvis nogen af de forbrydelser, der er nævnt i §§ 276-283, er af mindre strafværdighed på grund af de omstændigheder, hvorunder handlingen er begået, de tilvendte genstandes eller det lidte formuetabs ringe betydning eller af andre særlige grunde, jf. § 287, stk. 1.

Røveri anses som den groveste af alle berigelsesforbrydelser, idet forbrydelsen rummer en kombination af en økonomisk krænkelse og et angreb på en person. Angrebet foregår i reglen således, at gerningsmanden fratager eller aftvinger en anden penge eller andre værdigenstande mv. under anvendelse af vold eller trussel om øjeblikkelig anvendelse af vold. Bestemmelsen findes i straffelovens § 288.

Straffelovens § 289 indeholder en bestemmelse om straf for skattesvig og momssvig samt indsmugling af særlig grov karakter. Bestemmelsen er en strafudmålingsregel, der forhøjer de strafferammer, der er fastsat i skattekontrolloven, momsloven og toldloven, til fængsel i indtil 4 år, når forholdet er af særlig grov karakter.

Straffelovens § 289 a indeholder en bestemmelse, der særskilt kriminaliserer svig med EU-midler.

Efter § 290 , stk. 1, er strafferammen for hæleri bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder. Er hæleriet af særlig grov beskaffenhed, eller har hæleriet været erhvervsmæssigt, er straffen bøde eller fængsel indtil 6 år, jf. § 290, stk. 2.

Om forarbejderne til §§ 276-290 henvises til betænkningens side 890, 904-905 og 910-919.

4.15.2. Straffelovrådets overvejelser

Et flertal af Straffelovrådets medlemmer (6 medlemmer) finder det rigtigst at blive stående ved den gældende opdeling mellem § 285 og § 287. Dette flertal finder også, at der bør gælde samme strafmaksimum for groft skattesvig mv., jf. § 289 , og groft EU-svig, jf. § 289 a , som for groft bedrageri, sml. nedenfor om § 286. Et mindretal (2 medlemmer) går ind for, at § 287 ophæves og bøde indføjes i normalstrafferammen i § 285, stk. 1. Dette mindretal går også ind for, at groft skattesvig mv. og groft EU-svig undergives et strafmaksimum på 4 års fængsel.

Et enigt Straffelovråd foreslår, at de nuværende strafmaksima på henholdsvis 4, 6 og 8 års fængsel i § 286 ændres til et samlet strafmaksimum på 6 års fængsel, som også svarer til det gældende strafmaksimum for groft eller erhvervsmæssigt hæleri. Anvendelsen af denne strafferamme foreslås gjort betinget af, at de i §§ 276 og 278-283 nævnte forbrydelser er af særlig grov beskaffenhed navnlig på grund af udførelsesmåden, eller fordi forbrydelsen er udført af flere i forening eller under medtagelse af våben eller andet farligt redskab eller middel, eller som følge af omfanget af den opnåede eller tilsigtede vinding, eller at et større antal forbrydelser er begået.

Straffelovrådet finder ikke grundlag for at ændre strafmaksimum for røveri, jf. straffelovens § 288. Rådet foreslår alene en præcisering af den skærpende sidestrafferamme i § 288, stk. 2 , således at bestemmelsen kan anvendes, hvis et røveri er af særlig grov beskaffenhed navnlig på grund af dets særligt farlige karakter, udførelsesmåden eller omfanget af den opnåede eller tilsigtede vinding, eller at et større antal forbrydelser er begået.

For så vidt angår § 290 om hæleri bemærker rådet, at stk. 2 for nylig er blevet ændret efter grundige overvejelser i Brydensholt-udvalget. Straffelovrådet afstår derfor fra at foreslå ændringer i stk. 2, selv om formuleringen af skærpelseskriterierne i denne bestemmelse afviger fra rådets forslag til ændring af bl.a. § 286.

Om Straffelovrådets overvejelser henvises til betænkningens side 924-930.

4.15.3. Justitsministeriets overvejelser

Justitsministeriet er enig i, at hensynet til homogenitet og sammenhæng i strafferammerne kunne tale for at ændre § 286 således, at der fastsættes et fælles maksimum for de forbrydelser, som i dag indgår i bestemmelsen.

Straffelovrådet anfører til støtte for forslaget om et fælles strafmaksimum bl.a., at alle grove former for berigelseskriminalitet bør være undergivet samme strafmaksimum, idet strafværdigheden af disse forbrydelser afhænger af det beskyttede retsgode og ikke af om der er tale om den ene eller anden form for berigelseskriminalitet. Med hensyn til spørgsmålet om, hvilket fælles strafmaksimum der bør gælde anfører rådet, at bestemmelsen i straffelovens § 88, stk. 1, 2. pkt., åbner mulighed for i sammenstødstilfælde under særdeles skærpende omstændigheder at forhøje den højeste for nogen af lovovertrædelserne foreskrevne straf med indtil det halve. Et strafmaksimum på fængsel i 6 år i § 286 vil således efter omstændighederne blive forhøjet til 9 års fængsel

Over for Straffelovrådets forslag kan det på den anden side anføres, at forbrydelser, der angår betroede midler eller udføres ved komplicerede økonomiske transaktioner i forretningsmæssige forhold (»white-collar crime« mv.), derved bliver sidestillet med tyveri med hensyn til strafferammen, og det kan virke urimeligt, da der ved disse forbrydelser ofte i de grove tilfælde svindles med meget store pengebeløb. Samtidig er der på grund af disse forbrydelsers ofte komplekse og mere skjulte karakter umiddelbart en mindre opdagelsesrisiko end ved f.eks. tyveri, og efterforskning og retsforfølgning af disse forbrydelsestyper kræver ofte meget store ressourcer. Endvidere kan det anføres, at der i retspraksis i de senere år er forekommet domme med langvarige fængselsstraffe for disse former for berigelseskriminalitet, også domme, hvor straffen har været over 6 års fængsel. Disse forhold taler efter Justitsministeriets opfattelse imod at nedsætte strafmaksimum for bedrageri mv. fra 8 til 6 års fængsel med henblik på at opnå et ensartet strafmaksimum for alle grove berigelsesforbrydelser.

Efter en samlet vurdering mener Justitsministeriet, at § 286 bør være opdelt på den måde, at stk. 1 omfatter grove tilfælde af tyveri, afpresning og åger med en strafferamme på 6 år, mens stk. 2 omfatter grove tilfælde af underslæb, bedrageri, databedrageri, mandatsvig og skyldnersvig med en strafferamme på 8 år.

For så vidt angår groft tyveri, jf. straffelovens § 286, stk. 1, indebærer forslaget en skærpelse i forhold til det gældende strafmaksimum på 4 års fængsel. Der tilsigtes hermed en skærpelse af strafniveauet for den groveste del af de sager, der i dag henføres til straffelovens § 286, stk. 1.

For underslæb, bedrageri, databedrageri, mandatsvig og skyldnersvig af særlig grov beskaffenhed, jf. straffelovens § 286, stk. 2, samt åger og afpresning af særlig grov beskaffenhed, jf. § 286, stk. 3, opretholdes de gældende strafferammer.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 61, samt bemærkningerne hertil.

Justitsministeriet er enig med Straffelovrådet i, at der ikke er grundlag for at ændre de nuværende strafmaksima i straffelovens § 288 . Røveri kan efter omstændighederne være af en sådan grovhed og farlighed, at et strafmaksimum i de alvorligste tilfælde på mindre end 10 år – uanset muligheden for efter omstændighederne at straffe i sammenstød med §§ 245 og 246 – vil være utilstrækkeligt med henblik på at kunne markere strafværdigheden af denne forbrydelse.

Justitsministeriet har overvejet, om Straffelovrådets forslag om en præcisering af betingelserne for at anvende den skærpede strafferamme i § 288, stk. 2, utilsigtet vil kunne medføre, at forhold, som i dag er omfattet af bestemmelsen, vil falde udenfor. Under hensyn til, at det fremgår af rådets lovudkast, at opregningen af skærpelsestilfælde ikke er udtømmende, jf. ordene »navnlig på grund af «, kan Justitsministeriet dog tilslutte sig udkastet, og lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed. Den foreslåede formulering tilsigter således ikke at ændre kriterierne for, hvornår et forhold falder ind under sidestrafferammen i § 288, stk. 2.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 62, samt bemærkningerne hertil. "