
	TfK 2002.169/1 HD (U.2002.542H)
		H.D. 10. december 2001 i sag I 105/2001 Rigsadvokaten mod 1. T1 (adv. Jan Henrik Hoffmeyer, Kbh., e.o.) 2. T2 (adv. Allan Lund Christensen, Kbh., e.o.) 3. T3 (adv. Henrik Steen Andersen, Kbh., e.o.). Østre Landsrets dom 9. februar 2001 3 afd.) (Ejler Bruun, Kroman, Koch Clausen (kst.) med nævninger). Under denne nævningesag har statsadvokaten for Sjælland ved anklageskrift af 4. september 2000, således som dette er berigtiget under domsforhandlingen, rejst tiltale mod de tiltalte T1, T2 og T3 til straf 1. T2 for hæleri med hensyn til tyveri efter straffelovens § 284, jf. § 276, ved på et ikke nærmere fastlagt tidspunkt i perioden fra den 22. juni 1998 til den 16. marts 1999 af en uidentificeret person at have modtaget og opbevaret ca. 3.890 stjålne granitfliser til en værdi af ca. 330.000 kr. i en container stående på — — —, Ishøj, uagtet at han vidste eller bestemt formodede, at fliserne, der var stjålet fra firmaet K & M A/S, Teglholmsgade 28, København, hidrørte fra tyveri. 2. T1, T2 og T3 for overtrædelse af straffelovens § 293, stk. 1, ved i perioden fra omkring julen 1998 til den 29. januar 1999, sidstnævnte T3 alene den 29. januar 1999, hver især uberettiget at have gjort brug af personbil, — — —, som tiltalte T2 havde sat sig i besiddelse af fra en p-plads i Københavns Lufthavn, til kørsel i København og Nordsjælland. 3. T1 og T2 for forsøg på tyveri efter straffelovens § 276, jf. § 286, stk. 1, jf. § 21, ved i perioden fra december 1998 til 28. januar 1999 i forening med en eller flere gerningsmænd og efter forudgående planlægning og aftale at have forsøgt at stjæle to malerier, malet af Rembrandt og Bellini, til en værdi af mindst et tocifret millionbeløb, fra Nivaagaards Malerisamling, Gl. Strandvej 2, Nivå, idet de tiltalte T1 og T2 flere gange i perioden indfandt sig på eller ved museet med henblik på at stjæle malerierne, som derpå skulle bringes til midlertidig opbevaring inden viderebringelse til nogle uidentificerede medgerningsmænd. 4. T1, T2 og T3 for røveri under særligt skærpende omstændigheder efter straffelovens § 288, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 2, ved den 29. januar 1999 ca. kl. 14.30 i forening og efter forudgående planlægning, på Nivaagaards Malerisamling, Gl. Strandvej 2, Nivå, at have stjålet to malerier, malet af Rembrandt og Bellini, til en værdi af mindst et tocifret millionbeløb, og ved anvendelse af vold at have bragt det stjålne i sikkerhed, under følgende nærmere omstændigheder: Tiltalte T3 og en medgerningsmand indfandt sig på museet, hvor de stjal malerierne fra udstillingslokalerne. Da kustode A forsøgte at hindre deres flugt fra museet medbringende malerierne, tildelte tiltalte T3 ham to slag på kroppen, hvorved han faldt om. Tiltalte T1 foranledigede herefter malerierne bragt til uidentificerede personer, og T2 modtog fra uidentificerede personer et større pengebeløb til fordeling mellem gerningsmændene. 5. T2 for tyveri efter straffelovens § 276, jf. § 286, stk. 1, ved den 4. marts 1999 om aftenen på — — — , København, i forening med en eller flere uidentificerede medgerningsmænd, under anvendelse af rette nøgle at have stjålet personbil, — — — , mrk. Mercedes, til en værdi af ca. 1.000.000 kr. Der er nedlagt påstand om erstatning. Tiltalte T1 har erkendt sig skyldig i forhold 2. I forhold 3 har han erkendt forsøg på tyveri, men påstået straffrihed som følge af frivillig tilbagetræden. Han har nægtet sig skyldig i forhold 4. Tiltalte T2 har nægtet sig skyldig i forhold 1, 3 og 4. Han har erkendt sig skyldig i forhold 2 og 5. Tiltalte T3 har erkendt sig skyldig i forhold 2 for så vidt angår uberettiget brug af bilen den 29. januar 1999. I forhold 4 har han erkendt sig skyldig i røveri efter straffelovens § 288, stk. 1, nr. 2, men påstået sig frifundet for forholdets henførelse under § 288, stk. 2. T1 er senest straffet ved: - Retten i Horsens' dom af 27. november 1995 med en fællesstraf af fængsel i 5 måneder, betinget indtil den 27. november 1997, for overtrædelse af straffelovens § 285, stk. 1, jf. § 276, og § 279, jf. § 89. T2 er ikke tidligere straffet af betydning for sagen. T3 er senest straffet ved: - Kriminalretten i Silkeborgs dom af 25. november 1998 med fængsel i 6 måneder for overtrædelse af straffelovens § 285, stk. 1, jf. § 284, jf. § 276. - Vestre Landsrets ankedom af 19. april 1999 med fængsel i 5 måneder for overtrædelse af bl.a. straffelovens § 285, stk. 1, jf. § 276, til dels jf. § 21. - Vestre Landsrets ankedom af 26. maj 1999 med en tillægsstraf af fængsel i 3 måneder for overtrædelse af straffelovens § 285, stk. 1, jf. § 284, jf. § 276, jf. § 89. Løsladt den 26. maj 2000. Reststraf 146 dage. Afsoningen omfattede tillige dom af 25. november 1998 og dom af 19. april 1999. Der er i medfør af retsplejelovens § 808 af Kriminalforsorgen udfærdiget en personundersøgelse af 15. januar 2001 vedrørende T1. Nævningerne har svaret bekræftende på hovedspørgsmål i overensstemmelse med tiltalen i forholdene 1, 2, 3 og 5 og benægtende på tillægsspørgsmål om straffrihed som følge af frivillig tilbagetræden i forhold 3. Nævningerne har svaret benægtende på hovedspørgsmål vedrørende forhold 4, men bekræftende på subsidiære hovedspørgsmål i overensstemmelse med tiltalen i forhold 4 med den ændring, at ordene »røveri under særligt skærpende omstændigheder efter straffelovens § 288, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 2« erstattes af »røveri efter straffelovens § 288, stk. 1, nr. 2«. Retten har lagt nævningernes fældende erklæringer til grund. Herefter straffes T1 for forsøg på tyveri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 286, stk. 1, jf. § 276, jf. § 21, røveri efter straffelovens § 288, stk. 1, nr. 2, og overtrædelse af straffelovens § 293, stk. 1, med fængsel i 3 år. T2 straffes for tyveri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 286, stk. 1, jf. § 276, forsøg på tyveri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 286, stk. 1, jf. § 276, jf. § 21, røveri efter straffelovens § 288, stk. 1, nr. 2, hæleri med hensyn til tyveri efter straffelovens § 285, stk. 1, jf. § 284, jf. § 276, og overtrædelse af straffelovens § 293, stk. 1, med fængsel i 5 år. T3 straffes for røveri efter straffelovens § 288, stk. 1, nr. 2, og overtrædelse af straffelovens § 293, stk. 1, således at tillægsstraffen i medfør af lovens § 89 fastsættes til fængsel i 4 år. Det er ved strafudmålingen anset for en væsentligt skærpende omstændighed, at de tiltalte i forholdene 3 og 4 har misbrugt den offentlige adgang til særdeles værdifulde og uerstattelige kunstværker. En nedlagt erstatningspåstand tages til følge som nedenfor bestemt. De af Nivaagaards Malerisamling og Forsikringsselskabet Codan rejste erstatningskrav tages ikke under påkendelse, jf. retsplejelovens § 992. T1 har været frihedsberøvet fra den 15. marts 1999 til den 16. juni 1999, herunder i isolation til den 4. juni 1999. T2 har været frihedsberøvet fra den 15. marts 1999 til den 14. juni 1999, herunder i isolation til den 4. juni 1999. T3 har været frihedsberøvet fra den 30. marts 1999 til den 11. juni 1999, herunder i isolation til den 4. juni 1999. — — — T1, T2 og T3 betaler en for alle og alle for en 7.754 SEK til Länsförsäkringer Halland. De tiltalte skal betale sagens omkostninger, herunder hver især salæret til den beskikkede forsvarer. Højesterets dom. I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 3. afdeling den 9. februar 2001. I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Hermann, Torben Melchior, Peter Blok, Børge Dahl og Engholm Jacobsen. Dommen er anket af de tiltalte, T1, T2 og T3, med påstand om formildelse. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse. Højesterets bemærkninger. 3 dommere - Hermann, Børge Dahl og Engholm Jacobsen - udtaler: Vi finder ikke grundlag for at forhøje straffene. Under hensyn til de væsentligt skærpende omstændigheder, som er fremhævet af landsretten, finder vi heller ikke grundlag for at nedsætte straffene. Vi stemmer derfor for at stadfæste dommen. Dommerne Torben Melchior og Peter Blok udtaler: Vi er enige i, at der af de grunde, der er anført af landsretten, foreligger væsentligt skærpende omstændigheder. Der må imidlertid efter vores opfattelse for så vidt angår forhold 4 samtidig lægges vægt på, at der ikke blev anvendt våben, at den udøvede vold var beskeden, og at de tiltalte ikke selv var initiativtagere til røveriet, men begik dette som hjælpere for andre. Vi stemmer herefter for at nedsætte straffene, således at T1 idømmes fængsel i 2 år, T2 fængsel i 4 år og T3 en tillægsstraf af fængsel i 3 år. Der afsiges dom efter stemmeflertallet. Thi kendes for ret: Landsrettens dom stadfæstes. Sagens omkostninger for Højesteret skal betales af de tiltalte in solidum, dog således at de hver især skal betale udgifterne til egen forsvarer.