
	TfK 2008.75/2 HD
		H.D. 5. november 2007 i sag 265/2007 (1. afd.) Rigsadvokaten mod T (adv. Irene Zehngraff, Kbh., e.o.). Københavns Byrets dom 6. juli 2006. Denne sag er behandlet med domsmænd. Anklageskrift er modtaget den 28. marts 2006. A og T er tiltalt for overtrædelse af 1. A straffelovens § 122 ved i perioden fra den 20. maj 2004 til den 1. juni 2005, i forening med B og C, hvis sager behandles særskilt, i ikke under 5 tilfælde at have betalt synsmand D, der virkede i dansk offentlig tjeneste ved Statens Bilsyn - - - et beløb på 2-3.000 kr. pr. gang for at få synet og godkendt personbiler, der ellers ikke kunne godkendes på grund af fejl og mangler. 2. T straffelovens § 279 ved den 16. august 2004 over for forsikringsselskabet Codan, Gl. Kongevej 60 i København V, at have fremkaldt den vildfarelse, at han var berettiget til at få udbetalt en forsikringssum, idet tiltalte i strid med sandheden indsendte en skadesanmeldelse med oplysninger om, at hans personbil reg.nr. - - - var stjålet og anmeldt stjålet i Serbien, selvom tiltalte reelt afhændede bilen på ukendt vis, formentlig i Serbien, hvorved tiltalte formåede forsikringsselskabet til at udbetale sig 220.000 kr., hvorved Codan led et tilsvarende formuetab. 3. A straffelovens § 276 ved den 11. oktober 2005, i tidsrummet mellem kl. 15.00 og kl. 16.30 i forening med B, hvis sag behandles særskilt, at have stjålet 4 dæk til en værdi af 7.880 kr. fra en varebil mrk. Toyota Rav 4, monteret med faste prøveskilte - - -, der holdt parkeret hos firmaet - - -. 4. A straffelovens § 279, jf. § 21, ved i forening med E og B, hvis sager behandles særskilt, for derigennem at skaffe sig uberettiget vinding at have haft til hensigt over for forsikringsselskabet Alm. Brand at fremkalde den vildfarelse, at E var berettiget til at få udbetalt en forsikringssum, idet E efter forudgående aftale med tiltalte og B i strid med sandheden skulle have indsendt en skadesanmeldelse med oplysninger om, at hans bil, reg.nr. - - -, var blevet stjålet, selvom tiltalte omkring den 23. november 2005 efter aftale med E kørte bilen til Serbien, hvor den blev solgt, hvorefter E over for politiet skulle have anmeldt bilen stjålet, alt hvorved Alm. Brand ville være blevet påført en risiko for at lide et formuetab på ca. 160.000 kr., hvilket forehavende imidlertid mislykkedes, idet politiet anholdt de implicerede parter, forinden E nåede at melde bilen for stjålet. 5. A straffelovens § 279 ved den 6. december 2005 i forening med F, G og B, hvis sager behandles særskilt, over for forsikringsselskabet Tryg, Klausdalsbrovej 601 i Ballerup, at have fremkaldt den vildfarelse, at F var berettiget til at få udbetalt en forsikringssum, idet F i strid med sandheden indsendte en skadesanmeldelse med oplysninger om, at hans bil, reg. - - -, var blevet stjålet, selvom tiltalte omkring den 11. november 2005 efter aftale med F kørte bilen til Serbien, hvor den blev solgt, hvorefter F den 26. november 2005 til Københavns Politi anmeldte den stjålet, alt hvorved Tryg Forsikring blev påført en risiko for at lide et formuetab på ca. 550.000 kr. 6. Begge de tiltalte straffelovens § 279 ved den 20. december 2005 i forening med H og B, hvis sager behandles særskilt, over for Forsikringsselskabet Tryg, Klausdalsbrovej 601 i Ballerup, at have fremkaldt den vildfarelse, at H var berettiget til at få udbetalt en forsikringssum, idet H efter forudgående aftale med B og tiltalte A i strid med sandheden indsendte en skadesanmeldelse med oplysninger om, at hans bil, reg.nr. - - - var blevet stjålet, selvom tiltalte T omkring den 4. december 2005 efter aftale med H kørte bilen til Serbien, hvor den blev solgt, hvorefter H den 5. december 2005 til Holbæk Politi anmeldte bilen stjålet, alt hvorved Tryg Forsikring blev påført en risiko for at lide et formuetab på ca. 264.000 kr. 7. Begge de tiltalte våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, ved den 12. januar 2006 kl. 13.00 på adressen - - - at have besiddet en pistol kaliber 6 mm, nr. 53587 med 2 stk. skarpe patroner i magasin, hvilken pistol tiltalte T omkring den 17. december 2005 havde indført fra Serbien til Danmark med bus via Tyskland. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om straf og har påstået forholdene 2, 4, 5 og 6 henført under straffelovens § 286, stk. 2. Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at der hos de tiltalte i medfør af straffelovens § 75, stk. 2, konfiskeres en pistol. Anklagemyndigheden har endelig nedlagt påstand om, at de tiltalte i medfør af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 22, nr. 6, og § 32, stk. 1, udvises med indrejseforbud i et af retten nærmere fastsat tidsrum. Tiltalte A har erkendt sig skyldig i forhold 3 og i øvrigt nægtet sig skyldig. Tiltalte T har erkendt sig skyldig i forhold 7 og i øvrigt nægtet sig skyldig. De tiltalte har ikke protesteret mod konfiskationspåstanden. De tiltalte har påstået frifindelse for udvisningspåstanden. Codan Forsikring A/S har påstået, at tiltalte T skal betale 218.323 kr. i erstatning med procesrente fra kravets fremsættelse i retten den 4. juli 2006. Tiltalte T har bestridt erstatningspligten, men har godkendt erstatningskravets opgørelse. Forklaringer. Der er afgivet forklaring af de tiltalte og vidnerne B og H. Ad forhold 1: Tiltalte A har til retsbogen afgivet følgende forklaring: »Tiltalte A nægtede sig skyldig og forklarede, at han kender B fra skolen. I begyndelse af 2005 startede de sammen et firma med reparation og salg af brugte biler. De opkøbte brugte biler på auktioner og i Den Blå Avis. Det var tiltalte, der udførte det nødvendige mekanikerarbejde for at få bilerne synet. De drev firmaet sammen og delte fortjenesten indtil midten af 2005, da B startede sit eget firma. Tiltalte kørte altid bilerne til syn i Slagelse. På et tidspunkt kørte B nogle biler til syn i København. Det undrede tiltalte. B forklarede, at det var nemmere, fordi han boede i København. B sagde ikke noget om, at han der med bestikkelse kunne få bilerne lettere gennem synet. Tiltalte kender ikke C, men har set ham to gange, hvor han har talt med B. Tiltalte har aldrig talt med eller truffet D. Tiltalte har aldrig været med til at bestikke en synsmand og er ikke bekendt med, at det er sket.« Vidnet B har til retsbogen afgivet følgende forklaring: »Vidnet forklarede, at han og tiltalte A sammen havde værkstedet i - - -. De havde hver deres biler. Det var vidnet, der brugte synshallen i - - -. Han fik synet 3-4 dårlige biler derinde mod at betale 2.000-3.000 kr. pr. bil i bestikkelse. Vidnet kendte C som stod for kontakten til synsmanden D. De biler, der blev synet i - - -, var der ikke udført noget arbejde på. Det var vidnets biler. Det kan godt være, at A også har haft kørt en af bilerne, der skulle synes, ind til C's bopæl i - - -, men det var vidnet, der kendte C og betalte ham. A vidste godt, at vidnet betalte bestikkelse for at få bilerne synet.« Ad forhold 2: Tiltalte T har til retsbogen afgivet følgende forklaring: »Tiltalte T nægtede sig skyldig og forklarede, at bilen blev stjålet fra ham ca. 500 meter fra hovedbanegården i Beograd. Han henvendte sig straks på en politistation ca. 1 kilometer fra hovedbanegården og anmeldte tyveriet. Han afleverede bilens registreringsattest og sit pas til politiet og blev bedt om at vente udenfor. Efter 5-10 minutter kom en sekretær ud med hans papirer og den bekræftelse på anmeldelsen, som findes i sagens bilag 5. Samtalen på politistationen foregik på serbokroatisk, som tiltalte taler og forstår. Tiltalte har udfyldt skadeanmeldelsen i bilag 4, side 9. Han sendte den til sit forsikringsselskab og vedlagde den bekræftelse af anmeldelsen, som han havde modtaget fra politiet i Beograd. Han kunne ikke læse bekræftelsen, idet den der er skrevet med kyrilliske bogstaver. Afhørt af sin forsvarer forklarede tiltalte, at formålet med rejsen til Serbien var ferie. Tiltaltes kone og datter var med. De skulle holde ferie i 10-15 dage i Montenegro. På vejen besøgte de tiltaltes hustrus familie i - - -. Hustruens niece I skulle til Beograd og have et visum, og tiltalte kørte for hende. I Beograd blev bilen så stjålet. Han og niecen tog med bus tilbage til - - -. Senere rejste tiltalte og hans familie hjem med bus til Hamburg og tog videre derfra.« Ad forhold 3 Tiltalte A har til retsbogen afgivet følgende forklaring: »Tiltalte A erkendte sig skyldig og forklarede, at han og B tog til Ringsted for at prøve en Toyota RAV, som B muligvis ville købe. De kørte bilen til tiltaltes værksted, hvor B afmonterede dækkene, som han ville stjæle. >> 359 >> Nærmere adspurgt af anklageren, forklarede tiltalte, at baggrunden var, at han skulle køre en Toyota RAV til Serbien. Den havde slidte dæk, som tiltalte ikke ville køre på. Han ringede til B og spurgte, om han kunne skaffe nogen billige dæk. B kom hen til tiltalte, og de talte om det. Tiltalte foreslog nogle forhandlere, som de eventuelt kunne stjæle dækkene hos. B skulle med, fordi tiltalte har mistet sit kørekort. Han betalte B 1.000 kr. for hjælpen.« Ad forhold 4: Tiltalte A har til retsbogen i grundlovsforhør den 13. januar 2006 afgivet følgende forklaring, som han har vedstået og fastholdt under domsforhandlingen: »Arrestanten forklarede vedrørende bilen - - - at den ejer E, som han kender. Bilen holder i Serbien, og han har kørt den derned. Han aftalte dette med E, mens B var til stede. E skulle have alle pengene. E betalte turen derned. Arrestanten skulle ikke have udbytte. Bilen er ikke solgt, men holder parkeret på en parkeringsplads i Serbien. Det er den samme by, som den ovenfor anførte bil står i. Han måtte ikke sælge bilen, før E gav besked. Det ville han gøre, når han havde fået forsikringspengene. B var behjælpelig med skaffe en såkaldt tredjemandserklæring var en advokat, som B kendte. Erklæringen viste arrestanten undervejs flere gange, og erklæringen er nødvendig for at køre gennem landene, når man ikke selv står registreret som ejer af bilen.« Tiltalte A har til retsbogen under domsforhandlingen afgivet følgende forklaring: »Tiltalte A nægtede sig skyldig og forklarede, at E havde en bil, som han havde bedt tiltalte om at prøve at sælge. Det lykkedes ikke, og tiltalte foreslog E at sælge bilen i Jugoslavien i stedet for. Det var han indforstået med. Tiltalte kørte herefter bilen til Jugoslavien. Han henvendte sig til en Toyota forhandler som tilbød 30.000 euro for bilen. Det ville tiltalte ikke sælge den for, da han så ikke selv ville få noget ud af det. E ville have 180.000 kr. for bilen. Mens tiltalte var i Jugoslavien, kontaktede han B for at få en afmelding. Tiltalte havde haft Toyotaens originale registreringsattest med. Den fremstod med en sort plet, da han fik den. Tiltalte fik ikke solgt bilen. Han efterlod den på en rasteplads og rejste hjem for at se til sin forretning. Han ville senere vende tilbage. Forespurgt af forsvareren, om der ikke var et andet formål med at køre bilen til Jugoslavien, forklarede tiltalte, at det var der ikke. Forespurgt af forsvareren, om der ikke var det formål, at han ønskede at starte virksomhed med salg af biler i Jugoslavien, forklarede tiltalte, at det var der. Tiltalte havde undersøgt mulighederne og fundet ud af, at der kunne laves en god forretning med salg af danske guleplade biler dernede. Tiltalte kørte to biler til Jugoslavien. Udover E's Toyota den BMW, der er omfattet af anklageskriftets forhold 5. Først en uges tid efter at tiltalte var kommet hjem fra sin 2. tur derned, fik han at vide, at der blev lavet forsikringssvindel vedrørende de to biler. Tiltalte ønsker ikke at oplyse hvem, der fortalte ham det. Tiltaltes daværende forsvarer var ikke til stede under de første afhøringer af tiltalte hos politiet. Tiltalte har senere, da han var til afhøring hos politiet sammen med sin nuværende forsvarer, forklaret om sine planer om at sælge biler i Jugoslavien. Foreholdt sagens bilag 25, side 2, afhøringsrapport af 12. januar 2006, vedstod tiltalte forklaringen. (. . .) Forespurgt af E's forsvarer forklarede tiltalte, at han havde en fuldmagt med, da han kørte E's bil til Jugoslavien. Fuldmagten var underskrevet af B. Tiltalte var sammen med B inde på J's kontor og få underksrevet udførselsdokumentet. Tiltalte havde bedt E om at køre med, men han havde svaret, at han ikke havde tid. J ringede til E og fik bekræftet, at tiltalte skulle have fuldmagt til at køre bilen til Jugoslavien. Tiltalte var i Jugoslavien i godt en uge. Da han kom hjem, fik han at vide, at både E og H havde til hensigt at lave forsikringssvindel med bilerne. Anklageren afspillede telefonaflytning af tiltaltes telefon den 26. november 2005, sagens bilag 11. Tiltalte forklarede, at han ringede til B fra Serbien. De 6.000-7.000 euro, der tales om, havde ikke noget med bilen at gøre. Tiltalte havde haft 2.000-3.000 euro med, og resten havde han fået af forskellige personer, der skyldte ham penge. Anklageren afspillede telefonaflytning af tiltaltes telefon den 15. december 2005, sagens bilag 16. Tiltalte forklarede, at han ude på landet blev tilbudt ca. 8.000 euro for Toyotaen. Det var inde i byen, at han var blevet tilbudt 30.000 euro. Afhørt af sin forsvarer forklarede tiltalte, at det meste af samtalen handlede om en grund, som tiltaltes far havde købt. Tiltalte var imod købet, og de kom op at skændes om det. De talte også om bilerne. Det var ikke planen, at tiltaltes far skulle sælge BMW'en. BMW'en skulle til Jugoslavien som et led i tiltaltes plan om at begynde at sælge biler dernede. De talte også om en ny lov, der netop var kommet, som gjorde det muligt at importere biler, der var ældre end 5 år. Det havde ikke været muligt før, og det indgik i tiltaltes overvejelser om at sælge biler dernede. Vidnet B har til retsbogen afgivet følgende forklaring: »Vidnet forklarede, at bilen skulle til Serbien for at blive solgt. Bilens ejer, E, skyldte penge væk og skulle af med bilen hurtigst muligt. Bilen skulle køres til Serbien og herefter meldes stjålet til forsikringsselskabet. Det fik vidnet at vide af A. >> 360 >> Vidnet B har endvidere vedstået og fastholdt følgende forklaring, som han som tiltalt i Københavns Byret den 6. juni 2006 afgav til retsbogen: »Tiltalte var godt klar over, at A og E havde til hensigt at lave forsikringsbedrageri med hensyn til bilen. Tiltaltes medvirken bestod i, at han sammen med A tog til advokat J's kontor for at få lavet den fuldmagt, der er fremlagt som bilag 3e i forhold 4. Advokat J ville kun lave fuldmagten, hvis E sagde god for det. Advokat J ringede derfor, mens A og tiltalte var til stede, til E og fik hans bekræftelse på, at fuldmagten kunne laves. Det var tiltalte, der efter aftale med E skrev under med E's navn på fuldmagten. Dette skete i overværelse af A og advokat J. Tiltalte kender E som A's nabo, men tiltalte har ikke talt med E om at lave forsikringssvig. Tiltalte ved, at A solgte E's bil i Serbien. Grunden til dette er, at A ringede til tiltalte fra Serbien og spurgte, om det ville give problemer, at A havde 8.000 EUR med sig under en flyvetur fra Serbien til København. A sagde også, at han havde tjent 140.000 kr. på E. Det var A, der bad tiltalte om at underskrive med E's navn. Grunden til dette var, at tiltalte havde den pæneste håndskrift. Tiltalte kan ikke huske, om fuldmagten i forhold 4 blev lavet samme dag som fuldmagten i forhold 7.« Ad forhold 5: Tiltalte A har til retsbogen i grundlovsforhør den 13. januar 2006 afgivet følgende forklaring, som han har vedstået og fastholdt under domsforhandlingen: »Arrestanten forklarede, at bilen - - - er ejet af F. B og resten af brødrene kørte i bilen. Han kender dem allesammen fra skolen. Han kørte bilen til Serbien. Det var noget, han havde aftalt med B og G. De aftalte, at han skulle prøve at sælge den dernede. Arrestanten, B og G skulle dele pengene fra salget. Han skulle ikke sælge bilen, før de gav ham besked. Han kom tilbage fra Serbien med registreringsattest og nøgler. Han fløj hjem. Bilen står stadig i Serbien og er ikke solgt. B og G ville melde bilen stjålet her og melde det til forsikringsselskabet. Arrestanten skulle ikke have penge for denne del, men han var klar over, at det var det, de ville. Det var derfor, han skulle vente til de fik nøgler og registreringsattest tilbage. Bilen ville kunne sælges i Serbien for mellem 10-15.000 euro. Han har lejet en stor car-port til bilen. Han har betalt 50 euro til én for det. Vedkommendes navn er K, - - -, Serbien.« Tiltalte A har til retsbogen under domsforhandlingen afgivet følgende forklaring: »Tiltalte A nægtede sig skyldig og forklarede, at den omhandlede bil, en BMW cabriolet, tilhørte B's far. B havde talt om, at den eventuelt skulle sælges. Tiltalte lånte bilen og kørte til Serbien i den sammen med sin kæreste. Han skulle se, om det var muligt at sælge den i Serbien. Han var først med B henne på advokat J's kontor for at få lavet et udførselsdokument, Tiltalte stod udenfor kontoret og ventede. Han ved ikke, hvordan B's fars underskrift blev skaffet. I Jugoslavien var han hos flere forhandlere, og han blev budt 50.000 euro for bilen, men det var ikke nok. De interesserede faldt fra på grund af en restgæld i bilen på 416.000 kr. Tiltalte ved ikke, om B havde talt med sin far om salg af bilen. Afhørt af sin forsvarer forklarede tiltalte, at han og hans kæreste boede på hotel, mens de var i Serbien. Bilen holdt på hotellet. Tiltalte spurgte på hotellet, om bilen kunne blive holdende der, når de rejste hjem. Det kunne den ikke, og han aftalte i stedet med en mand i - - -, at den kunne holde i hans garage indtil næste sommer. Tiltalte betalte 50 euro for leje af garagen. De fløj hjem til Danmark omkring den 20. december 2005. Tiltalte betalte selv billetten. Tiltalte var ikke bekendt med, at der samme dag, som han havde forladt Danmark i bilen, blev indgivet anmeldelse til forsikringsselskabet om tyveri af bilen. Det fik tiltalte først at vide efter nytår.« Vidnet B har til retsbogen afgivet følgende forklaring: »Vidnet forklarede, at bilen der tilhørte hans far, skulle køres til Serbien, for at blive solgt der. Den skulle så meldes stjålet til forsikringsselskabet. Vidnet aftalte med A, at det skulle gøres på samme måde som med E's bil. Vidnet skulle have en del af købesummen, og vidnets far, der ikke kendte til aftalen med A, skulle have forsikringssummen.« Ad forhold 6: Tiltalte A har til retsbogen i grundlovsforhør den 13. januar 2006 afgivet følgende forklaring, som han har vedstået under domsforhandlingen: »Arrestanten forklarede vedrørende - - -, at den er ejet af H, som han kender. Arrestanten lokkede sin far til at køre bilen til Serbien. H havde på et tidspunkt købt bilen af arrestantens far. Han talte med H om sælge bilen, og arrestanten skulle prøve at sælge bilen i Serbien. Det var H selv, der fandt på at melde den stjålet til forsikringsselskabet. Arrestanten havde selv været dernede 2 gange, derfor skulle hans far køre bilen derned, men det var ikke meningen, at faderen skulle foretage salget af den. Han sagde til faderen, at han skulle komme tilbage med nøglerne og papirerne, da faderen ringede og fortalte, at han havde købere på hånden. Han har ikke fortalt noget til sin far om, at H ville melde bilen stjålet til forsikringsselskabet. H meldte bilen stjålet samme dag, som arrestantens far kørte til Serbien. B hjalp med at lave den såkaldte tredjemandserklæring på samme måde som den foregående. Det var også advokat J.« Tiltalte A har til retsbogen under domsforhandlingen afgivet følgende forklaring: »Tiltalte A nægtede sig skyldig og forklarede, at H ind imellem kom i hans forretning, hvor de talte om biler. H >> 361 >> havde købt den omhandlede bil hos ham. Tiltalte hjalp ham med finansieringen. Efter et par måneder ønskede H at sælge bilen igen. Bilen var for dyr for ham. Tiltalte prøvede at hjælpe ham, men det var svært, fordi det var vinter. Tiltalte foreslog så at prøve at sælge bilen i Jugoslavien, hvor han regnede med, at man kunne få 25.000-30.000 euro. H ville tabe penge under alle omstændigheder. Tiltalte havde allerede 2 biler i Jugoslavien, og han kunne så sælge dem alle tre fra samme plads. Han ville ikke selv starte virksomhed med salg af biler i Jugoslavien. Det ville ikke være muligt for ham, når han boede i Danmark og skulle passe sit firma her. Tiltaltes far er pensionist, og han fik ham til at køre bilen derned. Tiltalte lokkede ham i en fælde. Tiltalte havde således fra starten besluttet, at bilen skulle blive dernede, så den kunne blive solgt næste sommer, men det fortalte han ikke til sin far. H fik en anden bil at køre i af tiltalte. H skulle fortsat betale afdrag på BMW'en. H fik paranoia og var nervøs for, at tiltaltes far ikke kom hjem igen med bilen. Han ville have bilens registreringsattest og nøgler. Tiltalte fik derfor registreringsattesten sendt hjem. H skulle så give tiltalte registreringsattesten og nøglerne tilbage, når tiltalte den følgende sommer skulle forsøge at sælge bilen i Serbien. Tiltalte A forklarede supplerende, at det kom meget pludseligt, at bilen skulle til Serbien. Lejligheden bød sig da hans far alligevel skulle derned. Det blev aftalt få dage før, faren tog afsted.« Tiltalte T har til retsbogen i grundlovsforhør den 13. januar 2006 afgivet følgende forklaring, som han har vedstået og fastholdt under domsforhandlingen: »Arrestanten forklarer, at det er rigtig, at han har været i Serbien den 5. december 2005. Han kørte dertil i en BMW med reg. nr. - - -. Han har en gang selv ejet bilen, men hans søn har solgt den til en anden. Baggrunden for, at arrestanten skulle til Serbien, var, at han havde et ærinde i Serbien. Han havde købt noget fast ejendom, og han skulle til tandlæge. Derfor lånte sønnen bilen, således at arrestanten kunne køre i den. Arrestanten kunne ikke køre i bilen hjem, fordi der var for meget sne. Fælgene egnede sig ikke, og der var desuden sommerdæk på bilen. Bilen blev derfor stillet ind i en garage, som en ven af arrestanten har. Denne ven har nøglerne til bilen og fuldmagten, men ikke registreringsattesten. Garagen er låst. Arrestanten ventede på besked fra sønnen om, hvornår han igen kunne hente bilen til Danmark. I første omgang kom han hjem med fly fra Beograd. Han kender ikke noget til nogle aftaler, der er »indgået de andre imellem.« Den pistol, der er fundet hos ham, har han lige haft med hjem fra Serbien. Pistolen lå i hans bagage, som han fik sendt fra Hamborg med bus. Sammen med pisolen var der to patroner. Han har aldrig benyttet pistolen. Han siger, at han skulle bruge pistolen, fordi han bor på landet med kone og børn, og der kan ske de værste ting.« Tiltalte T har til retsbogen under domsforhandlingen afgivet følgende forklaring: »Tiltalte T nægtede sig skyldig og forklarede, at han skulle til Serbien for at få ordnet sine tænder. Han skulle også afslutte sagen vedrørende grundkøbet. A tilbød, at han kunne låne eller leje den omhandlede bil, som tiltalte i øvrigt selv har ejet engang. A kom om aftenen og afleverede bilen med nøgler og registreringsattest. Tiltalte var ikke klar over, at man skulle have et udførselsdokument. Tiltalte kørte næste morgen. Han blev stoppet af politiet i Tyskland, men det gav ikke anledning til problemer. Da tiltalte var kommet til Serbien, talte han i telefon med A, der nu bad ham om at sælge bilen, hvis han kunne. Det havde A ikke sagt noget om før, og de kom op at skændes og blev uvenner. Tiltalte ville være kørt hjem i bilen igen, hvis der ikke var kommet et kraftigt snevejr. Han lejede en garage af en skrædder, han kender, 5-10 kilometer fra - - -. Her efterlod han bilen, og han er sikker på, at den holder der endnu. A bad ham sende registreringsattesten hjem med post, og det gjorde tiltalte. Foreholdt sagens bilag 43, afhøringsrapport af 8. februar 2006, side 3, første afsnit, forklarede tiltalte, at han ikke var klar over, at BMW'en skulle være meldt stjålet.« Vidnet B har til retsbogen afgivet følgende forklaring: »Vidnet forklarede, at fremgangsmåden var den samme som med bilerne i forhold 4 og 5. Vidnet tog indtil advokat J for at få lavet en fuldmagt. Det skete på foranledning af A. Advokat J ville ikke lave fuldmagten, da han synes det lugtede lidt. Han printede dog en fuldmagt ud, som vidnet efterfølgende supplerede med H's og T's navne og oplysninger om bilen. Vidnet påførte herefter dokumentet J's underskrift. Vidnet havde taget dokumentet fra advokatens skrivebord, mens advokaten vendte ryggen til.« Vidnet H har til retsbogen afgivet følgende forklaring: »Vidnet forklarede, at han var ejer af den omhandlede bil. Han havde ikke råd til at have den. Han talte med A om det. De aftalte, at bilen skulle køres til Serbien og sælges der, og at vidnet skulle melde den stjålet til sit forsikringsselskab. Vidnet husker ikke, hvem af dem, der fik idéen. Forsikringsselskabet skulle have den originale registreringsattest og vidnet bad A om den. Registreringsattesten var med bilen i Serbien. Vidnet skulle have forsikringssummen og en del af salgssummen for bilen.« Ad forhold 7: De tiltalte har til retsbogen afgivet følgende forklaringer: >> 362 >> »Tiltalte T erkendte sig skyldig og forklarede, at han havde købt pistolen i - - - af en ven for 100 euro. A kendte ikke noget til købet. Tiltalte købte pistolen, fordi der sker så meget her i landet. Folk bliver overfaldet i deres hjem og slået ned. Tiltalte har kun haft pistolen i sit hjem. Han har aldrig skudt med den hverken i Serbien eller i Danmark. Der var ingen andre, der vidste, at han havde pistolen. Tiltalte A nægtede sig skyldig og forklarede, at han intet kender til forholdet. Han havde hørt, at hans far havde købt en pistol. Han har aldrig set den. Han var med sin far i Hamburg og hente noget bagage, men han vidste ikke, at pistolen var i bagagen. Anklageren dokumenterede bilag 4, oversat udskrift af aflytning af tiltalte A's telefon den 17. december 2005, side 3-4. Tiltalte A forklarede, at han og hans far talte om pistolen. Der var ikke tale om, at pistolen skulle sælges. Anklageren dokumenterede bilag 5, oversat udskrift af aflytning af tiltalte A's telefon den 17. december 2005. Tiltalte A forklarede, at hans far ville indføre pistolen til Danmark. Tiltalte hjalp ham med nogen oplysninger om risikoen ved det. Anklageren dokumenterede bilag 9, oversat udskrift af aflytning af tiltalte T's telefon den 26. december 2005. Tiltalte A forklarede, at han sad lige ved siden af, da hans far talte i telefon med en mand om nogle patroner. Tiltalte havde ikke noget med det at gøre. Tiltalte T forklarede, at han ikke skulle bruge patroner. Han spurgte bare af nysgerrighed.« Oplysningerne i sagen. Der er dokumenteret udtalelse af 5. april 2006 fra Udlændingestyrelsen vedrørende A, hvoraf blandt andet fremgår: »Opholdsgrundlag og længde Styrelsen skal oplyse, at A indrejste i Danmark den 19. januar 1992, hvor hans forældre søgte asyl. Flygtningenævnet meddelte den 4. december 1995 den pågældende tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Udvisningshjemmelen Opholdets karakter fører efter styrelsens opfattelse til, at betingelserne for en eventuel udvisning skal søges i udlændingelovens § 22, nr. 6. Efter udlændingelovens § 22, nr. 6, kan en udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 7 år, og en udlænding med opholdstilladelse efter §§ 7 eller 8, udvises, hvis udlændingen efter blandt andet straffelovens §§ 278-283, jf. § 286, idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter. § 26-forhold Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt de i udlændingelovens § 26, stk. 1, nævnte forhold kan antages at gøre en beslutning om udvisning særlig belastende for A, skal styrelsen bemærke følgende: A har til sagen oplyst, at han har afsluttet 10. klasse men ikke derudover har afsluttet en uddannelse i Danmark. Han har været i lære som mekaniker og kok men har ikke afsluttet uddannelsen. A har arbejdet som selvstændig mekaniker. Han har endvidere deltaget i thaiboksning og karateundervisning. A, som nu er 24 år, indrejste i landet som 10-årig. Han er ugift og har tilknytning til sine herboende forældre og søster. Endvidere har han oplyst, at han er forlovet med en herboende serbisk pige. Derudover har A oplyst, at han ingen yderligere familie har i Danmark. Styrelsen bemærker, at en eventuel udvisning ikke vil få konsekvenser for familiens ret til fortsat ophold i Danmark. A har oplyst, at han har besøgt moderens familie i Serbien. Udover det har han oplyst, at han ingen reel tilknytning har til Serbien. Særligt vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt der er risiko for, at A uden for de i § 7, stk. 1 og 2 (asylbegrundende forhold), nævnte tilfælde vil lide overlast i det land, hvor han efter udvisningen kan ventes at tage ophold, skal styrelsen bemærke, at styrelsen ikke efter de i sagen foreliggende oplysninger finder, at der er risiko for, at den pågældende vil blive udsat for særlig byrdefulde strafforanstaltninger ved tilbagevenden til Serbien og Montenegro eller for at A der vil blive straffet for den samme lovovertrædelse, som han måtte blive dømt for Danmark (dobbeltstraf). Styrelsen henviser i den anledning til oplysningerne i kapitel 2 i rapport af 6. juni 2003 fra Udlændingestyrelsens fact-finding mission til Serbien den 9.-11. april 2003 vedrørende dobbeltstraf mv. Udlændingestyrelsens udtalelse om udvisningsspørgsmålet Styrelsen bemærker, at det følger af bestemmelsen i udlændingelovens § 26, stk. 2, at en udlænding kan udvises efter § 22, nr. 4-7, medmindre de i stk. 1 nævnte forhold taler afgørende imod. På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter, og om at den pågældende forventes idømt en frihedsstraf af 1½ års varighed sammenholdt med de i udlændingelovens § 26, stk. 1 nævnte hensyn, finder styrelsen at kunne tiltræde anklagemyndighedens indstilling om udvisningsspørgsmålet.« >> 363 >> Der er dokumenteret udtalelse af 5. april 2006 fra Udlændingestyrelsens vedrørende T, hvoraf blandt andet fremgår: »Opholdsgrundlag og længde Styrelsen skal oplyse, at T indrejste i Danmark den 19. januar 1992, hvor han søgte asyl. Flygtningenævnet meddelte den 4. december 1995 den pågældende tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Udvisningshjemmelen Opholdets karakter fører efter styrelsens opfattelse til, at betingelserne for en eventuel udvisning skal søges i udlændingelovens § 22, nr. 6. Efter udlændingelovens § 22, nr. 6, kan en udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 7 år, og en udlænding med opholdstilladelse efter §§ 7 eller 8, udvises, hvis udlændingen efter blandt andet straffelovens §§ 278-283, jf. § 286, idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter. § 26-forhold Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt de i udlændingelovens § 26, stk. 1, nævnte forhold kan antages at gøre en beslutning om udvisning særlig belastende for T, skal styrelsen bemærke følgende: T har til sagen oplyst, at han ikke har haft arbejde under sit ophold i Danmark, men har modtaget offentlige ydelser, og har siden 1997 modtaget invalidepension. T taler ikke dansk, og er blevet afhørt ved hjælp af tolk. Han har endvidere ikke deltaget i dansk foreningsliv. T, som nu er 46 år, indrejste i landet som 32-årig. Han er gift og har, udover sin herboende ægtefælle, 2 herboende børn. Den pågældende har derudover ingen yderligere familie i Danmark. T har oplyst, at han har det psykisk dårligt og har ondt i hoved, krop, ryg og ben. Styrelsen bemærker, at en eventuel udvisning ikke vil få konsekvenser for familiens ret til fortsat ophold i Danmark. T har oplyst, at han har været på besøg i Serbien 4-5 gange indenfor 5-6 år. Det fremgår endvidere af afhøringsrapport af 23. marts 2006 vedrørende den pågældendes søn A, at T har indgået købsaftale om jord i Serbien. Særligt vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt der er risiko for, at T uden for de i § 7, stk. 1 og 2 (asylbegrundende forhold), nævnte tilfælde vil lide overlast i det land, hvor han efter udvisningen kan ventes at tage ophold, skal styrelsen bemærke, at styrelsen ikke efter de i sagen foreliggende oplysninger finder, at der er risiko for, at den pågældende vil blive udsat for særlig byrdefulde strafforanstaltninger ved tilbagevenden til Serbien og Montenegro eller for at T der vil blive straffet for den samme lovovertrædelse, som han måtte blive dømt for Danmark (dobbeltstraf). Styrelsen henviser i den anledning til oplysningerne i kapitel 2 i rapport af 6. juni 2003 fra Udlændingestyrelsens fact-finding mission til Serbien den 9.-11. april 2003 vedrørende dobbeltstraf m.v. Udlændingestyrelsens udtalelse om udvisningsspørgsmålet Styrelsen bemærker, at det følger af bestemmelsen i udlændingelovens § 26, stk. 2, at en udlænding kan udvises efter § 22, nr. 4-7, medmindre de i stk. 1 nævnte forhold taler afgørende imod. På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter, og om at den pågældende forventes idømt en frihedsstraf af 8-10 måneders varighed sammenholdt med de i udlændingelovens § 26, stk. 1 nævnte hensyn, finder styrelsen at kunne tiltræde anklagemyndighedens indstilling om udvisningsspørgsmålet.« Personlige oplysninger. Der er af Kriminalforsorgen foretaget personundersøgelser vedrørende begge tiltalte. Tiltalte A er tidligere straffet, senest ved Østre Landsrets ankedom af 27. maj 2002 efter straffelovens § 244, jf. til dels § 248, § 245, stk. 1, og § 246, jf. § 21, jf. straffelovens § 89, med fængsel i 1 år. ved Kalundborg Rets dom af 1. april 2003 efter straffelovens § 285, stk. 1, jf. § 276, § 293, stk. 1, og færdselslovens § 118, stk. 1, jf. § 3, stk. 1, § 26, stk. 2, § 33, stk. 1, § 42, stk. 1, nr. 2, og § 72, stk. 1, og registreringsbekendtgørelsens § 85, stk. 1, samt lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 2, jf. bilag liste A, nr. 1. I medfør af straffelovens § 89 fastsattes ingen tillægsstraf. ved Holbæk Rets dom af 1. december 2004 efter straffelovens § 287, jf. § 276 og § 278, stk. 1, nr. 1, færdselslovens § 118, jf. § 3, stk. 1, § 4, stk. 2, § 26, stk. 3, § 38, stk. 1, § 41, stk. 1, § 80, stk. 1 og stk. 4, § 117, stk. 5, jf. § 56, stk. 1, og § 9, stk. 1, og § 117, stk. 6, samt registreringsbekendtgørelsens § 131, stk. 1, nr. 1, jf. § 20, stk. 1, med dagbøder. ved Holbæk Rets dom af 12. december 2005 efter straffelovens § 285, stk. 1, jf. § 276, og § 164, stk. 1, samt færdselslovens § 117d (tidligere § 117, stk. 5), jf. § 56, stk. 1, og § 118, stk. 1 og stk. 3, jf. § 42, stk. 1, nr. 1, § 72, stk. 1, § 80, stk. 1, og § 105, stk. 1, jf. § 106, stk. 1, med fængsel i 14 dage og en bøde på 24.000 kr., subsidiært 10 dages fængsel. Tiltalte T er tidligere straffet ved den 6. marts 2000 udenretligt efter straffelovens § 276, jf. § 287, stk. 1, at have vedtaget at betale en bøde på 300 kr. ved den 20. marts 2000 udenretligt efter straffelovens § 276, jf. § 287, stk. 1, at have vedtaget at betale en bøde på 550 kr. ved den 17. februar 2004 udenretligt efter færdselslovens § 42, stk. 1, og § 126, stk. 1, nr. 2, jf. § 128, at have vedtaget at betale en bøde på 2.500 kr. samt betinget førerretsfrakendelse. De tiltalte har under sagen været frihedsberøvet fra den 12. januar 2006. Rettens begrundelse og afgørelse: Ad forhold 1 Ved vidnet B's og de i øvrigt foreliggende oplysninger er det bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen. Ad forhold 2 Tiltalte T har forklaret, at han til det serbiske politi indgav anmeldelse om tyveri af sin bil, at han i den forbindelse foreviste sit pas og bilens registreringsattest, og at han herefter fik udleveret den bekræftelse af anmeldelsen, som han senere medsendte til sit forsikringsselskab sammen med skadesanmeldelsen. Bekræftelsen, der er skrevet med kyrilliske bogstaver, bekræfter imidlertid ikke anmeldelse af tyveri af bilen, men tyveri af en taske indeholdende blandt andet bilens registreringsattest og tiltaltes pas. Efter de oplysninger, der er indhentet fra de serbiske myndigheder lægger retten endvidere til grund, at der ikke er sket anmeldelse til det serbiske politi af tyveri af bilen som af tiltalte forklaret. Retten finder det på denne baggrund ubetænkeligt at tilsidesætte tiltaltes forklaring som usand og lægger i stedet til grund, at bilen blev solgt eller på anden måde bortskaffet af tiltalte selv med henblik på uberettiget at få udbetalt forsikringssummen for bilen. Tiltalte findes herefter skyldig. Ad forhold 3 Tiltalte A har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig. Ad forhold 4 og 5 Ved vidnet B's forklaring og de i øvrigt foreliggende oplysninger er det bevist, at tiltalte A er skyldig i overensstemmelse med tiltalen, idet der dog ikke er bevismæssigt grundlag for at fastslå, at bilen er solgt. Ad forhold 6 Ved vidnet B's forklaring og de i øvrigt foreliggende oplysninger er det bevist, at tiltalte A er skyldig i overensstemmelse med tiltalen, idet der dog heller ikke i dette forhold er bevismæssigt grundlag for at fastslå, at bilen er solgt. Efter indholdet af de aflyttede telefonsamtaler imellem de tiltalte i forbindelse med tiltalte T's rejse til Serbien med bilen, herunder drøftelserne om salg af bilen til en pris væsentligt under dens værdi i Danmark, om hjemsendelse af bilens registreringsattest og om eventuel bortskaffelse af bilens nummerplader, finder retten det endvidere bevist, at tiltalte T kendte til planerne om forsikringssvig vedrørende bilen, og at han ved at køre bilen til Serbien og der sælge eller på anden måde bortskaffe den medvirkede hertil. Også han findes herefter skyldig i tiltalen. Ad forhold 7 Tiltalte T har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig. Efter indholdet af de aflyttede telefonsamtaler imellem de tiltalte vedrørende pistolen finder retten det endvidere bevist, at pistolen blev indført af de tiltalte til Danmark efter fælles aftale, og at de herefter sammen besad den på adressen - - -, hvor tiltalte T har sin bopæl, og hvor tiltalte A har sit værksted og også fortsat råder over et værelse. Også han findes herefter skyldig i tiltalen. Straffen for A fastsættes til 1 år og 6 måneder, jf. straffelovens § 122, § 285, stk. 1, jf. 276, § 286, stk. 2, jf. § 279, jf. til dels § 21, jf. til dels § 89, samt våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1. Straffen for T fastsættes til fængsel i 10 måneder, jf. straffelovens § 286, stk. 2, jf. § 279, samt våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1. Påstanden om konfiskation tages i medfør af de påberåbte bestemmelser til følge som nedenfor bestemt. Vedrørende udvisningspåstandene: Betingelserne i udlændingelovens § 22, nr. 6, for udvisning er til stede for begge de tiltalte. Retten finder, at ingen af de i udlændingelovens § 26, stk. 1, nævnte hensyn taler afgørende imod udvisning af tiltalte A, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2, og udvisningspåstanden vedrørende denne tiltalte tages herefter til følge med indrejseforbud i 10 år, jf. udlændingelovens § 32, stk. 2, nr. 3. To af rettens medlemmer finder, at de nævnte hensyn heller ikke taler afgørende imod udvisning af tiltalte T. Et af rettens medlemmer finder uanset denne tiltaltes mangelfulde integrering i det danske samfund, at afgørende hensyn taler imod udvisning, herunder navnlig tiltaltes samliv med sin ægtefælle og deres mindreårige hjemmeboende datter, der er født og opvokset her i landet. Denne voterende stemmer derfor efter en proportionalitetsafvejning for at frifinde T for udvisningspåstanden, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2. Der træffes afgørelse efter stemmerflertallet, og påstanden om udvisning tages herefter til følge med indrejseforbud i 5 år, jf. udlændingelovens § 32, stk. 2, nr. 2. >> 365 >> Den nedlagte erstatningspåstand tages efter retsformandens bestemmelse til følge som nedenfor bestemt. - - - Tiltalte A skal betale sagens omkostninger, herunder 50.725,00 kr. + moms i salær og 3.234,00 kr. + moms i kørselsgodtgørelse til den beskikkede forsvarer, advokat Harry Tschernja. Et tidligere udlagt salær på 4.125,00 kr. + moms til den tidligere beskikkede forsvarer, advokat Henrik Perregaard, udredes endeligt af tiltalte. Tiltalte T skal betale sagens omkostninger, herunder 49.750,00 kr. + moms i salær og 2.521,20 kr. + moms i kørselsgodtgørelse til den beskikkede forsvarer, advokat Jørgen Hindhede. Et tidligere udlagt salær på 4.125,00 kr. + moms til den tidligere beskikkede forsvarer, advokat Henrik Perregaard, udredes endeligt af tiltalte. Tiltalte T skal endvidere inden 14 dage til Codan Forsikring A/S, Gammel Kongevej 60, 1790 København V, betale 218.323,00 kr. med tillæg af procesrente fra den 4. juli 2006, til betaling sker. Østre Landsrets dom 6. oktober 2006 (10. afd.) (Blinkenberg, Taber Rasmussen, Britt Falster Klitgaard (kst.) med domsmænd). Københavns Byrets dom af 6. juli 2006 er anket af A med endelig påstand om formildelse, således at udvisning undlades, og af T med påstand om frifindelse i forhold 2 og 6 samt i øvrigt formildelse, således at udvisning undlades. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse for begge de tiltalte. I forhold 2 har Codan Forsikring A/S påstået stadfæstelse vedrørende erstatningskravet på 218.323 kr. Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af de tiltalte, der begge har forklaret i det væsentlige som i byretten. De i byretten af vidnerne B og H afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 965 c, stk. 4. Tiltalte T har om forhold 2 yderligere bl.a. forklaret, at han ikke nærede mistanke om, at dokumentet fra serbisk politi ikke bekræftede hans anmeldelse af tyveriet af bilen, fordi han dog kunne genfinde bilens registreringsnummer og tidspunktet for tyveriet, den 13. august 2004, i teksten, som han ikke i øvrigt kunne læse. Der var ingen penge i bilen, da den blev stjålet. Hans hustrus niece, I, fra Østrig kan bekræfte hans forklaring. Om forhold 6 har tiltalte yderligere bl.a. forklaret, at han undersøgte prisniveauet for importerede biler, da han var kommet til Serbien. Han kendte ikke til, at der skulle begås forsikringsbedrageri vedrørende bilen. Han undrede sig ikke over, at bilen skulle sælges i Serbien, hvor salget ikke kunne indbringe nær så meget som i Danmark. Man kunne ikke sælge en bil uden papirer til nogen særlig høj pris. Om telefonsamtalen den 14. december 2005 (bilag 28) har tiltalte forklaret, at hans søn, medtiltalte A, herunder bad ham om at sende registreringsattesten på BMW'en, fordi bilens ejer, H, skulle bruge den. Han kender ikke den adresse, hvor han hensatte bilen, men kan påvise stedet. Om sine personlige forhold har tiltalte yderligere forklaret, at han havde købt en grund i Serbien, men da han ikke havde opfyldt handelsvilkårene pr. 18. juni 2006 og betalt restkøbesummen, gik handelen tilbage. Den i retsanmodningen for hans vedkommende anførte adresse er den adresse, hvor han boede til leje for 20 år siden, og som han ikke senere har haft noget at gøre med. Tiltalte A har yderligere bl.a. forklaret, at han ved præcis, hvor i Serbien de tre biler, som sagen for hans vedkommende angår, fortsat befinder sig, men han kender ikke de nøjagtige adresser. Han efterlod Toyotaen på en parkeringsplads og kender intet til den person, der ifølge den foreliggende police nu har forsikret den. Om sine personlige forhold har han forklaret, at han i alt har været i Serbien 4-5 gange, efter at han kom til Danmark, og aldrig mere end højst 3 uger ad gangen. Han bestrider, at han er registreret med en adresse i Serbien. Han ved, at en af moderens søstre bor med sine børn i byen - - -. Hans moder har i hjemlandet nogle søskende, 2 brødre og 2 søstre, som familien har kontakt med, og som han besøger, når han er i Serbien, hvorimod faderen ikke har familie dernede. Han har været selvstændig med et autoværksted siden 2005, og sagen afspejler, at han i den sammenhæng forsøgte at få etableret forretningsforbindelse med personer i Serbien om salg af brugte biler fra Danmark. Han har ikke længere nogen kæreste, idet deres forhold er ophørt under hans varetægtsfængsling. Hans lillesøster på 12 år, der kun taler gebrokkent jugoslavisk, har højst været i Serbien 2 gange. Han har ikke selv nogen bekendte i Serbien, og hans omgangskreds her i landet omfatter heller ikke herboende personer af jugoslavisk herkomst. Landsrettens bemærkninger: Af de af byretten anførte grunde tiltrædes det, at tiltalte T i forhold 2 og 6 er fundet skyldig som anført af byretten. Straffen for begge tiltalte findes passende bestemt. I den forbindelse tiltrædes det, at forhold 2 og 6 for tiltalte T's vedkommende og forholdene 4-6 for tiltalte A's vedkommende er henført under straffelovens § 286, stk. 2. Hvad angår spørgsmålet om udvisning bemærkes vedrørende tiltalte T, at han er knap 47 år gammel. Han kom her til landet som ca. 32-årig sammen med sin hustru og deres dengang mindreårige søn og har haft ophold her i ca. 14 år. I denne periode har han ikke haft tilknytning til det danske arbejdsmarked og modtager >> 366 >> nu førtidspension, ligesom hustruen, som han i en periode har været separeret fra, oppebærer kontanthjælp. Parret har yderligere en datter, der er født her og nu er ca. 12 år, og som må formodes at være integreret i det danske samfund. Tiltalte behersker ikke dansk. Han har ingen anden familie, hverken her eller i Serbien, men har kontakt med hustruens søskende i Serbien. Tiltalte har efter sin egen forklaring rejst nogle gange til Serbien, herunder i de senere år, og havde erhvervet et grundstykke ved en handel, som han først har misligholdt, efter at straffesagen var rejst mod ham. Under disse omstændigheder og henset til de begåede tilfælde af assurancesvig og den herfor udmålte straf tiltræder landsretten, at hverken afgørende hensyn efter udlændingelovens § 26 eller en proportionalitetsafvejning, hvori ikke mindst hensynet til den mindreårige datter må indgå med betydelig vægt, kan føre til, at udvisning undlades. På denne baggrund tiltrædes byrettens bestemmelse om udvisning og varigheden heraf. Vedrørende tiltalte A bemærkes, at han er 24 år gammel. Som ca. 10-årig kom han med sine forældre her til landet, hvor han har haft ophold i ca. 14 år. Han er herunder straffet flere gange. Tiltalte, der er ugift, og hvis eneste familie her er hans forældre og mindreårige søster, har ikke gennemført nogen uddannelse her, men har senest drevet et autoværksted. I Serbien, hvis sprog han taler, har han flere morbrødre og mostre, som han har kontakt med, herunder på rejser til Serbien, ligesom han efter sin egen forklaring har forsøgt at udvide sin virksomhed ved etablering af forretningsforbindelse med personer i Serbien. Under disse omstændigheder og henset til karakteren af de begåede bedrageriforhold sammenholdt med den udmålte straf tiltræder landsretten, at hverken afgørende hensyn som nævnt i udlændingelovens § 26 eller proportionalitetshensyn er til hinder for udvisning. Som følge heraf tiltrædes byrettens bestemmelse om udvisning og varigheden heraf. Efter de juridiske dommeres bestemmelse og under hensyn til udfaldet af skyldbedømmelsen i forhold 2 tiltrædes byrettens afgørelse af erstatningsspørgsmålet. Landsretten stadfæster derfor dommen. De tiltalte har under anken fortsat været frihedsberøvet. - - - De tiltalte skal in solidum betale sagens omkostninger for landsretten, dog betaler de tiltalte hver især de dem vedkommende forsvareromkostninger. Højesterets dom. I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 6. juli 2006 og af Østre Landsrets 10. afdeling den 6. oktober 2006. I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Per Sørensen, Niels Grubbe, Thomas Rørdam, Jon Stokholm og Henrik Waaben. Påstande Dommen er anket af tiltalte, T, med påstand om formildelse og frifindelse for udvisning. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse. Supplerende sagsfremstilling Af en undersøgelse udfærdiget af Kriminalforsorgen den 28. juni 2006 i medfør af retsplejelovens § 808 vedrørende T fremgår bl.a.: »Sagen har været forelagt afdelingens psykiatriske konsulent der i notat af 27.6.06 bl.a. udtaler, »at det drejer sig om en person med en dyssocial personlighedsstruktur, som man ikke skal forvente kan ændres. Hertil kommer alkoholproblemer. På denne baggrund finder man ikke anledning til at anbefale mentalobservation. . . . T medvirker beredvilligt til udarbejdelsen af undersøgelsen. Samtalen er dog præget af, at han ind i mellem har vanskeligt ved at udtrykke sig på dansk, ligesom han kan have svært ved at forstå de stillede spørgsmål, som så må omformuleres. Det skønnes dog ikke nødvendigt med tolk. . . . KONKLUSION: Såfremt retten finder, at sagen bør afgøres med en betinget dom skønnes T egnet til at modtage en sådan afgørelse. Til en eventuel betinget afgørelse skal man anbefale, at der knyttes vilkår om 1 års tilsyn af Kriminalforsorgen samt yderligere vilkår om, at T skal undergive sig behandling mod misbrug af alkohol efter tilsynsmyndighedens nærmere bestemmelse.« T's ægtefælle, L, har til afhøringsrapport vedrørende udlændingelovens § 26 den 10. oktober 2007 forklaret bl.a., at hun og T fortsat bor sammen. Deres søn, A, blev udsendt til Serbien i februar 2007. Hvis T bliver udvist, vil hun og deres datter, N, blive i Danmark af hensyn til N's skolegang og fremtid, og fordi hun ikke ved, hvad hun skulle foretage sig i Serbien, hvor de ikke har nogen bopæl. T blev prøveløsladt den 31. oktober 2006 og har efter det oplyste herefter været frihedsberøvet i medfør af udlændingeloven til den 8. juni 2007. Højesterets begrundelse og resultat Af sagen fremgår, at forhold 6 blev opdaget, inden skadesanmeldelsen til Tryg Forsikring havde ført til udbetaling af forsikringssummen. Højesteret finder derfor, at dette forhold alene kan anses som forsøg på bedrageri efter straffelovens § 279, jf. § 21. Efter beskaffenheden af forhold 2 og 6, herunder navnlig størrelsen af det samlede beløb, finder Højesteret, at forholdene ikke kan henføres under straffelovens § 286, stk. 2. Straffen for disse forhold fastsættes herefter i medfør af straffelovens § 285, stk. 1, jf. § 279, jf. til dels § 21. Højesteret finder straffen passende bestemt og finder ikke grundlag for at gøre den helt eller delvis betinget. T er herefter idømt 10 måneders fængsel for ikke-personfarlig berigelseskriminalitet. Han kom til Danmark i 1992 som 32-årig og har siden da haft ophold her, men han har som anført af landsretten tillige bevaret tilknytning til Serbien. Han og hans hustru har været gift i mere end 25 år, og de har en hjemmeboende datter, der er født og opvokset i Danmark og i dag er 13 år. Det fremgår af sagen, at hustruen og datteren - bl.a. af hensyn til datteren - vil blive boende i Danmark, selv om T måtte blive udvist. Ud fra en samlet vurdering finder Højesteret herefter, at der foreligger forhold, som taler afgørende imod udvisning, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2. T frifindes derfor for påstanden om udvisning. Thi kendes for ret: Landsrettens dom stadfæstes med den ændring, at T frifindes for påstanden om udvisning. Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsret og Højesteret.