
	UfR 1985.306 HD
		H. D. 1. februar 1985 i sag II 441/1984 Rigsadvokaten mod T (adv. Ole Dahl, Horsens, e.o.) Horsens rets dom 11. maj 1984 (1. afd). Under denne sag, der er fremmet til dom i henhold til retsplejelovens § 925, tiltales T for tyveri. Tiltalte er ikke tidligere straffet . Ved skrivelse af 17. april 1984, hvori sigtelserne er anført, har politimesteren i Horsens anmodet om afholdelse af et retsmøde. Sigtelserne gengives i denne dom ved fotokopiering af nævnte skrivelse, således: Overtrædelse af - - - 2) Anklagemyndigheden har rejst tiltale for disse forhold. Anklagemyndigheden har oplyst, at de i retsmødebegæringen anførte værdiansættelser i det væsentlige bygger på oplysninger fra de bestjålne. Tiltalte har aflagt tilståelse om forholdene. Tiltaltes forklaring: Tiltalte har bemærket, at de anførte værdier gennemgående er ansat alt for højt. Mange gange er værdierne endog ansat over nyværdiprisen. Det der blev stjålet fra Teknisk Skole (forhold 12)er blevet tilbageleveret. I de tilfælde, hvor der er anført kontante pengebeløb, er de også generelt ansat for højt, og i nogle tilfælde var der slet ingen kontanter. Tiltalte har mere sammenfattende forklaret, at han var kommet til at bo i et af kollegieværelserne i Gedved, og der fik han nye kammerater. Han selv havde aldrig været ude i kriminalitet, men det havde de, og han blev helt grebet af spændingen ved at køre ud med dem og lave indbrud. De fleste ting blev anbragt på hans værksted, som lå i Kattrup. Noget af det stjålne blev anbragt i D's lejlighed. Tiltalte har ikke solgt noget af det stjålne, og han har heller ikke fået afregning fra nogen af medgerningsmændene. Tiltalte har om sine personlige forhold oplyst, at han nu bor hos sin mor og hjælper hende med arbejdet på gården. Han har ikke længere kontakt med medgerningsmændene. Ved tiltaltes uforbeholdne tilståelse, hvis rigtighed bestyrkes ved de i øvrigt foreliggende oplysninger, finder retten det bevist, at tiltalte har gjort sig skyldig i disse forhold. Der er foretaget en § 808-undersøgelse. Kriminalforsorgen har indstillet til en betinget dom. Straffen fastsættes efter straffelovens § 286, stk. 1., jfr. § 276, til dels jfr. § 21, til fængsel i 1 år. Da det - trods forholdenes grovhed og mængde - findes upåkrævet, at straffen fuldbyrdes, udsættes fuldbyrdelsen i medfør af straffelovens § 56, stk. 2, - - -. Tiltalte har under sagen været frihedsberøvet fra den 19. januar til den 24. januar 1984. - - - Vestre Landsrets dom 26. september 1984 (5. afd.). Den indankede dom er afsagt den 11. maj 1984 af retten i Horsens, 1. afdeling. For landsretten har anklagemyndigheden påstået skærpelse, navnlig således at straffen gøres ubetinget, medens tiltalte har påstået formildelse. For landsretten er der påny afgivet forklaring af tiltalte. Der er endvidere afgivet forklaring af tiltaltes mor om tiltaltes personlige forhold. Tiltalte har vedrørende de enkelte forhold forklaret: Forhold 3: Der var ingen penge på stedet, og tiltalte kan derfor ikke erkende at have stjålet 200 kr. i kontanter. Forhold 8: Mange af dækkene var brugte. Tiltalte kan kun anerkende en værdiansættelse på 30.000 kr. Forhold 13: Plastickassen med værktøj var lille, og tiltalte kan kun anerkende en værdiansættelse på 1.000 kr. Forhold 18: De fleste effekter var gamle, og tiltalte kan kun anerkende en værdiansættelse på 5.000 kr. Forhold 19: Tiltalte kan kun anerkende en værdiansættelse på 100.000 kr. Forhold 20: Der var ingen spiritus på stedet, og tiltalte kan kun anerkende en værdiansættelse på det halve af 13.539,50 kr. Forhold 22: Der var ingen penge på stedet, og tiltalte kan derfor ikke anerkende at have stjålet 14.345,90 kr. i kontanter. Forhold 24: Tiltalte kan kun anerkende en værdiansættelse på 50.000 kr. Anklagemyndigheden har for landsretten begrænset påtalen til det af tiltalte erkendte. Der er herefter mellem tiltaltes forsvarer og anklagemyndigheden enighed om, at det ved den strafferetlige vurdering kan lægges til grund, at tyverierne beløbsmæssigt kan gøres op til ca. 321.000 kr. Da straffen findes passende bestemt, stadfæster landsretten dommen. Højesterets dom. Den af Vestre Landsret afsagte dom er med Justitsministeriets tilladelse indanket for Højesteret af anklagemyndigheden med påstand om skærpelse, navnlig således at tiltalte idømmes ubetinget straf. Tiltalte har principalt påstået stadfæstelse, eventuelt således at vilkårene ændres. Subsidiært har tiltalte påstået straffen gjort delvis betinget, jfr. straffelovens § 58, stk. 1. I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Bangert, Kiil, Else Mols, Mondrup og Riis. Kriminalforsorgen har i en erklæring af 28. januar 1985 meddelt supplerende oplysninger om tiltaltes personlige forhold. Det hedder heri bl.a.: »Det skal anføres, at der her foreligger ganske ekstraordinært gode forhold, og at der i øvrigt foreligger stærke grunde til at fæste lid til, at den pågældende ikke påny kommer i konflikt med straffeloven.« Tre dommere - Bangert, Kiil og Mondrup - udtaler: Straffen findes passende bestemt. Omfanget og karakteren af de begåede forhold vil i almindelighed udelukke anvendelse af betinget straf. Efter oplysningerne om tiltaltes særdeles gode personlige forhold og under hensyn til, at tiltalte, der er ustraffet, har begået forholdene i en relativt ung alder, og til, at forholdene er begået inden for en kort periode, findes det imidlertid ikke påkrævet, at straffen fuldbyrdes. Disse dommere stemmer derfor for at stadfæste dommer. Dommerne Else Mols og Riis - finder efter karakteren og omfanget af de begåede forhold og den professionelle måde, hvorpå de er udført, ikke grundlag for at anvende betinget straf. De stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 8 måneder. Der vil være at give dom efter stemmeflertallet. Thi kendes for ret: Landsrettens dom bør ved magt at stande. Sagens omkostninger for Højesteret betales af statskassen. 3)