Betinget dom med vilkår om samfundstjeneste
til tidligere straffet person for hjemmerøveri

 

 


Af advokat Claus Bonnez, Landsforeningen KRIM



Af en artikel af 14. september 2010 i jv.dk fremgår, at en "ung greve" sammen med en kammerat var blevet idømt en betinget dom på et år og fem måneders fængsel for et hjemmerøveri mod en ung mand i Rødekro. Dommen er formentlig afsagt af Retten i Sønderborg, hvilket ikke fremgår direkte af artiklerne.

I jv.dk. den 25. september 2010 af Larz Grabau anføres blandt andet:

 

".. – Hvor tit ser man nogen bliver idømt en betinget dom for hjemmerøveri?

– Det er udsædvanligt. Men det er ikke en usædvanligt dom, hvis vi har at gøre med folk, med særdeles gode personlige forhold, siger anklager Niels Tipsmark.

– Når han så oven i købet tidligere er dømt for vold?

– Under de omstændigheder er jeg forbløffet.

– Er der så lighed for loven?

– Der er lighed for loven, at retten altid tager stilling til, om der er gode personlige forhold og tager det i betragtning.

Hos statsadvokaten er man endnu ikke besluttet, om man vil anke dommen til landsretten.

– Rigsadvokaten skal informeres om sådan nogle hjemmerøveridomme af kategori 1, fordi det er en type kriminalitet, der har været meget fokus på de senere år, så man kan have en ensartet domspraksis over hele landet. Der ligger sagen nu, forklarer statsadvokatassessor Anders Raagaard.

Rigsadvokaten har tidligere indskærpet over for anklagemyndigheden at sikre "strenge straffe for denne form for røveri". .."