|
|
|
||
|
TfK 2005.75 VLD |
|||
|
Anklagemyndigheden mod T (adv. Jens Graven Nielsen, Ølgod).
(Hanne Kildal, Poul Hansen og Lillian Lund Tinggaard (kst.) med domsmænd). Retten i Vardes dom af 15. september 2004: Denne sag er behandlet med domsmænd. Anklageskrift af 24. august 2004 er modtaget den 25. august 2004. T er tiltalt for overtrædelse af 1. straffelovens § 276 - tyveri - ved den 16. april 2004 omkring kl. 11.45 at være brudt ind i villaen - - - kommune, og stjålet 67,75 kr. i kontanter, 3 poser kaffe, diverse medicin, 3 håndtasker, 1 mobiltelefon, to smykkeskrin med indhold af smykker, diverse spillemønter samt et guldur, samlet værdi ca. 30.000 kr. 2. straffelovens § 288, stk. 1, nr. 2 - røveri - ved lørdag den 7. august 2004 ca. kl. 02.00 på - - -, for at bringe en stjålen ting i sikkerhed, at have slået A i ansigtet, da denne forsøgte at fravriste tiltalte en håndtaske indeholdende pas og checkhæfte, som tiltalte umiddelbart forinden havde stjålet fra villaen - - -, ligesom tiltalte efterfølgende truede A med en kæp/pind i den ene hånd. 3. straffelovens § 276 - tyveri - ved lørdag den 7. august 2004 ca. kl. 00.25 på adressen - - -, hvortil han skaffede sig adgang gennem et uaflåst vindue, at have stjålet 1 stk. grå lærredstaske indeholdende bl.a. diverse kosmetik, 2 stk. mobiltelefoner, smykkekæde, diverse nøgler samt 1 stk. skopose i lærred indeholdende tomme plastposer til en samlet værdi af ca. 4.400 kr. 4. straffelovens § 276 - tyveri - ved lørdag den 7. august 2004 om natten på adressen - - -, hvortil tiltalte skaffede sig adgang via et uaflåst vindue, at have stjålet en pung med ca. 1.200 kr. i kontanter, 1 stk. trådløs telefon og 1 stk. sportstaske indeholdende beklædning og fodtøj til en samlet værdi af ca. 3.000 kr. 5. straffelovens § 276 - tyveri - ved i perioden fra den 6. august 2004 kl. ca. 22.00 til den 7. august 2004 kl. ca. 08.00 på adressen - - -, fra et åbentstående redskabsrum at have stjålet bl.a. 1 stk. Red & Green jakke. Tiltalte er tidligere straffet adskillige gange for berigelseskriminalitet, senest ved byretsdom af 5. marts 2003 med fængsel i 7 måneder. Straffen fastsattes som en fællesstraf med en reststraf på 59 dage. ved Vestre Landsrets ankedom af 8. december 2003 med fængsel i 5 måneder. Løsladt den 30. januar 2004. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om ubetinget frihedsstraf. Tiltalte har erkendt sig delvis skyldig. Tiltalte har nægtet røveri. Tiltalte har ad forhold 1 forklaret, at han kan huske, at han var på den pågældende adresse. Han var på vej hjem fra Misbrugscentret i Esbjerg. Han kan ikke sige, hvorfor han lige valgte dette sted. Det var tilfældigt. Han kom ind ved at bryde hoveddøren op. Forinden havde han kigget ind for at se, om der var nogen hjemme. Inde kiggede han efter værdier og penge. Han fandt blandt andet en pose med mønter, noget kaffe m.v. Han har ikke set nogle smykker, men kan ikke afvise, om der har været et smykkeskrin, men han har i så fald ikke set i dette. Medens han var inde kom ejeren til stede, først en dame og så to mænd. Politiet blev tilkaldt, og han blev der til de kom. Han afleverede tingene, da der kom nogen til stede. Ad forhold 2-5 forklarede tiltalte vedrørende den 6. august, at han havde haft et skænderi med sin kæreste. Han var ikke i særligt godt humør. Han havde som sædvanlig fået sin metadon, ligesom han havde taget nogle lægeordinerede beroligende piller, hvorudover han havde drukket spiritus. Han var blevet temmelig påvirket. På et tidspunkt i løbet af dagen blev han slået ned af nogen, han ikke kendte, hvorunder han blandt andet fik hjernerystelse og trykket nogle ribben. Nogle timer efter dette havde han nærmest et black out. Han vil tro dette fandt sted omkring ved middagstid eller lidt senere, uden han kan huske tidspunktet nøjagtigt. Han gik fortsat lidt rundt i byen og var på et tidspunkt på - - -, hvor han kravlede ind i et hus ad et åbentstående vindue. Han forklarede videre vedrørende forhold 3, at han efter at være kommet ind kiggede lidt rundt først i stuen, og derefter i køkkenet. Da han var der, blev han råbt an, hvorefter han skyndte sig derfra. Forinden havde han samlet nogle ting sammen i en skopose. Han løb fra stedet ad omfartsvejen og kom hen på Fredensvej bagom. Han havde taget tingene med, men dem skilte han sig af med ved Fredensvej 29. Han forklarede videre vedrørende forhold 5, at han der fra skuret tog en jakke. Det gjorde han, hvis nu damen det forrige sted havde set hans påklædning. Inden han skilte sig af med tingene havde han hurtigt set efter, om der skulle være nogle kontanter. Han fortsatte derefter ad Fredensvej mod sin bopæl. Undervejs bemærkede han en villa med et åbentstående vindue. Ad forhold 4 forklarer han videre, at han der kravlede ind og tog det i anklageskriftet beskrevne. Han nåede ikke at se, hvor meget der var i pungen. Han forlod stedet, uden han blev opdaget af nogen. På et tidspunkt har han skilt sig af med tingene uden han kan huske hvor. Ad forhold 2 forklarer han videre, at han så kom på Kingosvej, hvor han gik ind i haven ved et hus. Bryggersdøren eller havedøren stod åben, og han kom ind i et bryggerslignende rum. Han fortsatte ind i køkkenet, hvor der lå en pung og en lille håndtaske. Denne tog han om håndleddet og gik videre. I stuen lå der en og sov på en sofa. Det havde han ikke set forinden. Denne vågnede og råbte ham an. Tiltalte løb så, men blev indhentet. Den pågældende forhindrede ham i at komme ud og tiltalte spurgte, om han måtte komme derfra, hvis han afleverede tingene, hvilket den pågældende sagde nej til. Tiltalte smed så tingene, bortset fra den taske, han havde om hånden. Under dette så han sit snit til at vende rundt og komme hen til hoveddøren. Da han ville åbne denne, mærkede han ligesom den pågældende var så tæt på, at han rørte ved hans jakke. Tiltalte slap dog ud og løb, selv syntes han hurtigt, men han blev indhentet. Han var på dette tidspunkt bange. Den pågældende løb efter ham og blev ved at råbe »politi«. Tiltalte fortsatte med at løbe, men kunne ikke løbe fra den pågældende. Han kom frem til Lerpøtvej, hvor han sænkede farten for at se efter trafik, inden han krydsede. Han ville løbe over denne mod - - -, hvor han selv bor. Den pågældende var så kommet over på den anden side og greb der fat i tiltaltes arm. Tiltalte var nervøs for at blive væltet omkuld, hvorfor han rev sig løs og løb ad Ndr. Boulevard mod krydset ved Landbrugscentret. Han løb langs volden der og gik eller løb ind gennem den åbning, der er i volden. Han kunne mærke, at den anden stadig var lige bag efter ham. Han vendte sig ikke, men kastede et hurtigt blik bagover. Han sagde ikke noget til ham, der var efter ham. Forespurgt om han har slået den pågældende, svarer han, at det har han ikke. Han ved ikke, om den lille taske, han havde om håndleddet kan have ramt den pågældende, men han mener det ikke, i hvert fald har han ikke set det. Dette kan eventuelt være sket, da han trak armen til sig. På spørgsmål om hvorfor han ikke smed den lille taske fra sig, forklarer han, at denne var viklet om hans arm, og han kunne ikke lige smide den. Han tænkte da kun på at komme væk. Da han kom til - - -, løb han ind i en blok og ned i kælderen og hen ad kældergangen. Han følte der, han var sluppet væk fra forfølgeren, hvorefter han skilte sig af med den lille taske. Denne stod åben, og han havde set, at den indeholdt et checkhæfte. Han fortsatte gennem og ud af denne blok og over til sin egen, hvor han gik ind og lagde sig til at sove. Kort efter kom politiet, og han blev anholdt. Foreholdt at han ved anholdelsen havde snavsede hænder forklarer han, at det er muligt, uden han ved hvorfor. Han har nok rodet med sin bil dagen før, og det kan give sorte hænder. Nærmere afhørt af forsvareren, hvorfor han foretog disse indbrud forklarer han, at det ikke var fordi han manglede penge. Han ved ikke hvorfor. Det er nok gammel adfærd og hans måde at straffe kæresten på. Han var ikke gået ud bevidst for at lave indbrud. Han forklarer videre, at han denne gang har været ude i 8 måneder, hvilket er det længste han har været ude i lang tid. Ad forhold 2 og foreholdt vidnets forklaring til politiet forklarer han nærmere, at det ikke passer, at han har slået den pågældende med fuldt overlæg. Første gang de var i kontakt, greb den anden bagfra fat i hans arm i bryggerset. Tiltalte nåede da slet ikke at få fat i bryggersdøren. Det var der han så afleverede eller satte den brune eller sorte pung. Det han ikke afleverede var den lille mandetaske med en lille strop, som han havde viklet om højre håndled. Deres anden fysiske kontakt var lige på den anden side af - - - inden tiltalte var nået op på fortovet. Der greb den anden fat først med den ene hånd om tiltaltes håndled og så med den anden hånd i overarmen. Han trak tiltalte lidt bagud, hvorefter tiltalte bare trak armen til sig. Han kan ikke afvise, at han de har ramt den pågældende med hånden, men han mener det ikke. Hvis det er sket var det ubevidst. Tiltalte kiggede ikke bagud. På tidspunktet og stedet var det mørkt, idet gadelyset, lige hvor de stod, var i stykker. Det var også mørkt i huset, og han vil i dag ikke kunne genkende den anden. På direkte spørgsmål, forklarer han, at han ikke smed sand eller jord på den anden. Tiltalte havde ikke en pind i hånden, og han truede ikke den anden, heller ikke med at pudse hunden på ham. Endelig forklarer han, at han, uanset det han havde indtaget, klart kan huske det, der passerede i denne forbindelse. Han fastholder, at han hverken har slået eller truet. Endelig bekræfter tiltalte, at hans kæreste har en 11 måneder gammel hund. Denne var ikke med ham. A har forklaret, at han for nylig var flyttet ind i et nykøbt hus på - - -. Faktisk var det tredje nat han skulle sove der, og ved 22-tiden havde han sat sig på sofaen med en øl, men faldt i søvn. Han vågnede ud på natten ved, at der var larm i huset. Han troede først, der var kommet en hund ind i huset, idet hans terrassedør stod helt åben på grund af varmen. Han råbte op, men kunne så høre mere larm fra den anden ende af huset, hvorfor han løb derned. Der er der et tomt børneværelse, hvor han bemærkede en herre forsøge at lukke et vindue op for at komme ud. Vidnet råbte op, uden han kan huske, hvad han sagde, og han fik fat i armen på vedkommende. Han vred dennes arm om. Dette havde nærmest været en refleks, og han var ikke bange for den pågældende, der ikke virkede truende, men blot ville ud. Den pågældende havde vidnets lille håndtaske i hånden. Der var noget i den, uden vidnet ved, hvad det var. Først da vidnet var ved at vride armen rundt på den pågældende, begyndte han at tænke over, hvad han nu skulle stille op. Han endte med at vælge at slippe den pågældende, der derefter begyndte at løbe. I det samme tænkte han, at den pågældende ikke skulle slippe så nemt, hvorfor han løb efter ham. Vidnet var alene iført shorts, så han fulgte efter den pågældende ud i bare tæer og bar overkrop. Han havde ingen mobiltelefon med sig. Vidnet råbte undervejs højt »politi«. Den pågældende og vidnet gik derefter nærmest i rask tempo uden at løbe. Vidnet tror, den pågældende var påvirket, så han var ikke bange for ham, idet han sagtens kunne løbe fra ham. Den pågældende blev stresset af vidnets råberi og sagde flere gange, at han skulle tie stille. De bevægede sig af sted i en afstand mellem sig på 3-4 meter. Den pågældende sagde vist også noget om, at hvis vidnet fulgte med ham helt hjem, så ville der ske noget med en hund. Da de nåede Lerpøtvej, så vidnet sit snit til at komme om på den anden side af den pågældende og forsøge at få fat i tasken for at tage den fra ham. Tasken var så viklet om den andens hånd. Han slog derefter ud efter vidnet med sin højre knyttede hånd. Vidnet var allerede forberedt på dette, så han var lidt på vej væk, men han blev ramt på kinden. Nærmere afhørt forklarer vidnet, at der var tale om et. bevidst slag, hvor den anden slog ud mod ham. Der var ikke blot tale om fagter. Vidnet forklarer videre, at den pågældende, medens de bevægede sig af sted, var meget interesseret i det, der var i tasken. På et tidspunkt bemærkede vidnet, at han stoppede noget sort fra tasken i lommen. Han husker ikke, om dette var før eller efter det omforklarede slag. Den pågældende kunne godt have smidt tasken fra sig. Efter slaget fortsatte de nu i rimeligt løb ad Diget. Vidnet var stadig ikke bange for den pågældende. De løb derefter via stisystemet til - - -, mens vidnet fortsat råbte på politi. De svingede til højre mod - - -, og vidnet tænkte da, at den pågældende nok var godt kendt i det område, idet han løb rundt om nogle containere, hvor der stod nogle stikkende buske, hvilket vidnet kunne se på sine ben den følgende dag. De kom derefter til den første blok i - - - og løb ind gennem glaspartiet. Vidnet fortsatte med at råbe på politi. Den pågældende var nok ved at være træt af, at vidnet var efter ham og ville ned og have fat i nogle sten, hvilket imidlertid ikke lykkedes, men han fik fat i nogle småsten/grus, som han smed efter vidnet, der imidlertid afveg. De kom igennem i alt to blokke og enten efter den første eller efter den anden fik tiltalte fat i en kæp eller pind. Vidnet blev da bange, og da tiltalte løb rundt om et hjørne, tøvede vidnet lidt og tog derefter en stor bue uden om dette hjørne. Han bemærkede da tiltalte et godt stykke væk. Vidnet bemærkede da en lyd, der fik ham til at tro, at en person havde kastet sig op i en container med pap. Området var mørkt, så vidnet valgte ikke at følge efter længere. Samtidig hørte vidnet en hund gø, uden han ved, om det var den føromtalte. Derefter valgte han at løbe hjem. Han mente det var hurtigere at kontakte politiet hjemmefra end forsøge at få kontaktet en familie. Imidlertid havde politiet været i området og hørt ham, så de ledte faktisk efter vidnet, der fik kontakt med dem. Nærmere afhørt af forsvareren forklarede vidnet, at det første håndgemæng som forklaret var i den fjerneste ende af huset. Vidnet slap der den pågældende, der derefter løb ud. Vidnet tror ikke, der blev sagt noget mellem dem der. Først efterfølgende har vidnet i sin gang set pungen ligge, hvor denne kan være faldet ud af tasken. Da de var fremme ved - - -, var afstanden mellem dem ca. 3 meter. I forbindelse med at den pågældende drejede hovedet og råbte, at vidnet skulle holde op med det råben, var det han tænkte, at der nu ikke var kontakt, hvorfor han så sit snit til at tage tasken fra den pågældende. Han er sikker på, at denne havde tasken i sin venstre hånd og slog vidnet med sin højre hånd. Endelig forklarer vidnet, at han ikke var beruset, men havde den pågældende dag fået vist 2 øl. Vidnet er sikker på, at tasken var hans. B har forklaret, at hun bor - - -. Vedrørende forhold 3 forklarer hun, at hun den pågældende nat lå hjemme og sov på 1. sal. På et tidspunkt vågnede hun og gik ned ad trappen og undrede sig derunder over, at der var lys dernede, idet hun var sikker på, at der var blevet slukket. Hun bemærkede så en skygge i køkkenet, hvilket forbløffede hende. Hun så så en mand løbe ud gennem havedøren. Hun råbte vist noget efter ham om, at hvis han havde stjålet noget, skulle han komme og aflevere det. Hun forklarede videre, at da hun først så den pågældende, stod han og rodede i hendes taske. Denne tog han med sig, da han løb. Efter at hun derefter fik fat på sin kæreste ovenpå ringede de til politiet. Efterfølgende bemærkede de, at hendes taske med nøgler manglede. De bemærkede videre ved vinduet, at der var sorte fingre på væggen og ved fryseren og andre steder. Den følgende dag opdagede hun tillige, at en pose, hvori hun opbevarer tomme poser var forsvundet, ligesom der var forsvundet sodavand fra køleskabet. Vidnets pung fandt hun den følgende dag stoppet ind i en arbejdshandske, der lå på køkkenbordet. Begge deres telefoner var væk. Da politiet kom, fandt de i haven blandt andet et penalhus m.v. Vidnet har nu fået det hele tilbage, blandt andet har politiet været og aflevere noget, og vidnets telefon er kommet til stede, idet nogen har ringet til hendes forældre om, at de havde fundet denne på Kingosvej. Hun ved ikke i øvrigt, hvor politiet havde fundet resten. Endelig forklarer hun om værdierne at telefonerne var mellem 1.500 og 1.700 kr. værd stykket og hendes taske nok ca. 300 kr. Hun mener godt det kan stemme, at der var værdier for i alt ca. 4.400 kr. Rettens bemærkninger: Ad forhold 1 og 3-5. Det findes efter tiltaltes erkendelse og forklaring sammenholdt med de øvrige oplysninger, herunder vidnet B's forklaring, bevist, at tiltalte er skyldig efter anklageskriftet. Ad forhold 2. Efter tiltaltes og vidnet A's forklaringer kan det lægges til grund, at tiltalte fra villaen - - - stjal de i anklageskriftet nævnte effekter. Det kan videre lægges til grund, at vidnet derefter forfulgte tiltalte der fortsat havde en del af det stjålne hos sig. Efter vidnets forklaring findes det bevist, at tiltalte herunder har slået vidnet en gang i hovedet med knyttet hånd. I dette omfang findes tiltalte skyldig i røveri som i øvrigt i anklageskriftet beskrevet. Straffen fastsættes efter straffelovens § 285, stk. 1, jf. § 276 og § 288, stk. 1, nr. 2, til fængsel i 8 måneder. Efter retsformandens bestemmelse tages en nedlagt erstatningspåstand til følge som nedenfor anført. Tiltalte har under sagen været frihedsberøvet siden den 7. august 2004. Vestre Landsrets dom: Retten i Varde har den 15. september 2004 afsagt dom i 1. instans (- - -). Tiltalte har i forhold 2 påstået frifindelse for tiltalen for røveri, men har erkendt tyveri. Tiltalte har endvidere påstået formildelse af straffen. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse. Tiltalte og vidnet A har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. Tiltalte har supplerende forklaret, at han fandt pungen og tasken samtidig i køkkenet på - - -. Tasken stod åben, da han tog den. Da ejeren kom til stede og greb fat i hans arm, spurgte han ejeren, om han kunne slippe væk, hvis han afleverede tingene. Ejeren svarede nej. Han smed herefter pungen på bryggersbordet, men han nåede ikke at få lagt tasken fra sig, og han stak af, da ejeren var uopmærksom et øjeblik. Under flugten var ejeren lige bag ham. Han havde tasken i højre hånd med remmen rundt om håndleddet, og det var denne arm, som ejeren havde fat i, da ejeren indhentede ham på Lerpøtvej og tog fat i ham bagfra. Ejeren tog også fat i hans skulder. Det lykkedes ikke ejeren at få tasken fra ham, og han løb videre. Han smed ikke tasken fra sig, da han var bange for at blive tilbageholdt af ejeren, hvis han brugte tid herpå. Han så ikke i tasken undervejs. Da han tog tasken i huset, så han, at der var et checkhæfte i tasken. Han så ikke noget til et pas, som der også skulle have været i tasken. A har supplerende forklaret, at tiltalte havde tasken i hånden, da han overraskede ham i huset. Han kan ikke sige, om tiltalte på dette tidspunkt havde stroppen rundt om håndleddet. Pungen havde været i tasken og må være faldet ud af tasken, da tiltalte løb ud af huset. Dette bemærkede han dog først senere. Tiltalte spurgte helt sikkert ikke, om han måtte slippe væk, hvis han afleverede det, han havde stjålet. Da han løb og gik efter tiltalte, troede han stadig, at hans pung var i den taske, som tiltalte havde med. Undervejs så han, at tiltalte så i tasken og tog noget op, som han da troede var hans pung, men som må have været et nøglebundt til hans fars hus. Tiltalte havde tasken i venstre hånd. Da han forsøgte at tage tasken fra tiltalte, gav tiltalte ham et knytnæveslag med højre hånd. Der var helt sikkert tale om et bevidst slag. Slaget ramte ham i hovedet, men efterlod ikke skader. Han fulgte efter tiltalte, da det ikke var lykkedes ham at få tasken fra tiltalte. Undervejs fik tiltalte på et tidspunkt fat i en træpind, og tiltalte løb med denne truende efter ham. Han så ikke, at tiltalte på noget tidspunkt smed tasken fra sig. Landsrettens begrundelse og resultat: Landsretten lægger efter vidnet A's sikre og troværdige forklaring til grund, at tiltalte tildelte vidnet et slag i ansigtet med sin højre hånd, da vidnet på Lerpøtvej forsøgte at fravriste tiltalte vidnets taske, som tiltalte havde i sin venstre hånd med taskens rem rundt om håndleddet. Herefter og i øvrigt af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at tiltalte er fundet skyldig i røveri i forhold 2 som sket. Straffen er passende udmålt til fængsel i 8 måneder. Landsretten stadfæster derfor dommen. Tiltalte har fortsat været frihedsberøvet under anken. |
|||
|
|
|||