|
|
Anklagemyndigheden mod T (adv. Finn Søgaard, Århus).
(C. Haubek, Henrik Twilhøj og Kristian Palmann Jensen (kst.)
med domsmænd).
Retten i Århus, 1. afdelings dom af 9. marts 2007: 1)
Tiltalen og parternes påstande
T er ved korrigeret anklageskrift af 30. januar 2007 tiltalt
for overtrædelse af
straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1 - røveri, ved den 30. maj
2005 kl. 11.18 i Danske Bank, - - -, med en attrappistol i
hånden at have foregivet at være i besiddelse af et
skydevåben og samtidig peget på bankens tilstedeværende
personale, herunder bankrådgiver A, hvorved hun blev stående
stille, hvorefter tiltalte fratog banken 147.375,10 kr.
Anklagemyndigheden har påstået, at tiltalte idømmes
frihedsstraf.
Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af en
attrappistol og et plasticmagasin til en pistol hos
tiltalte, jf. straffelovens § 75, stk. 2, nr. 1.
Tiltalte har nægtet sig skyldig.
Oplysningerne i sagen
Sagen er behandlet med domsmænd.
Tiltalte har forklaret, at Danske Bank i - - - er hans egen
bank. Han boede også da på adressen, der ligger cirka 10
minutters gang fra banken. Han bor sammen med sin far. Han
er gift, men hans kone er i Vietnam. Han blev gift for cirka
3 år siden, og de fik et barn sammen - - - august 2005.
Tiltalte arbejder som - - - med 37 timer om ugen. Han har
fri hver anden tirsdag og hver anden lørdag.
Den 30. maj 2005 var det Blå Mandag. De har rigtig travlt en
sådan dag i - - -. Han husker ikke, om han var på arbejde
den pågældende dag, men det var han ifølge vagtplanen.
Tiltalte var ikke i banken den pågældende dag. Det er ikke
tiltalte, der er afbilledet på fotografiet fra
videoovervågningen. Tiltalte kan ikke genkende vedkommende.
Tiltalte kan ikke forklare, hvorfor der er fundet DNA fra
tiltalte på pistolattrappen og på handsken. Tiltalte har
aldrig haft en pistolattrap, og han har aldrig rørt ved én.
Han har ingen legetøjspistoler hjemme. Han husker ikke, om
han har ejet en sådan stofhandske. Han har haft 4-5 par
handsker i forskellige stoffer og farver hjemme. Det kan
godt være, at han har tabt en handske ét eller andet sted.
Tiltalte er i mange år kommet på - - -. Han kan godt have
tabt en handske der.
Vedrørende den indtegnede flugtrute i et luftfoto har
tiltalte forklaret, at han overfor politiet har bemærket, at
sporet går forbi hans bopæl og ikke stopper her. Der er
indgang til opgangen til tiltaltes lejlighed fra begge sider
af bygningen. Der er parkeringsplads på den ene side af
bygningen og en legeplads på den anden side.
Så vidt tiltalte husker, har han ikke haft mange sygedage
fra sit arbejde. Han har arbejdet i - - - i 15 år. For at
sygemelde sig skal han være så syg, at han ikke kan kravle
ud af sengen. Han har i 3-4 år arbejdet sammen med E, der
var tiltaltes hjælper. E mødte kl. 8 og arbejdede til kl.
15. Tiltalte mødte kl. 11. De to kunne godt finde på at
bytte fridage. Det kunne være en dag, hvor der ikke var så
meget at lave. Det var dog ikke noget, de selv kunne
bestemme, idet de skulle spørge chefen, C, herom. Tiltalte
er meget glemsom, og han har tit glemt både handsker og
halstørklæder. Han kan endda glemme sine briller. Han har af
samme grund 3-4 par briller. Når han spiller på - - -,
lægger han sine handsker på et bord ved siden af. Han husker
ikke, om han har glemt et par handsker her. Han kom på - - -
næsten hver dag. Han kom ikke altid for at spille, men for
at have et sted at gå hen. Det er en slags mødested, hvor
man f.eks. kan se fodbold i fjernsynet. Man snakker ikke så
meget sammen. Han kunne tabe 1.000 kr. på en dag, men vandt
også engang imellem. Han kunne godt tabe op til 3-4.000 kr.
om måneden. Han spillede for fornøjelsens skyld.
Han får udbetalt en løn på mellem 10.000-13.000 kr. netto om
måneden. Hans far betaler huslejen, men tiltalte betaler
nogle gang regninger. Han haringen bil og køber ikke meget
tøj, så han har ikke mange udgifter. Han har rigeligt med
penge. Efter at hans søn var født, sendte han 7.000 kr. til
Vietnam. Han havde pengene stående i banken fra sin løn.
Tiltalte kommer også på et sted, der hedder - - -, der
ligger i - - -. Det er en slags kiosk, men ligesom - - - et
sted, hvor man kan spille. Tiltalte kommer der engang
imellem og spiller. Han husker det ikke, men han kan have
glemt ting der.
A har som vidne forklaret, at hun har arbejdet som
bankrådgiver i Danske Bank, - - - afdelingen, i 15 år. Hun
er kasserer i banken og arbejder udelukkende ved kassen. Hun
sidder ved den første kasse inden for døren, lige ud for
vindfanget. Der er 2 kasser, der er placeret tæt på
hinanden. Den 30. maj 2005 var en helt almindelig formiddag,
og der var stille og roligt. Hun tror, at næsten alle
ansatte var der. De er cirka 8 ialt. De er 2 kasserer, men
det var kun vidnet, der var ved kassen, da røveriet skete.
Vidnet stod og ekspederede en kunde. Hun kiggede herunder op
og registrerede, at en person var på vej ind i vindfanget.
Hun tænkte: »Nå, der kommer en mumie«. Hun tænkte, at det
var utroligt, så meget vedkommende var kommet til skade. Hun
husker ikke, om der var flere kunder. Det hele gik meget
stærkt, og hun stivnede fuldstændig. Hun så kun røveren fra
livet og op, pakket ind i gaze og iført en hvid jakke.
Røveren gik direkte op til vidnet og stak en pistol op i
hovedet på hende. Hun har ingen fornemmelse af, hvornår
kunden forsvandt.
Røveren gik om på den anden side af skranken, hvor vidnet
stod. Der blev ikke sagt noget. Hun husker ikke, om hun
først så pistolen, da røveren kom op til hende. Røveren
pegede med pistolen på vidnet i en afstand af cirka 30
centimeter. Vidnet stod lidt skråt i forhold til røveren.
Røveren pegede med pistolen først på vidnet og herefter ned
på kassen. Vidnet følte, at hun fik pistolen lige op i
hovedet. Hun råbte et eller andet, men gjorde ikke noget.
Hun var fuldstændig stivnet. Røveren trykkede selv på en
knap og åbnede kassen. Vidnet følte nu, at hun kunne forsøge
at trække sig lidt væk. Hun gik et par skridt tilbage og så,
at røveren tog penge fra kassen. Hun tog et par skridt ad
gangen og tænkte, at hun måtte prøve at komme væk uden at
blive skudt.
Hun kan ikke beskrive pistolen nærmere og husker ikke, om
røveren havde den i højre eller venstre hånd, eller om han
havde en finger på aftrækkeren. Hun kunne kun se personens
øjne som noget meget, meget mørkt inde bag den hvide
beklædning. Røveren havde en hvid jakke på og gaze om
hovedet. Røveren var cirka samme højde som vidnet, 1,70
meter. Hun aner ikke, hvor mange penge røveren tog. Hun
genkender røveren fra de foreviste fotos fra
overvågningskameraet. Dog husker hun ikke den sorte
beklædning på hovedet under hætten. Hun tror ikke, at hun i
dag vil kunne genkende pistolen. Forevist foto af den fundne
attrappistol mente vidnet, at det kunne være den.
Vidnet løb ned i den anden ende af banklokalet. Der var,
vidnet bekendt, ingen, der forsøgte at forhindre røveren i
at tage penge. Hun så ikke røveren forsvinde fra banken. Hun
så, at røveren tog sedler op fra kassen. Hun husker ikke, om
røveren havde noget med til at have pengene i.
Vidnet er fortsat meget påvirket af røveriet, og hun får
psykologhjælp. Hun glemmer det aldrig, og hun ligger stadig
engang imellem søvnløs om natten og har mareridt. Hun var 10
måneder forud for det omhandlede røveri også udsat for
røveri, Hun var kun kortvarigt sygemeldt i forbindelse med
omhandlede røveri.
G har som vidne forklaret, at han på det pågældende
tidspunkt var ansat som bankelev i banken. Han var på
arbejde den 30. maj 2005. Han havde sin elevplads lige ved
siden af kassen og sad med front mod kassereren. Han lagde
ikke mærke til, at røveren kom ind. Han kiggede op, da en
kollega sagde, at der var røveri. Han så da, at røveren
allerede var omme bag ved kassen. Det var 7-10 meter fra
vidnet, og han havde frit udsyn. Der blev ikke sagt noget,
og det så ikke voldsomt ud. Vidnet gemte sig lidt bag sin
skærm og noterede en beskrivelse af røveren. Han mener, at
røveren havde pastelfarvede bukser på og i øvrigt var helt i
hvidt. Han husker ikke, om røveren gik hen til kasse 2.
Røveren tømte kasse 1. Kassereren blev så bange, at hun løb
ned bagerst i lokalet.
Vidnet kan ikke se for sig, om røveren puttede penge ned i
en pose. Han mener, at han noterede røverens højde, idet han
holdt øje med røveren, da denne gik ud af banken. Der er
mærker som højdemåler ved indgangen til banken, netop for at
de har mulighed for at anslå højden på personer. Vidnet
husker i dag, at det var en mindre person. Han husker, at
han blev afhørt af politiet samme dag, men kan i dag ikke
huske, hvad han har forklaret om højdemarkeringen. Han må
have forklaret politiet, at han har set en pose hos røveren,
men han husker det ikke i dag. Det eneste, han husker, er
det hvide ansigt. Han så røveren med en pistol, som han
husker som sort. Røveren sagde ikke noget til vidnet. Han
husker, at kassereren straks begyndte at græde. Han husker
ikke, om røveren gjorde bevægelser mod kassereren. Vidnet
slog alarm. Han tror ikke, at han så røveren på vej væk fra
banken.
B har som vidne forklaret, at han den 30. maj 2005 cirka kl.
11 var kunde i Danske Bank, - - - afdeling. Han blev ved
kassen ekspederet af A. Han ved ikke, om kasseapparatet var
åbent. Under ekspeditionen sagde kassereren »åh nej«. Hun
bøjede sig ned, og vidnet troede, at hun var blevet syg.
Vidnet vendte sig om og så en person med et våben. Vidnet
trådte et skridt til siden. Herefter trådte han endnu et
skridt til siden, og til sidst gik han stille og roligt ud
af banken. Han husker i dag ikke våbnet og tvivler på, at
han kan genkende det.
Forevist foto af den fundne våbenattrap har vidnet
forklaret, at det er muligt, at det var dette. Vidnet var
rystet over oplevelsen. Da han kom ud, satte han sig ind i
sin bil og tænkte på straks at køre. Han så dog nogle
personer på vej ind i banken og steg ud og sagde til dem, at
der var et røveri i gang. Han trak sig herefter lidt væk fra
facaden ved banken.
Han så røveren komme ud af banken. Røveren gik over vejen og
langs facaden af bygningen ved siden af. Her begyndte
røveren at løbe, og han forsvandt rundt om hjørnet. Vidnet
stod da ved sin bil cirka 15 meter derfra. Røveren havde en
bærepose i hånden. Vidnet så, at farvepatronerne blev
udløst, idet han så rødlig røg. Han husker ikke helt, om
røveren smed tasken eller posen fra sig, eller om han løb
videre med den. Han så ikke, om røveren havde andet i
hånden. Han bemærkede en anden mand, der kom gående fra
busstoppestedet ind på græsarealet, og at vedkommende
kiggede efter røveren. Den pågældende var placeret cirka 30
meter fra hushjørnet. Vidnet kan ikke vurdere, om pistolen
var ægte. Det kunne lige så godt være en attrap. Det er
muligt, at vidnet til politiet har sagt, at det var hans
vurdering, at det var en kopi af en pistol. Vidnet erindrer
ikke, hvordan røveren holdt pistolen. Den beskrivelse, han
har givet af røveren, må være fra vidnet vendte sig om ved
kassen. Det er rigtigt, at røveren var rolig.
- - -
Tiltalte er ikke tidligere straffet af betydning for
nærværende sag.
- - -
Rettens begrundelse og afgørelse
Retten finder efter en samlet vurdering af sagens
bevisførelse, at det er godtgjort, at tiltalte er skyldig i
røveri som beskrevet i anklageskriftet.
Retten har herved lagt afgørende vægt på resultatet af de
foretagne DNA-undersøgelser, der med en stor grad af
sandsynlighed peger på tiltalte. Det bemærkes hertil, at de
af tiltalte oplyste alternative muligheder for, at hans
DNA-spor er afsat på både handske og pistolattrap, må
tilsidesættes, som usandsynlige.
Endvidere har retten efter den af vidnet politiassistent P's
forklaring sammenholdt med de øvrige oplysninger om
udførelsen af røveriet lagt til grund, at den fundne
attrappistol og handske har været anvendt til røveriet.
Endelig har retten lagt vægt på, at gerningsmanden efter
fotos fra bankens videoovervågning i højde og drøjde svarer
til tiltalte, der endvidere bor tæt på gerningsstedet.
Heroverfor har retten ikke fundet, at tiltalte ud fra de
foreliggende oplysninger om hans arbejdstider har et sikkert
alibi på gerningstidspunktet.
Straffen fastsættes til fængsel i 1 år og 9 måneder, jf.
straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1.
Retten har herved lagt vægt på udførelsen af røveriet og
udbyttet heraf.
- - -
Vestre Landsrets dom:
Retten i Århus, 1. afdeling, har den 9. marts 2007 afsagt
dom i 1. instans - - -.
Tiltalte, T, har påstået frifindelse, subsidiært
formildelse, eventuelt således at straffen gøres helt eller
delvist betinget.
Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.
Tiltalte og vidnerne A, B, politiassistent P, C og
retsgenetiker D har for landsretten i det væsentlige
forklaret som i 1. instans.
Der er for landsretten endvidere afgivet forklaring af
vidnet E.
Tiltalte har supplerende forklaret, at han har boet i - - -
i 20 år og været kunde i Danske Bank dér i 17 år. Han kan
ikke forklare DNA-fundene på handsken og pistolattrappen.
Han bruger handsker, når det er koldt. Han har mistet mange
ting, herunder handsker. Han har aldrig haft en pistol,
heller ikke en legetøjspistol. Han husker ikke, om han
spillede meget i maj 2005. Der kommer mange asiater, der har
sammen kropsbygning som ham, på spillestederne - - - og - -
-. Han kan godt have glemt sine handsker på de nævnte
spillesteder. Han manglede ikke penge i forbindelse med, at
han skulle have et barn i august 2005. Hans kones familie er
meget rig. Han har ikke haft en hvid jakke. Han kender ikke
til, hvem der kan have begået røveriet i Danske Bank.
Hovedindgangen til hans bolig i - - - er fra
parkeringspladsen foran ejendommen. Der er også en indgang
på den anden side af ejendommen. Den indgang plejer han at
benytte.
A har supplerende forklaret, at hun stod bag ved kassen lige
ud for indgangsdøren, da røveren kom ind i banken. Hun følte
sig truet af røveren og løb væk fra kassen.
B har supplerende forklaret, at han inde i banken så røveren
have en pistol i hånden. Han kan ikke huske farven på
pistolen. Forevist luftfoto af bebyggelsen, hvor banken er
beliggende, forklarede han, at røveren kom ud fra banken og
løb langs med bygningen forbi nr. 116 og 118. Herefter
drejede røveren ind langs med bygningens gavl. Han kunne
herefter ikke længere se røveren.
Politiassistent P har supplerende forklaret, at han på
gerningsstedet fik oplyst, at røveren var løbet langs med
bygningen forbi nr. 116 og 118 og ind langs bygningens gavl.
Han startede derfor søgningen med tjenestehund ved
bygningens gavl. Hunden havde alene frisk »fært« fra stedet
som grundlag for søgningen.
C har supplerende forklaret, at det ikke nødvendigvis vil
fremgå af tiltaltes vagtplan, hvis tiltalte den 30. maj 2005
var kommet én time for sent. Han har kendt tiltalte siden
2004, hvor han selv blev ansat i - - -. Tiltalte var en
meget stabil medarbejder. Hvis tiltalte havde været
fraværende på en blå mandag, ville han have fået det oplyst,
idet der altid er meget travlt på sådan en dag.
Retsgenetiker D har supplerende forklaret, at »likelyratio«
er et udtryk for en beregning af sandsynligheden for et
bestemt resultat. F.eks. resultatet, at DNA hidrører fra
tiltalte i forhold til resultatet, at DNA hidrører fra en
anden person. Hvis »likelyratio« er 1, er sandsynligheden
for de to resultater lige stor. Ligningen kan aldrig give et
negativt tal. Er resultatet under 1, betyder det, at
sandsynligheden for, at DNA stammer fra en anden end
testpersonen, er mindre end sandsynligheden for en anden
person. Sandsynligheden for, at to helsøskende har ens DNA,
er mindre end 1 ud af 1 mio. I handsken blev der fundet DNA
fra mere end 2 personer. Det kan ikke udelukkes, at en
person kan overføre fremmed DNA fra en handske til en
pistol. Det vil dog være usandsynligt. Der er ikke
holdepunkter for at sige, at der er DNA på pistolattrappen
fra andre end tiltalte.
E har forklaret, at han har arbejdet sammen med tiltalte på
- - -, hvor de begge var ansat som kok. De arbejdede sammen
i maj 2005. Dengang skulle han om mandagen møde kl. 8.00 og
fik fri kl. 15.00. På »blå mandage« havde de altid travlt.
Der var særlige tilbud til konfirmander. Han kan ikke huske,
om han på sådan en dag har arbejdet alene. Han kan ikke
huske, om tiltalte kom for sent den 30. maj 2005. Det skete,
at han og tiltalte byttede timer, hvis de havde brug for
det. Det krævede ikke tilladelse at bytte timer indbyrdes.
Landsrettens begrundelse og resultat:
Tæt på gerningsstedet blev der umiddelbart efter røveriet
fundet en pistolattrap og en sort handske samt en
plasticpose med pengesedler fra banken. Pengesedlerne var
påført rød farve fra en farvepatron, og både pistolattrappen
og handsken var påført rød farve. Fundene blev gjort på den
rute, som politiets tjenestehund fulgte, efter at den
angiveligt havde fået »fært« af røveren. Det magasin, som
røveren tabte i banken under røveriet, passer til
pistolattrappen.
Det lægges herefter til grund, at pistolattrappen og
handsken blev anvendt af røveren i forbindelse med røveriet.
Der er fra pistolattrappen og handsken udtaget DNA-materiale,
der med den højeste grad af sandsynlighed efter dette system
hidrører fra tiltalte. Tiltalte har ikke kunne give en
rimelig forklaring om baggrunden herfor.
Tiltaltes højde på 167 cm stemmer med den beskrivelse af
røverens højde, som vidnerne har givet, og som støttes af de
overvågningsbilleder, der blev optaget under røveriet. Det
spor, som politiets tjenestehund fulgte, og som må antages
være røverens flugtrute, endte i nærheden af tiltaltes
bopæl.
Oplysningerne om tiltaltes planlagte arbejdstider udelukker
ikke, at tiltalte kan være røveren, og hverken tiltaltes
overordnede eller hans kollega har med sikkerhed kunnet
bevidne, at tiltalte rent faktisk mødte på arbejde som
planlagt den pågældende dag.
På denne baggrund er det bevist, at tiltalte har begået det
i tiltalen beskrevne røveri.
Herefter og efter sagens øvrige oplysninger er tiltalte
skyIdig i overensstemmelse med tiltalen.
Straffen på fængsel i 1 år 9 måneder er passende udmålt.
Efter forholdets karakter er der ikke grundlag for at gøre
straffen helt eller delvist betinget.
Landsretten stadfæster derfor dommen.
Tiltalte har fortsat været frihedsberøvet under anken.
|