|
|
|
||
|
TfK 2008.683/2 ØLD |
|||
|
Anklagemyndigheden mod T1 (adv. Laurits Ivar Hviid, besk.).
(Ulla Staal, Jon Fridrik Kjølbro og Peter Mørk Thomsen (kst.) med domsmænd). Svendborg Rets dom af 29. januar 2008: Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 12. oktober 2007. T2 og T1 er tiltalt for 1. begge røveri efter straffelovens §§ 288, stk. 1 nr. 1, ved den 13. juli 2007 kl. 21.25 på græsplænen ved indkørslen til Jægermarken i Svendborg i forening ved knytnæveslag og spark at have frataget A dennes taske og undersøgt indholdet og dernæst ved knytnæveslag og spark at have forsøgt at beholde tasken, da forurettede tog den til sig. 2. - - - Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. De tiltalte har nægtet sig skyldige i forhold 1. Tiltalte T2 har erkendt sig skyldig i forhold 2. Tiltalte T2 er tidligere straffet ved over for Fyns Politi den 30. marts 2007 at have vedtaget en bøde på 6.000 kr. for overtrædelse af straffelovens § 174 og § 279, jf. til dels § 21. Tiltalte T1 er tidligere straffet ved Svendborg rets betingede dom af 7. august 2006 med fængsel i 10 dage for overtrædelse af bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, liste A, nr. 1. Straffen gjort betinget med en prøvetid på 1 år, heraf 6 måneder under tilsyn af Kriminalforsorgen samt vilkår om samfundstjeneste i 30 timer inden for prøvetiden. Der er under sagen afgivet forklaring af de tiltalte og af vidnet A. Tiltalte T1 har forklaret vedrørende forhold 1, at hun den omhandlede dag opholdt sig på græsplænen ved Jægermarken sammen med tiltalte T2, der er hendes kusine. De sad og hyggede sig og fik lidt at drikke. De havde siddet på stedet en times tid, da episoden opstod. Tiltalte var ikke fuld, og det var T2 heller ikke. Tiltalte kendte ikke A i forvejen, men havde hørt rygter om hende. Hun havde blandt andet hørt, at A havde fået fjernet sine børn, og at hun havde været meget på stoffer. På et tidspunkt bemærkede tiltalte, at A kom cyklende tilbage mod bebyggelsen. A cyklede ude på vejen. Idet A cyklede forbi dem, råbte de »hej« til hende. A kørte derefter over til dem. A bad om at få en tår af deres »Ice«. Det svarede tiltalte nej til. Umiddelbart efter gik tiltalte om bag en busk på naturens vegne. Busken stod få meter borte. Da hun umiddelbart efter kom tilbage, bemærkede hun, at A var ved at sætte en taske på bagagebæreren af sin cykel. Tiltalte troede, at A havde hugget T2's taske, idet hun bemærkede, at tasken i høj grad lignede T2's. Tiltalte vidste, at T2 havde en lignende cremefarvet taske. Tiltalte skyndte sig derfor at fjerne tasken fra A's bagagebærer, idet hun sagde: »Du skal ikke tage vores taske«. A svarede, at det var hendes egen taske. Tiltalte åbnede tasken og kiggede i den, men konstaterede, at det var A's ting, der lå i den. Hun sagde derfor undskyld til A, og gav hende tasken tilbage. A tog fat i tiltalte og T2 reagerede ved at give A et skub. T2 hverken slog eller sparkede A. Tiltalte udøvede heller ikke nogen form for vold mod A. Da A havde fået tasken tilbage, cyklede hun væk fra stedet med sin taske. Foreholdt bilag 1.5, politirapport, forklarede tiltalte, at hun var forvirret, da hun blev afhørt af politiet. Hun skrev kun under på rapporten, fordi hun var bange for ikke at blive lukket ud. Hun læste rapporten, inden hun skrev den under, men hun tænkte ikke nærmere over, hvad der stod. Det er ikke rigtigt, som hun forklarede til politiet, at hun og T2 var fulde. Det kan derimod godt passe, at hun fortalte politiet, at hun regnede med, at de klask, hun hørte, betød, at T2 havde slået A. Hun kan ikke i dag forklare, hvorfor hun har sagt sådan til politiet. Hun sagde ikke til politiet, at episoden opstod som følge af, at tiltalte troede, at tasken var T2's. Hun var forvirret og bange, da hun afgav forklaringen til politiet. Baggrunden for at tiltalte troede, at A havde taget T2's taske var også, at tiltalte havde set, at T2 havde sin taske med derhen, hvor de sad. Det er ikke rigtigt, at de råbte »hej, so«, da A kom cyklende. Da A kom hen til dem, sagde de ikke noget om, at hun var en dårlig mor. De sagde heller ikke noget om, at hun ikke hørte til på stedet. Tiltalte T1 har om sine personlige forhold forklaret, at hun er under uddannelse som social- og sundhedsassistent, og at hun i den forbindelse har bestået to eksaminer. Den 1. februar 2008 påbegynder hun næste led i uddannelsesforløbet. Hun har fået egen lejlighed. Tiltalte T2 har forklaret vedrørende forhold 1, at det er rigtigt, at hun og T1 havde siddet på stedet i en times tid, da A kom cyklende forbi. Tiltalte og T1 havde ikke siddet samme sted tidligere på dagen. De havde vist nok drukket to »Ice«, da A kom forbi. Ingen af dem var beruset. Tiltalte kendte ikke A i forvejen. Det er rigtigt, at de råbte »hej« til A. Det er ikke rigtigt, at de råbte »hej, so«. A cyklede smilende hen imod dem, da de havde råbt »hej« til hende. A spurgte om hun måtte smage deres »Ice«. Det afslog tiltalte, idet hun sagde til A, at hun kunne købe sin egen. A fortalte nu, at hun var tilflytter, og at hun havde nogle børn, der var anbragt uden for hjemmet. A forekom ikke påvirket. Pludselig gik det stærkt, idet T1 troede, at A havde taget tiltaltes taske. T1 tog tasken fra A, som A havde over skulderen, og skulle til at sætte på bagagebæreren af sin cykel. T1 sagde: »Du skal ikke tage min kusines taske«. T1 kiggede i tasken, men konstaterede, at det ikke var deres ting, der var i tasken, hvorefter T1 gav A tasken igen. Tiltalte tror ikke, at T1 sagde undskyld til A. A tog på et tidspunkt fat i T1, og tiltalte reagerede ved at vifte A væk med et dask med bagsiden af den ene hånd. Hun ved ikke, hvor A blev ramt, men hun er sikker på, at det ikke var i hovedet. Tiltalte hverken slog eller sparkede A på noget tidspunkt. Derimod sparkede A ud efter dem. Da T1 havde givet A hendes taske igen, kørte A væk fra stedet. Foreholdt bilag 6, politirapport, forklarede tiltalte, at det godt kan passe, at hun under en politiafhøring dagen efter episoden ikke ville afvise at have givet A en lussing. Hun har ikke i dag nogen klar erindring herom. Hun er derimod sikker på, at hun ikke sagde til politiet, at hun skubbede A. Hun fortalte kun politiet, at hun havde viftet A væk med den ene hånd. Tiltalte havde sin taske med sig den omhandlede dag. Hendes taske lignede A's taske temmelig meget, blandt andet på farven. Der havde været 4-5 unge drenge på stedet, inden A kom. Først bagefter fandt tiltalte ud af, at hendes taske var forsvundet. Hun så ikke, om nogen af de unge drenge tog tasken. Tiltalte forsøgte på ingen måde at undgå, at A fik sin taske igen. Hun tog således heller ikke fat i tasken. Tiltalte tror, at A's taske var samme mærke som tiltaltes egen taske. - - - Vidnet A har forklaret vedrørende forhold 1, at hun boede i - - - på det omhandlede tidspunkt. Hun kendte ikke de to tiltalte i forvejen. Hun bemærkede den omhandlede dag de to tiltalte, da hun cyklede afsted for at købe lidt ind til sine gæster. Hun havde drukket 2-3 genstande, inden hun cyklede hjemmefra, men hun havde ikke drukket øl. Da hun 5-10 minutter efter cyklede hjemad igen, bemærkede hun, at de to tiltalte stadig sad på bænken på græsplænen og drak. De tiltalte råbte »hej« til hende og vinkede hende over. Hun kørte over til dem, idet hun ikke forventede at blive udsat for nogle ubehageligheder. Da hun kom over til dem, begyndte de tiltalte at bruge skældsord imod hende. De sagde også, at hun ikke hørte til dér, og at hun var en dårlig mor. Vidnet spurgte, hvor de kunne vide det fra. Sandheden er, at vidnet har to børn, som bor i en aflastningsfamilie. Dette fortalte hun dog intet om til de tiltalte. T2 tog nu fat i vidnets cykel, så hun ikke kunne køre væk. Idet T2 fastholdt forhjulet mellem sine ben, begyndte hun at slå og sparke vidnet, som stadig sad på cyklen. Der var tale om i alt 4-8 knytnæveslag direkte i ansigtet og på ørerne. Under overfaldet dirigerede T2 med T1, idet T2 beordrede T1 til at tage vidnets taske. T1 tog derefter tasken fra bagagebæreren på vidnets cykel. T1 tømte taskens indhold ud på græsplænen få meter derfra. De to tiltalte virkede ikke overraskede, men skuffede, da de så taskens indhold. Det er vidnets opfattelse, at de havde håbet på, at der var penge i tasken. De eneste værdier var imidlertid kun to brugte mobiltelefoner og en pung med nogle småpenge i. Vidnet blev nu sur og rev sig løs. Hun løb hen og samlede tingene sammen i sin taske, som hun derefter tog med sig. Under denne del af episoden gav T1 hende en lussing på kinden. T1 sparkede ikke vidnet på noget tidspunkt, og hun tildelte heller ikke vidnet yderligere slag. Efter at have taget tasken tilbage cyklede vidnet bort fra stedet. Hun er ikke sikker på, om T1 tog fat i tasken på ny, inden vidnet cyklede væk. Hun mener ikke, at T2 på noget tidspunkt havde fat i tasken. T2 havde derimod virket meget fokuseret på indholdet af tasken. Ingen af de tiltalte gav på noget tidspunkt udtryk for, at de troede, at det var deres taske. Der var desuden tale om en helt ny model, som vidnet havde købt i Norge, og som hun ikke mener kan købes i Danmark. Ingen af de tiltalte sagde undskyld til vidnet, ligesom de heller ikke sagde noget om, at de havde taget fejl med hensyn til, hvis taske det var. Begge vidnets trommehinder sprængtes som følge af overfaldet. Den ene trommehinde blev konstateret sprængt af lægen umiddelbart efter overfaldet, mens den anden trommehinde sprængte kort efter. Der foreligger dokumentation for dette. Straks efter overfaldet kom der blod ud af ørerne, og vidnet kunne mærke, at ørerne hævede op. Ingen af de tiltalte har kradset vidnet på benene. Kradsemærkerne kan stamme fra cyklens pedaler. Vidnet har haft det skidt på grund af overfaldet, som foregik nær hendes bopæl. Hun er en svag person. Hun har været bange for at møde T2 efter overfaldet. Foreholdt bilag 1.2, side 4, politirapport, forklarede vidnet, at det er rigtigt, at hun var øm i tænderne efter overfaldet, men tænderne var dog ikke slået løse. Tasken var ca. 1.000 kr. værd. Det er vidnets opfattelse, at der nok var værdier for i alt et par tusinde kroner. Hendes hørelse er konstateret væsentligt nedsat på grund af, at begge trommehinder er sprængt. Trommehinderne har været sprængt en gang tidligere. Der er i begge tilfælde sket en nedsættelse af hendes hørelse. Af politiattest udarbejdet den 27. juli 2007 af reservelæge Thomas Sandholdt Andreasen fremgår bl.a. at A blev undersøgt på skadestuen på Sygehus Fyn Svendborg den 14. juli 2007 i tidsrummet fra kl. 00.16 til kl. 02.50, hvor hun oplyste, at hun den 13. juli 2007 kl. 21.30 på - - - var blevet hevet af sin cykel og slået i nakken og på begge ører samt kradset på begge ben. Hun klagede over nedsat hørelse på specielt venstre øre. Ved undersøgelsen konstateredes følgende: »OBJEKTIVT Fandt jeg 3 x ½ cm stort, overfladisk kvæstningsmærke på bagsiden af halsen i højre side, ca. svarende til halshvirvel 4-5. Ingen mistanke om brud på halshvirvlsøjlen. Ved undersøgelse af ørerne fandt jeg ingen synlige skader på ydre øre, men ved nærmere indblik i ørerne fandt jeg på venstre side en smule frisk blod omkring trommehinden samt kraftig mistanke om en revne i selve trommehinden. Umiddelbart normale forhold på højre side. På begge underben fandt jeg spredte overfladiske kradsemærker, ingen tegn til brud eller dybere læsioner.« Det fremgår af Kriminalforsorgens udtalelse af 7. november 2007 vedrørende tiltalte T1, at de ved dommen af 7. august 2006 pålagte 30 timers samfundstjeneste er afviklet uden problemer, og at tiltalte mødte som planlagt, og fungerede godt på arbejdspladsen. Der har ikke været nogen former for misbrug under tilsynsforløbet. T1 vurderes at være en skrøbelig pige på grund af en barndom præget af stor ustabilitet med skiftende bosteder både i og uden for hjemmet. Fra august 2007 er hun startet på Social- og Sundhedsskolen med henblik på at blive social- og sundhedsassistent. Hun modtager SU under uddannelsen. Ved samtalen den 25. oktober 2007 har hun oplyst over for Kriminalforsorgen, at hun er meget glad for uddannelsesforløbet, som hun forventer at gennemføre. Kriminalforsorgen konkluderer, at det for at forebygge yderligere kriminalitet vurderes som væsentligt, at T1 støttes og rådgives til at opnå en fornuftig voksentilværelse. Såfremt retten finder, at sagen kan afgøres med betinget dom, forslår Kriminalforsorgen, at det sker med vilkår om et års tilsyn. Rettens begrundelse og afgørelse Forhold 1: Efter vidnet A's forklaring, der forekommer sikker og troværdig, og som findes støttet af oplysningerne i politiattesten, findes det bevist, at de tiltalte i forening er skyldige i røveri efter straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1. Det lægges herved til grund, at de tiltalte råbte A an, da hun kom cyklende forbi, og at A derefter cyklede over til dem, hvorefter de tiltalte begyndte at bruge skældsord mod A. Tiltalte T2 tildelte derpå A flere knytnæveslag i ansigtet og på begge ører, imens hun kommanderede tiltalte T1 til at tage A's taske fra cyklens bagagebærer. Tiltalte T1 tog tasken fra bagagebæreren og tømte taskens indhold ud på jorden, men fandt af værdier kun to brugte mobiltelefoner og en pung med småpenge i. Det lykkedes A at rive sig løs og tage sin taske og sine ting tilbage, hvorunder hun af tiltalte T1 blev tildelt en lussing, før det lykkedes hende at flygte fra stedet. - - - Straffen for tiltalte T2 fastsættes til fængsel i 6 måneder, jf. straffelovens § 285, stk. 1, jf. § 279, og § 288, stk. 1, nr. 1. Straffen for tiltalte T1 fastsættes til fængsel i 6 måneder, jf. straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1. Da der er tale om et groft gaderøveri mod en helt sagesløs person, findes anvendelse af ubetinget fængselsstraf påkrævet. Der findes ikke grundlag for at gøre straffen delvis betinget for tiltalte T2. Under hensyn til tiltalte T1's unge alder og til oplysningerne om hendes gode personlige forhold, herunder den igangværende uddannelse, samt under hensyn til, at hun under røveriet må antages at have været under indflydelse fra sin noget ældre kusine, findes det ikke påkrævet, at hele fængselsstraffen fuldbyrdes, hvorfor det i medfør af straffelovens § 58, stk. 1, jf. § 56, stk. 2 og 3, og § 57, bestemmes, at 2 måneder af straffen skal fuldbyrdes, mens 4 måneder af straffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 2 år på vilkår som nærmere bestemt nedenfor. De tiltalte skal betale de dem vedrørende sagsomkostninger, dog skal statskassen betale 2.500 kr. + moms af salæret til forsvareren, ligesom statskassen skal betale salæret til bistandsadvokaten. Thi kendes for ret: Tiltalte T2 skal straffes med fængsel i 6 måneder. Tiltalte T1 skal straffes med fængsel i 6 måneder, hvoraf 4 måneder af straffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 2 år på betingelse af, at tiltalte ikke begår strafbart forhold i prøvetiden, og at tiltalte undergiver sig tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden. Østre Landsrets dom: Svendborg Rets dom af 29. januar 2008 (- - -) er anket af T1 med påstand om formildelse. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse. Der er til brug for ankesagen foretaget personundersøgelse i henhold til retsplejelovens § 808. Straffen findes passende udmålt. Fire voterende tiltræder, at straffen er gjort delvis betinget som fastslået i dommen. Disse voterende har på den ene side lagt vægt på karakteren af forholdet, der er udført af flere i forening og under udøvelse af vold, og på den anden side tiltaltes alder, gode personlige forhold og mindre rolle i forholdet. To voterende finder henset til forholdets grovhed ikke grundlag for at gøre nogen del af straffen betinget, heller ikke med vilkår om samfundstjeneste. Der afsiges dom efter stemmeflertallet, således at byrettens dom stadfæstes, idet prøvetiden dog regnes fra landsrettens dom. |
|||
|
|
|||