|
|
|
||
|
TfK 2009.962 ØLD |
|||
|
Anklagemyndigheden mod T1 (adv. Jeppe Søndergaard, besk.) T2
(adv. Knud Vedelsby, besk.). (Hedegaard Madsen, Arne Brandt og Anna Lindgren (kst.) med domsmænd). Nykøbing Falster Rets dom af 15. juni 2009: Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 5. maj 2009. T1 og T2 er tiltalt for 1. T2, T1 røveri efter straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, ved i perioden fra den 28. november 2008 ca. kl. 23.50 til den 29. november 2008 ca. kl. 02.00 i forening med S3 og S4, hvis sager behandles særskilt, at have opsøgt A på dennes bopæl på adressen - - -, i Nakskov og under anvendelse af vold og trusler om vold at have frarøvet A dennes hævekort til Lollands Bank samt truet ham til at oplyse PIN-koden til hævekortet, idet de medbragte en hammer som de truede ham med ligesom de tildelte ham adskillige knytnæveslag i ansigtet samt albuestød på kroppen og efterfølgende ved hævninger af flere kontantbeløb samt ved diverse indkøb misbrugte hævekortet for et samlet beløb på 8.142 kr. 2. T2, T1 overtrædelse af straffelovens § 123, ved lørdag den 29. november 2008 ca. kl. 02.00 på - - - i Nakskov i forening at have truet forurettede A med at komme tilbage og slå ham ihjel, såfremt han anmeldte sagen til politiet. 3. T1 overtrædelse bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, ved den 25. februar 2009 kl. 00.00 i Arresten i Nakskov, at have været i besiddelse af 2,3 hash til eget brug. 4. T2 overtrædelse våbenlovens § 10, stk. 3, 2. pkt., jf. § 4, stk. 1, ved den 24. september 2008 ca. kl. 15.00 på - - -vej ca. 200 meter syd for Stokkemarke uden anerkendelsesværdigt formål at have været i besiddelse af en foldekniv med låsbart blad og med en klinge på 8 cm. 5. T2 overtrædelse af bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2 og § 3, ved den 24. september 2008 ca. kl. 15.55 i Grænsekontrolafdelingen, Jernbanegade 14, i Maribo, at have været i besiddelse af ca. 10 gram hash samt ca. 2,5 gram amfetamin til eget brug. - - - Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraffe. - - - Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af en foldekniv med låsbart blad og bladlængde på 8 cm hos tiltalte T2 i medfør af straffelovens § 75, stk. 2. De tiltalte har nægtet sig skyldige i forhold 1 og 2, dog har T2 erkendt overtrædelse af straffelovens § 244, i sagens forhold 1. Tiltalte T1 har erkendt forhold 3. Tiltalte T2 har erkendt forhold 4 og 5. - - -. Forurettede A har påstået, at de tiltalte skal betale 8.802,00 kr. i erstatning og godtgørelse for svie og smerte. De tiltalte har bestridt erstatningspligten med henvisning til skyldsspørgsmålet. De tiltalte har anerkendt den størrelsesmæssige opgørelse af 8.142,00 kr. Med henvisning til at der ikke foreligger tilstrækkelig dokumentation for 4 dages svie og smerte, bestrides opgørelsen heraf med i alt 660,00 kr. Sagens oplysninger Der er under sagen afgivet forklaring af de tiltalte samt vidneforklaring af A, B og C. Tiltalte T1 har ikke ønsket at udtale sig vedrørende sagen forhold 1 og 2. Hun har til retsbogen afgivet følgende forklaring: »… Vedrørende sagens forhold 3 bekræftede hun, at have været i besiddelse af den nævnte kvantum hash i arresten. Det blev fundet ved en ransagning på hendes værelse. …« Tiltalte T2 har afgivet følgende forklaring til retsbogen: »… Tiltalte forklarede vedrørende forhold 1-2, at han ikke kender A, men han ved godt, hvem han er. Han bekræftede, at han var samlevende med T1. De blev gift den 19. december 2008. Han opsøgte A, fordi han havde svinet T1 til og sagt forskellige ting om hende. Den pågældende aften gav han A tre lussinger på den ene kind. Det var i løbet af sommeren eller efteråret, at A havde talt grimt om T1. Tiltalte tog alene over til A. Han så ikke andre på adressen. Han mødte dog på et tidspunkt N. Anklageren dokumenterede brev vedlagt sagens bilag 1-33. Tiltalte bekræftede, at brevet er skrevet af ham. Det var først i forbindelse med varetægtsfængslingen, at han fik forståelsen af, at der var forsvundet et hævekort fra A. Der må have været andre, der har taget hævekortet. Han kender intet til, at det er forsvundet. Vedrørende formuleringen at han »sidder for hendes skyld,« anførte han, at det handler om nogle personlige ting mellem ham og T1, som han ikke ønsker at uddybe. Det anførte i brevet om, at han har tæsket én, relaterer til A og de tre lussinger, som han har forklaret om. Han afviste, at han har udøvet yderligere vold mod A. Han ankom om aftenen den 28. november. Han havde ikke forinden talt med T1 og vidste ikke, at T1's søn kendte A. Han havde ikke noget værktøj eller redskaber med, da han ankom. På intet tidspunkt under episoden eller efterfølgende har han haft fat i A's hævekort. Han ved ikke, om der er nogle af hans bekendte, der har hævet på kortet. A skyldte ikke tiltalte penge. Han ved, hvem P og N er. N er T1's søster, og hun kom på et tidspunkt ned i køkkenet, og han hilste kort på hende. Han talte ikke yderligere med hende. Han så ikke noget til P. Han mener ikke, at A's kæreste var til stede under episoden. A nævnte ikke noget om politiet efter episoden, og tiltalte har ikke sagt, at han ikke skulle ringe til politiet. Han så ikke skader på A efter episoden. Udspurgt af sin forsvarer forklarede han, at han ramte A alle tre gange på den ene kind. A var stående, da han fik slagene, og han blev stående op. Han kan ikke beskrive nærmere, om slagene var hårde. A vidste godt, at han havde kvajet sig, og han undskyldte overfor tiltalte. Efterfølgende skete der ikke yderligere. - - - …« Vidnet A har afgivet følgende forklaring til retsbogen: »… Vidnet forklarede, at han har boet på - - -, hvor han boede med sin daværende kæreste C. I huset boede også P og N og deres barn. P og N boede ovenpå, mens vidnet boede nedenunder i sin lejlighed. Den 28. november 2008 sad han sammen med sin ven B. B var kommet om eftermiddagen, og de havde siden da siddet og hygget sig sammen. Hen under aften kom først J, M og J1. Det hele startede med, at S3 var ankommet den 27. november og havde noget hash med, som han havde lagt på bordet. S3 overnattede hos vidnet. S3 fortalte, at hashen tilhørte S4, og at han skulle sælge den for ham. På et tidspunkt den 28. november, mens S3 sov og N var i bad, gik P og vidnet på tanken. Da de kom tilbage, var S3 vågnet, og hashen var væk. S3 beskyldte vidnet for at have taget hashen. Vidnet nægtede, at have rørt hashen. S3 blev sur på vidnet, og han forlod lejligheden. I den forbindelse sagde han, at S4, T2 og T1 ville komme senere og tale med vidnet. I løbet af dagen ringede T1 og sagde, at de ville komme, og at vidnet skulle blive på sin bopæl. Han talte med N og P herom, og det var dem, som ringede og bad J, M og J1 om at komme. De havde ringet til J, som de kendte. De kendte ikke J1 og M. J, M og J1 ankom først på aftenen, men M blev uvenner med vidnet og ville have fat i ham. Det drejede sig om noget værktøj, som vidnets far for nogle år tilbage havde solgt til M. J slukkede en cigaret i ansigtet på vidnet, men ellers blev han ikke tildelt skader i forbindelse med besøget af dem. De forlod hans lejlighed. Efterfølgende ringede T1 igen og sagde, at nu var de på vej, og at vidnet skulle blive hjemme. Vidnet følte ikke, at han havde noget at skjule, og derfor blev han på sin adresse. B og C var fortsat hos ham. P og N opholdt sig på første sal. Han bad C om at opholde sig i soveværelset, da han ikke ønskede, at hun var til stede, når de kom. T1, T2, S3 og S4 ankom. Han kender i forvejen T1, der er N's søster, og han kender også S3, da de tidligere har været venner. Han har ikke set T2 og S4 før. Da de ankom, spurgte de, om han var A, hvilket han bekræftede, og de gav hånd til hinanden, herunder præsenterede T2 og S4 sig med fornavn. Han fik at vide, at de skulle gå ind i stuen og tale sammen, hvilket skete. Han blev igen spurgt til hashen, og forklarede som tidligere, men de ville ikke tro på, hvad han sagde. Han fik et par på hovedet af T2. Det var et par knytnæveslag i ansigtet. S4 sad ved siden af vidnet i sofaen og stak ham nogle gange med albuen i siden. I alt under hele forløbet, som varede ca. to timer, fik han 2-3 hårde slag i siden af S4, der slog med albuen. T2 havde hvide og sorte handsker på med nazisymboler, som han tog af og på flere gange, mens han slog vidnet. Han vil anslå, at T2 har slået ham femten til tyve gange i ansigtet med knyttet hånd. Han så, at T2 havde en hammer - en lille muggert - i baglommen, da han gik ind i stuen. T2 holdt sig på lommen ved hammeren. Han har på intet tidspunkt truet vidnet med den. Undervejs i forløbet smed T2 hammeren over i en sofa. Det var ikke den sofa vidnet sad i, og det var ikke decideret i forbindelse med en trussel mod vidnet, men han følte sig ekstra bange ved det. Det var hver gang T2, som slog, udover at S4 gav ham de beskrevne slag med albuen. C opholdt sig under forløbet i soveværelset. Da de fire ankom, bad de B om at forsvinde, hvorfor B gik ovenpå til P og N, hvor han opholdt sig under episoden. Under forløbet blev han bedt om at betale 6.000 kr. for hashen og 2.500 kr. som dummebøde. Det var S4, som ville have 6.000 kr. for hashen, og det var T1, der sagde, at hun skulle have 2.500 kr. som bøde. Han fastholdt under hele forløbet, at han ikke ville betale, men han blev ved med at få slag. På et tidspunkt bad de om at få hans dankort, som han udleverede, da han blev med at få tæsk. Han udleverede også koden i forbindelse med, at han fortsat fik slag. Derefter kørte T1 og S3 i banken, mens T2 og S4 blev tilbage. T1 og S3 var væk i ca. 10 minutter. Imens fik han fortsat tæsk af T2. Da T1 og S3 kom tilbage, havde de hævet 3.000 kr., hvilket ikke var nok. Vidnet sagde, han ville få kontanthjælp om mandagen. De beholdt kortet, så de kunne hæve senere. Om mandagen fik han en sms fra T1 om, at der ikke var penge nok på kontoen. Han skiftede herefter mobiltelefonnummer og valgte at gå til politiet. Under episoden gik S3 noget frem og tilbage og var også væk fra stuen på et tidspunkt. Da T1 og S3 kom tilbage fra banken, bad T1 vidnet om at gå med hende alene ud i køkkenet, hvilket skete. Hun kikkede ham dybt i øjnene og spurgte ham, hvordan han kunne gøre det. Han nægtede fortsat at have taget hashen. T1 slog nu vidnet, ligesom hun skubbede ham. Han vil anslå, at han blev slået med knyttet næve af T1 i ansigtet to til tre gange. T2 kom ind i køkkenet fra stuen og hev vidnet med ind i stuen igen. De sagde nu, at de ville slå vidnet og hans familie ihjel, hvis han gik til politiet. Forevist kontoudtog vedlagt sagens bilag 1-4 anførte vidnet, at de 3.000 kr. blev hævet den 29. november. De beløb, der er hævet med valør efter 1. december, er de beløb, som uretmæssigt er hævet på kontoen. Han var ikke i besiddelse af sit hævekort efter den 29. november. Mens vidnet opholdt sig alene i stuen med S4 og T2, viste S4 en stor tatovering med et nazitegn på kroppen. T2 havde de omtalte »nazihandsker« på. Foreholdt T2's forklaring, forklarede vidnet, at han ikke har talt grimt til eller om T1 på noget tidspunkt. Han har aldrig været uvenner med hende før episoden. Ca. 14 dage til en måned efter episoden ringede S3 til vidnet og sagde, at han var færdig, og at han ville slå vidnet og hans familie ihjel, fordi han var gået til politiet. Han valgte efter ca. en uges tid at kontakte politiet efter råd fra familie og venner. Uvenskabet med M havde intet med hashgæld at gøre, og drejede sig om et ældre køb af noget værktøj. Han aner ikke, hvor S3's hash blev af. P og vidnet låste døren, da de forlod ejendommen for at gå på tanken. Det kan alene have været S3 selv eller N, som havde taget hashen. Foreholdt T2's forklaring, nægtede han, at han på noget tidspunkt anerkendte, at have gjort noget forkert. Vidnet bekræftede, at han selv har røget hash, og at det var helt sædvanlig, at der lå hash fremme på bordet hos ham. Han har imidlertid ikke røget siden den omhandlede episode. Han var ikke skæv den pågældende dag. Under episoden blev han ramt på begge sider af ansigtet, på munden og ved øjet. Han er sikker på, at han blev slået med knytnæveslag. Advokat Kristian Mølgaard forholdt vidnet hans forklaring afgivet til bilag 1-2, side 3 øverst, hvorefter vidnet bekræftede, at han af J blev slået et par gange i baghovedet. Under episoden med de tiltalte følte han det på den måde, at én slog, én råbte og én ville finde en løsning. Det var T2 som hele tiden slog, det var T1, der hele tiden råbte, og det var S4, der blev ved med at sige til vidnet, at han skulle finde en løsning. Det var dem alle tre, der truede ham med, at han ikke måtte gå til politiet. Det var T1, der startede hermed. T2 og S4 gentog, at han ikke skulle anmelde noget til politiet. På intet tidspunkt under episoden blev han slået af S3. S3 sagde på et tidspunkt, at det var bedst, at han ikke kontaktede politiet, men det skete i anden sammenhæng. S3 var heller ikke truende overfor vidnet under episoden. Han husker, at S3 på et tidspunkt hentede noget toiletpapir, så vidnet kunne tørre blod fra ansigtet. Han bekræftede, at T1 senere sendte ham en sms-besked, hvor det fremgik, at der ikke var penge nok på kontoen. Han mener ikke, at han efterfølgende skaffede flere penge til T1. Foreholdt sin forklaring afgivet til bilag 1-3, side 9, forneden, bekræftede han, at han af sin familie lånte 2.500 kr., som T1 skulle have. Han gav pengene til N, der lagde dem i huset. Der var efterfølgende indbrud og pengene var væk. …« - - - Tiltalte T1 er ikke tidligere straffet af betydning for sagen. Tiltalte T2 er tidligere straffet ved Nykøbing F. rets dom af den 10. februar 2000 med fængsel i 1 år og 6 måneder for overtrædelse af straffelovens § 123, § 245, stk. 1, § 260, nr. 1, § 266, og § 288, stk. 1, nr. 1. Løsladt den 12. januar 2001. Prøvetid indtil den 12. januar 2003. Reststraf 181 dage. ved Nykøbing F. rets dom af 14. september 2007 med fængsel i 40 dage for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, og våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 3. I medfør af straffelovens § 75, stk. 2 konfiskation af 1 håndgranat uden tændsats. Dom den 29. juli 2008 af Østre Landsret med fængsel i 40 dage, stadfæstet. Rettens begrundelse og afgørelse Vedrørende forhold 1 og 2: Efter bevisførelsen, herunder vidneforklaring afgivet af A, der fremtræder detaljeret og troværdig og understøttes af den øvrige bevisførelse, findes det godtgjort, at de tiltalte har gjort sig skyldige som beskrevet i anklageskriftet, idet der dog ikke er bevis for, at en medbragt hammer blev anvendt til at true forurettede. Vedrørende sagens forhold 3: Tiltalte T1 har erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig. Vedrørende sagens forhold 4 og 5: Tiltalte T2 har erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig. - - - Straffastsættelse: Straffen for tiltalte T1 fastsættes til fængsel i 1 år, jf. straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, straffelovens § 123 og bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2. Straffen for tiltalte T2 fastsættes til fængsel 1 år og 3 måneder, jf. straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, straffelovens § 123, våbenlovens § 10, stk. 3, jf. § 4, stk. 1, samt bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2 og § 3. Der er ved strafudmålingen som skærpende omstændigheder lagt vægt på, at de tiltalte har opsøgt forurettede i hans hjem og har handlet i forening, samt at der over en længere periode er udøvet vold i forbindelse med røveriet. For så vidt angår tiltalte T2 er der tillige lagt vægt på, at han tidligere er straffet for et lignende forhold, og at det var ham, som i overvejende grad udøvede vold mod forurettede. Der er tale om et røveri i anledning af et påstået skyldforhold mellem parterne som følge af et forsvundet kvantum hash. Røveriforholdet kan - uanset at det er begået i forurettedes hjem - ikke anses at have en sådan grovhed, at der er grundlag for at idømme en strengere straf, jf. herved eksempelvis Vestre Landsrets dom gengivet i TfK2009.228. En nedlagt påstand om konfiskation tages til følge som nedenfor bestemt, jf. straffelovens § 75, stk. 2. Østre Landsrets dom: Nykøbing Falster Rets dom af 15. juni 2009 (- - -) er anket af anklagemyndigheden med påstand om skærpelse for begge de tiltaltes vedkommende. Tiltalte T1 har påstået formildelse, medens tiltalte T2 har påstået stadfæstelse. De tiltalte har i landsretten givet forklaring om deres personlige forhold. Af de grunde, der er anført af byretten, tiltrædes det, at straffene efter en konkret vurdering af sagens samlede omstændigheder er fastsat som sket. Der er efter kriminalitetens beskaffenhed ikke grundlag for at gøre T1 idømte straf helt eller delvist betinget. Landsretten stadfæster derfor dommen. De tiltalte T1 og T2 har begge været frihedsberøvet under anken. |
|||
|
|
|||