TfK 2010.72 VLD

V.L.D. 21. oktober 2009 i anke 11. afd. S-1617-09
 

  Anklagemyndigheden mod T1 (adv. Lars Thousig Jensen, Viborg) T2 (adv. Jan Schneider, Åbyhøj) og T3 (adv. Troels Lind Pedersen, Åbyhøj).

(Kirsten Thorup, Vogter og Søren Ejdum (kst.) med domsmænd).

Retten i Hjørrings dom af 25. juni 2009:

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 9. maj 2008.

T1, T2, T4, T3 og T5 er tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, jf. § 245, stk. 1, jf. § 81, nr. 11, jf. til dels § 21 - for T1, T4, T3 og T5's vedkommende, tillige, jf. straffelovens § 247, stk. 1 - røveri, mv. og forsøg herpå - ved den 16. marts 2008 kl. 15.00 i Jerup på Kragskovhede Statsfængsel, Sindalvej 81 i forening og efter fælles aftale - under udståelse af straf - ved vold at have frataget F en guldkæde til en værdi af ca. 10.000 kr. idet forurettede F af T5 under foregivelse af, at F skulle tale med T5 i T5's celle, blev lokket ind på T5's celle, hvor alle de tiltalte herefter indfandt sig, hvor F blev tildelt adskillige knytnæveslag i ansigtet og på kroppen, samt slag/stød med knæ, hvilket medførte, at forurettede faldt om på gulvet, hvor den nu værgeløse forurettede blev tildelt flere spark, hvorefter forurettede blev fastholdt og fik presset en pude over ansigtet, mens han blev frataget guldlænken og forsøgt frataget en vielsesring.

- - -

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om straf.

Samtlige tiltale nægtede sig skyldig i røveri.

T3 erkendte sig skyldig i § 244 - vold - og tiltalte T5 erkender sig delvis skyldig i forhold 2 dog således at der alene var tale om besiddelse med henblik på eget forbrug.

Sagens oplysninger

Tiltalte T1 forklarede, at han havde været indsat på Kragskovhede. Han havde ca. 3 uger tilbage af sin afsoning. Han havde kun været på Kragskovhede i få dage. Han havde siddet hos T3 og spillet playstation. Han bemærkede, at der foregik noget på T5's værelse. Han blev nysgerrig og gik derhen. Han gik ind i cellen, og her så han, at F fik en flad af T3 og en flad af T2. Mere så han ikke. F stod op, og han var ikke nede at ligge. Han har set, at T2 havde en ring, men han så ikke, hvordan T2 kom i besiddelse af ringen. Det hele tog meget kort tid, og han gik tilbage til T3's værelse. Han var ikke den første, der gik, og han var heller ikke den sidste, der gik. Der var en sur stemning. Tiltalte var lidt i panik, og han vidste ikke rigtig, hvad han skulle gøre. Tiltalte gik, efter at T3 var gået.

Tiltalte T4 forklarede, at han var på Kragskovhede den 16. marts. Han sad i T5's celle. På et tidspunkt var han på toilettet, og mens han var her, hørte han, at der var en, der fik en flad. Han ved ikke, hvem det var. Det kan godt være, at det har været F. Han har ikke været med til at slå. Han har heller ikke taget noget fra ham. Han har ikke set, at F gik med en guldkæde, men han har på et tidspunkt set, at han havde en ring. Han husker ikke, hvem der var i cellen, da han kom ud fra toilettet.

T3 forklarede, at han den 16. marts var indsat på Kragskovhede. Han havde siddet og spillet playstation sammen med T1. På et tidspunkt bemærkede han, at der var tumult på T5's celle. Han gik derhen. Han så, at T5 var der. Det kan godt være, at F også var der. Han kom op at skændes med F og stak ham en flad. Forinden havde han kaldt ham en tyv, for han var en tyv. Efter at han havde givet F en flad, gik han ud fra T5's celle. Han så ikke, om der var andre, der slog. Han så ikke, om der var nogen, der tog noget fra F. Han vil ikke udtale sig om, hvem der i øvrigt var på T5's celle.

- - -

F forklarede, at han den 16. marts var indsat på Kragskovhede. Han lå på sin celle, og så kom T5 og bad ham om at gå med ind på T5's celle, idet han sagde, at der var nogen, der gerne ville snakke med ham. T5 sagde ikke, hvad de ville snakke med ham om, men han havde en formodning om, at det drejede sig om et rygte om, at han havde stjålet. På T5's celle blev han overfaldet af 4 personer. De sagde ikke rigtigt noget til ham, men overfaldt ham med slag. De slog alle undtaget T1, der stod i døren. Han mener i øvrigt heller ikke, at T5 slog. Det var de 3 andre, der slog. Der blev også taget en guldkæde fra ham. Han fik tæsk, og så var der noget med en pude. Han ved ikke, om han stod op eller lå ned. Han fik frataget en guldkæde, som han havde fået af sin kæreste. Hun hedder - - -, og han havde mødt hende på Ringe. Kæden havde en værdi af 8-10.000 kr.

Han fik forevist en guldkæde af anklageren og genkendte den som den guldkæde, han havde fået og havde fået frastjålet.

Han blev slået med knytnæve, men han ved ikke, om han blev sparket. Vidnet blev foreholdt den forklaring, han havde afgivet til politirapport - sagens bilag 4 - og han forklarede, at det er sådan, han har forklaret til politiet. Det er den rigtige forklaring. Den gang huskede han bedre, hvad det var, der skete. Efter at episoden havde udspillet sig, blev han lidt tilbage i cellen med T5, og så blev han bedt om at gå.

Politibetjent P forklarede, at han har gennemset overvågningsvideoen fra Kragskovhede. Man kan se, at T5 går ind på sin celle, og at F går efter ind på cellen, og herefter går de 4 andre ind på T5's celle. Man kan ikke se, om de går helt ind på cellen eller står i døråbningen. Man kan herefter se, at T3 går ud af cellen. - - - går ud af cellen, T1 går ud af cellen, T2 og T4 går ud af cellen, og til sidst går T5 og F ud af cellen. Det hele udspandt sig ud over 2-3 minutter. Man kan ikke på videoen se, om F har en guldkæde på, eller om han ikke har guldkæde på. F havde en kortærmet t-shirt på.

A forklarede, at han er tjenestegørende på Kragskovhede. Den 17. marts så han, at T2 gav en guldkæde til T1, og at T1 gav den tilbage, og T2 puttede den i lommen.

N forklarede, at han er afdelingsleder på Kragskovhede. Han husker ikke, at han er blevet bedt om at se nogle videooptagelser igennem. Han husker ikke, om han har set, at F er gået rundt med en armlænke. Efterfølgende blev der fundet en armlænke hos en indsat.

T3 forklarede supplerende, at han bor i Århus. Han prøver at undgå tidligere dårlige kammerater. Han har søgt ind på Teknisk Skole og har netop fået at vide, at han er blevet optaget på - - -linien.

Tiltalte T2 er tidligere straffet for berigelseskriminalitet senest ved

dom af 3. november 2006 af Retten i Randers med fængsel i 2 år og 9 måneder.

Tiltalte T4 er tidligere straffet for vold og berigelseskriminalitet senest ved

dom af 17. maj 2006 af Retten i Ballerup med fængsel i 8 måneder.

Tiltalte T3 er tidligere straffet for vold og berigelseskriminalitet senest ved

dom af 28. september 2007 af Retten i Randers med fængsel i 50 dage.

Tiltalte T5 er tidligere straffet for vold og berigelseskriminalitet senest ved

dom af 16. november 2007 af Retten i Aalborg med fængsel i 6 måneder,

samt

dom af 26. november 2008 fra Retten i Aalborg for bl.a. tyveri med fængsel i 6 måneder.

Rettens begrundelse og afgørelse


Vedrørende forhold 1:

Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at tiltalte T5 bad F om at gå med sig ind på sin celle, hvor der var nogle, der ville tale med ham, at F herefter gik ned på T5's celle, hvorefter alle de tiltalte indfandt sig, og hvor F blev tildelt adskillige knytnæveslag og spark af en karakter og med skader, der efter rettens opfattelse kan henføres under straffelovens § 244.

Efter F's forklaring finder retten det endvidere bevist, at han blev frataget en guldkæde, og det lægges til grund, at det var den guldkæde, der efterfølgende blev fundet hos tiltalte T2. Retten finder det ubetænkeligt at lægge til grund, at der var en fælles aftale om, at F skulle afstraffes, og at det udviklede sig til røveri af guldkæden. Det er derimod ikke bevist, at der blev forsøgt røvet en vielsesring.

Efter F's forklaring lægges til grund, at tiltalte T1 ikke deltog i voldsudøvelsen, idet han blev stående i døråbningen, og retten finder ikke, at tiltalte T1 alene ved sin tilstedeværelse har medvirket til røveriet.

T1 skal derfor frifindes.

Efter F's forklaring lægges til grund, at T2, T4 og T3 alle deltog i voldsudøvelsen, og de har derfor alle medvirket til røveriet.

Efter F's forklaring deltog T5 ikke i voldsudøvelsen, men den foregik på hans celle, og det var T5, der formåede F til at gå med ned på cellen, og retten finder derfor, at også T5 har medvirket til røveriet.

- - -

Straffen fastsættes til fængsel i 1 år, jf. straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, jf. § 81, nr. 11, for så vidt angår T2.

Straffen fastsættes til fængsel i 1 år, jf. straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, jf. § 81, nr. 11, for så vidt angår T4.

Straffen fastsættes til fængsel i 1 år, jf. straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, jf. § 81, nr. 11, for så vidt angår T3.

Straffen fastsættes til fængsel i 1 år, jf. straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, jf. § 81, nr. 11, og bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, for så vidt angår T5.

Straffen for T5 er en tillægsstraf til dommen af 26. november 2008, jfr. straffelovens § 89.

- - -

Vestre Landsrets dom:

Retten i Hjørring har den 25. juni 2009 afsagt dom i 1. instans (- - -).

- - -

De tiltalte T2 og T3 har påstået frifindelse, subsidiært formildelse. T3 har erkendt vold efter straffelovens § 244.

Anklagemyndigheden har for alle de tiltalte påstået dom i overensstemmelse med tiltalen i 1. instans og skærpelse, dog således at tiltalen for forsøg på røveri af en vielsesring ikke gentages.

Tiltalte T1 har påstået stadfæstelse.

- - -

De tiltalte T1 og T3 samt vidnet F har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. Der er endvidere afgivet forklaring af tiltalte T2.

Tiltalte T3 har supplerende forklaret, at »tumulten« bestod i højrøstet tale. T1 gik med hen til T5's celle. Selv gav han F en flad, da det »var ligesom F ville angribe ham«. Der var ikke andre, der gjorde noget ved F, mens han var til stede. Han ramte ikke F på øjet. Han ramte ham kun på kinden. Skaden på tiltaltes hånd kom senere på aftenen under en pudekamp. Han bor nu i Århus. Han er i gang med en uddannelse som - - -.

Tiltalte T1 har supplerende forklaret, at han ikke hørte nærmere efter, hvad der blev sagt inde fra T5's celle. Alle talte i munden på hinanden. Han hørte dog T3 sige, at F var en tyv. Så gik alle bare ud igen. Det er rigtigt, at han til politiet har sagt, at han ikke så noget vold. Det sagde han for sin egen sikkerheds skyld.

F fik et blåt øje. Han har ikke set F få en pude over hovedet. Det hele gik så hurtigt, at han ikke kunne nå at reagere. Han havde hørt om, at F var en tyv. Han havde hørt det fra nogle indsatte på andre afdelinger og fra T3, som havde mistet nogle ting. Det var T3 sur over. Tiltalte ville ikke købe den guldarmlænke, som T2 viste ham dagen efter. Tiltalte havde været på afdelingen 2-3 uger, og han kendte ikke de medtiltalte så godt. Han var ikke med i gruppen ud over, at han var placeret i samme madgruppe og spillede lidt bold og playstation med dem. De var ikke hans kammerater. Han var tværtimod lidt bange for dem. Han havde ingen viden om, hvad der skulle ske i T5's celle, da han fulgte efter T3 derhen. T2 sagde senere, at han skulle sige, at han ikke havde set noget. Han er flyttet til Århus, hvor han er begyndt på en uddannelse.

Tiltalte T2 har forklaret, at han bemærkede noget råben fra T5's celle. Så kiggede han lige ind. Der var flere, der råbte. Han stillede sig ind i cellen for at se, hvad der skete. T3 vippede F en flad. T3 beskyldte F for at være en tyveknægt. Derefter faldt det hele til ro, og situationen opløste sig selv. Han gjorde ikke selv noget ved F. Han, T5, T3 og F var til stede. Han husker ikke, om T1 og T4 var til stede. T1 stod dog vist nok i døren. Han har fået guldarmlænken i konfirmationsgave af sin farfar, der var guldsmed. Han viste den til T1, fordi de kom til at snakke om smykker eller noget om guld. Han mener ikke, at han ville sælge guldkæden. Han viste den vel bare, fordi han var stolt af den. Der blev snakket om, at F var noget langfingeret. Ellers havde han ikke noget særligt forhold til F. Han bed ikke mærke i, hvem der gik sidst ud fra T5's celle. Han har fået en medalje, som hans farfar - - - har fået i forbindelse med en svendeprøve som guldsmed.

F har supplerende forklaret, at han var ny på afdelingen. Han havde været der 14 dage. Der var en god stemning på afdelingen. Han blev skubbet ind i cellen af T3, T2 og T4, da han var på vej ud. Han stod på det tidspunkt i døråbningen. Der blev ikke sådan rigtigt sagt noget. Men der var noget om, at der var stjålet et telefonkort. Han kan i dag ikke så godt huske, hvad der skete. Det er lang tid siden. Han spurgte om, hvorfor de slog ham. Han fik ikke noget svar, men slagene blev ved med at hagle ned over ham. T1 stod i døren og så ængstlig ud med store øjne. Han var også ny på afdelingen. Det er rigtigt, at vidnet, som han har forklaret til politiet, kom ned at ligge. Det er også rigtigt, at det var T4, der gav ham et knæ i ansigtet. Han blev slået og sparket mange gange, mens han lå ned. Han tror, at det var T2, der forsøgte at tage hans vielsesring. T5 sagde, at de skulle lade være med det. Han mener, at det var T2, der tog hans guldkæde. Det er rigtigt, at han til politiet har forklaret, at det var T2, der tog hans armlænke, og at han blev fikseret bl.a. ved, at han fik holdt en pude over ansigtet. Så opløste episoden sig, og han blev ikke slået yderligere. Han mener, at alle tre slog ham. Det føltes sådan. T1 slog ham ikke. Han stod i døren under næsten hele forløbet. Han fik guldkæden under et kontrolleret besøg i Nørre Snede Statsfængsel.

Kriminalforsorgen, Afdelingen i Midtjylland, har den 11. september 2009 afgivet en udtalelse om tiltalte T1.

Tiltalte T2 er den 25. april 2008 og 3. juni 2009 idømt bøder ved Retten i Randers og Retten i Hjørring.

Tiltalte T3 er den 19. december 2008 ved Retten i Århus idømt fængsel i 60 dage for vold i gentagelsestilfælde efter straffelovens § 244, jf. § 247, stk. 1.

Landsrettens begrundelse og resultat:


Efter bevisførelsen for landsretten er der ikke grundlag for at antage, at T1 har deltaget i en forudgående fælles aftale om, at F skulle afstraffes, eller at han i øvrigt har haft en rolle i forbindelse med røveriet. Det tiltrædes herefter, at denne tiltalte er frifundet for røveri. Landsretten har i den forbindelse blandt andet lagt vægt på vidnet F's beskrivelse af karakteren af denne tiltaltes tilstedeværelse i døråbningen.

Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at de tiltalte T2 og T3 er fundet skyldige som sket. Det tiltrædes i den forbindelse, at der ikke efter bevisførelsen, herunder F's forklaring og oplysningerne i politiattesten om karakteren og omfanget af følgerne af volden, er grundlag for at henføre den udøvede vold under straffelovens § 245, stk. 1.

Navnlig under hensyn til, at røveriet er begået, mens de tiltalte var under afsoning i et fængsel, at det er begået af flere i forening, og at de tiltalte tidligere er dømt for berigelseskriminalitet, og for tiltalte T3's vedkommende tillige for vold, herunder vold i gentagelsestilfælde, forhøjes straffene til fængsel i 1 år og 3 måneder, jf. straffelovens § 81, nr. 1, 2 og 11. Straffene er tillægsstraf efter straffelovens § 89.

Efter forholdets karakter er der ikke grundlag for at gøre straffene betinget.

- - -

Med den anførte ændring stadfæster landsretten dommen.