|
|
|
||
|
|
|||
|
Anklagemyndigheden mod T2 (adv. Niels Rex, besk.). (Linde Jensen, Jon Fridrik Kjølbro og Camilla Ljørring (kst.) med domsmænd). Odense Rets dom af 31. maj 2010: Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 16. december 2009. I sagen har hovedforhandling fundet sted den 6. januar 2010. Under hovedforhandlingen blev der truffet afgørelse om, hvorvidt de tiltalte er skyldige i den rejste tiltale. Tiltalte 1 T1 blev kendt skyldig i forhold 1-3, hvorefter sagen for hans vedkommende blev udsat på, at han mentalundersøges. Tiltalte 2 T2 blev kendt skyldig i forhold 2, hvorefter sagen for hans vedkommende blev udsat på en afhøring jf. udlændingelovens § 26 og på, om der skal nedlægges påstand om udvisning. Tiltalte 3 T3 blev frifundet. Denne dom angår tiltalte 1 T1 og tiltalte 2 T2. - - - 2. T1, T2 og T3 er tiltalt for røveri efter straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, ved den 3. november 2009 ca. kl. 09.20 på Odense Banegård Center ved busholdeplads, Østre Stationsvej i Odense i forening for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding ved vold eller trussel om øjeblikkelig anvendelse af vold at have forsøgt at true A til at udlevere en bærbar computer, idet T1 udtalte, at han ville slå A såfremt han ikke afleverede computeren samtidig med, at T3 og T2 stod tæt på og ved deres tilstedeværelse virkede truende overfor A, hvilket A nægtede, hvorefter T1 tildelte A et knytnæveslag i ansigtet og herefter fratog ham hans bærbare computer, ligesom T3 og T2 efterfølgende skubbede til ham og spærrede ham vejen og udtalte, at de ville smadre ham, såfremt han blev ved med at følge efter, - - - Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængsel og har taget forbehold for at nedlægge en påstand om udvisning. Sagens oplysninger Tiltalte T1 har forklaret - - -. Vedrørende forhold 2 har han forklaret, at han var på vej til skole. Han mødte en person. Han sad på en bænk og ventede, og en dreng sagde til ham, at drengen havde stjålet en bærbar fra en mand. Tiltalte tog pc-en efter at have slået drengen. Han ville aflevere pc-en til den person, der var ejer af den. Den dreng, han tog den fra, sagde ikke, at han havde fået pc-en af sin far. Drengen var sammen med 2 piger og yderligere en dreng. Drengen råbte dog op og prøvede at angribe ham, men han holdt den bærbare op med højre hånd, og han slog drengen med den anden hånd. Han ramte drengen i hovedet med venstre hånd og ramte således drengens højre kind. Han ringede til nogle venner for at tage dem med ind til byen i ½-1 time, før han skulle i skole. Han tror, at han ringede, inden han tog pc-en fra drengen. De pågældende personer kom efter ca. ½ time. Det var de 2 medtiltalte, der kom. Da de 2 medtiltalte var kommet, var han igang med at diskutere med drengen. Han husker ikke, hvordan de 2 medtiltalte stod, da de kom. Han gik med pc-en fra banegården, og da havde han glemt alt om sit buskort, som han skulle købe. Han så ikke, hvor de andre tiltalte gik hen. Han gik ind til byen og lagde pc-en ved Kongens Have ved teatret. Han er blevet afhørt af en betjent jf. herved forhold 2, bilag 9, side 3 nederst. Han har ikke forklaret, som gengivet. Han troede, betjenten havde skrevet rigtigt og læste ikke, det betjenten havde skrevet, igennem. Han ved ikke, hvorfor betjenten skriver Hybenhaven. Det er ikke rigtigt, at han så sig tilbage, da han gik derfra. Han gik tilbage til skolen lige bagved banegården. Han ville aflevere pc-en til politiet. Han slog drengen for at forsvare sig. Han forsvarede sig, fordi drengen råbte. - - - Tiltalte T2 har forklaret, at han var på Odense Banegårds Center, fordi tiltalte T1 havde ringet til ham. T1 sagde, at han havde nogle penge, og han ved ikke, hvad det var for penge. Det drejede sig om ca. 3.000 kr. Da han kom til banegården, så han medtiltalte skændtes med en person, men han ved ikke, om hvad. Der blev sagt. »Det er ikke din pc«, og »det er min pc«, og han så derefter medtiltalte T1 løbe med pc-en, og drengen løb efter. Han standsede drengen og sagde, at han skulle vente på stedet i 10 minutter, så ville han komme tilbage til drengen efter at have undersøgt, om pc-en var T1's. Om baggrunden for at han standsede drengen, forklarede han, at han ikke vidste, hvem han skulle tro på, om han skulle tro på T1 eller på drengen. Det var ved udgangen fra OBC, at han standsede drengen. Herefter gik han efter medtiltalte T1, men han mødte ham ikke. Han ringede til T1, men T1 tog ikke telefonen. Han fik ikke navn og nummer på drengen. Drengen sagde, at han ville vente 10 minutter. Han mener, at han var ca. 3 meter fra B, da medtiltalte havde computeren. Han mener, at det hele vedrørende pc-en stod på i ca. 10 minutter. Tiltalte T3 har forklaret, at han var på Odense Banegårds Center, fordi tiltalte T1 havde ringet efter dem. Han fik at vide, at T1 havde penge. De skulle i byen for pengene. Måske skulle de på netcafé. Han så tiltalte T1 skændes med en dreng om en bærbar. Han vidste ikke, hvis pc, det var. Han var i tvivl om, hvis pc, det var. Han så tiltalte T1 slå drengen. Om bilag 18 har han forklaret, at han ikke har forklaret til betjenten om salg af pc-en. Da T1 var løbet fra stedet, spurgte han drengen, om han havde solgt pc-en til T1. Han søgte selv efter T1, men fandt ham ikke. Han gik ikke tilbage til drengen. Han har ikke skubbet til drengen. Han ledte efter T1 i tunnelen under banegården. Han har ikke forklaret, som gengivet i sagens bilag 18, side 4. Han har kun givet drengen et venligt skub i ryggen, for at drengen skulle gå først ud af døren. Adspurgt af advokat Thygesen har han forklaret, at han og medtiltalte T2 stod ved siden af hinanden, da tiltalte T1 diskuterede ejerskabet til pc-en med drengen. Da stod tiltalte T1 og drengen et par meter væk. Han var bare tilstede, da tiltalte T2 standsede drengen. Adspurgt af advokat Rex har han forklaret, at da tiltalte T2 standsede drengen, da kan han ikke huske, hvad der blev sagt. - - - Vidnet A har forklaret, at han den 3. december var ved »Abeskuret« ved rutebilerne. Han havde købt billetter sammen med en, han kendte. Han sad på en bænk, og vidnet tog sin pc op. Tiltalte T1 ville have den, mens vidnets kammerat ikke var tilstede. Tiltalte T1 sagde til ham, at han havde 3 sekunder til at give ham pc-en ellers ville T1 slå ham i hovedet. Herefter blev han slået i ansigtet. Vidnet sagde til tiItalte T1, at han havde fået den i konfirmationsgave. Der kom 2 personer til, som [vidnet] ikke genkender i dag. De 2 stod ved siden af tiltalte T1 og sagde, at han skulle give tiltalte T1 pc-en. De stod rundt om vidnet og sagde, at han skulle aflevere pc-en. Det var tiltalte T1, der inden han tog pc-en, sagde, at han ville slå ham, og det var ham, der slog vidnet. Tiltalte T1 gik eller løb derfra, og han gik efter. Den ene af de andre sagde, at han skulle blive der. Den anden sagde ikke noget. Herefter gik han udenom de 2. Han blev ikke skubbet. Ham, der var gået med pc-en, var væk. De 2 andre sagde noget om, at de ville hente pc-en til ham. Den ene sagde, at han skulle gå tilbage fra, hvor pc-en var taget fra ham, og at han ikke skulle følge efter de 2. De 2 ville så komme tilbage i løbet af et kvarter. Han ventede et kvarter, men de kom ikke. Det var den samme tiltalte, der talte til ham hele vejen igennem. Ham der tog pc-en fra vidnet, sagde til vidnet, at vidnet havde »nakket« pc-en. Adspurgt af advokat Ib Gorm Pedersen har vidnet forklaret, at det hele vel tog 5 minutter. Han mener, at tonelejet fra »mellemagtigt«. - - - Tiltalte T2 er tidligere den 21. februar 2008 ved Odense rets dom straffet for forsøg på tyveri med en betinget dom uden straffastsættelse. Prøvetid 1 år. - - - Kriminalforsorgen har foretaget undersøgelse af tiltalte T2's personlige forhold. Konklusionen i erklæringen er således: »Såfremt retten finder, at den verserende sag kan afgøres med en helt eller delvist betinget dom, anses den sigtede for egnet til at modtage en sådan afgørelse, hvortil man skal anbefale, at der knyttes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i 1 år. Man skal endvidere anbefale, at der til en sådan afgørelse knyttes særvilkår om, at sigtede efter tilsynsmyndighedens nærmere bestemmelse undergiver sig behandling mod misbrug af euforiserende stoffer. På ovenstående vilkår vurderes sigtede egnet til at modtage en helt eller delvist betinget dom med vilkår om samfundstjeneste.« - - - Udlændingeservice har den 1. marts 2010 udtalt sig om udvisning af T2. - - - Tiltalte T2 har om sine personlige forhold forklaret, at han arbejder - - -. Han bor hjemme. Han vil gerne være svejser. - - - Rettens begrundelse og afgørelse - - - Ad forhold 2 Efter bevisførelsen lægges det efter tiltaltes egen forklaring og A's forklaring til grund, at tiltalte tog computeren fra A, idet han udøvede vold overfor A. Tiltalte findes derfor skyldig i røveri. Det lægges endvidere efter tiltaltes og A's forklaringer til grund, at de tiltalte T2 og T3 var tilstede, da røveriet blev begået. Det findes efter den af vidnet A afgivne forklaring godtgjort, at tiltalte T2, da T1 løb med computeren, udtalte til A, at han skulle blive på stedet, og gå dertil, hvor computeren var blevet taget. Denne tiltaltes forklaring om, at han og T3 ville komme tilbage i løbet af et kvarter, har retten tilsidesat som utroværdig. Tiltalte T2 findes derfor som følge af den rolle, han spillede, tillige skyldig i forholdet. - - - Straffen fastsættes for så vidt angår tiltalte T2 til fængsel i 6 måneder jf. straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1. Som følge af kriminalitetens karakter og straffens længde udvises tiltalte jf. udlændingelovens § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 6. Udvisning af tiltalte T2 må antages at virke særlig belastende, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1. Da der således ikke er fuldt tilstrækkeligt grundlag for at udvise tiltalte, sker udvisningen alene betinget, jf. udlændingelovens § 24 b. Retten har herved lagt vægt på Retten tager erstatningspåstanden til følge som nedenfor bestemt. Østre Landsrets dom: Odense Rets dom af 31. maj 2010 (- - -) er anket af tiltalte med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse. Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnet A, der begge har forklaret i det væsentlige som i byretten. Tiltalte har forklaret supplerende, at han var i skole, da T1 ringede. T1 sagde, at han havde nogle penge, og at de skulle hygge sig sammen. Tiltalte og T3 tog til banegården for at møde T1. Da tiltalte kom til banegården, stod T1 og skændtes med en dreng ved døråbningen til perronen. Tiltalte gik over til T1 og drengen og stod et par meter væk. T1 tog computeren fra drengen og gik hurtigt væk fra stedet. Tiltalte standsede drengen med en arm i brystet, da drengen ville løbe efter T1. Tiltalte spurgte drengen, hvad der var sket. Tiltalte vidste ikke, hvem computeren tilhørte, og tiltale ville hindre drengen i at slå T1. Tiltalte sagde til drengen, at han skulle blive på stedet og vente. Tiltalte sagde også, at hvis det var drengens computer, skulle T1 nok komme tilbage med computeren om et kvarter. Tiltalte ringede til T1, men han kunne ikke få fat på T1. Tiltalte kunne ikke gøre noget, og tiltalte gad ikke gå tilbage til drengen. A har forklaret supplerende, at episoden foregik ved glasdøren til perronen. T1 sms'ede, og kort efter kom de to andre til stedet. Mens vidnets kammerat var gået ind for at købe en billet, kom T1 hen til vidnet. T1's to kammerater stod lige ved siden af. De stod mindre end to meter væk fra vidnet. T1 sagde til vidnet, at vidnet havde stjålet computeren, og at vidnet skulle aflevere computeren til T1, fordi T1 ville aflevere den tilbage. Vidnet havde ikke inden da talt med T1 om computeren. Vidnet sagde, at han ikke havde stjålet computeren, men at han havde fået den i konfirmationsgave af sin far. T1 blev ved med at sige, at vidnet havde stjålet computeren, hvilket vidnet benægtede. T1's to kammerater stod lige ved siden af og kunne høre alt, hvad der blev sagt. T1 sagde, at han ville slå vidnet, hvis vidnet ikke afleverede computeren. Vidnet ville ikke aflevere computeren, hvorefter han fik et knytnæveslag i ansigtet af T1. T1 tog computeren og halvløb derefter fra stedet. De to kammerater gik lige foran vidnet, der ville gå efter T1. Vidnet var lidt chokeret. Vidnet sagde, at han ville have sin computer tilbage. En af de to sagde, at vidnet nok skulle fa sin computer tilbage. En af de to sagde endvidere, at vidnet skulle gå tilbage til »abeburet« og vente, idet de ellers ville stikke ham ned. T1 gik ned i tunnelen. Vidnet kan ikke huske, om en af de to standsede vidnet. Vidnet ventede, men T1 eller de to kammerater kom aldrig tilbage. Ingen af de to kammerater spurgte på noget tidspunkt vidnet om, hvad der var sket. De i byretten af de medtiltalte T1 og T3 forklaringer er dokumenteret. Landsrettens begrundelse og resultat vedrørende skyldsspørgsmålet Efter bevisførelsen lægges det til grund, at tiltalte indfandt sig på stedet efter at være blevet kontaktet af nu dømte T1, at tiltalte stod lige ved siden af, da T1 kontaktede forurettede og ved trussel om og ved anvendelse af vold fratog forurettede computeren, samt at tiltalte hørte, at forurettede sagde, at det var hans computer, og at han ikke ville aflevere den [til] T1. Det lægges videre til grund, at tiltalte standsede forurettede, da han ville gå efter T1, og at tiltalte sagde til forurettede, at han skulle blive på stedet, idet han ellers ville blive udsat for vold. På den baggrund tiltræder landsretten, at det er bevist, at tiltalte ved sin tilstedeværelse og handlinger har gjort sig skyldig i medvirken til røveri som beskrevet i tiltalen, dog at det ikke er bevist, at tiltalte skubbede forurettede eller spærrede vejen for ham. Vedrørende straffastsættelsen: Under hensyn til på den ene side karakteren af forholdet, der er udført i forening med en anden, og på den anden side tiltaltes mindre aktive rolle, findes straffen, der fastsættes efter straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, jf. § 89, passende udmålt. 3 voterende finder henset til tiltaltes mere underordnede rolle og hans personlige forhold og uddannelsesforløb, at det er forsvarligt, at 4 måneder af fængselsstraffen gøres betinget på vilkår som anført af Kriminalforsorgen, jf. straffelovens § 58, stk. 1. 3 voterende finder efter forholdets karakter ikke grundlag for at gøre straffen helt eller delvist betinget. Der afsiges dom efter det for tiltalte gunstigste resultat, således at straffen gøres delvist betinget som nedenfor bestemt. Vedrørende betinget udvisning: Tiltalte er 20 år og kom som 14-årig til Danmark, hvor han har gået i skole og bor sammen med sin mor og søskende. Tiltalte har kun begrænset kontakt til sin far, der er flyttet til Kenya. Tiltalte har familie i Somalia og taler sproget, men han har ikke været i Somalia, siden han kom til Danmark. Henset hertil og til det anførte om den begåede kriminalitet foreligger der herefter forhold som nævnt i udlændingelovens § 26, stk. 1, som afgørende taler imod en udvisning, jf. § 26, stk. 2, således at der ikke findes grundlag for at udvise tiltalte betinget, jf. udlændingelovens § 24 b, stk. 1. Tiltalte frifindes derfor for påstanden om udvisning. Thi kendes for ret: Byrettens dom i sagen mod T ændres, således at fuldbyrdelsen af 4 måneder af fængselsstraffen på 6 måneder udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 2 år på betingelse af, at tiltalte ikke begår strafbart forhold i prøvetiden, at tiltalte i 1 år undergiver sig tilsyn af Kriminalforsorgen, og at tiltalte i tilsynstiden efter tilsynsmyndighedens nærmere bestemmelse undergiver sig behandling mod misbrug af euforiserende stoffer. Tiltalte frifindes for påstanden om betinget udvisning. |
|||
|
|
|||