|
|
|
||
|
TfK 2011.781/2 VLD |
|||
|
Anklagemyndigheden mod T (adv. Karl Kristian Madsen,
København). (Kurt Rasmussen, Torben Geneser og Søren Rune Schrøder (kst.) med domsmænd). Retten i Aalborgs dom af 21. oktober 2010: Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift af 21. juli 2010 fra Nordjyllands Politi og tillægsanklageskrift af 12. oktober 2010 fra samme er modtaget af retten senest den 13. oktober 2010. T er tiltalt for overtrædelse af 1)straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1 - røveri - ved den 14. marts 2010 ca. kl. 05.45 på Frederikstorv i Aalborg i forening med en ukendt medgerningsmand at have tildelt F et slag i ansigtet med knyttet hånd og derefter fastholdt ham bagfra, mens de fratog F hans tegnebog, der indeholdt kontanter, dankort og diverse personlige papirer. 2)straffelovens § 276 - tyveri - ved den 27. september 2010 ca. kl. 23.36 i forening med tre ukendte gerningsmænd at være brudt ind i Idrætsforeningen Håbet, Øster Uttrup, Frøstrupvej 4 i Aalborg Øst og stjålet et pengeskab indeholdende ca. 125 kr. samt ca. 5 stk. sodavand. Tiltalte T har nægtet sig skyldig. Tiltalte har om forhold 1 forklaret, at han var i byen sammen med 6-7 af sine kammerater. Han havde fået rimelig meget at drikke, da han omkring kl. 05.45 var på vej hjem sammen med fem af sine kammerater. Det var meningen, at de ville gå til Vejgaard, hvor nogle af hans kammerater boede, medens han sammen med en kammerat, der også boede i Aalborg Øst, ville tage en taxa videre fra Vejgaard. Da de kom forbi Frederikstorv, bemærkede han, at der kom en mand ud fra bagerforretningen. Det var en gammel mand i slutningen af 40-erne eller 50-erne. Det var en kraftig mand. På det tidspunkt var nogle af hans kammerater gået videre, medens han fulgtes sammen med én af kammeraterne. Hans kammerat rettede henvendelse til manden, som han spurgte efter en smøg. Han vil ikke oplyse navnet på denne kammerat. Manden svarede ikke, men begyndte bare at gå videre. Hans kammerat var i tvivl om, hvorvidt manden havde hørt ham, hvorfor han endnu engang spurgte efter en smøg. Manden svarede, at han ikke ville give smøger til »sådan nogle som dem«. Hans kammerat slog herefter manden. Han ved ikke, hvorfor kammeraten slog på manden. Der var tale om et knytnæveslag, der ramte manden på kinden. Manden blev sur over at være blevet slået, hvorfor han gik frem mod hans kammerat, der trådte lidt tilbage. Manden gik herefter i stedet frem mod ham, som var kommet til at stå tættest på manden efter at hans kammerat var trådt tilbage. Manden greb fat i hans tøj forrest på brystet, hvorfor han tog fat i mandens håndled og skubbede ham væk. Medens han fjernede manden, kom hans kammerat hen og sparkede manden på benene og »lidt på kroppen«. Der var ikke tale om, at manden var nede at ligge. Hans kammerat skubbede manden op mod en bil og holdt ham fast. »Hvis I vil have mine penge, må I gerne få dem, bare I lader mig være«, sagde manden. Han sagde til sin kammerat, at han skulle lade manden være. Hans kammerat tog imidlertid mandens pung og sagde, at de skulle løbe, idet en politibil i samme øjeblik kom kørende forbi Frederikstorv. Da kammeraten løb fra stedet, løb han med. Der var 50 kr. og nogle mønter i pungen. Han vil anslå, at der ikke var tale om mere end maksimalt 100 kr. De tog pengene og smed pungen fra sig. De tog herefter tilbage til byen, hvorfra de senere tog en taxa hjem. Han havde selv penge til at betale for taxaen, men da hans kammerat skulle stå af taxaen før ham, gav kammeraten ham pengene fra mandens pung, medens de sad i taxaen. Hans kammerat er ikke så høj som ham. Da kammeraten tog mandens pung, stod han omkring to meter fra kammeraten og manden. Det var hans kammerat, der slog manden og tog dennes pung. Om forhold 2 har tiltalte forklaret, at han den pågældende aften befandt sig i området uden for Mellervangskolen. Der var lukket på skolen. Der var flere personer samlet foran skolen, hvoraf han kendte enkelte af dem. Han kom gående i retning fra Skallerupvej ad stien på vej hjem, da han standsede op for at snakke med én, som han kendte. Han vil ikke oplyse navnet på vedkommende. Han vil anslå, at der var omkring 10-12 personer samlet på stedet, hvoraf fem personer sad i en bil, medens resten stod uden for skolen. Der stod en mindre gruppe ovre ved bilen. Han stillede sig ved en anden gruppe, hvor hans kammerat stod og talte med to andre. De spurgte ham, hvor han havde været henne, hvortil han svarede, at han havde været ovre ved en kammerat. På et tidspunkt kørte bilen, ligesom mange af de andre gik fra stedet. Han stod herefter tilbage på fodboldbanen og talte med sin kammerat. På et tidspunkt hørte han, at en rude blev knust, og en alarm gik i gang. Sammen med sin kammerat gik han tættere på skolen, hvor han kunne se, at to eller tre af de andre var gået ind på skolen. Han besluttede at gå med ind for at se, hvad der skete. Det var ikke for at stjæle noget. Han gik ind på skolen, fordi de andre gjorde det. Alarmen på skolen var først gået i gang, da de var kommet tættere på skolen. Han gik ind i et lokale, hvor der var nogle bolde. Han hørte herefter noget mere blive smadret. Der var mørkt i lokalet, men han kunne se, at to af de tre andre, der i første omgang var gået ind på skolen, løb ud af lokalet. Da lyset lidt efter blev tændt, kunne han se, at ruden til kantineboden var blevet smadret. Den tredje person begyndte herefter også at løbe ud fra skolen samtidig med, at vedkommende sagde til ham og hans kammerat, at de skulle løbe. Han kunne se, at hans kammerat havde nogle bokse med slikvarer i hånden. Han sagde til kammeraten, at denne skulle lade tingene ligge. Han løb sammen med sin kammerat ud på boldbanen, hvor de talte lidt sammen. Pludselig kom en bil »fræsende«, hvorefter hans kammerat løb i den ene retning, medens han begyndte at gå i den anden retning. Det var en politibil eller en patruljevogn af en eller anden slags. Føreren var i hvert fald i uniform og lukkede sin hund ud af vognen. Hans kammerat er ikke identisk med - - -. Han vil ikke oplyse navnet på den kammerat, som han var sammen med. Han har set én af de andre løbe ud fra skolen med en sodavand i hånden, men han har ikke set nogen løbe med et pengeskab eller en pengeboks. Han har ikke modtaget nogle af de ting, der angiveligt er blevet stjålet på skolen. Han havde nogle penge på sig, da han blev anholdt af politiet. Det var 50 euro, som tilhørte ham selv. F har som vidne forklaret, at han havde været i byen den pågældende nat. Han havde fået meget at drikke, hvorfor han var blevet fuld, men ikke i et sådant omfang, at han ikke kan huske, hvad der nærmere skete. Han var omkring kl. 05.15 på vej hjemad til fods, da han var inde i bagerforretningen ved Frederikstorv for at købe noget brød. Der var så småt ved at blive lyst. Da han kom ud fra forretningen, blev han passet op af to mænd, der spurgte, om han havde en cigaret. Det var henholdsvis en lille og en høj mand. De virkede ikke umiddelbart truende. Han sagde med det samme: »Nu skal jeg lige se«, hvorefter han begyndte at lede efter en cigaret. Pludselig blev han slået på siden af hovedet. Det var et hårdt slag. Han er ikke i tvivl om, at det var et knytnæveslag. Det var den høje af mændene, som slog ham. Han smed sit brød og løb ned over parkeringspladsen, medens de to mænd løb efter ham. Den lille af dem tog fat i ham. Han spurgte, hvad de havde gang i, og hvad de ville. Den store af mændene stod lige bagved den lille, der holdt fast i ham. Den store af mændene sagde: »Du kan lige så godt gi' os den - ellers sprætter vi dig op«. Det gik på dette tidspunkt op for ham, at de bare var ude efter hans penge. Den mindste af mændene tog herefter hans tegnebog. Han bemærkede, at der i det samme kom en politibil kørende forbi, hvorefter begge mændene løb fra stedet. Politibilen standsede dog ikke. Der er ikke tale om, at det alene var den ene af mændene, der overfaldt ham, men de var sammen om forholdet. Det var den store af dem, der slog ham, og som sagde, at han skulle udlevere sin tegnebog, idet de ellers ville sprætte ham op. Efter at mændene var stukket af, løb han over til bagerforretningen for at ringe efter politiet. Han havde fået et kraftigt slag i hovedet, som medførte, at han blødte i øjet. Han vil ikke kunne genkende de to mænd i dag, idet der var tale om »fremmede«, og idet der er forløbet lang tid siden overfaldet. De pågældende talte indbyrdes sammen på et sprog, som han ikke forstod. Der var et dankort og 500 kr. i tegnebogen, som han mistede. Han forsøgte at løbe fra dem efter at være blevet slået, men de indhentede ham, og hvorefter den mindste af dem greb fat i ham. Der er ikke tale om, at han på noget tidspunkt gik frem mod mændene, som han i stedet forsøgte at undslippe. Han var mere eller mindre sengeliggende i 7 dage efter episoden. Han var på daværende tidspunkt uden arbejde, hvorfor han ikke har noget krav på tabt arbejdsfortjeneste. Han mistede tegnebogen med 500 kr., som han vil kræve erstattet. Han fandt efterfølgende ud af, at glasset på hans armbåndsur var gået i stykker. Det er muligvis sket i forbindelse med, at han ramte mod fortovet. Han kan ikke huske, om han på noget tidspunkt under forløbet er blevet sparket eller været nede at ligge på fortovet, men det vil han ikke afvise. Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han bor hos sine forældre. Han har siden i sommers været elev på - - - Gymnasium, hvor han er i gang med en 2-årig uddannelse. Det går godt i skolen. Han får engang imellem nogle penge af sine forældre og brødre, hvilket er tilstrækkeligt til at dække hans behov for lommepenge til en tur i byen. Rettens begrundelse og afgørelse. Forhold 1. Tiltalte har forklaret, at han var sammen med en kammerat, da de uden for bagerforretningen ved Frederikstorv rettede henvendelse til forurettede F, som hans kammerat herefter uden videre tildelte et knytnæveslag i ansigtet. Endvidere fremgår det af tiltaltes forklaring, at han var sammen med denne kammerat, da denne herefter tog forurettedes tegnebog, ligesom han efterfølgende har modtaget nogle af pengene fra tegnebogen. Endelig fremgår det af tiltaltes forklaring, at han ikke har ville oplyse nærmere om identiteten på denne kammerat, som han var sammen med, men at vedkommende var noget mindre end tiltalte. Efter den sikre og troværdige vidneforklaring, der er afgivet af forurettede F, og som domsmandsretten i det væsentligste lægger til grund, findes det bevist, at forurettede uden for bagerforretningen blev passet op af to mænd, hvoraf den ene er identisk med tiltalte, således som tiltalte selv har forklaret. Det lægges videre til grund, at forurettede herefter uden nogen anledning blev tildelt et knytnæveslag på siden af hovedet af »den store af mændene«, hvilket efter bevisførelsen må anses at være tiltalte. Det lægges efter forurettedes forklaring videre til grund, at tiltalte og hans kammerat løb efter forurettede, da denne herefter forsøgte at undslippe dem, og hvorunder tiltaltes kammerat greb fat i forurettede, medens tiltalte under trussel om at »ville sprætte ham op« truede ham til at tåle, at tiltaltes kammerat tilegnede sig forurettedes tegnebog indeholdende blandt andet 500 kr. På denne baggrund findes tiltalte i det hele skyldig i overensstemmelse med tiltalen for røveri begået i forening med en ukendt medgerningsmand. Forhold 2. Efter tiltaltes forklaring lægges, det til grund, at han sammen med nogle andre gik ind på skolen, hvor der kort forinden var blevet knust en rude for at skaffe adgang til skolen, og hvorefter alarmen gik i gang. Under disse omstændigheder findes tiltaltes forklaring om, at han alene gik ind på skolen for at se, hvad der nærmere skete, ganske utroværdig. Det findes derimod efter tiltaltes egen forklaring ubetænkeligt at anse det for bevist, at han sammen med flere ukendte medgerningsmænd brød ind på skolen i den hensigt at begå tyveri, og hvorunder der blev stjålet de ting, der er anført i tiltalen. Straffen fastsættes efter straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, og straffelovens § 285, stk. 1, jf. § 276, jf. i det hele straffelovens § 81, nr. 2, til fængsel i 6 måneder. Efter karakteren af det ganske meningsløse gaderøveri, der er begået under voldsudøvelse over for en sagesløs person, som tiltalte og hans kammerat tilfældigt mødte, er der uanset de foreliggende oplysninger om tiltaltes gode personlige forhold ikke grundlag for hverken helt eller delvist at gøre straffen betinget, heller ikke med vilkår om samfundstjeneste. - - - Vestre Landsrets dom: Retten i Aalborg har den 21. oktober 2010 afsagt dom i 1. instans (- - -). Påstande Tiltalte, T, har påstået formildelse. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse. - - - Supplerende oplysninger Tiltalte er ved dom afsagt af Retten i Aalborg den 24. september 2009 idømt 8 dagbøder for overtrædelse af straffelovens § 293 a. I forbindelse med ankesagen har Kriminalforsorgen, Afdelingen i Nordjylland, foretaget en personundersøgelse. - - - Gymnasium & HF har afgivet en udtalelse af 7. februar 2011 om tiltalte. Tiltalte har ikke personligt været til stede under ankesagen. Landsrettens begrundelse og resultat Straffen findes passende udmålt til fængsel i 6 måneder. Af de grunde, som byretten har anført, er der uanset tiltaltes unge alder ikke grundlag for at gøre straffen hverken helt eller delvist betinget, heller ikke med vilkår om samfundstjeneste. - - - Med den anførte ændring stadfæster landsretten dommen. |
|||
|
|
|||