U.2012.3453V

TfK2012.1030/1

V.L.D. 30. august 2012 i anke 9. afd. S-1089-12

(Lars Christensen, Hanne Kildal, V. Kahr Rasmussen (kst.) med domsmænd).

Anklagemyndigheden mod T1 (adv. Arne Paabøl Andersen, Esbjerg) T2 (adv. Per Johan Pedersen, Esbjerg) ogT3 (adv. Hans Chr. Sibbesen, Sønderborg).

Retten i Esbjergs dom 24. april 2012, 1-1643/2012.

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 15. marts 2012.

T1, T2 og T3 er tiltalt for overtrædelse af  

1.

Alle de tiltalte

straffelovens § 288, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1 - røveri af særlig grov beskaffenhed -

ved den 30. januar 2012 kl. 10.46 i forening i forretningen, - - - i Esbjerg ved trussel med en lighterpistol og anvendelse af vold at have tvunget 4 ekspedienter ud i baglokalet, hvorefter de tiltalte smadrede flere glasmontrer med en hammer og undløb med ure til en værdi af ca. 1,6 mio. kr.

2.

Alle de tiltalte

straffelovens § 293a - brugstyveri af motorkøretøj -

ved den 30. januar 2012 i forening uberettiget at have benyttet personbil - - -, en grøn VW Passat, der samme dag var stjålet fra Cedervej i Kolding, til kørsel til og fra gerningsstedet, - - - i Esbjerg, i forbindelse med det under forhold l beskrevne røveri.

3.

Tiltalte T1

våbenbekendtgørelsens § 44, stk. 4, jf. § 15, stk. 1, nr. 11,

ved den 30. januar 2012 i Esbjerg, uden politiets tilladelse, at have besiddet en CS-gasspray.

4.

Tiltalte T2

våbenbekendtgørelsens § 44, stk. 4, jf. § 15, stk. 1, nr. 11,

ved den 30. januar 2012 i Esbjerg, uden politiets tilladelse, at have besiddet en CS-gasspray.

5.

Tiltalte T3

våbenbekendtgørelsens § 44, stk. 4, jf. § 15, stk. 1, nr. 11,

ved den 30. januar 2012 i Esbjerg, uden politiets tilladelse, at have besiddet en CS-gasspray.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at de tiltalte i medfør af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 24, stk. 1, jf. § 22, nr. 6, og § 24, stk. 2, jf. § 32, stk. 2, udvises af Danmark med indrejseforbud i et af retten fastsat tidsrum, dog mindst 6 år, regnet fra den 1. i måneden efter udvisningen eller udrejsen.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om konfiskation af en lighterpistol, en skruetrækker, en mukkert, en gul hammer og 3 stk. CS-gasspray i medfør af straffelovens § 75, stk. 2, nr. 1.

De tiltalte erkendte sig skyldige ad forbehold 1 ved overtrædelse af straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, men nægtede røveri efter straffelovens § 288, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, og nægtede forhold 2.

Tiltalte T1 erkendte sig skyldig ad forhold 3.

Tiltalte T2 erkendte sig skyldig ad forhold 4.

Tiltalte T3 erkendte sig skyldig ad forhold 5.

Tre nedlagte erstatningskrav er blevet henvist til eventuel civilt søgsmål.

Sagens oplysninger

- - -

A har som vidne forklaret, at hun var ansat hos - - - og har været ansat der i 2 år. Hun var på arbejde den 30. januar 2012. Butikken åbner kl. 10.00. De var 4-5 ansatte på arbejde den dag. Omkring kl. 10.45 stod vidnet i baglokalet lige bag åbningen ind til forretningen og var i gang med noget. Hun hørte butiksdøren blive åbnet og kiggede lige hurtigt ud. Hun så en kollega på vej ud i forretningen, så hun gik tilbage igen, men kiggede igen frem og blev nærmest slået i gulvet, da hun fik en pistol for panden af en mand, som kom ind, og blev skubbet bagover og kom ned at ligge. Hun kunne høre en masse larm, mens hun lå på gulvet. En kollega lå ved siden af hende. De tog om hinanden og lå der sammen. I mellemtiden gik røveren, som vidnet tror havde pistolen, frem og tilbage i lokalet. Vidnet fik spark i hovedet og et spark i siden. Hun ved ikke, hvem af røverne der sparkede hende, da hun havde lukkede øjne. Hun kunne mærke, at noget af hendes hår blev revet af. Hun fornemmede, at det var den samme person, der gik frem og tilbage hos dem i baglokalet. Pistolen, som hun fik for panden, føltes kold. Mens hun lå i baglokalet, kunne hun høre, at der blev smadret glas ude i forretningen. Hun havde lukkede øjne, da hun ikke ville kigge på røverne. Hun havde prøvet et røveri i forretningen én gang før. Hun kunne høre, at røverne snakkede sammen, men kunne ikke forstå, hvad de sagde. Personalet blev liggende. De kunne høre, at personerne gik, idet klokken på døren til forretningen sagde »ding dong«. De blev liggende lidt for at være sikker på, at de tiltalte var væk. En kollega gik derefter ud og låste døren til forretningen. De ringede herefter til politiet og trykkede på hendes kollegas overfaldsalarm.

Da de kom ud i forretningen, så hun, at butikken var helt smadret. Den halvdel af butikken, hvor der var ure, var helt smadret. Glasset over urene mod vinduerne var også helt smadret. Montrerne var også smadret. Vidnet forklarede videre, at efter personerne var gået, opdagede hun, at en lang hårtot var revet ud af hendes hoved og hang ned af hendes ene arm. Det var det, som hun havde kunnet mærke, da hun lå på gulvet. Det var ligesom nogen havde trådt på hendes hår, samtidig med at hun fik et spark. Personalet tog på skadestuen. På skadestuen kunne personalet se, at hun havde mistet en stor tot hår.

Om aftenen begyndte der at komme flere og flere blå mærker forskellige steder på hendes krop. Hun snakkede med politiet dagen efter. Hun fik at vide, at hun skulle gå til sin læge. Lægen målte de blå mærker. Lægen kunne se, at hun var blevet sparket i siden. Hun har fået mén af det. Hun kan mærke smerter i ryggen, når hun står meget. Hun har haft det rigtig svært psykisk. Hun har gået til psykolog. Hun havde det rigtig svært med at komme tilbage til forretningen. Hun får ikke hjælp på nuværende tidspunkt. Hun stoppede den 31. marts 2012 med at arbejde i forretningen. Hun blev udlært på det tidspunkt. Hun ved ikke, om hun skal arbejde i den branche mere. Hun er rigtig ked af det, hvis hun skal forlade den branche på grund af røveriet, da hun synes, at det er en spændende branche.

Butikken var lukket den første uge efter tyveriet. Der er blevet sat dørlås på forretningen. Kunderne skal ringe på, inden de kan komme ind i forretningen. Den første uge efter forretningen havde åbnet igen, var hun ikke inde i forretningen, kun ude i baglokalet, da hun ikke kunne klare psykisk at ekspedere kunder. Derefter begyndte hun at ekspedere et par timer. Hun var helt »smadret«.

På forespørgsel af advokat Per Johan Pedersen forklarede vidnet, at hun stod ude ved et bord i baglokalet, da røveren med pistolen kom. Hun kan kun se ind i forretningen, når hun kigger frem. Hun kunne høre en kollega var på vej fra baglokalet ind i forretningen for at ekspedere kunden. En tredje kollega, der sad på et kontor i baglokalet, var på vej ind til vidnet. Den fjerde kollega, urmageren, sad ved sit arbejdsbord i baglokalet, hvorfra han kunne se ind i forretningen. Vidnet fornemmede, at tempoet var lidt hurtig i forretningen, hvorfor hun kiggede derud igen og blev væltet bagover af røveren, mens han rettede sin pistol direkte mod hendes pande og tvang hende bagover ned på gulvet.

Hun lå på gulvet sammen med kollegaen inde fra kontoret. Kollegaen kom ned at ligge bagefter vidnet. De trak sig hen mod hinanden. Kollegaen, der var på vej ind i forretningen, satte sig ned, det har de lært. Den kollega blev efterfølgende slæbt ind over de andre kollegaer af røveren ude i baglokalet.

Vidnet huskede ikke, hvordan hun kom ned at ligge, men hun lagde sig ikke ned selv. Hun fik en pistol for panden. Hun lå på ryggen. Personen med pistolen gik frem mod vidnet.

På forespørgsel af retsformanden forklarede vidnet, at hun kom om at ligge på siden, idet hun og en kollega trak sig hen mod hinanden for at holde om hinanden. Hun fornemmede til at begynde med, at der var mere end en røver i baglokalet, men hun lukkede øjnene og så ikke yderligere, og ved derfor ikke, hvor mange der var i lokalet.

Hun blev sparket, inden montrerne blev knust. Hun blev først sparket i hovedet og derefter i ryggen. Hun tror, at hun blev sparket et par gange. Hun ved ikke, hvordan hårlokken blev revet af.

På forespørgsel forklarede vidnet, at hun ikke ved, om det var bevidste spark eller ej.

B har som vidne forklaret, at hun er ansat hos - - -. Hun var på arbejde den 30. januar 2012. Hun opholdt sig i baglokalet, og da hun hørte dørklokken, gik hun ind i butikken for at ekspedere. Hun stod ved kassen cirka en meter fra baglokalet. Da hun stod i døråbningen, kom en af de tiltalte løbende og overfaldt hendes kollega A. Personen løb forbi hende. Hun trådte til side og blev forskrækket. Vidnet blev overfaldet af den næste røver. Han havde ikke noget i hånden. Han tvang hende ned på gulvet med begge hænder. Han satte begge hænder på hendes skuldre og tvang hende ned. Hun satte sig ned på gulvet. Han tog fat i hendes venstre underarm og slæbte hende ud i baglokalet. Hun strittede imod, fordi han ville slæbe hende over kollegaerne A og C, som lå på gulvet. Han sagde en masse, men hun forstod det ikke. Hun blev slæbt over A og C og placeret cirka en meter fra dem. Hun sad sammenkrøbet med højre side ud mod forretningen. Hun fornemmede noget mod tindingen. Der blev sagt noget til hende, men hun forstod det ikke, men hun tænkte, at der blev sagt: »Sid stille eller jeg skyder«.

Hun ved ikke, om det var den samme person, der gjorde dette. Der var 2 personer i baglokalet. Røveren, der overfaldt A, havde pistolen. Hun ved ikke, om det var ham, der overfaldt hende, eller ham, der pegede på hende. Hun ved ikke, om det var en pistol, men hun følte det som en kold fornemmelse mod tindingen. Hun fornemmede, at der gik en person rundt ude i butikken. Ham der overfaldt hende, gik ind på kontoret og tjekkede og gik bag et urmagerbord, hvor kollegaen D lå på gulvet. Han hev telefonstikket ud og gik hen i døråbningen mellem baglokalet og forretningen. Røveren sagde et eller andet, hvorefter de gik i gang med at ødelægge det hele. Det var ham, der overfaldt hende, og en person inde i butikken, der ødelagde butikken.

Den person, der havde overfaldet A, blev hos dem i baglokalet og gik stille og roligt imellem dem. Han sagde det samme ord igen og igen, men hun ved ikke, hvad det betød, men hun tror ikke, det var særlig pænt. Han var lettere irriteret og sagde hele tiden »ssh . . .«, fordi de græd og skreg højt. Hun kan ikke huske det ord, han sagde. Hun blev siddende sammenkrøbet på gulvet. Han gik frem og tilbage og pegede på dem med pistolen. Hun hørte, der blev smadret glas inde ved siden af i forretningslokalet.

Der blev råbt et eller andet inde fra butikken ind til den person, der var i baglokalet hos dem. Hun hørte derefter dørklokken og døren gå.

Personalet rejste sig op og løb ud i butikken og låste døren. Hun forsøgte at ringe 112, men telefonen var afbrudt. Der gik et stykke tid, før hun fik fat i mobiltelefonen og fik ringet. Hun havde en overfaldsalarm på sin højre side, men hun turde ikke trykke på den under røveriet. Hun var bange for at blive skudt.

Hun har fået et vrid i muskler og sener i venstre skulder. Hun går til fysioterapeut. Hun har det ikke godt psykisk, og hun går til behandling hos psykolog. Der blev ikke sparket på hende, men hun så, at der blev sparket lidt på A's ben. Hendes to kolleger lå med hovedet op imod hende. Hun så, at det var ham med pistolen og som overfaldt A, der sparkede.

D har som vidne forklaret, at han er ansat hos - - -. Han er urmager. Han var på arbejde den 30. januar 2012. Han sad i baglokalet ved sit arbejdsbord, med delvis udsigt til forretningen. Han var koncentreret om et ur, han lige havde fået til reparation.

Han hørte, at nogen kom ind ad døren, hvilket jo var meget almindeligt. Han opdagede først, at der var noget galt, da en mand hoppede ind om hjørnet og greb fat i en kollega. Der var skrig og råb »hvad laver I«. Det gik hurtigt op for ham, hvad der var ved at ske. Han havde prøvet et røveri en gang før. Han valgte hurtigt at lægge sig ned på gulvet. Han var ikke helt klar over, hvem af kollegaerne der blev overfaldet. Han så kun, at røveren i lokalet havde en tophue på. Han var klar over, at det var et røveri. Han lagde sig på maven. Han ville ikke kigge op.

Han havde på fornemmelsen, at personen stod over skrævs over ham. Personen puffede ham i siden. Personen gik frem og tilbage. En af pigerne lå og græd. Røveren var utilfreds med, at hun græd, og han hev stikket ud af telefonen.

Der blev snakket frem og tilbage på et østeuropæisk sprog, som vidnet ikke vidste hvad var. Røveren gik kun rundt om vidnet en gang og stod i døråbningen ind til forretningen. Han mener, at personen tyssede på pigen, der græd. Han kunne ikke se sine kollegaer for en reol. Der blev helt stille ude i forretningen. Han husker ikke, om han hørte dørklokken. En af hans kollegaer rejste sig før ham. Han løb ud på gaden, men han løb til den forkerte side.

Han blev ikke efterfølgende undersøgt af en læge. Han har talt med en psykolog et par gange, sidste gang i sidste uge. Han er ved at flytte fra byen. Han har været påvirket af episoden.

C har som vidne forklaret, at hun er ansat hos - - -. Hun er chef i forretningen. Hun var på arbejde den 30. januar 2012. Hun var i baglokalet. Hun stod og talte med sin elev, A, om en forsikringssag, da en mand pludselig tog fat i hende. Han havde en pistol. Han fløj ind ude fra forretningen. Han angreb A og fik hende ned på gulvet. Han truede A med pistolen og hev i hende og fik hende mast ned på gulvet. Hun ved ikke hvordan. Personen hev vidnet i en lang halskæde, som hun havde på. Vidnet kom også ned på gulvet. Hun vidste godt, hvad der foregik. Hun holdt om A. A græd meget højlydt, hvilket personen blev meget irriteret over.

Hun kunne mærke, at personens ben var tæt på hende, og blev bange for, at personen ville sparke personalet eller gøre dem noget.

Personen truede vidnet med en pistol i nakken. Personen sagde ikke noget, han holdt bare pistolen mod hendes nakke.

Vidnet prøvede at trøste A og bad hende om at tie stille, da hun græd så højt. Vidnet tror ikke, at personen rørte A, men hun kunne ikke se noget.

Vidnet så personen i øjnene, da han kom ind og tog fat i A. Det var samme person, der hev i vidnets halskæde. Hun hørte sig selv sige »Hvad fanden laver du her?«. Hun kunne se, at en anden mand var i gang med B, som stod ude ved kasseapparatet i forretningen. Hun ænsede det kun.

Der gik rigtig lang tid. Hun tænkte, hvornår de begyndte at smadre montrerne. Hun vidste godt, at det var deres ure, som de var kommet efter. Hun var godt klar over, at det var et røveri, der var i gang. De havde været ude for det før.

Men så begyndte det pludselig, og hun kunne høre, at glasset splintrede i massevis af dele ude i forretningen. De råbte en masse til hinanden på et sprog, hun ikke forstod. Pludselig hørte hun dørklokken og tænkte, at nu måtte de være løbet af sted.

Hun rejste sig og løb hen til døren for at låse den, så de ikke kunne komme ind igen. Da de var på vej ned ad - - -, så hun deres ansigter. De kiggede selvtilfredse ind på hende. Hun låste døren og skyndte sig derefter at ringe til politiet. Hun havde det ikke særlig godt efterfølgende. Det påvirkede hende enormt psykisk. Hun har deltaget i krisehjælp.

På forespørgsel af retsformanden forklarede vidnet, at hun ikke så ansigtet på den person, der havde fat i B.

Af lægejournal fra læge L1 fremgår, at A henvendte sig den 30. januar 2012 på skadestuen. Der fremgår af politiattesten følgende:

»Om ovennævnte, der er mig bekendt og for hvem jeg er praktiserende læge, kan jeg oplyse, at hun har været undersøgt på Skadestuen d. 30-01-2012. Jeg vedlægger kopi af skadekort.

Jeg ser patienten d. 02.02.2012, hvor hun oplyser, at hun er blevet grebet fast i og smidt på gulvet. Har haft en pistol for panden og er blevet sparket i hovedet og revet i håret. Har på undersøgelsestidspunktet d. 02-02 stadig smerter i ryggen samt i musklerne.

Objektivt finder jeg i højre side i taljekanten en 9 cm lang og 2 cm bred blodsamling. Over venstre skulderregion finder jeg en 3x3 cm stor blodsamling og umiddelbart til højre herfor en 4x2,5 cm stor blodsamling. Over højre skulderblad findes en 3, cm stor blodsamling ligesom der udfor højre 1. fingers nederste led findes en blodsamling.«

Af lægejournal fra afdelingslæge L2, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg, fremgår, at B henvendte sig den 30. januar 2012 på skadestuen. Der fremgår af politiattesten følgende:

»Patienten blev undersøgt af undertegnede ovennævnte dato med påbegyndelse af undersøgelsen kl. 15.28.

Hun henvendte sig med henblik på forestående politianmeldelse.  

Hun arbejder i smykkeforretningen - - -. Kl. ca. 10.30 blev der begået røveri af 3 mænd som talte udenlandsk - ikke engelsk. Hun blev truet direkte ind i ansigtet med et våben, som senere viste sig, at være en attrap. Hun blev grebet hårdt om venstre overarm. Der er ømhed i overarmens muskulatur, men bortset fra et lille overfladisk kradsmærke sv.t. den udvendige side i albuebøjningen ingen synlige forandringer. I forbindelse med episoden fik hun rykket et armbånd af højre håndled, og svarende hertil.

Konstateredes nogle små blodutrædninger både på for- og bagsiden af håndleddet.

Patienten er fortsat chokeret over episoden. Har haft samtale med psykolog tidligere på dagen.

Patienten har en gammel piskesmældsskade sv.t. nakke-skulderåget.

Umiddelbart forventer man ikke, at der bliver tale om varige fysiske følger efter episoden. Ved undersøgelse af nakke-skulderåget konstateredes ingen objektive forandringer, men patienten angav forværring af de kendte smerter efter det, efter beskrivelsen, voldsomme træk i ve.overarm.

Man kan ikke på nuværende tidspunkt vurdere, om der kan blive tale om psykiske følger efter episoden.

Ud fra de objektive fund, kan patientens beskrivelse af episoden stemme helt overens med de objektive fund.«

Af lægejournal fra afdelingslæge L2, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg, fremgår, at A henvendte sig den 30. januar 2012 på skadestuen. Det fremgår af politiattesten:

»Patienten blev undersøgt af undertegnede ovennævnte dato påbegyndelse af undersøgelsen kl. 15.31.

I forbindelse med sit arbejde i smykkeforretningen - - - havde hun været udsat for et røveri, idet 3 fremmede mænd trængte ind i butikken. Episoden havde fundet sted samme dag ca. Kl. 10.30 om formiddagen. Hun blev truet direkte op i ansigtet med et våben, som senere dog viste sig at være en attrap. Hun blev presset ned på gulvet. Liggende på gulvet blev hun trådt i baghovedet af en af røverne som havde støvler på. Man fandt efterfølgende en stor tot af hendes hår på gulvet.

Objektivt konstateredes ingen sår eller buler i baghovedet, men der sås et område på ca 3 x 3 cm hvor næsten alle hårene var knækkede. Hun havde hovedpine efter episoden men var vågen, klar og orienteret.

Der forventes ikke at blive tale om fysiske følger efter episoden, men man kan ikke på nuværende tilstand udtale sig om evt. psykiske eftervirkninger. Hun havde inden henvendelsen hertil haft samtale med psykolog.

Sammenfattende kan konkluderes, at patientens beskrivelse af episoden kan stemme helt overens med de objektive fund, hvilket også gælder beskrivelsen fra arbejdskollegaen som blev undersøgt samtidig.«

De tiltalte er ikke tidligere straffet i Danmark.

Tiltalte T1 har om sine personlige forhold forklaret, at han ikke har nogen tilknytning til Danmark og ikke tidligere har været i Danmark.

Tiltalte T2 har om sine personlige forhold forklaret, at han ikke har nogen tilknytning til Danmark og ikke har været i Danmark tidligere.

Tiltalte T3 har om sine personlige forhold forklaret, at han ikke har nogen tilknytning til Danmark og ikke har været i Danmark tidligere.

De tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 30. januar 2012.

Rettens begrundelse og afgørelse:

Tiltalte T1 har erkendt sig skyldig ad forhold 3.

Tiltalte T2 har erkendt sig skyldig ad forhold 4.

Tiltalte T3 har erkendt sig skyldig ad forhold 5.

Ved de tiltaltes erkendelse findes de tiltalte skyldige ad forhold 3-5.

De tre tiltalte har erkendt røveri efter straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, ved den 30. januar 2012, kl. 10.46 i forening i forretningen, - - - i Esbjerg ved trussel med en lighterpistol og anvendelse af vold at have tvunget 4 ekspedienter med i baglokalet, hvorefter de tiltalte smadrede flere glasmontrer med en hammer og undløb med ure til en værdi af ca. 1,6 mio. kr.

Det fremgår af de tiltaltes forklaringer, at de kom til Danmark den 29. januar 2012, hvor de blev kørt herop sammen med andre fra Litauen, hvor de andre blev sat af undervejs. Da de kom til Danmark, blev de modtaget af to personer. En af de tiltalte har forklaret, at de den 29. januar 2012 blev kørt til Esbjerg og fik forevist guldsmedebutikken før de kørte ca. 1-1½ time tilbage til deres hotel.

Næste morgen mødtes de tre tiltalte med de samme to personer, og de kom til en parkeringsplads, hvor de to mænd viste dem en bil med motoren i gang. Efter de tiltaltes forklaring må det lægges til grund, at der i bilen var en taske med tre gasspray, en mukkert, en gul hammer, ligesom en af de tiltalte fik udleveret en lighterpistol. De to personer fortalte de tre tiltalte, hvilke opgaver hver af de tiltalte skulle udføre i guldsmedeforretningen, og at de bagefter skulle køre bilen tilbage til parkeringspladsen medbringende det, som de havde taget.

Retten lægger videre til grund efter de afgivne forklaringer, at de tre tiltalte kom til forretningen, hvor T2 gik først ind medbringende en ligtherpistol, som han rettede mod A's pande, så hun kunne føle den kolde pistol. Derefter skubbede han hende bagover, så hun faldt om på ryggen. De to andre tiltalte kom bagefter ind i butikken, og T1 medbragte en træstok, som han placerede, så butiksdøren ikke blev låst. Derefter tvang en eller flere af de tiltalte personalet ned på gulvet, i det omfang at de ikke allerede sad på gulvet, og B blev af en tiltalt hevet ind i baglokalet, ligesom en tiltalt ødelagde telefonledningen.  

Mens to tiltalte ødelagde montrerne for at stjæle ure på en meget erfaren og hurtig måde, gik den sidste tiltalte rundt inde i baglokalet og råbte, og ifølge A's forklaring blev hun også sparket, mens hun lå ned.

Retten finder efter de afgivne vidneforklaringer, at røveriet blev udført med en unødig brutalitet, der på nuværende tidspunkt kan være medvirkende årsag til, at personalet efterfølgende har fået krisehjælp af en psykolog, og flere af de ansatte har forklaret, at de stadig har psykiske men af hændelsen, ligesom enkelte har nogle fysiske gener.

Efter en samlet helhedsbedømmelse finder retten, særligt efter den udøvede vold mod personalet, det professionelle præg og planlægning, som er foretaget først af de tiltaltes medskyldige og efterfølgende af de tiltalte, da de sidstnævnte sammen med to medgerningsmænd, samme dag som de kommer til Danmark, besigtiger forretningen, og udbyttes størrelse, samt en eller flere af de tiltalte under røveriet var i besiddelse af CS-gasspray, at røveriet bør henføres under § 288, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1.

Uanset de tiltaltes forklaring finder retten ad forhold 2, at alle tre tiltalte vidste, at de anvendte en brugsstjålen personbil, når bilens motor ikke måtte standses, og der i tændingslåsen i stedet for en nøgle blev brugt en skruetrækker, ligesom alle tre tiltalte vidste, hvad bilen skulle bruges til.

Tiltalte T1 straffes med fængsel i 3 år, jf. straffelovens § 288, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, og § 293a samt våbenlovens § 44, stk. 4, jf. § 15, stk. 1, nr. 11.

Tiltalte T2 straffes med fængsel i 3 år, jf. straffelovens § 288, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, og § 293a samt våbenbekendtgørelsens § 44, stk. 4, jf. § 15, stk. 1, nr. 11.

Tiltalte T3 straffes med fængsel i 3 år, jf. straffelovens § 288, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, og § 293a samt våbenbekendtgørelsens § 44, stk. 4, jf. § 15, stk. 1, nr. 11.

Ved de tiltaltes samtykke i konfiskation efter straffelovens § 75, stk. 2, nr. 1, konfiskeres en lighterpistol, en skruetrækker, en mukkert, en gul hammer og 3 stk. CS- gasspray.

Da hver af de tiltalte er idømt fængsel i 3 år, og ingen af de tiltalte har nogen tilknytning til Danmark, eller der foreligger andre grunde, hvorfor udvisning ikke kan ske, udvises de tiltalte T1, T2 og T3 alle af Danmark med indrejseforbud for bestandig.

- - -

Vestre Landsrets dom.

Retten i Esbjerg har den 24. april 2012 afsagt dom i 1. instans (- - -).

Påstande

De tiltalte, T1, T2 og T3, har påstået formildelse, herunder således at forhold 1 henføres under straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, og således at der fastsættes et kortere tidsrum for indrejseforbuddet.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse. Anklagemyndigheden har vedrørende påstandene om udvisning og indrejseforbud henvist til udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 6, og § 32, stk. 2, nr. 5.

Forklaringer

T1 har supplerende forklaret, at det var en person, der opfordrede ham til at tage til Danmark. Han havde en formodning om, hvad han skulle i Danmark, men han var bange for at nægte at rejse. Først da han ankom til Danmark, blev han sat nærmere ind i, hvad der skulle ske.

Landsrettens begrundelse og resultat:

Efter det, der er anført af byretten om karakteren og grovheden af røveriet, er der ikke grundlag for at nedsætte straffen.

Det fremgår af forarbejderne til den skærpede strafferamme i straffelovens § 288, stk. 2, at bestemmelsen sigter på tilfælde, hvor det efter en vurdering af samtlige gerningsmomenter kan forventes, at der vil blive idømt en straf på omkring 4 års fængsel eller derover. Under hensyn hertil finder landsretten uanset karakteren og grovheden af røveriet, at forholdet skal henføres under straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1.

Af de grunde, der er anført af byretten, tiltræder landsretten, at de tiltalte er udvist, jf. udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 6, jf. § 26, stk. 2, jf. § 24 a, og at indrejseforbuddet er meddelt for bestandig, jf. § 32, stk. 2, nr. 5.

Med den anførte ændring stadfæster landsretten dommen.

De tiltalte har fortsat været frihedsberøvet under anken.

- - -