TfK2013.630V Straffelovens § 119, stk. 1, finder alene anvendelse, når truslen er fremsat direkte over for den pågældende tjenestemand. Forholdet henført under straffelovens § 266.



		TfK2014.1201 V.L.D. 24. september 2014i anke 12. afd. S-2797-13 og S-0071-14 Anklagemyndigheden mod T2 (adv. Hans Mogensen, København) og T1 (adv. Pia Nøddebo Jensen, Kolding). (Torben Geneser, Lisbeth Parbo og Torben Sørensen (kst.) med nævninger). Retten i Aalborgs dom af 3. december 2013: Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 12. august 2013. T1 og T2 er tiltalt for overtrædelse af begge de tiltalte 1. straffelovens § 288, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1 - røveri af særlig grov beskaffenhed under indtrængen i privat hjem, ved den 15. maj 2013 ca. kl. 20.30 på adressen - - -vej 1 i Aalborg i forening at være trængt ind i F's private hjem, og frarøvet ham en bærbar computer, en notebook, to pakker cigaretter og 130 kr., idet de tiltalte skubbede ham hårdt i brystet, så han faldt baglæns ind i entreen, holdt hans arme fast, mens de gennemrodede hans lommer og placerede ham på sofaen og en gang, hvor han forsøgte at rejse sig, at have skubbet ham hårdt tilbage i sofaen. tiltalte T2: 2. færdselslovens § 53, stk. 1, jf. § 117, stk. 1, spirituskørsel, ved den 3. november 2011 ca. kl. 14.00 at have ført personbil reg.nr. - - - ad Thorsgade i Aalborg efter at have indtaget spiritus i et sådant omfang, at alkoholkoncentrationen i blodet under eller efter kørslen oversteg 0,50 promille, 3. færdselslovens § 56, stk. 1, jf. § 117d, stk. 2 - kørsel uden at have erhvervet kørekort, ved på samme tid og sted som i forhold 2 at have ført personbil reg.nr. - - - uden at have erhvervet kørekort, 4. færdselslovens § 53, stk. 1, jf. § 117, stk. 1 - spirituskørsel, ved den 18. oktober 2012 ca. kl. 01.30 at have ført personbil reg.nr. - - - ad Smedegårdsvej i Aalborg efter at have indtaget spiritus i et sådant omfang, at alkoholkoncentrationen i blodet under eller efter kørslen oversteg 0,5 promille, 5. færdselslovens § 56, stk. 1, jf. § 117d, stk. 2 - kørsel uden at have erhvervet kørekort, ved på samme tid og sted som i forhold 4 at have ført personbil reg.nr. - - - uden at have erhvervet kørekort, 6. færdselslovens § 53, stk. 1, jf. § 117, stk. 2, nr. 1 - spirituskørsel, ved den 11. december 2012 ca. kl. 01.30 at have ført personbil reg.nr. - - - ad Østerbro i Aalborg efter at have indtaget spiritus i et sådant omfang, at alkoholkoncentrationen i blodet under eller efter kørslen oversteg 0,5 promille, 7. færdselslovens § 56, stk. 1, jf. § 117d, stk. 2 - kørsel uden at have erhvervet kørekort, ved på samme tid og sted som i forhold 6 at have ført personbil reg.nr. - - - uden at have erhvervet kørekort. Påstande: Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. Anklagemyndigheden har overfor tiltalte T2 påstået, at tiltalte frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, og at frakendelse skal ske ubetinget i 10 år, jf. færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 1 og nr. 10, jf. § 128. Anklagemyndigheden har endvidere overfor tiltalte T2 påstået konfiskation af en Audi A4, reg.nr. - - -, jf. færdselslovens § 133a, stk. 2 og stk. 4. T1 har nægtet sig skyldig. T2 har nægtet sig skyldig i forhold 1 og i øvrigt erkendt sig skyldig. Tiltalte T2 har over for påstanden om konfiskation påstået frifindelse. Y har overfor Nordjyllands Politi gjort gældende, at han er rette ejer af bilen. Sagens oplysninger: - - - (Forklaringerne er udeladt). - - - T1 er tidligere straffet, herunder for overtrædelse af straffelovens § 288 eller forsøg herpå i 4 tilfælde, senest ved dom af 15. marts 2013 med fængsel i 8 måneder. T2 er tidligere straffet, herunder for spirituskørsel ved dom af 6. september 2005 med fængsel i 20 dage og frakendelse af førerretten i 6 år fra den 24. januar 2005, og for overtrædelse af straffelovens § 288 ved dom af 28. juni 2007 med fængsel i 7 måneder. Rettens begrundelse og afgørelse: Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet: Kendelse: Forhold 1 Tiltalte T1 har erkendt, at han skubbede døren op og trængte ind i F's private hjem. T1 har endvidere erkendt at have skubbet til F 1 gang ved indgangen til lejligheden. På baggrund af F's forklaring lægger retten til grund, at F derudover blev skubbet 1 gang ved sofaen af tiltalte T1. Tiltalte T1 har ligeledes erkendt, at han bl.a. tog 1 100 kr. seddel fra F's skjortelomme, mens de befandt sig i entreen. F har forklaret, at dette skete, mens begge gerningsmænd fastholdt ham. Retten finder denne forklaring troværdig. Tiltalte T1 har endvidere erkendt, at han tog 1 bærbar pc og 1 notebook. Dette stemmer overens også med, hvad F har forklaret om, hvad gerningsmændene tog med sig. Tiltalte T1's forklaring om, at motivet for handlingen var et narkomellemværende mellem ham og F, er ikke støttet af den øvrige bevisførelse, herunder af politiets efterforskning vedrørende F. Der er ikke i øvrigt grundlag for at fastslå, at der skulle bestå et økonomisk krav imellem tiltalte T1 og F. Retten finder det herefter ubetænkeligt at tilsidesætte tiltalte T1's forklaring herom. Tiltalte T2 har erkendt, at han fulgte med tiltalte T1, da denne trængte ind i F's private hjem. På baggrund af F's forklaring lægger retten til grund, at tiltalte T2 ligeledes var med til at fastholde F i entreen, da tiltalte T1 tog 100 kr. fra F. F har endvidere afgivet en troværdig forklaring om, at tiltalte T1 rakte den bærbare pc til T2, som satte den på bordet efter, at F havde udtalt, at pc'en ikke var noget værd. Hverken dette eller det forhold, at tiltalte T2 efter sin egen forklaring protesterede over for tiltalte T1 kan anses for frivillig tilbagetræden fra forsøg, jf. straffelovens § 22. Tiltalte T2 var endvidere i besiddelse af 1 åbnet pakke Cecil cigaretter ved anholdelsen, der fandt sted få minutter efter episoden. F har forklaret, at gerningsmændene bl.a. tog 1 uåbnet pakke Cecil cigaretter og 1 åbnet pakke Cecil cigaretter. Både F og tiltalte T1 har desuden forklaret, at tiltalte T2 muligvis tog cigaretter. På denne baggrund finder retten det ubetænkeligt at tilsidesætte T2's forklaring om, at han selv havde købt cigaretterne. Efter en samlet vurdering af hændelsesforløbet, herunder de tiltaltes indtrængen og adfærd i lejligheden, findes episoden at være foregået under sådanne truende omstændigheder, at den opfylder gerningsindholdet i straffelovens § 288, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1. Begge tiltalte findes herefter skyldig i den rejste tiltale i forhold 1 som berigtiget af anklageren således, at F alene er blevet skubbet 1 gang, da han forsøgte at rejse sig fra sofaen. Forhold 2-7 Tiltalte, T2, har erkendt forholdene og forklaret i overensstemmelse med tiltalen. Erkendelsen er derudover støttet af de retskemiske erklæringer. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig i spirituskørsel samt kørsel uden førerret som anført i anklageskriftet. Derfor bestemmes: Tiltalte, T1, er skyldig i forhold 1. Tiltalte, T2, er skyldig i forhold 1-7. Sanktionsspørgsmålet: Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 760 af 29. juni 2011 om ændring af bl.a. bestemmelsen i straffelovens § 288, stk. 2, at egentlige hjemmerøverier anses for at være af en sådan grov beskaffenhed, at forholdet skal henføres under strafskærpelsesreglen i straffelovens § 288, stk. 2, hvorefter strafferammen er fængsel i 10 år. Det tilsigtes, at straffen i de pågældende sager forhøjes til det dobbelte i forhold til den straf, der hidtil har været fastsat af domstolene, således at straffen som udgangspunkt vil være 5 års fængsel. Straffen i det enkelte tilfælde vil fortsat bero på en konkret vurdering af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder. Ved strafudmålingen må der i skærpende retning lægges vægt på, at røveriet blev begået af de tiltalte i forening og på de tiltaltes forstraffe. I formildende retning er der lagt vægt på, at røveriet ikke havde udpræget professionel karakter, og på den begrænsede voldsudøvelse, der ikke medførte skader. Endelig er der lagt vægt på de tiltaltes roller under røveriet. Straffen fastsættes for T1 efter straffelovens § 288, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1. Der er afgivet 12 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 5 år. Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 15. maj 2013. Straffen fastsættes for T2 efter straffelovens § 288, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, og færdselslovens § 53, stk. 1, jf. § 117, stk. 1, jf. § 56, stk. 1, jf. § 117d, stk. 2. Der er afgivet 12 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 3 år. Tiltalte frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, i 10 år fra endelig dom, jf. færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 1 og nr. 10, jf. § 128. Y har ikke godtgjort at have gyldigt ejendomsforbehold i bilen, der i øvrigt er indregistreret med tiltalte som ejer. Da betingelserne for konfiskation i medfør af færdselslovens § 133 a, stk. 2 og stk. 4, i øvrigt er opfyldte, tages påstanden om konfiskation til følge. Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 15. maj 2013. Vestre Landsrets dom: Retten i Aalborg har den 3. december 2013 under medvirken af nævninger afsagt dom i 1. instans (rettens nr. - - -). Påstande: Tiltalte T2 har påstået frifindelse i forhold 1 og formildelse. Tiltalte T1 har påstået frifindelse, subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden har over for tiltalte T2 påstået skærpelse af straffen og i øvrigt stadfæstelse. Over for tiltalte T1 har anklagemyndigheden påstået stadfæstelse. Supplerende oplysninger: Tiltalte T2 er bl.a. straffet -ved ankedom af 21. januar 2003 for bl.a. forsøg på særlig farlig vold med fængsel i 3 måneder -ved dom af 22. marts 2004 for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, med en fællesstraf af fængsel i 40 dage -ved dom af 6. september 2005 for spirituskørsel straffet med fængsel i 20 dage og førerretsfrakendelse i 6 år fra den 24. januar 2005 -ved dom af 28. juni 2007 for røveri og vidnetrusler med fængsel i 7 måneder -ved ankedom af 27. april 2010 for vold i gentagelsestilfælde og vidnetrusler med fængsel i 3 måneder -ved dom af 23. marts 2011 for vold i gentagelsestilfælde med fængsel i 40 dage. I perioden fra den 20. august 2012 til den 22. august 2013 har tiltalte i 3 tilfælde enten vedtaget bødeforlæg eller er idømt dagbøder for butikstyverier. Tiltalte T1 er bl.a. straffet -ved dom af 16. juni 2003 for vold med fængsel i 30 dage, betinget med 1 års prøvetid -ved ankedom af 19. januar 2005 for bl.a. røveri med fængsel i 9 måneder, heraf 3 måneder betinget -ved dom af 19. juni 2007 for forsøg på røveri og overtrædelse af våbenloven med fængsel i 10 måneder -ved dom af 14. januar 2009 for bl.a. vold i gentagelsestilfælde med fængsel i 60 dage -ved dom af 24. november 2009 for røveri og særlig farlig vold i gentagelsestilfælde med fængsel i 2 år, og -ved dom af 15. marts 2013 for røveri efter straffelovens § 288, stk. 1, nr. 2, med fængsel i 8 måneder. Forklaringer: De tiltalte og vidnerne F, A, B og C har afgivet supplerende forklaring for landsretten. Der er endvidere afgivet forklaring af D, E og G. Tiltalte T2 har vedrørende forhold 1 supplerende forklaret, at han er kommet meget på - - -, men ikke de sidste par måneder op til den 15. maj 2013, for da var han i Skagen. Han har også tidligere forklaret, at han ikke var i Aalborg i den periode. Hvis det ikke fremgår af hans forklaringer, skyldes det, at han ikke er blevet spurgt om det. Tiltalte har en bekendt i Skagen, som havde brækket hoften og var lidt skrøbelig. Mens han lå på sygehuset, havde tiltalte lovet at hjælpe ham, når han kom hjem. Tiltalte var derfor i Skagen i 2½-3 måneder. Han var i Aalborg flere gange i forløbet, men ikke i Vejgaard. Han kom fra Skagen aftenen før den 15. maj 2013 og overnattede hos H i Nørresundby. Han er i familie med B, der bor i lejligheden på - - -vej 3, hvor T1 og han blev anholdt. Når han er i Aalborg, besøger han sin grandfætter 3-4 gange om ugen. F er ikke en ven, bekendt eller kammerat. Han havde aldrig været ved F's lejlighed før den aften. Han er ikke sikker på, om han havde set F før. Den pågældende dag mødtes han og T1 hos R, der bor i nærheden af banegården. - - - skulle hente en nøgle hos T1 i R's lejlighed, og tiltalte skulle hilse på dem, der var i lejligheden. De spiste pizza og drak øl i lejligheden, og derefter gik han og T1 alene på Boulevardcafeen. Derfra tog de bussen til - - -vej, hvor tiltalte ville hilse på sin fætter. T1 tog med. Han kendte også tiltaltes fætter. De havde drukket øl, før de kom til - - -vej. Han ved, at T1 ryger hash. Da de fra busstoppestedet kom til - - -vej 1, sagde T1, at han kendte en i nr. 1, som han skulle besøge. Det endte med, at tiltalte gik med ind. T1 bankede på, og tiltalte stod bag ham. Han hørte noget mumlen, da døren blev åbnet. Han vidste godt, at det handlede om narko, og det var han ikke interesseret i. T1 skubbede døren op, og F gik baglæns hen mod sofabordet. Tiltalte spurgte T1, hvad han lavede. T1 snakkede til F og skubbede ham over i sofaen. Tiltalte husker ikke, hvad der blev sagt. T1 tog 100 kr. fra F's lomme, mens tiltalte stod i entreen. T1 tog også computeren og gav den til tiltalte, der gav den videre til F. F var bange ligesom tiltalte. F sagde ingenting. T1 så sig omkring og tog computeren fra F igen og lagde den på spisebordet. Derefter forlod tiltalte lejligheden alene. Det er han sikker på. Han gik hen i opgangen til sin fætters lejlighed. På vej op til lejligheden, og inden døren blev åbnet, nåede T1 op til ham og stod lige bag ved ham, da døren blev åbnet. Det mener han også, at han forklarede i grundlovsforhøret. Foreholdt udskrift af retsbogen for grundlovsforhøret den 16. maj 2013, side 3, 4. afsnit (ekstrakten side 29), har tiltalte forklaret, at T1 kom efter ham, men var nået op til ham, da døren blev åbnet. Det var hans egne cigaretter, han var i besiddelse af ved anholdelsen. Han havde selv købt dem, men husker ikke hvor. På vej fra grundlovsforhøret havde han 39 kr. i sin lomme, som han købte cigaretter for. Han husker ikke mærket, men det var billige cigaretter. Under episoden i nr. 1 skubbede tiltalte rent instinktivt til F med armen. Det var på en måde for at beskytte ham. Det skete, efter at T1 havde taget computeren fra F igen. Det var den eneste gang, han rørte ved F. Der var ingen, der holdt F. Han havde heller ikke fat i F for at hjælpe ham op. Tiltalte sagde under episoden til T1 »Hvad laver du?« og har måske også sagt: »Var det meningen, da vi kom fra D, at du skulle gøre det her?« T1 sagde først til ham, efter at de var kommet ud af bussen, at han skulle ind til en, han kendte i nr. 1. Tiltalte fik ikke at vide hvorfor, men troede, at T1 skulle ind for at hente hash. Det er kendt i Aalborg, at man kan købe hash på - - -vej. Han ville ikke forvente, at der var værdier der. T1 sagde ikke, at han havde været på - - -vej før. Da han så, at T1 skubbede til F, var det stadig hans opfattelse, at T1 kendte F. Han havde 3 muligheder, da han så, hvad der skete: Slås med T1, gå eller ringe til politiet. Han valgte at gå. Han og T1 talte ikke om, at de skulle væk fra området efter episoden i nr. 1. Tiltalte T1 har supplerende forklaret, at han den 15. maj 2013 boede på - - -vej i Aalborg Øst sammen med en kammerat. Tiltalte kom på - - -vej for at skaffe bl.a. medicin. Han havde tidligere handlet med F og hans venner, hvor han havde været 5-10 minutter i F's lejlighed for at købe og tage stoffer. Han har ikke siddet og hygget sig med F i længere tid. Den pågældende dag havde han om morgenen købt noget dårligt stof af F sammen med G. F stod sammen med en ældre araber på stien ved - - -vej, og araberen spurgte, om de ville købe noget. De talte sammen, hvor mange penge de havde, og de købte herefter 2-3 gram af F. Handlen foregik ude på gaden. Forholdt sin forklaring i byretten har tiltalte forklaret, at der er gået 1½ år, og at det godt kan være, at handlen foregik inde i opgangen. Efter at have købt stoffer tog de op til R, hvor han senere mødte T2. Foreholdt udskrift af retsbogen for grundlovsforhøret den 16. maj 2013, side 2, næstsidste afsnit (ekstrakten side 28), kan han ikke huske, om han har forklaret, at han havde været sammen med F det meste af dagen. Han har forklaret, at han var nabo til F, og det er rigtigt. Han boede ikke hos B i nr. 3, men opholdt sig meget hos ham og overnattede der også. Han husker godt, at han har forklaret noget om, at han senere den dag var hos F sammen med to danskere, men han var påvirket, da han afgav forklaring. Han var kun hos F to gange den dag: Om morgenen sammen med G og om aftenen sammen med T2. Han husker ikke, at han skulle have forklaret, at han opholdt sig på - - -vej 3, fordi han ventede på at få en lejlighed. På Boulevardcafeen fortalte T2, at han skulle ud på - - -vej for at besøge sin bror, og tiltalte tog med. På vejen dertil kom han forbi F's bopæl og ville hente sine penge, fordi de stoffer, han havde fået, var dårlige. Det var først lige, da de var stået af bussen, at han sagde til T2, at han lige skulle med herop hos en. Ved døren bankede han på, og F prøvede at lukke døren, lige efter at han var begyndt at åbne den. Tiltalte satte foden i døren og sagde: »Du har solgt noget dårligt stof«, og at han ville have pengene tilbage. F sagde, at han ikke havde nogen penge. Det var tiltalte ligeglad med. Han ville have sine penge eller noget stof, der var ordentligt. Ellers måtte han have et eller andet, han kunne holde, indtil han fik sine penge. Han så en 100 kr. seddel, som han tog, og to bærbare, som han også tog. T2 kunne ikke helt forstå, hvad der skete. F vidste godt, hvorfor tiltalte gjorde det - at han havde solgt noget, der ikke var godt. Tiltalte mener ikke, at F blev skubbet. Han husker det ikke helt. F blev vist skubbet med et lille skub ned i sofaen, fordi han ville skubbe til tiltalte. Derefter rejste F sig ikke igen. T2 stod der bare. Tiltalte har set en pakke smøger hos T2 og tror, at T2 tog dem hos F, men det kan godt være, at det var T2's cigaretter. Han husker ikke, om T2 tog småpenge. Tiltalte var påvirket og sur, da han blev anholdt, og husker ikke, hvad han sagde. Han så ikke T2 have fat i F. T2 var meget passiv. Foreholdt udskrift af retsbogen for grundlovsforhøret den 16. maj 2013, side 2, sidste afsnit (ekstrakten side 28), har tiltalte forklaret, at han hele tiden har sagt, at det var ham selv, der satte en fod i døren. Han mener ikke, at han har forklaret, at T2 gjorde det. Tiltalte var påvirket under grundlovsforhøret og husker ikke, hvad han forklarede om, hvem der gik først. Det endte i F's lejlighed med, at de gik begge to. Han husker ikke det hele - måske gik de sammen, måske gik han selv først. T2 kan også være gået først. Da de kom op til B's lejlighed, bankede de på. Han husker ikke, hvem der gjorde det. Han kender F fra området ved - - -vej. Han opholdt sig ofte hos B i nr. 3. Det vidste F godt. Det vidste alle. Han sagde den pågældende aften til F, at han gik op til sin kammerat i nr. 3, så F kunne komme med penge til ham og få sine ting tilbage, eller de kunne snakke om det. F kunne også komme med noget nyt stof. Han ved ikke, hvordan det er gået til, at F er begyndt at kalde ham D. B i nr. 3 tager ikke stoffer, men drikker. Han tror, at F ved, hvem B er, og at F kender G, der af og til køber stoffer. Tiltalte havde set araberen før den pågældende morgen og vidste, at han var misbruger. T2 tager ikke stoffer, men drikker af og til. Tiltalte havde tidligere købt beroligende medicin hos F. Tiltalte havde ikke fået sin medicin den dag. Han får noget på misbrugscentret. Han bliver forpustet af at gå op på 1. sal. I F's lejlighed skændtes han med T2, der ikke mente, at han skulle gøre det med computerne. Tiltalte sagde, at T2 skulle blande sig udenom. F har supplerende forklaret, at han har boet på - - -vej 1 fra den 1. marts 2013 til den 1. marts 2014. Indtil marts 2013 boede han på - - -vej, der ligger ca. 1½ km derfra. To kammerater skulle den pågældende aften hente et sofabord. Han sad og så tv, da der blev banket på døren. Døren blev sparket op, da han begyndte at åbne døren. Han havde set den tyndeste af dem tit. Han havde set ham i området mange gange, senest om morgenen, hvor han var inde for at spørge efter en smøg. Den tynde var ikke inde i hans lejlighed i den forbindelse. Det var om morgenen - nok ved 7-8-tiden eller måske ved 8.30-tiden. Den anden - den store - havde han ikke set før. De to kom ind i lejligheden. Han røg over i en kommode. Han rejste sig op og satte sig ind i sofaen. De 100 kr. tog de fra brystlommen, mens småpengene lå på sofabordet. De tog også 40 cigaretter. Han mener, det var den store, der tog alle tingene. Det skete stadig ude i gangen, mens han endnu ikke var kommet op. Den lille gjorde ikke noget. Den lille spurgte: »Hvor er dit dankort?« Den lille sagde også, at de ville komme igen i morgen. De tiltalte havde ikke rigtig fat i ham. Han rejste sig selv og satte sig ind i sofaen, men mens de tog pengene, holdt de ham fast ude i gangen. Det var vel dem begge to, der havde fat i ham. Den store blev ved med at råbe på penge. Han sagde ikke noget om stoffer eller medicin. Vidnet har aldrig handlet med stoffer. Han havde medicin for sin sukkersyge liggende på bordet. Den lille satte computeren på bordet, efter at vidnet havde sagt, at de ikke engang kunne få 50 kr. for den. Den store kom tilbage og rev en lille computer ud af stikket. Vidnet så ikke, hvem der tog cigaretterne. Foreholdt sin forklaring i byretten, dombogen side 7, 12. linje, har vidnet forklaret, at det var sådan, det foregik. Tingene var da lidt tættere på. Det var den store, der havde alle tingene, da de gik ud af døren fra hans lejlighed. Som han husker det, var det den store, der var »helt fremme i skoene«, og som tog tingene. Foreholdt politirapport af 15. maj 2013, side 2, sidste afsnit (ekstrakten side 86), har vidnet forklaret, at han ikke kan huske, at han har forklaret, at de tiltalte tog hver en pakke cigaretter, men han afgav forklaringen lige efter, at det var sket, så det var sådan, det foregik. De to gik sammen ud af lejligheden. Han blev bagefter af politiet gjort opmærksom på, at den ene havde sagt, at han havde fortrudt. Det var først, da politiet nævnte det, at han tænkte på, at det kunne være tilfældet, og at det var den lille, der havde fortrudt. Han kendte området, før han flyttede til - - -vej. Han opfattede det ikke som et område, hvor der blev handlet særlig meget med stoffer. Det sker over hele Aalborg. Det overraskede ham, at politiet gav udtryk for, at de to mænd havde forklaret, at de var kommet til hans lejlighed på grund af stoffer. Han var straks, da politiet fortalte det, klar over, at de var gået forkert og i stedet skulle have været op i lejligheden over hans. Han kan ikke huske, at han skulle have set den store før. Han ligner så mange andre. Den tynde er let at genkende, for han ser så sørgmodig ud. Han kommer ofte rundt i området og spørger om at låne en cigaret. - - - Han hørte ikke de to tale om stoffer eller medicin, mens de var i lejligheden, men han forstod ikke alt, hvad de sagde. Han har ikke forklaret som gengivet i politirapport af 15. maj 2013 (ekstrakten side 86) om, at den ene spurgte efter noget medicin, og at han benægtede at have noget. Han fortalte politiet, at hans kræftmedicin ikke lå fremme, men at hans sukkersygemedicin gjorde. Han sagde nok også til politiet, at det havde de ikke nogen fornøjelse af. Han husker ikke, om han - som nu - havde fuldskæg i maj sidste år. Foreholdt sin forklaring som gengivet i politirapport af 17. maj 2013, 3. afsnit (ekstrakten side 89), har vidnet forklaret, at der kun var en, der ringede på den morgen, og han mener, at den pågældende tiggede efter en smøg. Den pågældende var den, han troede, var den yngste - den tynde. Han har ikke sagt, at det var den store, der var der om morgenen. Han har aldrig kaldt de tiltalte ved navne over for politiet. Han har kaldt dem »den lille« og »den store«. Han havde aldrig set den store før den aften. Han så den lille to gange den dag. Han gemte sin tegnebog under røveriet, for at den ikke skulle blive taget. Kun den store var ovre på den side af bordet, hvor tegnebogen lå. Politiet sagde til ham samme aften, at der var flere i lejligheden, hvor hans ting blev fundet, der havde planlagt røveriet. - - - Landsrettens begrundelse og resultat: Skyldsspørgsmålet: Landsretten afsagde vedrørende skyldsspørgsmålet følgende Kendelse: Samtlige dommere og nævninger udtaler: F anmeldte den 15. maj 2013 kl. 20.30 et røveri i sin lejlighed - - -vej 1, st. tv. Røveriet var begået samme aften ca. kl. 20.30, og de to gerningsmænd havde taget en bærbar computer, en notebook, 2 pakker cigaretter og ca. 130 kr. i kontanter. De tiltalte blev anholdt kl. 20.47 i lejligheden - - -, efter at tiltalte T2 ved en visitation forinden var fundet i besiddelse af en åbnet pakke Cecil cigaretter, og tiltalte T1 var fundet i besiddelse af en uåbnet pakke Cecil cigaretter og en hundredekroneseddel. Under ransagning i stuen blev der fundet en plastpose med to bærbare computere af mærkerne e-Machine og Acer. De tiltalte har begge erkendt at have været i F's lejlighed den pågældende aften, og både de og F har afgivet forklaring om, hvad der skete i lejligheden. Efter bevisførelsen, herunder de tiltaltes og F's forklaringer, lægger landsretten til grund, at tiltalte T1 skubbede døren op, så F faldt bagover, og at tiltalte T1 herefter tog en hundredekroneseddel fra hans brystlomme, mens begge de tiltalte havde fat i ham. Efter at han var kommet op at stå igen, gik F selv hen og satte sig i sofaen, hvor tiltalte T1 på et tidspunkt i forløbet skubbede til ham. Tiltalte T2 forblev i lejligheden under hele forløbet, hvor F blev frataget kontanter, cigaretter, computer og notebook, og de tiltalte forlod lejligheden nogenlunde samtidig, idet de nåede frem til lejligheden i naboopgangen på samme tid. Efter F's fastholdte forklaring, der til dels støttes af tiltalte T1's forklaring, lægger landsretten endvidere til grund, at tiltalte T2 under forløbet i F's lejlighed spurgte efter dennes penge eller dankort, og at han medtog den åbnede pakke Cecil cigaretter, som han ved anholdelsen kort efter blev fundet i besiddelse af. 3 dommere og 7 nævninger udtaler herefter: F, der straks indgav politianmeldelse, har forklaret, at de tiltalte ikke under forløbet i lejligheden talte om narkotika, og tiltalte T1's forklaring om baggrunden for, at han og tiltalte T2 opsøgte F, støttes ikke af de undersøgelser, politiet har foretaget vedrørende F's forhold. På denne baggrund tilsidesætter vi tiltalte T1's forklaring om, at de tiltalte opsøgte F i hans lejlighed i forbindelse med et narkomellemværende. 2 nævninger udtaler: Vi finder ikke, at der efter bevisførelsen er grundlag for at tilsidesætte tiltalte T1's forklaring om, at de tiltalte opsøgte F i forbindelse med et narkomellemværende. Tiltalte T1's krav har imidlertid en sådan karakter, at det ikke i sig selv udelukker, at der kan være tale om uberettiget vinding. Samtlige dommere og nævninger udtaler herefter: Det tiltrædes - uanset baggrunden for de tiltaltes henvendelse - at det ved det beskrevne hændelsesforløb er bevist, at de tiltalte i forening har gjort sig skyldige i røveri over for F i det anførte omfang. Landsretten lægger til grund, at tiltalte T2 har haft en mere passiv rolle i forløbet, men der er ikke grundlag for at fastslå, at han ikke har haft det fornødne forsæt, eller at han ved sin adfærd eller sine udtalelser undervejs må anses for at være trådt frivilligt tilbage fra forsøg. F har under hele sagen fastholdt sin forklaring om, at han kendte tiltalte T2, som ofte henvendte sig for at låne cigaretter - senest samme morgen, som røveriet blev begået om aftenen. På denne baggrund kan det ikke afvises, at der var sådanne personlige relationer mellem F og tiltalte T2 forud for røveriet, at røveriet ikke kan anses som et egentligt hjemmerøveri efter straffelovens § 288, stk. 2. Der er heller ikke i øvrigt forhold, som medfører, at røveriet må anses for at være af særlig grov beskaffenhed. De tiltalte frifindes derfor i forhold 1 for tiltalen for røveri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 288, stk. 2, og findes i stedet skyldige i røveri efter straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1. Thi bestemmes: De tiltalte T2 og T1 frifindes i forhold 1 for røveri efter straffelovens § 288, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, og findes alene skyldige i røveri efter straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1. Straffastsættelse Samtlige dommere og nævninger udtaler: Straffen i forhold 1 fastsættes i medfør af straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1. Ved fastsættelsen af straffen for røveriet lægger landsretten vægt på, at røveri under indtrængen i et privat hjem i sig selv er en skærpende omstændighed. I skærpende retning lægger landsretten endvidere vægt på, at røveriet er begået af flere i forening, og at de tiltalte tidligere er straffet flere gange for personfarlig kriminalitet. Tiltalte T2 er bl.a. straffet en gang for røveri, og tiltalte T1 er straffet 4 gange for røveri eller forsøg herpå, senest 2 måneder før røveriet i denne sag. I formildende retning lægger landsretten vægt på, at den udøvede vold har været meget begrænset og ikke har medført skader. For tiltalte T2's vedkommende har landsretten endvidere lagt vægt på hans mere passive rolle under røveriet. Straffen for overtrædelse af færdselslovens § 53, stk. 1, fastsættes i medfør af færdselslovens § 117, stk. 2, nr. 3 og 6, jf. stk. 1, og i forhold 6 tillige i medfør af færdselslovens § 117, stk. 2, nr. 1, jf. stk. 1. Straffen for tiltalte T2 fastsættes som en tillægsstraf efter straffelovens § 89. Der er afgivet 1 stemme for at fastsætte straffen for tiltalte T2 til fængsel i 1 år og 3 måneder og 17 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 1 år og 6 måneder. Efter udfaldet af stemmeafgivningen fastsættes straffen for tiltalte T2 til fængsel i 1 år og 6 måneder. Samtlige dommere og nævninger udtaler herefter: Efter længden af den idømte fængselsstraf straffes tiltalte T2 ikke med en bøde for kørslerne uden kørekort, jf. herved færdselslovens § 118 a, stk. 4. Dommens bestemmelse om førerretsfrakendelse stadfæstes, og bestemmelsen om konfiskation stadfæstes, nu i medfør af færdselslovens § 133 a, stk. 3 og 6. Straffen for tiltalte T1 nedsættes til fængsel i 2 år og 3 måneder. De tiltalte har fortsat været frihedsberøvet under anken.

V.L.D. 24. september 2014i anke 12. afd. S-2797-13 og S-0071-14