|
|
H.D. 1. juni 1993 i sag I 135/1993
Rigsadvokaten mod T (adv. Peter Hviid, Vinderup, e.o.).
Lemvig rets dom 21. juli 1992.
Under denne sag, der er fremmet til dom i henhold til
retsplejelovens § 925, tiltales T, - - -, ifølge
politimesterens anklageskrift af 16. juli 1992 til straf for
overtrædelse af
1.straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, røveri, ved den 19.
juni 1992 ca. kl. 15.50 i Harboøre ved trussel om
øjeblikkelig anvendelse af vold at have frataget personalet
i Unibank, Søndergade 32, 54.500,00 danske kroner og 100 DM,
idet han indfandt sig i banken, hvor han pegede på
personalet med en medbragt attrap-maskinpistol og en dolk
samtidig med, at han forlangte penge, hvorefter han af
personalet fik udleveret det nævnte beløb.
2.færdselslovens § 53, stk. 1, spirituskørsel ved den 19.
juni 1992 i tiden mellem ca. kl. 15.50 og ca. kl. 16.20 at
have ført personbil LV 35.658 fra Harboøre til Thorsmindevej
syd for Høvsørevej efter at have indtaget spiritus i et
sådant omfang, at alkoholkoncentrationen i blodet under
eller efter kørsel oversteg 1.20.
3.våbenlovens § 4, stk. 1, jfr. lovbekendtgørelse nr. 861 af
23. december 1987, ved under det foran under 1) beskrevne
røveri og under den foran under 2) beskrevne kørsel at have
båret en dolk med et ca. 11 cm langt blad, uden at dette
skete som led i erhvervsudøvelse, jagt, fiskeri eller andet
anerkendelsesværdigt formål.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at retten til at
føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort,
frakendes tiltalte ubetinget for et af retten fastsat
tidsrum, samt om konfiskation af 1 dolk og 1
attrap-maskinpistol.
Tiltalte er født i - - -, cpr. nr. - - - og er ikke
tidligere straffet.
Tiltalte har erkendt sig skyldig og har forklaret, at han
den 19. juni 1992 på »Kaptajnen« i Thorsminde, hvorfra
tiltalte for tiden fisker, traf A, som han har kendt gennem
et par år. Tiltalte havde fået nogle øl, og de drak en øl
sammen. Snakken om at begå et bankrøveri kom helt
tilfældigt, og det var A, der fik ideen. Tiltalte ved ikke,
hvorfor de kom på de tanker. I begyndelsen var de lige gode
om planen om at begå røveri. De talte om, at røveriet ikke
skulle begås i Thorsminde, men de talte ikke nærmere om hvor
og hvordan. De var på »Kaptajnen« i ca. 1/2 time. Herefter
kørte de hen til A for at hente en attrap-maskinpistol. A
havde fortalt, at han havde en sådan. Kniven tilhører også
A. De skulle bruge begge effekter ved røveriet. Hjemme hos A
talte de ikke om, hvorledes røveriet skulle udføres. Hos
tiltalte hentede de en jakke, fordi tiltalte skulle have
attrap-maskinpistolen under denne. Han medtog også to
plastikposer til at lægge over nummerpladerne på sin bil.
Hjemme hos tiltalte talte de om at køre til Harboøre.
Tiltalte er ikke kendt i byen. På vejen til Harboøre talte
de ikke om forehavendet, og der blev ikke talt om at maskere
sig. De kørte direkte hen til "Pubben" i Harboøre og
parkerede foran denne lige overfor banken. På »Pubben« talte
de om, at røveriet skulle begås i Unibank, og det var på
dette tidspunkt, at A sagde fra, idet han sagde, at det
ville være for åndsvagt. Tiltalte sagde, at så begik han
røveriet alene. A bad ikke om at få udleveret maskinpistolen
eller kniven. Inden de var gået ind på »Pubben«, havde
tiltalte sat en plastikpose over nummerpladen bag på bilen.
De kørte herefter sammen ca. 50 meter væk, og A troede nok,
at de var på vej ud af byen, men herefter stoppede tiltalte
bilen. Begge stod ud af bilen, og A gik videre ud af byen,
medens tiltalte tog pistolen under jakken og kniven i
baglommen, hvorefter han gik hen mod banken. Tiltalte og A
havde ikke aftalt at mødes bagefter. Tiltalte var dog noget
fuld. Han gik ind i banken og tog pistolen frem og sagde, at
han skulle have nogle penge. Man sagde, at man ingen penge
havde. Herefter gentog han kravet og trak kniven frem. Der
var en skranke mellem tiltalte og kassereren, og tiltalte
holdt nok kniven ca. 1 meter fra hende. Han tog kniven frem,
fordi han troede, at hun havde opdaget, at pistolen var
falsk. Han ville aldrig have stukket kassereren med kniven.
Han fik udleveret pengene løst i hånden, hvorefter han gik
ud i bilen og kørte bort. Han så, at han blev forfulgt. Det
er rigtigt, at han kørte stærkt i begyndelsen, måske ca. 100
km/t, men det er ikke sandt, at han kørte 140 km/t, for så
hurtigt kan bilen ikke køre. Lidt senere satte han farten
ned, for han ønskede ikke at køre nogen ned. Efterfølgende
blev han anholdt af politiet. Han ved fortsat ikke, hvorfor
han begik røveriet. Det slog bare klik for ham. Det er nok
korrekt, at planlægningen skete i forbindelse med, at
tiltalte foreslog, at man skulle til en fest, og at det i
den anledning var A, der foreslog, at man skulle begå et
røveri. Tiltalte har fast hyre for et halvt år, og han er
helt sikker på, at han kan fortsætte med denne hyre. Han
mangler ikke penge, men har tværtimod løn til gode. Han
tjener i hvert fald 15.000 kr. før skat om måneden. Da A
sagde, at han ikke ville deltage i røveriet, kaldte tiltalte
ham »vatpik« og bebrejdede ham, at han ikke ville være med.
Først da han stod inde i banken, fortrød han røveriet, men
da var det for sent.
I blodprøve udtaget den 19. juni 1992 kl. 17.14 er
konstateret en alkoholkoncentration på mindst 1,43.
Der er foretaget undersøgelse af tiltaltes personlige
forhold i medfør af retsplejelovens § 808.
Tiltalte har erklæret sig villig til at udføre
samfundstjeneste, og kriminalforsorgen har erklæret, at
tiltalte anses for egnet hertil.
Ved tiltaltes erkendelse og det i øvrigt foreliggende findes
tiltalens rigtighed bevist, og tiltalte findes skyldig i
overensstemmelse med anklageskriftet.
Den efter straffelovens § 288, stk. 1, forskyldte straf
fastsættes til fængsel i 1 år og 6 måneder.
Henset til, at tiltalte ikke tidligere er straffet, til hans
unge alder og de gode personlige oplysninger, findes
fængselsstraffen i medfør af straffelovens § 62 og § 63 at
kunne gøres betinget med vilkår om samfundstjeneste som
nedenfor bestemt.
Den efter færdselslovens § 117, stk. 1, jfr. § 53, stk. 1,
og efter våbenlovens § 10 jfr. § 4, stk. 1, forskyldte straf
fastsættes til en bøde på kr. 7.000,00 med forvandlingsstraf
af hæfte i 10 dage.
I medfør af færdselslovens § 125 jfr. § 127 vil retten til
at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort,
være at frakende tiltalte for et tidsrum af 1 år fra den 19.
juni 1992 at regne, på hvilken dag tiltaltes kørekort blev
inddraget af politiet.
Anklagemyndighedens påstand om konfiskation tages til følge
som nedenfor bestemt.
Tiltalte har under sagen været frihedsberøvet fra den 19.
juni til den 21. juli 1992.
- - -
Vestre Landsrets dom 12. januar 1993 (7. afd.).
Den indankede dom er afsagt den 21. juli 1992 af retten i
Lemvig.
For landsretten er sagen behandlet under medvirken af
domsmænd.
Anklagemyndigheden har påstået skærpelse, således at der
idømmes en ubetinget straf.
Tiltalte har påstået stadfæstelse.
Til brug for ankesagen har kriminalforsorgen, lokalkontoret
i - - -, afgivet en supplerende erklæring - dateret 7.
januar 1993 - om tiltaltes personlige forhold i tiden efter
byrettens dom. Kriminalforsorgen har yderligere foreslået,
at der til en evt. betinget dom knyttes vilkår om
alkoholistbehandling efter kriminalforsorgens nærmere
bestemmelse.
Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret bl.a., at
han efter byretsdommen har været i frivilligt tilsyn hos
kriminalforsorgen. Han har siden september 1992 været
beskæftiget hos - - -, og han regner med fortsat
beskæftigelse her.
Landsretten udtaler:
Straffen findes passende bestemt.
Tre af de voterende stemmer for af de grunde, som er anført
i dommen, at stadfæste, at straffen er gjort betinget med
vilkår om samfundstjeneste, idet der dog yderligere bør
knyttes vilkår om alkoholistbehandling som foreslået af
kriminalforsorgen.
Tre af de voterende finder efter karakteren af det begåede
røveri, at straffen skal være ubetinget.
Efter udfaldet af stemmeafgivningen stadfæster landsretten
dommen med den ovenfor anførte ændring.
- - -
Højesterets dom.
Vestre Landsrets dom er anket af anklagemyndigheden med
påstand om skærpelse, navnlig således at fængselsstraffen
gøres ubetinget.
Tiltalte har principalt påstået formildelse, subsidiært
stadfæstelse.
I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Pontoppidan, Munch,
Hornslet, Poul Sørensen og Jørgen Nørgaard.
Højesterets bemærkninger.
Samtlige dommere finder fængselsstraffen passende bestemt.
Tre dommere - Pontoppidan, Munch og Jørgen Nørgaard - finder
det efter de tilfældighedsprægede omstændigheder, hvorunder
røveriet blev besluttet, og den ganske uigennemtænkte måde,
hvorpå det blev tilrettelagt, samt efter oplysningerne om
tiltaltes personlige forhold forsvarligt at stadfæste
landsrettens dom.
To dommere - Hornslet og Poul Sørensen - finder efter
karakteren af det begåede røveri, at det uanset tiltaltes
personlige forhold er påkrævet, at fængselsstraffen gøres
ubetinget.
Afgørelsen træffes efter stemmeflertallet.
Thi kendes for ret:
Landsrettens dom stadfæstes.
Sagens omkostninger for Højesteret skal betales af
statskassen
|