UfR 1994.151 HD
 
  H.D. 2. december 1993 i sag I 386/1993

Rigsadvokaten mod T1 (adv. Keld Pagh, Herning, e.o.) og T2 (adv. Jan Keld Hansen, Ølgod, e.o.).

Vestre Landsrets dom 30. september 1993 (7. afd.).

Under denne sag, der er behandlet under medvirken af nævninger, er T1 og T2 ved anklageskrift af 30. juni 1993 fra statsadvokaten i Sønderborg - således som dette er berigtiget under domsforhandlingen - sat under tiltale til straf således:

1.T1 for tyveri efter straffelovens § 276 ved omkring den 15. april 1992 på - - - sammen med nu afdøde A at være brudt ind i et skur under et luftmeldetårn og stjålet en kasse med pejleudstyr til en værdi af ca. 600 kr.,
2.T1 for forsøg på brandstiftelse efter straffelovens § 181, stk. 1, jfr. § 21, ved omkring den 15. april 1992 sammen med nu afdøde A at have forsøgt at sætte ild til et skur under et luftmeldetårn tilhørende Luftmeldekorpset,
3.T1 for brandstiftelse efter straffelovens § 181, stk. 1, ved den 15. juni 1992 ca. kl. 20.30 på - - - , at have sat ild til nogle træer og grene i - - - , hvorved der brændte et areal på ca. 100 m², i alt skade for ca. 1.500 kr.,
4.T1 for brandstiftelse efter straffelovens § 181, stk. l, ved den 21. juli 1992 ca. kl. 18.00 nord for - - - sammen med nu afdøde A at have sat ild til noget græs og buskads tilhørende G, hvorved der brændte ca. 5 m²,
5.T1 for forsøg på tyveri efter straffelovens § 276, jfr. § 21, ved den 29. oktober 1992 ca. kl. 23.00 i - - - for at stjæle at have forsøgt at bryde ind i landejendommen, - - -,
6.T1 for brandstiftelse efter straffelovens § 181, stk. 1, ved den 12. november 1992 ca. kl. 22.00 i - - - sammen med nu afdøde A at have sat ild til C's landejendom, - - -, hvorved der skete skade på løsøre og bygninger for ca. 700.000 kr.
7.begge de tiltalte
a.for røveri under særligt skærpende omstændigheder efter straffelovens § 288, stk. 2, jfr. stk. 1, nr. 1 og for legemsangreb under særdeles skærpende omstændigheder efter straffelovens § 246, jfr. § 245, stk. 1, ved natten til den 13. november 1992 omkring midnat i - - - i bryggerset på ejendommen - - - i forening ved vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter at have frataget D, født den 31. august 1902, en pung med ca. 300 kr., idet D blev tildelt slag, hvorefter han faldt om på gulvet, hvor han fik flere slag og spark i ansigtet og på kroppen, ligesom han blev dunket mod gulvet, og frataget pungen med penge, alt med så alvorlige kvæstelser til følge, at han i forbindelse med almindelig svækkelse afgik ved døden den 15. november 1992 kl. 09.55.
b.for at have hensat en anden i hjælpeløs tilstand eller forladt en under hans varetægt stående person i sådan tilstand efter straffelovens § 250,
ved natten til den 13. november 1992 omkring midnat i - - - i bryggerset på ejendommen - - - i forening, efter at der var forøvet grov vold mod D, født den 31. august 1902, at have efterladt ham liggende på gulvet med bl.a. brud på ansigtsskelettet og brud på ribben i venstre side og derpå - efter at have afbrudt telefonforbindelsen fra det nærliggende soveværelse samt låst bryggersdøren og fjernet nøglen - at have forladt ejendommen, hvorefter D, der boede alene, lå på gulvet, indtil han den 13. november 1992 ca. kl. 18.30 blev fundet af pårørende og bragt til hospitalet, hvor han afgik ved døden den 15. november 1992.
8.T2 for hærværk efter straffelovens § 291, stk. 1, ved natten til den 11. december 1992 i - - - at have knust 2 ruder på ejendommen - - -, med skade for 1.893 kr. til følge.
9.T2 for forsøg på brandstiftelse efter straffelovens § 181, stk. l, jfr. § 21, ved natten til den 20. december 1992 i - - - at have forsøgt at sætte ild til en ladedør på ejendommen - - -.
10.T2 for legemsangreb af særlig farlig karakter efter straffelovens § 245, stk. 1, ved den 26. januar 1993 ca. kl. 05.40 i - - - ud for - - - at have slået E to gange med en jernstang, heraf den ene gang i hovedet, hvorved E bl.a. påførtes et 6 cm langt kvæstningssår i venstre side af baghovedet, der måtte syes.
Tiltalte T1 har erkendt sig skyldig i forhold 1-3 og forhold 6 og nægtet sig skyldig i forhold 4-5 og forhold 7. I forhold 4 har han erkendt sig skyldig i medvirken til overtrædelse af straffelovens § 181, stk. 1.

Tiltalte T2 har erkendt sig skyldig i forhold 8-9 og nægtet sig skyldig i forhold 7 og forhold 10.

Vedrørende forhold 3 har Det Danske Hedeselskab, Ringkøbing skovdistrikt, Røddinglund skovpart, Vildbjerg, nedlagt påstand om, at tiltalte T1 dømmes til at betale en erstatning på 1.500 kr.

T1 har anerkendt erstatningspligten og kravets størrelse.

Vedrørende forhold 6 har Forsikringsselskabet Vestjylland G/S, Videbæk, nedlagt påstand om, at tiltalte T1 dømmes til at betale en erstatning på 713.963 kr.

T1 har anerkendt erstatningspligten, men ikke erstatningens størrelse.

Vedrørende forhold 10 har den for forurettede E beskikkede advokat taget forbehold om senere at gøre et erstatningskrav gældende, idet det endnu ikke har været muligt at opgøre kravet.

Tiltalte T1 er født den 8. januar 1969.

Tiltalte T2 er født den 1. juli 1947.

Tiltalte T1 er tidligere straffet, herunder ved dom afsagt den 12. februar 1991 af retten i Skjern for overtrædelse af bl.a. straffelovens § 181, stk. l, med en betinget dom på fængsel i 1 år og 6 måneder med en prøvetid på 2 år.

T1 er senest straffet ved dom afsagt af retten i Skjern den 2. juni 1992 for overtrædelse af straffelovens § 181, stk. 1, med en straf på 2 års fængsel, der blev gjort betinget med en prøvetid på 2 år. Straffen blev fastsat som en fællesstraf, der tillige omfattede de forhold, der blev påkendt ved den betingede dom i 1991.Ved Vestre Landsrets ankedom af 10. november 1992 blev dommen stadfæstet, med bemærkning at prøvetiden skulle regnes fra den 10. november 1992.

Tiltalte T1 er blevet mentalundersøgt på Psykiatrisk Hospital i Århus. I den retspsykiatriske erklæring af 2. juni 1993 hedder det i konklusionen:

»T1 er således ikke sindssyg og kan ikke antages at have været dette på tidspunktet for de påsigtede handlinger. Han er normalt begavet omend placeret i den nederste del af normalområdet og uden kliniske tegn på demens eller epilepsi.

Observanden var på tidspunkterne for de påsigtede handlinger påvirket af alkohol, men der er ikke holdepunkter for antagelse af patologiske reaktioner herpå.

Observanden fremtræder personlighedsmæssigt som primitiv og umoden med mangelfulde kontrolfunktioner overfor aggressive impulser. Han er tilbøjelig til at overvurdere egne evner og placere skyld og ansvar i omgivelserne. Dette kombineret med tilhøjeligheden til alkoholmisbrug findes at placere ham i den personkreds, som omtales i straffelovens § 69, stk. 1. I fald han findes skyldig i de påsigtede handlinger, kan der ikke peges på foranstaltninger efter samme lovs § 68, 2. pkt som mere formålstjenlig end straf.«

I en erklæring af 25. juni 1993 har Retslægerådet om T1 udtalt:
»Med sagens tilbagesendelse skal Retslægerådet på baggrund af sagens akter herunder retspsykiatrisk erklæring af 02.06.93 fra - - - , Psykiatrisk Hospital i Århus udtale, at T1 ikke er sindssyg og ikke kan antages at have været sindssyg på tidspunkterne for det påsigtede. Han var da påvirket af alkohol, men der er ikke holdepunkter for, at en abnorm rustilstand har foreligget. Han er begavet svarende til nederste del af normalområdet. Han har haft en traumatisk opvækst og tidligere været undergivet sociale støtteforanstaltninger, men aldrig været psykiatrisk behandlet. Han har i perioder haft alkoholmisbrug. Under mentalobservation er han fundet karakterafvigende præget af manglende kontrolfunktion overfor aggressive impulser uden forståelse for andre, selvovervurderende og ureflekterende med tendens til at placere skyld og ansvar i omgivelserne.

T1 er omfattet af straffelovens § 69, stk. 1, men såfremt han findes skyldig, kan Retslægerådet ikke pege på foranstaltninger efter samme lovs § 68, 2. pkt. som mere formålstjenlig end straf. Ved evt. betinget dom eller prøveløsladelse skal anbefales tilsyn af Kriminalforsorgen med henblik på alkoholistbehandling.«

I en erklæring af 19. juli 1993 har Retslægerådet om tiltalte T2 udtalt:
»Med sagens tilbagesendelse skal Retslægerådet på grundlag af mentalobservationserklæring fra overlæge P. Kramp, Justitsministeriets Retspsykiatriske Klinik samt øvrige foreliggende sagsakter om T2 anføre, at han ikke er sindssyg eller kan antages at have været sindssyg på tidspunkterne for det påsigtede. Han har ikke handlet under indflydelse af alkohol eller medicin. Begavelsesmæssigt er han fundet placeret i øverste halvdel af sinkeområdet, og personlighedsmæssigt er han præget af den ringe begavelse med konkret tænkning, primitivt tankeindhold samt stereotyp forestillingsverden.

Han findes herefter omfattet af straffelovens § 69, stk. 1. Imidlertid kan Retslægerådet ikke pege på foranstaltninger i henhold til samme lovs § 68, 2. pkt., som mere hensigtsmæssige end eventuel forskyldt straf.«

Efter bevisførelsens afslutning har anklagemyndigheden opgivet påtalen efter anklageskriftets forhold 7 b for overtrædelse af straffelovens § 250.

Anklagemyndigheden har i den forbindelse anført, at de tiltalte vel har efterladt D i hjælpeløs tilstand, men at dette forhold - således som sagen nu er oplyst - må anses for omfattet af tiltalen efter anklageskriftets forhold 7 a.

Efter bevisførelsen og efter anklagemyndighedens standpunkt frifindes de tiltalte herefter for tiltalen efter anklageskriftets forhold 7 b, jfr. retsplejelovens § 728.

Der har været stillet nævningerne bl.a. følgende hovedspørgsmål:

Hovedspørgsmål 1

Er tiltalte T1 skyldig i tyveri efter straffelovens paragraf 276 ved omkring den 15. april 1992 på - - - sammen med en anden at være brudt ind i et skur under et luftmeldetårn og stjålet en kasse med pejleudstyr, til en værdi af cirka 600 kroner?

Hovedspørgsmål 2

Er tiltalte T1 skyldig i forsøg på brandstiftelse efter straffelovens paragraf 181, stykke 1, jævnfør paragraf 21, ved omkring den 15. april 1992 sammen med en anden at have forsøgt at sætte ild til et skur under et luftmeldetårn tilhørende Luftmeldekorpset?

Hovedspørgsmål 3

Er tiltalte T1 skyldig i medvirken til brandstiftelse efter straffelovens paragraf 181, stykke 1, ved den 15. juni 1992 cirka klokken 20.30 på - - -, at have sat ild til nogle træer og grene i - - -, hvorved der brændte et areal på cirka 100 m², i alt skade for cirka 1.500 kroner?

Hovedspørgsmål 4

Er tiltalte T1 skyldig i medvirken til brandstiftelse efter straffelovens paragraf 181, stykke 1, jævnfør paragraf 23, ved den 21. juli 1992 cirka klokken 18.00 nord for - - - at have medvirket til, at der blev sat ild til noget græs og buskads tilhørende B, hvorved der brændte cirka 5 m²?

Hovedspørgsmål 5

Er tiltalte T1 skyldig i forsøg på tyveri efter straffelovens paragraf 276, jævnfør paragraf 21, ved den 29. oktober 1992 cirka klokken 23.00 i - - - for at stjæle at have forsøgt at bryde ind i landejendommen, - - -?

Hovedspørgsmål 6

Er tiltalte T1 skyldig i brandstiftelse efter straffelovens paragraf 181, stykke 1, ved den 12. november 1992 cirka klokken 22.00 i - - - sammen med en anden at have sat ild til C's landejendom, - - -, hvorved der skete skade på løsøre og bygninger for cirka 700.000 kroner?

Hovedspørgsmål 7

Er tiltalte T1 skyldig i røveri under særligt skærpende omstændigheder efter straffelovens paragraf 288, stykke 2, jævnfør stykke 1, nummer 1, og i legemsangreb under særdeles skærpende omstændigheder efter straffelovens paragraf 246, jævnfør paragraf 245, stykke 1, ved natten til den 13. november 1992 omkring midnat i - - - bryggerset på ejendommen - - - ved vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter at have frataget D, født den 31. august 1902, en pung med cirka 300 kroner, idet D blev tildelt slag, hvorefter han faldt om på gulvet, hvor han fik flere slag i ansigtet og på kroppen, ligesom han blev dunket mod gulvet og frataget pungen med penge, alt med så alvorlige kvæstelser til følge, at han i forbindelse med almindelig svækkelse afgik ved døden den l5. november 1992 klokken 09.55?

Hovedspørgsmål 8

Er tiltalte T2 skyldig i røveri under særligt skærpende omstændigheder efter straffelovens paragraf 288, stykke 2, jævnfør stykke 1, nummer 1, og i legemsangreb under særdeles skærpende omstændigheder efter straffelovens paragraf 246, jævnfør paragraf 245, stykke 1, ved natten til den 13. november 1992 omkring midnat i - - - i bryggerset på ejendommen - - - ved vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter at have frataget D, født den 31. august 1902, en pung med cirka 300 kroner, idet D blev tildelt slag, hvorefter han faldt om på gulvet, hvor han fik flere slag i ansigtet og på kroppen, ligesom han blev dunket mod gulvet og frataget pungen med penge, alt med så alvorlige kvæstelser til følge, at han i forbindelse med almindelig svækkelse afgik ved døden den 15. november 1992 klokken 09.55?

Hovedspørgsmål 9

Er tiltalte T2 skyldig i hærværk efter straffelovens paragraf 291, stykke 1, ved natten til den 11. december 1992 i - - - at have knust 2 ruder på ejendommen - - -, med skade for 1.893 kroner til følge?

Hovedspørgsmål 10

Er tiltalte T2 skyldig i forsøg på brandstiftelse efter straffelovens paragraf 181, stykke 1, jævnfør paragraf 21, ved natten til den 20. december 1992 i - - - at have forsøgt at sætte ild til en ladedør på ejendommen - - -?

Hovedspørgsmål 11

Er tiltalte T2 skyldig i legemsangreb af særlig farlig karakter efter straffelovens paragraf 245, stykke 1, ved den 26. januar 1993 cirka klokken 05.40 i - - - ud for - - - at have slået E to gange med en jernstang, heraf den ene gang i hovedet, hvorved E blandt andet påførtes et 6 cm langt kvæstningssår i venstre side af baghovedet, der måtte syes?

Nævningerne har besvaret alle disse hovedspørgsmål med ja, og to subsidiære spørgsmål i relation til anklageskriftets forhold 7 a har derfor ikke skullet besvares.

De juridiske dommere lægger nævningernes besvarelse af hovedspørgsmålene 1-4, 6 og 9-11 til grund.

For så vidt angår spørgsmålene 5 og 7 vedrørende T1 lægger to af de juridiske dommere nævningernes besvarelse til grund, mens en dommer finder, at der skal foregå en ny domsforhandling, jfr. retsplejelovens § 904, vedrørende tiltalen mod T1 i anklageskriftets forhold 5 og 7 a (spørgsmålene 5 og 7).

Efter udfaldet af de juridiske dommeres stemmeafgivning lægges nævningernes besvarelse af spørgsmålene 5 og 7 ligeledes til grund.

De juridiske dommere har ved en kendelse til retsbogen i medfør af retsplejelovens § 904 besluttet, at der skal foregå en ny domsforhandling vedrørende tiltalen mod T2 i anklageskriftets forhold 7 a (spørgsmål 8)

Tiltalte T1 er herefter skyldig til straf for overtrædelse af straffelovens § 285, stk. 1, jfr. § 276, jfr. tildels § 21, § 181, stk. 1, jfr. tildels § 21 og § 23, og § 288, stk. 2, jfr. stk. 1, nr. 1, og § 246, jfr. § 245, stk. 1.

Tiltalte T2 er skyldig til straf for overtrædelse af straffelovens § 291, stk. 1, § 181, stk. 1, jfr. § 21, og § 245, stk. 1.

Der er enighed om i medfør af straffelovens § 61, stk. 1 og stk. 2, at fastsætte straffen for tiltalte T1 som en fællesstraf med straffen på 2 års betinget fængsel, som han blev idømt ved Vestre Landsrets ankedom af 10. november 1992.

Der er vedrørende T1 afgivet 2 stemmer for at fastsætte fællesstraffen til fængsel i 10 år og 22 stemmer for at fastsætte fællesstraffen til fængsel i 9 år.

Efter udfaldet af stemmeafgivningen fastsættes fællesstraffen for tiltalte T1 til fængsel i 9 år.

Samtlige voterende lægger ved strafudmålingen vedrørende tiltalte T2 vægt på, at overfaldet på E har fundet sted uden nogen som helst rimelig grund, og at overfaldet var planlagt i forvejen og er gennemført ved slag bagfra med en jernstang mod E's hoved.

Der er afgivet 15 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 1 år, 1 stemme for at fastsætte straffen til fængsel i 1 år og 3 måneder og 8 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 1 år og 6 måneder.

Efter udfaldet af stemmeafgivningen fastsættes straffen for tiltalte T2 til fængsel i 1 år.

Efter de juridiske dommeres bestemmelse tages Det Danske Hedeselskabs erstatningskrav vedrørende forhold 3 til følge som nedenfor anført. Det er derimod ikke efter de foreliggende oplysninger muligt at tage stilling til størrelsen af Forsikringsselskabet Vestjyllands erstatningskrav vedrørende forhold 6. Dette krav henvises derfor til civilt søgsmål.

Tiltalte T1 har under sagen været frihedsberøvet siden den 9. december 1992.

Tiltalte T2 har under sagen været frihedsberøvet siden den 26. marts 1993.

- - -

Højesterets dom.

Vestre Landsrets dom er anket af de tiltalte med påstand om formildelse.
Anklagemyndigheden har anket til skærpelse.

Anklagemyndigheden har den 26. oktober 1993 frafaldet tiltale mod T2 vedrørende forhold 7.a.

I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Kiil, Kardel, Hermann, Poul Sørensen og Jørgen Nørgaard.

Højesterets bemærkninger.

Fire dommere - Kiil, Kardel, Hermann og Poul Sørensen - stemmer for at forhøje straffen for tiltalte T1 til fængsel i 10 år og for at stadfæste dommen for så vidt angår tiltalte T2.

Dommer Nørgaard stemmer for i det hele at stadfæste dommen.

Afgørelsen træffes efter stemmeflertallet.

Tiltalte T1 har fortsat været fængslet under anken. Han har endvidere været frihedsberøvet fra den 18. september til den 22. november 1990 under den ved dommen af 12. februar 1991 afgjorte sag.

Thi kendes for ret:
Landsrettens dom stadfæstes med den ændring, at straffen for tiltalte T1 fastsættes til fængsel i 10 år.

De tiltalte skal én for begge og begge for én betale sagens omkostninger for Højesteret, dog at de hver skal betale udgiften til deres forsvarer.