TfK 2004.137/2 VLD

V.L.D. 28. november 2003 i anke 12. afd. S-2887-03
 
  Anklagemyndigheden mod T (adv. Bjarne Frøberg, Århus).

(Vogter, Marie S. Mikkelsen og Karsten T. Kristensen (kst.) med domsmænd).

Retten i Kjellerups dom af 14. oktober 2002:

Denne sag er behandlet med domsmænd.

Anklageskrift er modtaget den 4. september 2002.

T er tiltalt for overtrædelse af

straffelovens § 276, ved imellem den 17. maj 2000 kl. 15.00 og den 18. maj 2000 kl. 07.00 at have stjålet en rendegraver, mrk. JCB, stelnr. 437853, værdi ca. 500.000 kr. fra en byggeplads ved - - -,

subsidiært straffelovens § 290, ved i efteråret 2000 på sin bopæl, - - - for 180.000 kr. af en uidentificeret person at have købt en stjålet rendegraver, mrk. JCB, stelnr. 4378853, til en værdi af 500.000 kr.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om en ubetinget fængselsstraf.

Tiltalte har nægtet sig skyldig, idet han har gjort gældende, at han i god tro erhvervede rendegraveren i forbindelse med, at en person, hvis navn han ikke husker, købte en båd af ham. Ud over båden betalte tiltalte 60.000 kr. kontant for rendegraveren.

Der er under sagen afgivet forklaring af tiltalte.

Forklaringen er gengivet i retsbogen.

Der har været fremlagt faktura vedrørende - - -'s erhvervelse af rendegraveren den 18. august 1995 for en pris af 460.000 kr.

Tiltalte er er ikke tidligere straffet af betydning for sagen.

Rettens bemærkninger:
Efter bevisførelsen kan lægges til grund, at tiltalte havde den pågældende rendegraver i sin besiddelse, samt at rendegraveren var blevet stjålet fra - - -, da den stod på en byggeplads ved - - - i Kjellerup.

Retten finder, at den forklaring, tiltalte har afgivet om, hvorledes han erhvervede rendegraveren, har været usikker og utroværdig, og retten finder det derfor ubetænkeligt at tilsidesætte forklaringen.

Da tiltalte således har været i besiddelse af rendegraveren uden at kunne redegøre for sit adkomstforhold, finder retten det tilstrækkeligt bevist, at det er tiltalte, der har stjålet den, og tiltalte findes derfor skyldig i tyveri.

Da rendegraverens alder var ca. 5 år, da tyveriet fandt sted, finder retten, at værdien på gerningstidspunktet har været ca. 180.000 kr., og der lægges vægt på dette forhold ved straffens fastsættelse.

Straffen fastsættes efter straffelovens § 285, stk. 1, jf. § 276, til fængsel i 4 måneder.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 56, stk. 2.

Retten har ved straffens fastsættelse lagt vægt på tiltaltes personlige forhold, samt på den tid, der er gået siden tyveriet.

Vestre Landsrets dom:
Retten i Kjellerup har den 14. oktober 2002 afsagt dom i 1. instans (- - -).

Sagen har for landsretten været domsforhandlet den 28. februar 2003 og igen - efter yderligere efterforskning - den 28. november 2003.

Tiltalte har påstået frifindelse.

Anklagemyndigheden har under den fortsatte domsforhandling den 28. november 2003 frafaldet den principale påstand om tyveri og således alene nedlagt påstand om domfældelse i overensstemmelse med den subsidiære påstand for overtrædelse af straffelovens § 290, og i øvrigt således at rendegraverens værdi på gerningstidspunktet var ikke under 180.000 kr.

Tiltalte har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. Der har for landsretten endvidere været afgivet forklaring af C den 28. februar 2003 og af H den 28. november 2003.

G's forklaring den 14. maj 2003 til politiet (tillægsekstrakt nr. 2 side 1-5) har været dokumenteret.

Tiltalte har supplerende forklaret, at han bor på samme adresse som den virksomhed, han driver. Hans makker, der tidligere har haft et stofmisbrug, er registreret som selvstændig erhvervsdrivende. Makkeren bruger tiltaltes værksted og maskiner. Tiltaltes søn er endnu ikke optaget i virksomheden. Skibet, der indgik i byttehandlen, havde ikke noget navn, og tiltalte husker ikke, hvilket mærke skibet var. Tiltalte er uddannet bådebygger. De folk, der har kørt forbi tiltaltes ejendom, vil have set skibet, der stod tæt ved vejen, men de vil nok ikke kunne skelne mellem tiltaltes forskellige både. Da manden kom med rendegraveren, hvilket var nogle uger efter deres første kontakt, prøvede tiltalte at køre lidt med den. Rendegraveren gik godt. Tiltalte bemærkede ikke, at der skulle være noget galt med låsene, herunder til førerhuset. Manden havde nøgle til førerhuset samt startnøgle med til tiltalte. Manden svarede på tiltaltes spørgsmål, at rendegraveren var fri og ubehæftet. Kontantbeløbet på 60.000 kr. var tiltaltes opsparing til pension. Tiltalte har efter byrettens dom fundet trykmærker på en blank kvittering i sin blok med dags dato kvitteringer. Disse trykmærker hidrører efter tiltaltes opfattelse fra den kvittering, som manden udstedte fra tiltaltes blok. Politiet, som han afleverede den blanke kvittering med trykmærker til, kunne få kvitteringens tekst frem. Af teksten fremgik bl.a. en pris for rendegraveren på 180.000 kr. Blokken med kvitteringen havde været forlagt, men han fandt den efter byrettens dom.

C har forklaret, at han indtil årsskiftet var medindehaver af - - -. I 1995 var virksomheden ikke et aktieselskab, men blev drevet som et interessentskab. Rendegraveren blev fjernet fra en byggeplads i Kjellerup i 2000. På grund af størrelsen kunne byggepladsen ikke spærres af. Rendegraveren blev låst om natten. Rendegraveren blev købt i 1995 som ny. Den var formentlig ikke tyveriforsikret. Den 14. marts 2002 fik vidnet en opringning fra en afdeling i det selskab, der i 1995 havde solgt rendegraveren. Afdelingen var af en person, der ønskede at være anonym, blevet gjort bekendt med, at den stjålne rendegraver stod på Fyn. Rendegraveren kunne identificeres ved stelnummeret. Den pågældende, der ringede til sælgerselskabet, har vidnet senere talt med. Han ønskede, at vidnet skulle undlade at oplyse navnet på ham, men når vidnet har pligt til at oplyse navnet, kan han oplyse, at han hed H. Findeløn blev på initiativ af vidnets selskab udbetalt til G, der i hvert fald dengang boede sammen med H. Vidnet har hjemmeadressen på H. Vidnet fik oplyst, at rendegraveren var blevet stjålet af en bror til tiltalte. Vidnet vil anslå rendegraverens værdi på gerningstidspunktet til 300.000 kr. - 400.000 kr. inkl. moms.

H har forklaret, at han på et tidspunkt boede sammen med G. På et tidspunkt, mens G boede sammen med M, opstod der ballade mellem G og M. I den forbindelse bad G vidnet se efter stelnummer på en rendegraver, der stod hos T på Fyn. Vidnet fik den opfattelse, at M havde stjålet rendegraveren. Senere var rendegraveren via tiltaltes bror O havnet hos tiltalte. Gennem stelnummeret fandt vidnet ud af, at rendegraveren var stjålet. Vidnet orienterede C om rendegraverens placering hos tiltalte.

Landsrettens begrundelse og resultat:
Også for landsretten har tiltaltes forklaring fremtrådt utroværdig og i øvrigt ganske usandsynlig, og også landsretten finder det derfor ubetænkeligt at tilsidesætte tiltaltes forklaring.

Da tiltalte således har været i besiddelse af rendegraveren uden at kunne redegøre for, hvorledes han er kommet i besiddelse af den, findes det ubetænkeligt at anse det for bevist, at tiltalte ved købet af rendegraveren vidste eller anså det for overvejende sandsynligt, at den var stjålet.

Tiltalte frifindes således for tyveri af rendegraveren, men dømmes for hæleri med hensyn til rendegraveren i overensstemmelse med anklagemyndighedens påstand for landsretten.

Straffen fastsættes efter straffelovens § 290, stk. 1, til fængsel i 60 dage.

Det tiltrædes, at straffen er gjort betinget som sket.

Prøvetiden regnes fra denne landsretsdom.

Med de anførte ændringer stadfæster landsretten dommen.

3. Et eksempel på en sag om et erstatningskrav, der blev afgjort under en civil sag, er U 1996.353 Ø: Magtanvendelse under anholdelse nytårsaften og måden, hvorpå anholdte blev båret og slæbt og derefter anbragt og fastholdt bag bus, til transportvogn ankom, kunne ikke kritiseres. Anholdte fik hjertestop, medens han lå bag bussen. De anholdende betjente burde have haft opmærksomheden rettet mod anholdtes tilstand i de ca. syv minutter, anholdte var i deres varetægt. Politidirektøren erstatningsansvarlig for de indtrådte skader. Sagen blev anlagt i februar 1992, og dom blev afsagt i november 1995. Der var meddelt sagsøgeren fri proces, og den idømte erstatning udgjorde 1.399.000 kr.

2. Se herom Politikommissionens betænkning s. 137ff. Se også for så vidt angår det særlige spørgsmål i relation til ankebegrænsningsreglen i retsplejelovens § 368, stk. 1, TfK 2002.423 (428).