TfK 2001.177/2 VLD

V.L.D. 21. december 2000 i anke 5. afd. S-2207-00
 

 

Anklagemyndigheden mod T (adv. Anders Skovholm, Århus).

(Bjerg Hansen, Karen Foldager og Solveig Bloch Madsen (kst.)).
Retten i Århus, 12. afdelings dom af 11. maj 2000:
I denne sag, der er behandlet efter reglerne i retsplejelovens kapitel 81, er T tiltalt til straf for overtrædelse af

straffelovens § 291, stk. 1

ved den lørdag den 15. maj 1999 kl. 04.16 på Banegårdspladsen, 8000 Århus C, at have forøvet hærværk på en taxa, indregistreringsnummer - - -, idet han med hånden knuste bilens frontrude, hvorved der skete skade for kr. 3.119,25.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.

Forsikringsselskabet Trafik g/s, Tæbyvej 15-17, 2610 Rødovre, har nedlagt påstand om erstatning.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Der er under sagen afgivet forklaring af tiltalte og vidnerne J og S, begge Århus. Forklaringerne er gengivet i retsbogen. En passager i vognen har været indkaldt som vidne, men udeblev og frafaldtes.

Byrettens afgørelse

Det fremgår af sagens oplysninger, at taxachaufføren, vidnet S, efter det passerede, og efter at have ringet til politiet, fulgte efter den taxa, hvori tiltalte og vidnet J befandt sig, og på et nærliggende værtshus kort efter udpegede tiltalte som gerningsmanden.

Tiltalte, der var spirituspåvirket, nægtede i modsætning til J at legitimere sig, og satte sig voldsomt til modværge ved anholdelsen. Han blev indbragt og afhørt efter afrusning.

Af tiltaltes og vidnernes forklaringer fremgår det, at begge vidner har, eller kan have slået/sparket på taxaen i hidsighed. Det fremgår ikke af forklaringerne, hvem af de to involverede, der har knust ruden, og vidnet S har ikke i retten kunnet genkende tiltalte som gerningsmanden.

Tiltalte har anført blandt andet, at det er nærmest umuligt at knuse en bilrude med hånden, og at han ikke efterfølgende havde mærker på hænderne.

Retten finder det efter vidnet S's øjensynligt sikre udpegning over for politiet af tiltalte som gerningsmanden og efter vidnets forklaring i retten om det passerede bevist, at tiltalte har gjort sig skyldig som anført i anklageskriftet.

Uanset at chaufføren er anført som anmelder, som ifølge rapporten »ønskede på vognmand M's vegne sigtede straffet samt erstatning for den knuste rude«, finder retten at der er fornødent grundlag for påtalen, jfr. straffelovens § 305, stk. 1.

Tiltalte straffes efter straffelovens § 291, stk. 1, med dagbøder som nedenfor bestemt.

Det fremsatte erstatningskrav, som tiltalte har anerkendt størrelsesmæssigt, tages efter retsformandens bestemmelse til følge som anført nedenfor.

Vestre Landsrets dom:
Retten i Århus, 12. afdeling, har den 11. maj 2000 afsagt dom i 1. instans (- - -).

Tiltalte, T, har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Anklagemyndigheden har påstået dommens afgørelse om erstatning stadfæstet.

Tiltalte har påstået frifindelse for kravet om erstatning.

Tiltalte har anerkendt kravet størrelsesmæssigt.

Tiltalte er ved dom af 23. februar 2000 idømt hæfte i 10 dage og frakendt førerretten i 3 år for spirituskørsel og kørsel uden førerret.

Tiltalte og vidnet S har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Der er endvidere afgivet forklaring af vidnet P.

Tiltalte har supplerende forklaret, at han stod sammen med J ved banegården. Han havde fat i håndtaget på taxaen, da chaufføren bakkede og tog en anden kunde op. Han slog i vrede på taxaens tag, som han løb hen til, da den var begyndt at bakke. Han ved ikke, om J også slog på taxaen. Selv slog han kun én gang - på taget af taxaen. Der var en del mennesker og også andre taxaer i området. Hans hænder blev inspiceret af politiet på anholdelsestidspunktet. Det blev han vred over. Han havde ingen skader på hænderne.

S har supplerende forklaret, at han var bestilt til en bestemt tur af en pige. Da han fik en passager ind i taxaen, kom en mand gående hen imod ham. Den pågældende slog på ruden og blev ved med at gå rundt efter taxaen, så han måtte køre i rundkreds for at holde afstand til den pågældende. Han så ikke, hvad den mand, den pågældende var sammen med, foretog sig. På - - - udpegede han de to mænd for politiet. Den ene af de to blev trukket væk af betjentene, og han blev belagt med håndjern. Han blev bedt om at udpege den af de to mænd, der havde slået på ruden. Han kunne med sikkerhed udpege den pågældende, der var den af de to mænd, der satte sig til modværge over for politiet. Han mener i dag at kunne genkende tiltalte som den person, han udpegede på grillbaren. Han vil ikke afvise, at den anden person også kan have sparket på taxaen. Han mener dog, at den person, der slog på ruden, også var den person, der sparkede. Der var kun én person, der slog på ruden.

P har forklaret, at han havde drukket og var meget fuld. Han stod ved banegården og steg ind i en taxa og satte sig på forsædet. Der var råben og skrigen, men andet registrerede han ikke. De kørte til - - -, hvor politiet kom til stede og spurgte ham, hvad han havde set. Han havde ikke set noget. Han har ikke bemærket, at taxaen skulle have kørt rundt på Banegårdspladsen. Han har heller ikke bemærket, at taxaens rude blev knust.

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han siden februar 2000 har været på kontanthjælp. Fra august 1999 havde han fået SU.

Til støtte for påstanden om frifindelse har tiltalte i første række anført, at der ikke foreligger en påtalebegæring fra den forurettede, og i anden række, at tiltalens rigtighed ikke er bevist.

Landsrettens begrundelse og resultat:

Hærværket mod frontruden på taxaen blev begået, mens S som chauffør havde bilen i sin varetægt. Chaufføren har til politirapport på vognmandens vegne påstået sigtede straffet og erstatning for forruden.

Under disse omstændigheder kan der ikke som betingelse for, at der foreligger en påtalebegæring efter straffelovens § 305, stk. 1, stilles krav om, at ejeren af taxaen personligt tiltræder påtalebegæringen, eller at politiet sikrer sig, at chaufføren har haft den fornødne fuldmagt til som sket at ønske sigtede straffet.

Herefter og af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at tiltalte er fundet skyldig som sket.

Det tiltrædes endvidere, at straffen, der tillige fastsættes efter straffelovens § 89, er fastsat som sket.

Dommens afgørelse om erstatning tiltrædes.

Landsretten stadfæster derfor dommen.