|
Lov nr. 380 af 6. juni 2002
|
||
|
|||
Lovforslagets almindelige bemærkninger |
|||
".. 3. Biltyveri 3.1. Gældende ret Efter straffelovens § 293, stk. 1, 1. pkt., straffes den, som uberettiget bruger en ting, der tilhører en anden, med bøde eller fængsel indtil 1 år. Under skærpende omstændigheder, navnlig når tingen ikke bringes tilbage efter brugen, kan straffen stige til fængsel i 2 år, jf. § 293, stk. 1, 2. pkt. For tyveri straffes efter straffelovens § 276, 1. pkt., den, som uden besidderens samtykke borttager en fremmed rørlig ting for at sikre sig eller andre uberettiget vinding ved dens tilegnelse. Kravet om forsæt til tilegnelse i straffelovens § 276 afgrænser tyveri fra brugstyveri. Ved afgrænsningen mellem straffelovens § 276 og § 293 er det afgørende således, om gerningsmanden har forsæt til (varigt) at tilegne sig tingen, eller om gerningsmanden alene har til hensigt at bruge tingen i en begrænset periode. Ved lov nr. 163 af 31. maj 1961 blev bestemmelsen i straffelovens § 293 ændret. Der henvises herom til Folketingstidende 1960-61, tillæg A, sp. 545-588, tillæg B, sp. 917-922 og forhandlinger sp. 1060-1073, 1261-1305, 3903-3949 og 4018-4026. Ved lovændringen blev fængsel optaget i normalstrafferammen for brugstyveri. I bemærkningerne er det anført, at det i betragtning af den betydning, brugstyveri af motordrevne køretøjer har sammenlignet med andre brugstyverier ikke var naturligt, at anvendelse af fængselsstraf alene var hjemlet i en særlig regel om strafforhøjelse, jf. Folketingstidende 1960-61 (2. samling), tillæg A, sp. 587. Endvidere blev strafskærpelsesreglen i straffelovens § 293, stk. 1, 2. pkt., ved lovændringen udformet således, at det forhold, at tingen ikke bringes tilbage efter brugen, udtrykkeligt blev gjort til en strafforhøjelsesgrund. I bemærkningerne er der henvist til, at det navnlig er dette forhold, der kan gøre brugstyveri ligeartet med tyveri, jf. Folketingstidende 1960-61 (2. samling), tillæg A, sp. 587. Ved lov nr. 468 af 10. juni 1997 blev der indføjet et nyt stk. 4 i færdselslovens § 117. Der henvises herom til Folketingstidende 1996-97, tillæg A, s. 3702-3734, tillæg B, s. 1006-1009, og Folketingets forhandlinger s. 4784-4797, 7849-7850 og 8258-8266. Efter denne bestemmelse straffes spiritus- og promillekørsel med brugsstjålet motordrevet køretøj med bøde eller fængsel indtil 1 år. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at denne særlige (udvidede) strafferamme for spiritus- og promillekørsel i brugsstjålet køretøj havde til formål at tilskynde domstolene til en skærpelse af strafniveauet for derigennem at modvirke den generelle risiko, der kan være forbundet med denne form for kriminalitet. Der lægges således op til, at der i disse tilfælde skal ske en skærpelse for spiritus- og promillekørsel til næste strafposition. I tilfælde, hvor normalstraffen er bøde, skulle straffen således stige til en skærpet bøde eller frihedsstraf. Var normalstraffen frihedsstraf, skulle denne være længere, jf. Folketingstidende 1996-97, tillæg A, s. 3719. I bemærkningerne samme sted er lagt op til, at det foruden fastsættelse af straf efter færdselsloven for spiritus- eller promillekørsel skal indgå i strafudmålingen, at der tillige skal fastsættes en straf efter straffelovens § 293, stk. 1, for brugstyveri. Ved pådømmelse af spiritus- eller promillekørsel skal der således udmåles en fællesstraf efter straffelovens § 88. Straffens størrelse vil ifølge bemærkningerne bero på en konkret bedømmelse i hvert enkelt tilfælde af bl.a. den tiltaltes forstraffe og personlige forhold. I tilfælde, hvor straffen for brugstyveriet isoleret betragtet ville være en bøde, idømmes efter praksis ikke en tillægsbøde ud over den skærpede straf for spiritus- eller promillekørslen. 3.2. Retspraksis Langt hovedparten af alle biltyverier er brugstyverier. Et enkelt tilfælde af førstegangsbrugstyveri af en bil straffes ifølge Rigsadvokatens bødekatalog normalt med en bøde på 3.000 kr., hvis gerningsmanden er over 18 år. Gentagelsestilfælde har ofte medført frihedsstraf. For personer under 18 år er der i praksis tale om bøder på 1.500 kr. i førstegangstilfælde og i andengangstilfælde på 2.000 kr. De nævnte takster for brugstyveri gælder som nævnt kun, hvor der er tale om sager om et enkelt tilfælde af førstegangsbrugstyveri. 3.3. Justitsministeriets overvejelser Som det fremgår, straffes brugstyveri af motorkøretøjer i dag efter den almindelige bestemmelse om brugstyveri i straffelovens § 293. Brugstyveri af motorkøretøjer, navnlig brugstyveri af biler, adskiller sig imidlertid på flere punkter fra andre brugstyverier. Det er erfaringen, at kørsel i en brugsstjålet bil i almindelighed indebærer en forøget risiko for uheld i trafikken, herunder uheld med personskade til følge, idet der i disse tilfælde ofte er tale om en mere uforsigtig kørsel, hvor formålet med kørslen ikke nødvendigvis er transport. Brugstyveri af biler sker endvidere ofte i forbindelse med anden form for kriminalitet, f.eks. indbrudstyveri eller lignende. Henset til den brugsværdi og den økonomiske værdi en bil har, er brugstyveri af en bil endvidere i almindelighed til stor gene og ulempe for ejeren. Hertil kommer, at brugsstjålne biler i almindelighed ikke bringes tilbage til ejeren af gerningsmanden. I den forstand har biltyveri reelt stor lighed med egentligt tyveri omfattet af straffelovens § 276. På den anførte baggrund foreslås det at indføje en ny, særlig bestemmelse om brugstyveri af motorkøretøjer i straffelovens § 293 a. Herved markeres den alvor, hvormed samfundet ser på denne form for kriminalitet. Den foreslåede nye bestemmelse i § 293 a omfatter brugstyveri af motorkøretøjer. Bestemmelsens anvendelsesområde fastlægges i overensstemmelse med færdselslovens § 2, nr. 13, hvorefter et motorkøretøj er enten en bil eller en motorcykel (jf. færdselslovens § 2, nr. 2 og 11). Som anført må brugstyveri af motorkøretøjer efter Justitsministeriets opfattelse ofte reelt betragtes som ligeartet med egentligt tyveri af et sådant køretøj. Det foreslås derfor, at normalstrafferammen for brugstyveri af motorkøretøjer skal være bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder. Det svarer til normalstrafferammen for tyveri efter bestemmelsen i straffelovens § 285, stk. 1, jf. § 276. Strafskærpelsesreglen i § 293 a, 2. pkt., indeholder et strafmaksimum på fængsel i 4 år, hvilket svarer til straffelovens § 286, stk. 1, om tyveri af særlig grov beskaffenhed. Efter den foreslåede strafskærpelsesregel i straffelovens § 293 a, 2. pkt., er det navnlig i gentagelsestilfælde, at straffen kan stige til fængsel i 4 år. Efter straffelovens § 81, stk. 1, er det en betingelse for anvendelse af bestemmelser om forhøjet straf eller andre retsfølger i gentagelsestilfælde, at gerningsmanden, inden vedkommende på ny forbrød sig, i den danske stat er fundet skyldig i en efter det fyldte 18. år begået strafbar handling, som loven tillægger gentagelsesvirkning på den nu begåede, eller i forsøg på eller medvirken til en sådan. Justitsministeriet har overvejet, om der er anledning til at fravige bestemmelsen i straffelovens § 81, stk. 1. Efter Justitsministeriets opfattelse ses der imidlertid ikke at være anledning til at fastsætte mulighed for i forbindelse med biltyveri at kunne idømme en person under 18 år over 1 år og 6 måneders fængsel, som er normalstrafferammen efter den foreslåede § 293 a, for brugstyveri af biler mv. Hertil kommer, at der ved mere omfattende brugstyverier begået af en person under 18 år efter omstændighederne vil være mulighed for at idømme en ungdomssanktion efter straffelovens § 74 a. På den anførte baggrund har Justitsministeriet ikke i forbindelse med den foreslåede nye § 293 a fundet anledning til at fravige bestemmelsen i straffelovens § 81, stk. 1. Med den foreslåede nye bestemmelse i § 293 a i straffeloven forudsættes det, at der i retspraksis sker en generel forhøjelse af strafudmålingsniveauet, således at der i normale førstegangstilfælde, hvor der efter gældende domspraksis i de fleste tilfælde idømmes en bøde for et biltyveri, i stedet som udgangspunkt fastsættes en kortere, ubetinget straf på 14 dages fængsel. Dommen kan, navnlig for personer under 18 år, gøres betinget med vilkår om samfundstjeneste. Hvis der er tale om brugstyveri af adskillige biler, bør der normalt fastsættes en højere straf end det angivne udgangspunkt. For personer over 18 år forudsættes det således, at der i disse tilfælde normalt fastsættes en straf på 20 dages ubetinget fængsel. Ved pådømmelse af spiritus- eller promillekørsel i en brugsstjålet bil skal der efter straffelovens § 88 udmåles en fællesstraf for overtrædelse af straffelovens § 293 a og færdselslovens § 117, stk. 4. Den foreslåede strafferamme i straffelovens § 293 a indebærer, at der under nærmere angivne betingelser er mulighed for efter retsplejelovens § 762, stk. 1, at varetægtsfængsle personer, om hvem der er begrundet mistanke om overtrædelse af § 293 a. Det gælder bl.a., hvor der er bestemte grunde til at antage, at vedkommende på fri fod vil fortsætte med at begå tilsvarende overtrædelser. I tilknytning til forslaget om at indføje en ny § 293 a i straffeloven om brugstyveri af motorkøretøjer foreslås en ren lovteknisk ændring af straffelovens § 293, stk. 1, 1. pkt., således at det udtrykkeligt fastsættes, at den almindelige brugstyveribestemmelse efter lovens ikrafttræden ikke omfatter brugstyveri af motorkøretøjer. " |
|||
|
|||