|
|
|
||
|
TfK 2006.98 VLD |
|||
|
Anklagemyndigheden mod T (adv. Hans Chr. Sibbesen,
Sønderborg). (Marie S. Mikkelsen, Torben Geneser og Gorm Søgaard Lund (kst.) med domsmænd). Kriminalretten i Sønderborgs dom af 31. august 2005: Under denne efter retsplejelovens § 922 behandlede sag tiltales T til straf for overtrædelse af: 1. færdselslovens § 117, stk. 6, samt færdselsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1350 af 18. december 2000 § 131, stk. 1, jf. § 89, stk. 1, ved den 6. marts 2005 kl. 21.10 at have ført uindregistreret personbil med fast prøveskilt - - - ad Krusåvej Rinkenæs, 6300 Gråsten, selv om han ved kriminalretten i Sønderborg den 10. oktober 2003 blev frakendt førerretten i 5 år indtil den 9. oktober 2008, samt uberettiget anvendt de faste prøveskilte til privat kørsel. 2. straffelovens § 276 - tyveri - ved den 12. april 2005 kl. 20.00 til 13. april 2005 ca. kl. 00.32 at have stjålet et sæt faste prøveskilte - - - hos - - -. 3. straffelovens § 293a - brugstyveri af motordrevet køretøj - ved den 12. april 2005 til 13. april 2005 ca. kl. 00.32 i Gråsten kommune uberettiget at have brugt en uindregistreret personbil med stelnummer - - - fra - - -, til kørsel fra Gråsten mod Felsted. 4. færdselslovens § 117, stk. 6 - kørsel i frakendelsestiden - ved den 13. april 2005 ca. kl. 00.31 i Gråsten kommune at have ført personbil med faste prøveskilte - - - ad Felstedvej, selv om han var frikendt førerretten i 5 år fra den 10. oktober 2003. Tiltalte er af betydning for sagen tidligere straffet ved dom afsagt af Retten i Sønderborg den 10. oktober 2003 efter færdselslovens § 117,stk. 3, jf. § 53, stk. 3, § 117, stk. 6, § 118, stk. 1 og stk. 2, jf. § 67, stk. 2, og § 105, stk. 1, jf. § 106, stk. 2, og Trafikministeriets bekendtgørelse nr. 1350 af 18. december 2000 § 131, stk., nr. 2, jf. færdselslovens § 118, stk. 4, med fængsel i 24 dage, og ved dom afsagt af Retten i Sønderborg den 16. december 2003 efter straffelovens § 285, stk. 1, jf. § 276, § 293, stk. 1, og færdselslovens § 117, stk. 3, jf. § 53, stk. 2, og § 118, jf. § 81, stk. 1, § 106, stk. 2, jf. § 105 og § 67, stk. 1, jf. bekendtgørelse om køretøjers indretning og udstyr, med fængsel i 60 dage. Tiltalte har erkendt sig skyldig og har afgivet forklaring i overensstemmelse med beskrivelsen i anklageskriftet. Kriminalforsorgen har den 10. maj 2005 afgivet en erklæring i medfør af retsplejelovens § 808. Rettens bemærkninger: Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig. Straffen fastsættes til fængsel i 30 dage, jf. straffelovens § 285, stk. 1, jf. § 276, og § 293a, og færdselslovens § 117, stk. 6, samt Færdselsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1350 af 18. december 2000 § 131, stk. 1, jf. § 89, stk. 1. Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 62 og § 63, jf. § 56, stk. 2. Tiltalte har erklæret sig villig til at udføre samfundstjeneste og må efter Kriminalforsorgens erklæring anses for egnet hertil. Tiltalte skal udføre samfundstjeneste i 30 timer, jf. straffelovens § 62. Samfundstjenesten skal udføres inden for en periode på 1 år (længstetid), jf. straffelovens § 63, stk. 1. Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 1.500 kr., jf. straffelovens § 64. Thi kendes for ret: Tiltalte T skal straffes med fængsel i 30 dage. Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser: 1) Tiltalte skal inden for en længstetid på 1 år udføre ulønnet samfundstjeneste i 30 timer 2) Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 2 år fra i dag. Prøvetiden ophører dog ved længstetidens udløb. 3) Tiltalte skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden. Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 1.500 kr. - - - Vestre Landsrets dom: Kriminalretten i Sønderborg har den 31. august 2005 afsagt dom i 1. instans (- - -). Anklagemyndigheden har påstået skærpelse. Tiltalte, T, har påstået stadfæstelse. Anklagemyndigheden har endvidere påstået frifindelse i forhold 2, hvilket tiltalte har tilsluttet sig. Tiltalte har forklaret, at den bil, han kørte i den 6. marts 2005, samt de anvendte prøveskilte tilhørte A. Tiltalte fik på grund af kørslen en »skideballe« af A, men A ville godt stadig have tiltalte ansat i aktivering. Da tiltalte havde kørt den 12. april 2005, fik han en »kraftigere skideballe« af A, men vedblev at være ansat hos denne i aktivering. Tiltalte kørte i bilen for at se, om den kørte ordentligt. Han havde ikke snakket med A om det. Bilen tilhørte A. En uges tid efter kørslen købte tiltalte bilen af A. Tiltalte fortsatte i aktivering hos A, indtil kommunen stoppede det for et par måneder siden. Landsrettens begrundelse og resultat: Tiltalte kan ikke anses for at have borttaget prøveskiltene nævnt i forhold 2 for at skaffe sig uberettiget vinding ved tilegnelse af dem, og i overensstemmelse med anklagemyndighedens påstand frifindes tiltalte derfor i forhold 2. Straffen for de øvrige forhold findes passende at kunne udmåles til fængsel i 30 dage. Brugstyveriet i forhold 3 er af atypisk karakter, idet der var tale om arbejdsgiverens bil, som tiltalte ville prøve og kort efter købte. De to kørsler i frakendelsestiden er foretaget i prøvetiden til den betingede dom af 16. december 2003, hvori der i medfør af straffelovens § 61, stk. 1, blev fastsat en fællesstraf omfattende dommen af 10. oktober 2003. Ved sidstnævnte dom blev tiltalte straffet for et tilfælde af kørsel i frakendelsestiden, jf. færdselslovens § 117, stk. 6, som isoleret bedømt ville have medført bødestraf. Kørsel i frakendelsestiden er nu omfattet af færdselslovens § 117 a. I forarbejderne til denne bestemmelse forudsættes det, at domme for henholdsvis kørsel i frakendelsestiden og domme for spirituskørsel ikke skal have gentagelsesvirkning indbyrdes. Der er således efter forarbejderne intet til hinder for, at en person, der tidligere har modtaget en betinget dom for spirituskørsel, idømmes en betinget dom for kørsel i frakendelsestiden. Under hensyn til karakteren af brugstyveriet samt de nævnte forarbejder findes det undtagelsesvist forsvarligt at gøre straffen betinget på vilkår som anført i byrettens dom, dog således at prøvetiden og længstetiden regnes fra denne landsretsdom. Dommen angår alene de nye forhold, jf. straffelovens § 61, stk. 2, nr. 2, sidste led, således at det har sit forblivende med den betingede dom af 16. december 2003. Med de anførte ændringer stadfæster landsretten dommen. |
|||
|
|
|||