
	TfK 2008.543 HD
		H.D. 5. maj 2008 i sag 521/2007 (2. afd.) Rigsadvokaten mod T (adv. Helle Lokdam, Kbh., e.o.). Københavns Byrets dom 12. december 2006. Sagens baggrund og parternes påstande. Denne sag er behandlet med domsmænd. Anklageskrift er modtaget den 10. marts 2006. T er tiltalt for overtrædelse af 1. brugstyveri af motorkøretøj efter straffelovens § 293 a ved i tidsrummet fra den 5. august 2004 til den 24. august 2004 uberrettiget at have brugt udlejningsbil - - - til kørsel ad offentlige veje til - - -. 2. brugstyveri af motorkøretøj efter straffelovens § 293 a ved i tidsrummet fra den 31. august 2004 til den 27. september 2004 uberettiget at have brugt udlejningsbil - - - til kørsel ad offentlige veje til - - -. 3. brugstyveri efter straffelovens § 293, stk. 1, ved i tidsrummet fra den 21. oktober 2004 til den 20. december 2004 uberettiget at have brugt udlejningstrailer - - - tilhørende firmaet X. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. Tiltaltes forsvarer har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært om rettens mildeste dom. Forklaringer. Der er afgivet forklaring af tiltalte og vidnerne A og B. Tiltalte har til retsbogen afgivet følgende forklaring: Ad forhold 1: »Sigtede forklarede, at han lejede bilen i den i retsmødebegæringen nævnte periode fra den 5. august 2004 til den 24. august 2004. Han havde lejet bilen i 30 dage, men afleverede den inden lejeperiodens udløb, da han blev kontaktet af politiet. Han havde ikke betalt for lejen af bilen.« Ad forhold 2: »Sigtede forklarede, at han mener, at han lejede bilen i 24 timer, men husker det ikke præcist. Han afleverede bilen tilbage til Y én dag for sent. Da han ankom til Y's kontor i lufthavnen var kontoret lukket, men han parkerede bilen på parkeringspladsen i lufthavnen. Dette mener sigtede fremgår af lufthavnens overvågningskamera.« Ad forhold 3: »Sigtede forklarede, at han lejede påhængskøretøjet den 12. oktober 2004, og han indbetalte i den forbindelse et depositum på 900 kr., som dækkede leje af køretøjet indtil den 21. oktober 2004. Han anvendte påhængskøretøjet indtil den 19. december 2004 og har ikke betalt leje for denne periode.« Vidnet A har til retsbogen afgivet følgende forklaring: »Vidnet forklarede vedrørende forhold 3, at han er ansat i X. Tiltalte lejede den pågældende dag en trailer fra den 12. oktober til den 21. oktober 2004. Efter den 21. oktober blev den ikke afleveret. Vidnet ringede til tiltalte og fik at vide, at de ville få den dagen efter. På et tidspunkt nævnte tiltalte, at han ville købe omkring 10 trailere af vidnet. Vidnet hørte ikke fra tiltalte og ringede og rykkede ham flere gange og fik flere gange at vide, at tiltalte nok skulle komme med traileren. Vidnet skrev til tiltalte ca. den 23. november 2004. Hvis folk vil forlænge deres lejeperiode er det som regel ikke noget problem. Når de afleverer traileren, betaler de for den ekstra tid, de har brugt den. Det var ikke tiltalte, der kontaktede vidnet, men omvendt. Tiltalte betalte for perioden 12. oktober til den 21. oktober, inden han tog traileren med fra butikken. Vidnet havde ikke modtaget andre penge end dem, der blev betalt i depositum for den nævnte periode. Tiltalte lejede også en lift på et tidspunkt og har heller ikke betalt for denne.« Vidnet B har til retsbogen afgivet følgende forklaring: »Vidnet forklarede vedrørende forhold 2, at han arbejdede som deltidsansat i Y i lufthavnen. Den 31. august 2004 udlejede de en bil til tiltalte. De fik den aldrig tilbage samme dag. De indgav en anmeldelse til politiet, da de ikke havde fået at vide fra tiltalte, at han ville beholde den længere. I slutningen af september fandt de bilen igen. Vidnet ved ikke, hvor de fandt bilen. Normalt skal bilen afleveres samme sted, som den er lejet. Det står ikke i lejekontrakten, men sådan er kotumen, og det bliver fortalt til kunden, når bilen lejes. Hvis man afleverer efter lukketid, lægger man nøglen i en postkasse og stiller bilen udenfor på parkeringspladsen. Vidnet har ikke hørt noget om, at tiltalte har afleveret bilen med nøglen liggende ovenpå fordækket. Det var vidnet, der udlejede bilen til tiltalte og indgik aftale om aflevering af nøglen i postkassen. Foreholdt tiltaltes forklaring til politirapport har vidnet ikke lavet nogen aftale om, at bilen kunne afleveres med nøglen liggende på dækket.« Personlige oplysninger. Ingen. Rettens begrundelse og afgørelse: forhold 1 Da der ikke er ført et tilstrækkeligt bevis i forhold 1, frifindes tiltalte for den rejste tiltale. forhold 2 Ved den af vidnet B afgivne forklaring lægger retten til grund, at tiltalte har lejet bilen for en dag og er blevet oplyst om, at nøglen skulle afleveres i postkassen, såfremt han afleverede efter lukketid. Da det ikke er dokumenteret, at tiltalte har gjort det, findes tiltalte herefter skyldig i den rejste tiltale. forhold 3 Ved den af A afgivne forklaring anser retten det for bevist, at tiltalte ikke har afleveret bilen og hele tiden udskudt dette. Som følge af det anførte anses tiltalte for skyldig i overensstemmelse med den rejste tiltale. Straffen fastsættes til fængsel i 14 dage, jf. straffelovens § 293 og § 293, stk. 1. - - - Tiltalte skal betale sagens omkostninger, herunder 6.300 kr. + moms i salær til den beskikkede forsvarer, advokat Helle Lokdam. Østre Landsrets dom 23. marts 2007 (17. afd.) (Erik Kjærgaard, Arne Brandt, Thomas Faarup (kst.) med domsmænd). Københavns Byrets dom af 12. december 2006 er anket af T med påstand om frifindelse i forhold 2 og 3, subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse. Der er til brug for ankesagen foretaget supplement til personundersøgelse i henhold til retsplejelovens § 808. Der er i landsretten afgivet supplerende forklaringer af tiltalte og vidnerne B og A, der alle har forklaret i det væsentlige som i byretten. Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at han i forhold 2 blev kontaktet af politiet, dagen efter at han havde afleveret bilen. Politiet ringede også den efterfølgende dag til ham for at sikre sig, at han havde afleveret den. I forhold 3 mener han, at han telefonisk med udlejer har aftalt en forlængelse af lejeperioden. Han har ikke betalt lejen, fordi forholdet var anmeldt til politiet. Han har ikke i perioderne haft økonomiske problemer. B har i forhold 2 supplerende forklaret blandt andet, at hvis bilen var blevet efterladt i lufthavnen på udlejningsfirmaets p-areal, ville man have opdaget det dagen efter. Arealet består af 10-12 p-pladser. Selvom tiltalte skulle have afleveret bilen på et andet biludlejningsfirmas p-areal, ville vidnet hurtigt have fået dette oplyst fra det pågældende biludlejningsfirma. A har i forhold 3 supplerende forklaret blandt andet, at tiltalte flere gange under telefonsamtalerne lovede at komme til stede for at betale for den yderligere leje. Forholdet blev anmeldt til politiet den 29. november 2004. Også efter bevisførelsen for landsretten findes tiltalte af de grunde, der er anført i dommen, skyldig i anklageskriftets forhold 2 og 3, således at det i forhold 3 lægges til grund, at tiltalte ikke afleverede den i forholdet beskrevne udlejningstrailer. Straffen, der er fastsat i medfør af straffelovens § 293 a og § 293, stk. 1, findes passende udmålt. Landsretten finder ikke, at der foreligger sådanne særlige forhold, der kan begrunde, at straffen undtagelsesvis gøres betinget, hverken med eller uden vilkår om samfundstjeneste. Landsretten stadfæster derfor dommen, i det omfang den er påanket. - - - Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten. Højesterets dom. I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 12. december 2006 og af Østre Landsrets 17. afdeling den 23. marts 2007. I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Per Sørensen, Asbjørn Jensen, Børge Dahl, Poul Søgaard og Jens Peter Christensen. Påstande Dommen er anket af tiltalte, T, med påstand om, at straffen på 14 dages fængsel gøres betinget alene på vilkår om en prøvetid, eventuelt med en tillægsbøde, subsidiært tillige med vilkår om samfundstjeneste eventuelt suppleret med vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse. Anbringender T har navnlig anført, at sagen er atypisk sammenlignet med normalt brugstyveri. Anklagemyndigheden har navnlig anført, at det fremgår af forarbejderne til straffelovens § 293 a om brugstyveri af motorkøretøjer, at der i normale førstegangstilfælde som udgangspunkt skal fastsættes en ubetinget straf på 14 dages fængsel. Sagen har ikke en sådan karakter, at der er grundlag for at fravige dette udgangspunkt. Retsgrundlaget I bemærkningerne til det forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven, der blev vedtaget som lov nr. 380 af 6. juni 2002, hedder det bl.a. (Folketingstidende 2001-2002, tillæg A, side 2939 f.): »3.2. Retspraksis Langt hovedparten af alle biltyverier er brugstyverier, Et enkelt tilfælde af førstegangsbrugstyveri af en bil straffes ifølge Rigsadvokatens bødekatalog normalt med en bøde på 3.000 kr., hvis gerningsmanden er over 18 år. . . . 3.3. Justitsministeriets overvejelser Som det fremgår, straffes brugstyveri af motorkøretøjer i dag efter den almindelige bestemmelse om brugstyveri i straffelovens § 293. Brugstyveri af motorkøretøjer, navnlig brugstyveri af biler, adskiller sig imidlertid på flere punkter fra andre brugstyverier. Det er erfaringen, at kørsel i en brugsstjålet bil i almindelighed indebærer en forøget risiko for uheld i trafikken, herunder uheld med personskade til følge, idet der i disse tilfælde ofte er tale om en mere uforsigtig kørsel, hvor formålet med kørslen ikke nødvendigvis er transport. Brugstyveri af biler sker endvidere ofte i forbindelse med anden form for kriminalitet, f.eks. indbrudstyveri eller lignende. Henset til den brugsværdi og økonomiske værdi en bil har, er brugstyveri af en bil endvidere i almindelighed til stor gene og ulempe for ejeren. Hertil kommer, at brugsstjålne biler i almindelighed ikke bringes tilbage til ejeren af gerningsmanden. I den forstand har biltyveri reelt stor lighed med egentligt tyveri omfattet af straffelovens § 276. På den anførte baggrund foreslås det at indføje en ny, særlig bestemmelse om brugstyveri af motorkøretøjer i straffelovens § 293 a. Herved markeres den alvor, hvormed samfundet ser på denne form for kriminalitet. . . . Med den foreslåede nye bestemmelse i § 293 a i straffeloven forudsættes det, at der i retspraksis sker en generel forhøjelse af strafudmålingsniveauet, således at der i normale førstegangstilfælde, hvor der efter gældende domspraksis i de fleste tilfælde idømmes en bøde for et biltyveri, i stedet som udgangspunkt fastsættes en kortere, ubetinget straf på 14 dages fængsel. Dommen kan, navnlig for personer under 18 år, gøres betinget med vilkår om samfundstjeneste.« Højesterets begrundelse og resultat Efter forarbejderne til straffelovens § 293 a skal der i normale førstegangstilfælde som udgangspunkt fastsættes en kortere, ubetinget straf på 14 dages fængsel for brugstyveri af en bil. Højesteret finder imidlertid, at brugstyveri af en lejet bil i almindelighed må anses for at være af en anden karakter end de tilfælde, som strafskærpelsen umiddelbart tager sigte på. På denne baggrund finder Højesteret, at udgangspunktet om en ubetinget frihedsstraf kan fraviges i denne sag, således at straffen på fængsel i 14 dage gøres betinget som anført nedenfor. T skal endvidere betale en tillægsbøde på 3.000 kr. med forvandlingsstraf af fængsel i 6 dage. Thi kendes for ret: Landsrettens dom ændres således, at fuldbyrdelsen af straffen på fængsel i 14 dage udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 1 år fra Højesterets dom på betingelse af, at T ikke i prøvetiden begår strafbart forhold. T skal betale en tillægsbøde på 3.000 kr. med en forvandlingsstraf af fængsel i 6 dage. Statskassen skal betale sagens omkostninger for Højesteret.