U.1982.868B

Herning rets 2. afdelings dom 27. januar 1982 i B.S. 187/1980

Invalidepensionist L mod landpostbud E.

Under denne sag, der er anlagt ved stævning af 11. september 1980, har sagsøgeren, invalidepensionist L, - - - Ikast, der har fri proces, påstået sagsøgte landpostbud E, straffet for overtrædelse af straffelovens § 294 ved søndag den 7. september 1980 uden varsel og uden tilladelse at have bortfjernet yderdøren samt fire andre døre i ejendommen, - - -, Ikast, samt ved den 9. september 1980 at have bortfjernet også uden tilladelse ejendommens øvrige døre. Denne bortfjernelse skete med henblik på at formå sagsøgeren, der var lejer af den pågældende ejendom, til at fraflytte denne. Denne fraflytning kunne have været forsøgt gennemført dels ved fogedrettens bistand, dels ved stævning til boligretten, hvilket ikke var forsøgt. Hertil kommer, at der er fremsat indsigelser overfor sagsøgtes advokat, ligesom sagsøgte af politiet imellem den 7. september og 9. september 1980 er blevet opfordret til ikke at bortfjerne flere døre.

Sagsøgte har påstået frifindelse.

Det fremgår af sagen, at sagsøgte til sagsøgeren ved en lejekontrakt af 12. august 1978 med virkning fra den 1. september 1978 udlejede ejendommen - - -, Ikast, for en årlig leje af kr. 14.400 kr. Det hedder i øvrigt blandt andet: »lejemålet - - - fortsætter, indtil 1.9.1980.«

I skrivelse af 14. juli 1980 fra sagsøgtes advokat til sagsøgeren hedder det:

»På vegne E skal jeg meddele, at dersom De ikke fraflytter den 1. september d.å., vil jeg uden yderligere varsel få fogedens assistance til at smide Dem ud.«

I skrivelse af 24. juli 1980 fra sagsøgerens advokat til sagsøgtes advokat hedder det blandt andet:

- har overgivet mig Deres skrivelse af den 14. ds. til besvarelse. I skrivelsen anfører De, at såfremt L ikke er fraflyttet adressen - - -, vil De lade ham »smide ud« ved fogdens hjælp. På vegne L skal jeg herved protestere imod den opsigelse, han har modtaget fra E, - - - Dette under hensyntagen til, at der tidligere har været indgået et tidsbegrænset lejemål vedrørende ejendommen, og at dette lejemål er forlænget. Dette er ensbetydende med, at sagen bør bedømmes efter Lejelovens almindelige regler. Idet disse ikke ses efterfulgt, fremkommer protesten - - -«.

I skrivelse af 18. august 1980 fra samme til samme hedder det blandt andet:

»Idet jeg henviser til min skrivelse af den 24. f.m., skal jeg meddele, at min klient med nogen forundring har erfaret, at Deres klient, E, allerede har udlejet lejemålet fra den 1/9 d.å. at regne. Som nævnt i min ovennævnte skrivelse agter min klient  ikke at flytte. Såfremt De overgiver sagen til fogedretten, skal jeg høfligst anmode Dem om at tilstille mig kopi af fogedrekvisition.«

Sagsøgeren har forklaret, at han pr. 1. september 1976 lejede den pågældende ejendom af sagsøgte. Den første lejekontrakt løb over 2 år, hvorefter den blev fornyet yderligere 2 år. Ifølge kontrakten udløb den sidste lejeperiode pr. 1. september 1980. Det var sagsøgerens opfattelse, at han var beskyttet af lejelovens regler, hvorfor han ikke ønskede at fraflytte det lejede. Den 7. september 1980 lå han og hans ægtefælle og sov til middag. Nu kom tre mand, nemlig sagsøgte, dennes broder og en tredie person, en ung mand, hen til ejendommen. De fjernede hoveddøren og var i færd med at fjerne døren i vindfanget, da sagsøgeren kom op af sin middagssøvn. Sagsøgte sagde, at dørene skulle repareres, og at sagsøgeren i øvrigt ikke boede i huset længere. Han betalte ikke husleje. Huslejen for september måned 1980 var imidlertid betalt. Det endte med, at de tre mænd drog af med hoveddøren og ialt 4 andre døre fra huset. Den 9. september 1980 klokken cirka 20,30 kom der påny nogle personer til ejendommen, herunder sagsøgte. Sagsøgeren og hans ægtefælle sad inde og så fjernsyn og opdagede ikke, at personerne gik til bagdøren, som de fjernede. De fjernede yderligere 3 andre døre i huset, således at samtlige døre i huset var fjernet. Sagsøgeren følte sig truet til ikke med magt at modsætte sig fjernelsen. Der var ikke noget i dørenes tilstand, som skulle kunne føre til, at de skulle repareres. Ikast kommune hjalp med til at få sat to nye yderdøre i.

Pr. 1. marts 1981 er han, til dels efter forhandling med sagsøgte, fraflyttet ejendommen.

Sagsøgte har forklaret, at han i alt væsentligt kan tiltræde sagsøgerens fremstilling af det faktisk passerede. Den 7. september sagde han, da de havde fjernet hoveddøren, til sagsøgeren, at den skulle repareres. Det måtte sagsøgte selv om. Han havde aftalt med den nye lejer, som han havde skrevet kontrakt med, at dørene, der var skadede af sagsøgerens hunde, skulle repareres. Omkring den 7. september 1980 var de til et forligsmøde på borgmesterkontoret i Ikast, og ved denne lejlighed fik han det indtryk, at man som et led i forliget om, at sagsøgeren kunne blive boende, ville frafalde denne sag. Der er aldrig blevet begæret udsættelse ved fogedens bistand af sagsøgeren, ligesom der ikke er indlevet stævning til boligretten i Herning. Sagsøgeren havde ikke fået noget varsel om, at dørene skulle fjernes med henblik på reparation. Det var en nærliggende tanke, at fjernelsen af dørene tillige skulle virke for, at sagsøgeren flyttede. Mellem den 7. og 9. september blev han kontaktet af politiet i sagens anledning. Politiet sagde telefonisk, at han skulle lade være med at fjerne dørene.

Retten skal udtale:

I skrivelsen af 24. juli 1980 og 18. august s.å. gjorde sagsøgerens advokat opmærksom på, at sagsøgeren anså det for sin gode ret at blive boende i ejendommen, idet der ikke var tale om en tidsbestemt lejeaftale. Sagsøgte rettede imidlertid ikke henvendelse til fogedretten med henblik på at få berammet en udsættelsesforretning, ligesom han ikke indleverede stævning til boligretten. Han foranledigede derimod tildels efter af politiet at være blevet frarådet at foretage dette skridt at samtlige ejendommens døre blev fjernet, hvorved ejendommen søgtes gjort ubeboelig.

Ved på denne hensynsløse måde at søge en udsættelse gennemført, findes sagsøgte som af sagsøgeren anført at have gjort sig skyldig i ulovlig selvtægt.

Den af sagsøgte forskyldte straf fastsættes til 10 statskassen tilfaldende dagbøder ` 100 kr. med forvandlingsstraf af hæfte i 10 dage.

Sagsøgte vil endvidere have at godtgøre statskassen sagens omkostninger med 1800 kr.