|
|
Ø.L.K. 5. maj 2011 i kære 8. afd. nr. B-726-11
(M. Lerche, Arne Brandt, Dorthe B. Kristoffersen (kst.)).
Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen mod A
(adv. Tyge Trier, Kbh.).
Helsingør Rets kendelse 1. marts 2011, 1-2943/2010.
Påstande og sagens baggrund
Denne sag drejer sig navnlig om, hvorvidt A [født 1976]
havde en berettiget forventning om, at Statsfængslet ved
Horserød havde truffet en endelig afgørelse om, at hun ville
blive prøveløsladt efter afsoning af 2/3 af en
fængselsstraf.
A blev ved Københavns Byrets dom af 23. oktober 2009
straffet med fængsel i 1 år og 9 måneder for røveri efter
straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, og brugstyveri af et
motorkøretøj efter straffelovens § 293 a. 2/3 af straffen
var afsonet den 24. august 2010.
Det fremgår af en indstilling af 30. juni 2010 fra
Statsfængslet ved Horserød, at »fængselsfunktionær, ut. og
den frie Kriminalforsorg« i samarbejde havde besluttet, at A
blev prøveløsladt den 24. august 2010.
Den 9. juli 2010 traf Statsfængslet ved Horserød ved en
fængselsfuldmægtig imidlertid afgørelse om afslag på
prøveløsladelse, da man fandt en prøveløsladelse
utilrådeligt. Justitsministeriet, Direktoratet for
Kriminalforsorgen, stadfæstede den 20. august 2010
statsfængslets afgørelse.
Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, har
nedlagt påstand om, at direktoratets afgørelse af 20. august
2010 stadfæstes, subsidiært at sagen hjemvises med henblik
på at fastsætte vilkår.
A har nedlagt påstand om, at hun prøveløslades straks,
subsidiært at direktoratets afgørelse af 20. august 2010
ophæves, og sagen hjemvises til fornyet behandling.
Sagen har været mundtligt behandlet. Advokat Tyge Trier har
været beskikket advokat for A.
Sagens oplysninger
Af indstilling af 30. juni 2010 om prøveløsladelse af A
efter straffelovens § 38, stk. 1, den 24. august 2010
fremgår bl.a. følgende:
». . .
Fængslets/arresthusets indstilling samt
utilrådelighedsvurdering, herunder begrundelse for
vilkårsfastsættelsen . . .:
Det er i samarbejde mellem fængselsfunktionær, ut. og den
frie Kriminalforsorg besluttet at løslade A iht. § 38, stk.
1 på vilkår af 2 års prøvetid, 1 års tilsyn samt et
ubetinget narkovilkår. A har ikke været i fængsel siden
2005, og har således holdt sig ude af fængsler i en årrække.
Hun har ingen verserende sager.
Det synes også at være således at personalet som kender A
ser en positiv udvikling, en modning, måske også en
udmatning.
Kif ved Vivian Nielsen har lovet at være hendes
tilsynsførende, hvilket også er en forudsætning for
løsladelsen.
Indsattes holdning til fængslets/arresthusets indstilling,
herunder forslag til vilkår:
enig.
. . .«
I indstillingen henvistes til over 20 domme afsagt i tiden
fra 1993 til 2005, hvorefter A er straffet for bl.a. vold,
tyveri, ulovlig omgang med hittegods og brugstyveri. Det
fremgår endvidere, at hun i 2005 blev straffet med fængsel i
4 måneder for røveri. Som særvilkår for prøveløsladelse blev
indstillet bl.a., at hun skulle undergive sig
afvænningsbehandling for misbrug af euforiserende stoffer.
Det fremgår herudover af indstillingen, at hun havde fået
tilbudt en lejlighed på adressen - - - i København NV, og at
hun havde accepteret tilbuddet.
Det fremgår af sagens oplysninger, at A henholdsvis ved
Østre Landsrets ankedom af 25. juni 2007 og ved Københavns
Byrets dom af 11. februar 2009 blev fundet skyldig i bl.a.
røveri og dømt til behandling på psykiatrisk afdeling med
tilsyn af kriminalforsorgen under udskrivning, således at
kriminalforsorgen kunne træffe bestemmelse om
genindlæggelse. Dommene blev ophævet i medfør af
straffelovens § 89a, stk. 2, efter at A ved Københavns
Byrets dom af 23. oktober 2009 var blevet idømt fængsel i 1
år og 9 måneder for bl.a. røveri.
Statsfængslet ved Horserød ved fængselsfuldmægtig Mie Sønder
Koch traf den 9. juli 2010 afgørelse om afslag på
prøveløsladelse i medfør af straffelovens § 38, stk. 5, jf.
§ 38, stk. 1, idet løsladelse blev skønnet utilrådeligt. Der
blev lagt vægt på, at A siden 1993 havde haft et tæt og
hurtig recidiv, og at der derfor lå en væsentlig risiko for
recidiv til ny kriminalitet.
A klagede over afgørelsen. I statsfængslets
fremsendelsesbrev af 15. juli 2010 til Justitsministeriet,
Direktoratet for Kriminalforsorgen, fremgår, at
statsfængslet ved afgørelsen navnlig havde lagt vægt på, at
A var massivt forstraffet for ligeartet kriminalitet,
herunder tre gange siden 2007 for røveri efter straffelovens
§ 288, stk. 1, nr. 1, at den pådømte kriminalitet var
misbrugsrelateret, og at A senest den 30. juni 2010 havde
aflagt en positiv urinprøve for opiater.
Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen,
stadfæstede den 20. august 2010 statsfængslets afgørelse om
afslag på prøveløsladelse. Direktoratet lagde vægt på, at
der var tale om personfarlig kriminalitet, og at A inden for
en kort periode flere gange var recidiveret til ligeartet
kriminalitet. Direktoratet lagde derudover bl.a. vægt på, at
A fortsat sås at have et misbrug af euforiserende stoffer,
sammenholdt med at den begåede kriminalitet sås at have en
nær sammenhæng med dette misbrug.
I en e-mail af 1. september 2010 til Direktoratet for
Kriminalforsorgen anmodede advokat Tyge Trier på vegne af A
om, at spørgsmålet om prøveløsladelse blev indbragt for
retten.
A stak den 1. oktober 2010 af fra Statsfængslet ved
Horserød. Hun blev genindsat den 16. november 2010. Den 27.
november 2010 stak hun igen af. Hun blev anholdt af
Københavns Politi den 9. december 2010, hvorefter hun blev
indsat til afsoning i Vestre Fængsel. Den 21. december 2010
blev hun overført til Ringe Statsfængsel.
Forklaringer
Der er under sagen afgivet forklaringer af A og den for
hende beskikkede advokat, advokat Tyge Trier.
A har forklaret, at hun ikke kan huske, hvornår hun startede
afsoningen i Statsfængslet ved Horserød. Hun havde været
indsat i cirka et halvt år, da statsfængslet begyndte at
undersøge mulighederne for en prøveløsladelse efter afsoning
af 2/3 af straffen.
Hendes sagsbehandler i fængslet, socialrådgiver Stine
Raunkiær, sagde til hende, at hun ville blive prøveløsladt
den 24. august 2010, men at man først lige skulle finde en
bolig til hende. Sagsbehandleren havde kontakt til Iwona
Larsen, der var sagsbehandler i voksenteamet i Københavns
Kommune. Stine Raunkiær fortalte en dag i juli 2010, at
Iwona Larsen havde fundet en lejlighed til hende på adressen
- - -, 2400 København NV. Indskud til lejligheden var blevet
betalt. Hun var interesseret i lejligheden, og accepterede
tilbuddet. Stine Raunkiær sagde, at der bare lige manglede
en underskrift, så var lejligheden hendes. Hun sagde ikke,
hvilken underskrift det drejede sig om.
Hun spurgte Stine Raunkiær, om hun var helt sikker på, at
hun ville blive prøveløsladt den 24. august 2010. Det var
hun. Hun forstod det derfor som et løfte om, at hun ville
blive prøveløsladt den 24. august 2010. Dette løfte blev
afgivet under et møde, som hun i juli 2010 havde med Stine
Raunkiær og kontaktpersonen. Hun blev så glad og ringede
straks til sin faste advokat, advokat Tyge Trier, for at
fortælle ham den glædelige nyhed. Hun ringede også til sin
mor og mand.
Stine Raunkiær gik herefter på ferie i en uge. På et
tidspunkt i denne uge kom der pludselig to damer ind til
hende og sagde, at der var begået en fejl, og at hun derfor
ikke ville blive prøveløsladt alligevel. De sagde til hende,
at statsfængslet ikke have taget højde for, at hun havde to
behandlingsdomme om indlæggelse på psykiatrisk afdeling. Hun
havde aldrig set de to damer før. Den ene af dem var omkring
40 år. De var slet ikke undskyldende. Hun blev utrolig ked
af det, fordi hun sådan havde glædet sig til at komme ud den
24. august 2010 og flytte ind i den nye lejlighed, sådan som
hun var blevet stillet i udsigt.
Da Stine Raunkiær kom tilbage på arbejdet, sagde hun, at der
tilsyneladende var begået en fejl. Lejligheden var nu tabt.
Hun og Stine Raunkiær holdt efterfølgende et møde med Iwona
Larsen fra voksenteamet i Københavns Kommune. Iwona Larsen
gav udtryk for, at hun var meget utilfreds med forgæves at
have brugt så meget energi på at finde en lejlighed, og at
der forgæves var betalt indskud. Hun, A, sagde, at hun gerne
ville have en »skæv« bolig, næste gang hun blev løsladt. Det
syntes alle var en god idé. En »skæv« bolig består i en
beboelsesvogn med eget køkken, bad og toilet. Det ville
passe hende fint at bo sådan et sted, idet hun så kan have
sin hund boende.
Hun har nu fået lovning på, at der vil stå en »skæv« bolig
klar til hende, når hun bliver løsladt i maj 2011. Det
bliver enten på Amager eller i Sydhavnen. Hendes
kontaktperson i fængslet, betjent Heintze, har dog
arrangeret, at der vil være en »skæv« bolig klar til hende
allerede fra marts 2011, hvis hun bliver løsladt nu.
Grunden til, at hun stak af fra fængslet, var, at hun var
kommet til at skylde et bandemedlem penge. Renterne blev
større og større, og han begyndte at true hende med vold.
Efter at han havde tildelt hende en lussing og var begyndt
at true hende med, at han ville gøre hendes familie fortræd,
og at han vidste, hvor hendes mor boede, blev hun rigtig
bange. Han sagde også til hende, at hun måtte stikke af for
at rejse nogle penge. Det gjorde hun så. Afsoningen var
ellers forløbet fint indtil den 1. oktober.
Da hun kom tilbage til Horserød Statsfængsel den 16.
november 2010, var bandemedlemmet blevet flyttet. Andre
personer med tilknytning til bandemedlemmet fortsatte
imidlertid med at true hende. Hun blev presset rigtigt
meget, og hun gav dem hver uge en dusør. Men det var aldrig
nok. Det var derfor, at hun stak af på ny den 27. november
2010. Hun vidste godt, at det var forkert at stikke af, men
hun ville ikke have, at der skete hende og hendes familie
noget. I tiden mellem den 27. november 2010 og indtil til
anholdelsen den 9. december 2010 blev hun kontaktet af det
pågældende bandemedlem. Han kørte med sin bil op på siden af
hende i Istedgade. Hun gav ham nogle penge.
Foreholdt, at hun af politiet efter den anden undvigelse er
blevet sigtet for 7-8 forhold, herunder bl.a. tyveri, har
hun forklaret, at det godt kan passe, at hun har begået
butikstyverier, efter at hun var stukket af fra fængslet
anden gang. Det var for at rejse penge.
Når hun bliver løsladt, vil hun have et netværk hos Café - -
-, hvor der er støttepersoner, herunder psykologer og en
præst ved navn - - -, der har været en stor støtte for
hende. Endvidere vil hun blive hjulpet af kommunens
sagsbehandler.
Advokat Tyge Trier har forklaret, at han har været advokat
for A i cirka 3 år. Han kan tydeligt huske, at A ringede til
ham i juli 2010, hvor hun fortalte, at hun havde fået at
vide, at hun ville blive prøveløsladt den 24. august 2010.
Han sagde tillykke til hende. Han sagde også, at det var
godt, at det var kommet på plads, og at det også var, hvad
han havde regnet med. A fortalte endvidere, at hun havde
fået en lejlighed.
Da han efterfølgende hørte, at en prøveløsladelse alligevel
ikke kunne lade sig gøre, ringede han til sagsbehandler Mie
Sønder Koch og sagde, at det kunne de ikke være bekendt,
idet A jo var blevet stillet i udsigt, at hun ville blive
prøveløsladt den 24. august 2010. Han bad hende om, at der i
dette lys blev set på sagen igen, men hun sagde, at der
kunne klages over afgørelsen. Han klagede på vegne af A over
afgørelsen til Direktoratet for Kriminalforsorgen. Inden han
nåede at komme med sine bemærkninger til sagen, herunder om
synspunktet om, at der var truffet en positiv
forvaltningsakt, der ikke kunne tilbagekaldes, havde
direktoratet truffet afgørelse i sagen. Der er derfor ingen
forvaltningsmyndighed, der har taget stilling til dette
synspunkt.
Kontaktperson og fængselsbetjent Heintze fra Statsfængslet i
Ringe har telefonisk meddelt ham, at han har talt med
socialrådgiver Larsen fra Københavns Kommune. Hun har på
kommunens vegne visiteret A til en »skæv« bolig i kommunen.
Betjenten har dog ikke sagt, at der er givet et tilsagn om
en bestemt »skæv« bolig, men han har sagt, at der er
tilgængelige boliger til rådighed. Det vil kunne komme på
plads inden for kort tid. Den 21. maj 2011 har A afsonet sin
straf fuldt ud. Den tid, som A har undveget fængslet, er
medregnet i denne tid.
Personlige forhold
A har forklaret, at hun dagligt indtager metadon, og at hun
i perioder har haft et sidemisbrug.
Der blev til brug for den sag, hvori A ved Københavns Byrets
dom af 23. oktober 2009 blev idømt fængsel i 1 år og 9
måneder for bl.a. røveri, indhentet en udtalelse fra
Retslægerådet. I dommen er der fra Retslægerådets udtalelse
bl.a. citeret følgende:
». . .
A er opvokset under belastende forhold og blev to år gammel
anbragt uden for hjemmet. Hun har fra de tidlige ungdomsår
været adfærdsmæssigt utilpasset, og hendes livsførelse har
været omskiftelig, præget af et omfattende blandingsmisbrug.
A har flere gange været indlagt i psykiatriske afdelinger,
hvor hun er blevet behandlet under diagnoserne psykose og
misbrug. De forbigående sinddsygdomssymptomer antages at
være udløst af det langvarige misbrug. Ved tidligere
mentalundersøgelser er det fundet sandsynligt, at A var
omfattet af straffelovens § 16, hvorfor hun har været
undergivet dom til psykiatrisk behandling.
Ved den aktuelle mentalundersøgelse, der er foregået under
indlæggelse, findes A uden tegn på sindssygdom, men derimod
i udtalt grad personlighedsmæssigt forstyrret. Hun har ikke
i undersøgelsesperioden været i behandling med antipsykotisk
virkende medicin.
Retslægerådet finder A omfattet af straffelovens § 69.
Såfremt hun findes skyldig i det påsigtede forhold, kan
rådet imidlertid ikke pege på foranstaltninger efter samme
lovs § 68, 2. pkt., som mere formålstjenlige end eventuelt
forskyldt straf til imødegåelse af en formentlig nærliggende
risiko for ligeartet kriminalitet.
. . .«
Anbringender
Direktoratet for Kriminalforsorgen har til støtte for sin
påstand gjort gældende, at indstillingen af 30. juni 2010 er
en indstilling, som er omfattet af § 10, stk. 1, i
løsladelsesbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 318 af 19.
april 2006 om løsladelse af dømte, der udstår
fængselsstraf). Indstillingen udgør derfor ikke en
forvaltningsakt, der kan støttes ret på. Der kan kun blive
tale om tilbagekaldelse af en forvaltningsakt, når der
foreligger en afgørelse. Det er afgørelsen af 9. juli 2010
om afslag på prøveløsladelse, der er forvaltningsakten.
Desuden er der fejl i indstillingen af 30. juni 2010. Der er
ikke medtaget de sidste 3 domme for røveri, det vil sige
Østre Landsrets ankedom af 25. juni 2007 samt Københavns
Byrets domme af henholdsvis 11. februar 2009 og 23. oktober
2009. Herudover mangler der de endelige bemærkninger i
indstillingen. Det er meget uheldigt, at det blev stillet A
i udsigt, at hun ville blive prøveløsladt, men der var alene
tale om en indstilling.
Retten skal derfor alene tage stilling til
Justitsministeriets, Direktoratet for Kriminalforsorgens,
stadfæstelse af 20. august 2010 af statsfængslets afslag på
prøveløsladelse. I den afgørelse skal der tillige tages
hensyn til efterfølgende udeblivelser fra fængslet, og at
der er rejst sigtelser mod A for strafbart forhold begået
under udeblivelserne.
Der er til støtte for A's påstand gjort gældende, at der
blev truffet en bindende afgørelse om, at hun skulle
prøveløslades, og at denne afgørelse blev meddelt hende.
Løftet var så konkret, at hun kan støtte ret på det. Dette
understøttes også af, statsfængslet i samarbejde med
Københavns Kommune havde fundet en lejlighed til hende. At
hun har modtaget et løfte om prøveløsladelse, fremgår
endvidere af A's præcise og detaljerede forklaring i retten,
ligesom hendes advokat har bekræftet, at hun ringede til ham
og fortalte, at hun skulle prøveløslades.
Afgørelsen om prøveløsladelse ligger inden for det skøn, der
hjemler mulighed herfor, jf. straffelovens § 38, stk. 1,
idet det i øvrigt er hovedreglen, at man bliver prøveløsladt
efter afsoning af 2/3 af straffen, også når man har
forstraffe. Der foreligger derfor en bindende positiv
forvaltningsretlig afgørelse.
Denne afgørelse kan ikke tilbagekaldes. Statsfængslets
afgørelse af 9. juli 2010 og Justitsministeriet,
Direktoratet for Kriminalforsorgens, afgørelse af 20. august
2010 er derfor ugyldige. Desuden indeholder direktoratets
afgørelse en begrundelsesmangel, idet direktoratet ikke
forholder sig til klagesagens kerne, nemlig spørgsmålet om
tilbagekaldelse af den positive forvaltningsakt.
Afgørelsen om prøveløsladelse er en gyldig forvaltningsakt.
Den kan ikke tilbagekaldes, fordi der er givet A en
berettiget forventning om prøveløsladelse, hvilket skærper
kravene til at kunne tilbagekalde afgørelsen. Hensynet til
A's berettigede forventning vejer væsentligt tungere end
hensynet til statsfængslet. Det er ikke A's ansvar, at der i
indstillingen ikke er taget højde for de seneste domme om
røveri. Det beror alene på interne forhold i fængslet, der
jo kendte dommene, og som skal agere professionelt. Der skal
også tages hensyn til, at A har alvorlige psykiske
problemer. Det er vigtigt, at en indsat kan have tillid til,
hvad der bliver kommunikeret fra fængslets side. A fik ikke
at vide, at der alene var tale om en indstilling, men fik et
klart mundtligt løfte om, at hun ville blive prøveløsladt
den 24. august 2010. Dette understøttes også af, at A
efterfølgende fik at vide, at der var begået en fejl.
Rettens begrundelse og resultat:
Efter bevisførelsen, herunder navnlig A's detaljerede og
troværdige forklaring, der understøttes af det forhold, at
statsfængslet i samarbejde med Københavns Kommune havde
fundet en lejlighed til hende, og at det af indstillingen
fremgår, at det var besluttet at prøveløslade hende, lægges
det til grund, at statsfængslet ved bl.a. socialrådgiver
Stine Raunkiær mundtligt havde meddelt A, at hun ville blive
prøveløsladt den 24. august 2010.
Endvidere må det efter bevisførelsen lægges til grund, at
det ikke samtidig blev meddelt A, at der alene var tale om
en indstilling. Det kan ikke bebrejdes A, at hun ikke havde
kendskab til, hvem i statsfængslet der i medfør af § 25,
stk. 1, i løsladelsesbekendtgørelsen var blevet bemyndiget
til at træffe afgørelse om prøveløsladelse.
Under disse omstændigheder, og sådan som sagen er oplyst,
finder retten, at A havde en berettiget forventning om, at
der var truffet en endelig afgørelse om, at hun ville blive
prøveløsladt den 24. august 2010. Denne afgørelse kan af de
grunde, der er anført for A, ikke tilbagekaldes.
A burde derfor være prøveløsladt den 24. august 2010. På den
baggrund
bestemmes:
Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgens,
afgørelse af 20. august 2010 ophæves, og sagen hjemvises til
fornyet behandling.
Statskassen betaler sagens omkostninger.
Østre Landsrets kendelse.
- - -
Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen (i
det følgende benævnt Kriminalforsorgen), har til støtte for
kæremålet navnlig anført, at A (i det følgende benævnt A)
tre gange siden 2007 er straffet for røveri, jf.
straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, og at der er en tæt
sammenhæng mellem den begåede kriminalitet og A's misbrug af
euforiserende stoffer, idet hun var påvirket på tidspunktet
for den begåede kriminalitet. Kriminalforsorgen er enig i,
at indstillingen af 30. juni 2010 er at anse som en
afgørelse, men gør gældende, at afgørelsen kan
tilbagekaldes, idet Kriminalforsorgen senere er blevet
bekendt med forhold, der er af væsentlig betydning for
konsekvensen af den trufne afgørelse. Der er herved henvist
til, at A blev testet positiv for indtagelse af morfin den
30. juni 2010 kl. 16.20 og dermed umiddelbart efter det
afdelingsmøde, hvor fængslet indstillede, at A skulle
prøveløslades. Da A nægtede at have indtaget morfin, blev
prøven imidlertid sendt til konfirmativ analyse, der
bekræftede prøveresultatet den 14. juli 2010. Rigtigheden af
direktoratets beslutning om at tilbagekalde prøveløsladelsen
bekræftes af, at A efterfølgende undveg fra fængslet og i
den forbindelse har begået omfattende kriminalitet under
påvirkning af euforiserende stoffer, hvilke forhold kan
inddrages i rettens vurdering, jf. Højesterets kendelse af
29. juni 2006 i sag >> 2456 >> 20/2006. Der henvises
endvidere til Kriminalforsorgens vejledning nr. 29 af 19.
april 2006 om løsladelse af dømte, der udstår fængselsstraf
(løsladelsesvejledningen), pkt. 6, hvoraf det fremgår, at
det er en forudsætning for prøveløsladelse, at betingelserne
for prøveløsladelse er til stede, både når afgørelsen om
prøveløsladelse træffes, og når prøveløsladelsen faktisk
skal ske.
Byretten har ved sagens fremsendelse henholdt sig til den
trufne afgørelse.
- - -
Efter votering afsagdes sålydende
kendelse:
Ud fra en samlet vurdering af sagens oplysninger finder
landsretten ikke, at det forhold, at A den 30. juni 2010
blev testet positiv for indtagelse af morfin, taler med en
sådan afgørende vægt imod prøveløsladelse, at
Kriminalforsorgen var berettiget til at tilbagekalde den
begunstigende afgørelse herom. Det er herved navnlig tillagt
betydning, at direktoratet i begrundelsen for afslaget på
prøveløsladelse af 9. juli 2010 henviser til A's hurtige og
tætte recidiv og ikke til, at hun var blevet testet positiv
for indtagelse af euforiserende stoffer.
I landsrettens vurdering har det forhold, at A var undveget
fra fængslet i perioderne 1. oktober-16. november og den 27.
november-9. december 2010, og at hun er tiltalt for
strafbare handlinger begået i den forbindelse, ikke i sig
selv kunnet føre til et andet resultat. Der er herved lagt
vægt på, at der er tale om efterfølgende forhold, der er
indtruffet ca. 3 måneder efter Kriminalforsorgens afgørelse.
På den baggrund og i øvrigt af de af byretten anførte grunde
bestemmes:
Byrettens afgørelse stadfæstes.
|