|
|
|
||
|
TfK 2007.782 VLK |
|||
|
A (adv. Gert Gandrup, Frederikshavn) mod Justitsministeriet,
Direktoratet for Kriminalforsorgen. (C. Haubek, Lis Sejr og Sophia van Binsbergen (kst.)). Retten i Hjørrings kendelse af 30. maj 2007: Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen indbragte ved et brev af 14. marts 2007 direktoratets afgørelse af 19. januar 2007 for retten i Hjørring. Af brevet fremgår bl.a.: »… Efter herom fremsat begæring indbringer Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen i medfør af straffuldbyrdelsesloven § 112, nr. 7, spørgsmålet om genindsættelse vedrørende A Statsfængslet på Kragskovhede hvorunder der nedlægges følgende Påstand Stadfæstelse af Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgens afgørelse af 19. Januar 2007, hvorved det blev bestemt, at A skulle genindsættes til udståelse af reststraffen. Justitsministeriet. Direktoratet for Kriminalforsorgen anmoder om skriftlig behandling af sagen, jf. straffuldbyrdelseslovens § 116, stk. 1. Sagsfremstilling Ved Vestre Landsrets dom af 15. maj 2003 bilag 1 blev A kendt skyldig i forsøg på manddrab. Der blev til brug for straffesagens behandling udarbejdet en retspsykiatrisk erklæring af Århus Universitetshospital, Psykiatrisk Hospital. Erklæringens konklusion er: »(…) A er ikke sindssyg og kan ikke antages at have været det på tidspunktet for de nu påsigtede handlinger. A er begavet svarende til den nedre del af normalområdet, og der er intet der tyder på organisk hjerneskade. A var på tidspunktet for de påsigtede handlinger beruset, men der er intet der tyder på en patologisk rustilstand. Personlighedsmæssigt er A afvigende, umoden, tilbøjelig til at være benægtende, ansvarsflygtigende. A's evne til at interessere sig for såvel sig selv som andre er ringe. Han synes tilbøjelig til kun at leve én dag ad gangen og til i forbindelse hermed at være optaget af at opfylde egne behov. A har siden den tidlige ungdom haft et dagligt alkoholmisbrug, når han ikke har været i fængsel, fraset en kortere periode for 4 år siden. De sidste 4 år har A haft et massivt misbrug. Han har færdedes konstant i misbrugsmiljøet, og kontakten med familie og gode naboer har været begrænset og stadigt aftagende. A har nogen erkendelse af egne vanskeligheder. A tilhører den personkreds, som omtales i straffelovens § 69. Ifald han kendes skyldig, kan ikke anbefales foranstaltning i henhold til samme lovs § 69 som mere formålstjenlig end straf. A findes ikke at udgøre en sådan fare for andre menneskers liv, helbred eller velfærd, at straffelovens § 70 bør bringes i anvendelse, det anbefales, at eventuel afsoning indledes i Anstalten ved Herstedvester. (…)« Straffen blev fastsat til fængsel i 6 år. Ved Retten i Randers' dom af 4 september 2003 blev A kendt skyldig efter lov om euforiserende stoffer § 3, jf. § 1, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, jf. bilag liste A, nr. 1. Straffen blev fastsat til fængsel i 7 dage. Af Statsfængslet Møgelkærs prøveløsladelsesresolution af 15. september 2006 fremgår det blandt andet: »(…) I henhold til straffelovens § 38, stk. 1 bestemmes, at A skal løslades på prøve den 6. oktober 2006 på vilkår af, at han i et tidsrum af 2 år fra løsladelsen at regne ikke begår strafbart forhold og at han i 12 måneder undergives tilsyn og i tilsynstiden. Såfremt tilsynsmyndigheden finder det fornødent undergiver sig en lægeligt godkendt behandling mod misbrug af euforiserende stoffer. Fortsætter en før løsladelsn påbegyndt behandling mod misbrug af alkohol, og i øvrigt i tilsynstiden undergiver sig en sådan behandling efter tilsynsmyndighedens bestemmelse. (…)« Ved brev af 12. januar 2007 indberettede Kriminalforsorgen, Afdelingen i Randers, at A ikke havde overholdt de vilkår, som var knyttet til prøveløsladelsen. Af indberetningsskrivelsen fremgår det: »(…) Det er ved prøveløsladelsestidspunktet aftalt, at A skal have besøg af konsulent - - - (JB) to gange om ugen. Han skal overvære, at A indtager den antabus, som han selv skal gå til læge for at få ordineret. Den 09.10.06 har JB en aftale med A, men han træffer ham ikke hjemme. A har i fængslet modtaget besked om, at han er indkaldt til tilsynssamtale den 11.10.06 hos Kriminalforsorgen, men her møder A ikke. Han er heller ikke hjemme på adressen, da JB den 16.10.06 igen er på besøg hos A for at starte antabusbehandlingen op. Ved en fejl er A indkaldt til samtale i afdelingen både den 20.10.06 og den 23.10.06. A møder op til begge samtaler, hvor han orienteres om, at han har misligholdt aftalerne omkring udlevering af antabus og den første tilsynssamtale. A lover at rette op på dette. A virker glad for sin frihed og ser lyst på en alkoholfri fremtid. Da der ved samtalen ikke findes tegn på, at A skulle være begyndt at drikke, tages A's udsagn om stadigt at ville indgå i et samarbejde forsvarligt. I tiden derfra og frem til den 17.11.06 er det ikke muligt at få kontakt til A. Han udebliver fra flere indkaldte tilsynssamtaler, og er ej heller hjemme til de aftaler, der er indgået med JB. Der er i afdelingen en stærk mistanke om, at A igen er begyndt at drikke, og han tilsendes et brev, hvor han bliver bedt om, at kontakte afdelingen senest den 17.11.06, ellers vil han blive efterlyst. Det er på dette tidspunkt besluttet, at A skal indberettes og derfor skal partshøres. A kontakter selv telefonisk afdelingen og oplyser, at han har noget han skal ordne først, inden han kan kontakte Kriminalforsorgen. A lyder beruset og opfordres til at komme til samtale med det samme i afdelingen, hvilket han gør. Her oplyser A, at han igen er begyndt at drikke og siger, at han godt er klar over, at det kun er et spørgsmål om tid, før han igen begår noget kriminelt, når han er beruset. Han er dog selv meget i tvivl, om han er i stand til at leve op til vilkåret om alkoholistbehandling, men vil gerne forsøge igen. Der aftales tid ved egen læge til den 21.11.06, med henblik på at få ordineret antabus. Det aftales ligeledes, at JB skal komme forbi den 20.11.06. A er hjemme den 20.11.06, da JB kommer på besøg, og det aftales, at han skal komme igen den 23.11.06, når A har fået hentet sin antabus. JB kommer på besøg hos A på det aftalte tidspunkt, men A havde aflyst sin aftale ved lægen og havde derfor stadig ikke sin antabus. A får derfor et ultimatum til mandag den 27.11.06 til at fremskaffe antabussen. Han orienteres om, at såfremt han ikke starter sin antabus behandling mandag, vil han blive indberettet. Da JB og undertegnede møder den 27.11.06 på A's adresse, får A hentet sin antabus, og antabusbehandlingen startes op. Samtidig får A tildelt en eksterne tilsynsførende, og det går rigtig godt indtil den 29.12.06, hvor JB må melde afbud pga. sygdom. Det aftales, at A selv indtager antabus, og så vil JB komme igen den 04.01.07. Her er A ikke tilstede, men en nevø til A er på bopælen, og han orienteres om at give A besked om at være hjemme på adressen 08.01.07. Den 08.01.07 møder JB og undertegnede op på A's adresse, men han er ikke hjemme. Nevøen lukker os ind, og jeg afleverer besked om, at A skal kontakte kontoret i løbet af to dage med henblik på partshøring i forbindelse med indberetning. A kontakter mig på kontoret samme dag og forklarer, at han mener, at det er JB's skyld, at han er begyndt at drikke, da JB ikke kom den 29.12.06. Undertegnede orienterer A om, at jeg ikke finder forklaringen holdbar, hvorfor han bliver indberettet. På baggrund af den yderst personfarlige kriminalitet, som A er dømt for, sammenhold med, at han må anses for yderst recidivtruet, når han ikke er i antabusbehandling, vurderes det, at det ikke er forsvarligt at lade tilsynet fortsætte længere. Derfor indberettes A for vilkårsovertrædelse, idet han ikke skønnes egnet til prøveløsladelse med vilkår om alkoholistbehandling. (…)« A blev partshørt over afdelingens indberetningsskrivelse, og A's bemærkninger er indføjet i indberetningsskrivelsen. Det fremgår således blandt andet: »(…) A møder d.d. på kontoret til partshøring. Han får læst indberetningen op, idet han har glemt sine briller. A har ingen rettelser eller indvendinger til indberetningen. Han giver dog udtryk for fortsat gerne at ville samarbejde med Kriminalforsorgen vedr. vilkår om tilsyn og alkoholistbehandling. (…)« Direktoratet traf afgørelse om genindsættelse den 19. januar 2007. I begrundelsen for afgørelsen er følgende anført. »(…) Direktoratet er enig i at A har overtrådt de vilkår som blev fastsat ved prøveløsladelsen. Direktoratet anser den pågældende for kriminalitetstruet og har på den baggrund bestemt at den pågældende skal genindsættes til udståelse af reststraffen. (…)« A blev den 2. februar 2007 genindsat i Arresthuset i Randers til udståelse af reststraffen. Advokat Annagrete Pagter Kristensen har i brev af 5. februar 2007 på vegne af A anmodet om, at direktoratets afgørelse af 19. januar 2007 om genindsættelse indbringes til prøvelse for retten. … Anbringender Til støtte for stadfæstelsespåstanden gøres det gældende, at Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen med rette har bestemt, at A skulle genindsættes til udståelse af reststraffen. Efter bestemmelse i straffelovens § 40, stk. 2, lovbekendtgørelse nr. 814 af 30. september 2003, kan justitsministeren, hvis en prøveløsladt overtræder de for prøveløsladelsen fastsatte vilkår, tildele advarsel, ændre vilkårene og forlænge prøvetiden inden for den i samme lovs § 39 fastsatte længstetid eller under særlige omstændigheder bestemme, at den prøveløsladte skal indsættes til udståelse af reststraffen … I denne sag har A ikke overholdt vilkåret om tilsyn og om ubetinget alkoholistbehandling, jf. i det hele 3, 4 og 5. A har således gentagne gange misligholdt aftaler med alkoholkonsulenten, ligesom han efter opstart af antabusbehandling den 27. november 2006 på ny misligholdte aftaler med alkoholkonsulenten, henholdsvis den 4. og den 8. januar 2007. Kriminalforsorgens afdeling har anset A for yderst recidivtruet, når han ikke er i antabusbehandling. A er uden beskæftigelse. A er prøveløsladt efter udståelse af blandt andet en længerevarende straf for meget alvorlig personfarlig kriminalitet (overtrædelse af straffelovens § 237, jf. § 21, begået i alkoholpåvirket tilstand). A har efter det oplyste et massivt misbrug i årene op til indsættelsen. Henset til arten af den pådømte kriminalitet, sammenholdt med vilkårsovertrædelserne, og at A vurderes at være yderst recidivtruet uden antabusbehandling, må A efter en samlet vurdering siges at have været kriminalitetstruet, da afgørelsen om genindsættelse blev truffet den 19. januar 2007. På den baggrund gøres det gældende, at Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen med rette har fundet, at A skulle indsættes til udståelse af reststraffen, da afgørelse herom blev truffet den 19. januar 2007.« Sagen er behandlet på skriftligt grundlag jf. straffuldbyrdelseslovens § 116, stk. 1. Retten har beskikket først advokat Annagrete Pagter Kristensen siden advokat Gert Gandrup som advokat for A. Advokat Gert Gandrup har i et svarskrift af 19. april 2007 anført bl.a.: »… Som beskikket forsvarer for A nedlægger jeg følgende Påstand: Justitsministeriets påstand ændres til en advarsel. Sagsfremstilling: Direktoratet har skrevet, at A er klar over at det kun er et spørgsmål om tid før han igen begår noget kriminelt. Dette er ikke korrekt. Det er korrekt, at tiltalte har ringet til Kriminalforsorgen, socialrådgiver - - -, og også at han fortæller at han er begyndt at drikke igen. Han giver imidlertid ikke udtryk for at han er bange for at han vil kunne komme til at begå noget kriminelt når han er beruset. Han fortalte, at han var utilfreds med, at han skal ned til Kriminalforsorgen i Dytmærsken i Randers, for at de kan se om han er beruset eller ej, såvel som han er utilfreds med, at han skal have besøg fra Kriminalforsorgen op til 3 gange om ugen. Han giver udtryk for, at det må være muligt at lave en aftale gående ud på, at han får sin antabus ved lægen, ved ambulatoriet eller hos egen læge, læge - - -. Der er korrekt hvad der er anført vedr. den 20. og 23.11.06. Den 27.11.06 kommer JB, fra Kriminalforsorgen til tiltaltes bopæl kl. 08.15 og stillet ham det ultimatum, at enten er det afsoning eller antabus. Dette medfører, at tiltalte sammen med JB kører op til - - -, hvor han henter antabussen. Årsagen til at antabussen hentes der er, at tiltalte ikke havde penge til at hente antabussen, hvorfor - - - har hentet antabus og lagt ud for tiltalte. - - - var med ved ankomsten på tiltaltes bopæl og venter på JB og tiltalte på tiltaltes adresse. Det er rigtigt at tiltalte får en anden tilsynsførende, - - -, og det går godt frem til den 29.12.06, hvor tiltalte bliver ringet op af JB, der meddeler at han er sygemeldt, og at tiltalte selv skal tage sin antabus. Tiltale er imidlertid ikke psykisk i stand til at tage den antabus han skal tage her 2 dage før nytår, herunder også på grund af, at han ikke i 4 år har haft mulighed for at fejre nytårsaften. Under telefonsamtalen med JB, siger tiltale, at det ikke kan passe, at der ikke kan komme en anden medarbejder fra Kriminalforsorgen på Dytmærsken for at overvåge at han får sin antabus, og tiltalte anfører »for så går det galt«. Det gik ganske rigtig helt galt og han har ikke taget antabus siden. Dette er også i overensstemmelse med, at tiltalte den 08. januar 2007 ringer til Kriminalforsorgen og giver udtryk for, at det er JB's skyld at han er begyndt at drikke igen fra den 29.12. at regne. Det fremgår klart af rapporten, at det er meget nødvendigt at Kriminalforsorgen hele tiden har hånd i hanke med A. Dette har han selv givet udtryk for den 8. januar 2007 og det ser også ud til at Kriminalforsorgen hele tiden har været klar over det, da de har bestemt at der skulle være besøg hos A om mandagen og om fredagen hver uge og derudover som regel hver uge midt imellem, hvor man kom og tjekkede ham på bopælen, såvel som han skulle holde sin mobil åben altid, for at Kriminalforsorgen altid kunne få fat i ham. Det skal hertil bemærkes, at han aldrig tidligere har haft en mobil og var nødsaget til at købe en mobil af samme årsag. Det bestrides, at han på noget tidspunkt har givet udtryk for, at han var bange for at han skulle begynde at begå noget kriminelt igen, når han var beruset. Det bemærkes, at han ikke har begået noget kriminelt, såvel som der ikke er indberetninger om uro, ballade eller andet i perioden. Det er derfor opfattelsen, at den afgørelse der er truffet af Kriminalforsorgen er gået for vidt. Der henvises til, de reaktionsmuligheder Kriminalforsorgen har, idet det fremgår af Straffelovens § 40 stk. 2, at Justitsministeren, hvis en prøveløsladt overtræder de for prøveløsladelsen fastsatte vilkår, kan tildele advarsel, ændre vilkårene og forlænge prøvetiden indenfor den samme lovs § 39 fastsatte længstetid eller under særlige omstændigheder bestemme, at den prøveløsladte skal indsættes til udståelse af straffen. Det gøres således gældende, at der ikke er tale om særlige omstændigheder, men en helt almindelig forekommende situation som Kriminalforsorgen burde og kunne tage højde for. …« Rettens begrundelse: Det var et ubetinget vilkår for prøveløsladelsen, at A skulle fortsætte en påbegyndt behandling mod misbrug af alkohol. Efter svarskriftet anerkender A, at han ikke har overholdt vilkåret om alkoholistbehandlingen, og at han var begyndt at drikke igen i perioden op til genindsættelsen. A har således overtrådt dette vilkår for prøveløsladelsen. Efter straffelovens § 40, stk. 2. nr. 3, forudsætter indsættelse til udståelse af reststraffen, at der forligger særlige omstændigheder. Udgangspunktet er således, at overtrædelse af vilkårene for en prøveløsladelse, når der ikke foreligger nyt strafbart forhold, ikke skal medføre genindsættelse, men de konsekvenser, der er angivet i straffelovens § 40, stk. 2, nr. 1 og nr. 2. A er blevet advaret om de mulige konsekvenser af en fortsat overtrædelse af vilkåret. A er dømt for forsøg på manddrab. Forholdet blev ifølge mentalerklæringen begået, mens han var beruset. Han blev idømt fængsel i 6 år. Der er således tale om en meget alvorlig forbrydelse, der blev begået under beruselse. Derfor er det særligt alvorligt, at A ikke overholdt vilkåret om alkoholistbehandling, trods flere indskærpelser. Retten er derfor enig i, at der i dette tilfælde har foreligget særlige omstændigheder. Retten stadfæster derfor direktoratets afgørelse. Efter straffelovens § 40, stk. 6, udelukker afgørelsen ikke, at A igen søger om at blive prøveløsladt, således at det fortsat er muligt gennem prøveløsladelse at søge at motivere A til at leve et ædrueligt og kriminalitetsfrit liv. Det bestemmes: Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgens afgørelse af 19. januar 2007 om, at A skal genindsættes til udståelse af reststraffen, stadfæstes. Statskassen betaler sagens omkostninger. Vestre Landsrets kendelse: Fremlagte bilag: -Kæreskrift. -Fremsendelsesbrev af 14. juni 2007 fra Retten i Hjørring. -Udskrift af retsbogen for Retten i Hjørring (sag nr. - - -). Sagens øvrige bilag var til stede. Den 30. maj 2007 har byretten stadfæstet afgørelse truffet af Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, den 19. januar 2007 om, at A skal genindsættes til udståelse af reststraffen. Landsretten afsagde Kendelse: Af de grunde byretten har anført, tiltræder landsretten byrettens afgørelse. Thi bestemmes: Byrettens kendelse stadfæstes. Kæremålets omkostninger ophæves. Sagen sluttet. |
|||
|
|
|||