|
|
|
||
|
TfK 2008.567 ØLK |
|||
|
Anklagemyndigheden mod D (adv. Hans Henrik Haume, besk.).
(M. Stassen, Blinkenberg og Jon Fridrik Kjølbro). Københavns Byrets kendelse af 26. marts 2008: Sagens baggrund og parternes påstande. Ved Københavns Byrets dom af 28. marts 2003 blev D fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1 i 3 tilfælde. I medfør af straffelovens § 16, stk. 1, blev domfældte frifundet for straf. I medfør af straffelovens § 68 blev det ved dommen bestemt, at domfældte skulle undergives psykiatrisk behandling på hospital for sindslidende med tilsyn af Kriminalforsorgen i forbindelse med sygehuset under udskrivning, således at der af Kriminalforsorgen i forbindelse med overlægen kunne træffes bestemmelse om genindlæggelse. Ved dommen blev der fastsat en længste tid på 5 år. I brev af 24. januar 2008 har anklagemyndigheden i medfør af straffelovens § 68 a, stk. 1, 3 pkt., indbragt sagen for retten med påstand om, at foranstaltningen opretholdes, således at foranstaltningen forlænges i 2 år. Domfældte har nedlagt påstand om, at foranstaltningen ikke forlænges. Oplysningerne i sagen. Af overlæge Jan Nielsens udtalelse af 5. december 2007 fremgår blandt andet: »... Som svar på anmodning pr. 05.10.07 om udtalelse skal man anbefale, at foranstaltningen indbringes for retten med påstand om opretholdelse. D kom fra Somalia til Danmark som flygtning i 1991. Han har siden 1992 været indlagt flere gange på psykiatriske afdelinger med psykose - først vurderet som stofudløst, siden som egentlig skizofreni. Han har i mange år misbrugt KHAT, hvilket har forværret de psykotiske symptomer, og D har virket angst, hallucineret og aggressiv. Han fik i december 1994 dom til psykiatrisk behandling, foranstaltningen blev ophævet i maj 2001, efter at D var flyttet til Etiopien. D vendte tilbage til Danmark i 2002 og blev i juli 2002 varetægtsfængslet efter sigtelse for vold mod tjenestemand i funktion. Efter varetægts- surrogat på psykiatrisk afdeling og mentalobservation fik han den 28.03.03 sin nuværende dom til behandling. Siden sommeren 2004 er D fulgt ambulant - først i Distriktspsykiatrisk Center, Kirkegårdsvej, og siden den 13.06.05 i Distriktspsykiatrisk Center, Lyongade. Han har i den periode kun været indlagt en enkelt gang på psykiatrisk afdeling, Digevej, fra den 02.09.- 28.09.06. Han har siden stort set mødt op en gang ugentligt - evt. med en dags forsinkelse, og har i Distriktspsykiatrisk Center indtaget antipsykotisk medicin i form af Semap. Han har i en længere periode fået 40 mg, men på grund af bivirkninger i form af BLM-syndrom (ufrivillige mund- og tungebevægelser) blev dosis den 08.06.07 reduceret til 20 mg x 1 ugentligt. Juli 2007 er D verbalt truende på bostedet, men ved fremmøde i Distriktspsykiatrisk Center, Lyongade, fremtræder han rolig og venlig, hvorfor man ikke foretager ændring af behandlingen. I august 2007 oplyses fra bostedet, at D har smadret vinduesrude i sit værelse og har fortalt om synshallucinationer. Han får en ekstra dosis medicin, og man supplerer med et sederende antipsykotisk præparat (Seroquel) som p.n.-medicin. Der synes at være god effekt, og herefter bliver det ordineret fast til natten. Siden har der ikke været nogle egentlige episoder, men patienten har dog i oktober måned udtrykt vrede over at have gået her i 2 år uden at have fået bolig eller flere penge. Konklusion D fremtræder aktuelt velbehandlet på 100 mg Seroquel til natten + 20 mg Sernap, indtaget ugentligt i Distriktspsykiatrisk Center, Lyongade. D mangler imidlertid forståelse for, at medicinen hjælper ham, således at man kan befrygte, at han ophører med at tage den, når dommen ophæves. Da han formentlig indenfor en kortere tidsramme vil få mulighed for at flytte i solistbolig, skal man, for at mindske risikoen for at det skulle komme til voldelige episoder, anbefale, at foranstaltningen opretholdes.« Bistandsværge Lone Lillian Lauritzen har ikke kunnet udtale sig, fordi hun har kendt domfældte i kort tid. Kriminalforsorgen har i brev af 8. januar 2008 blandt andet udtalt: »... Om D's sociale situation kan der i det hele henvises til udtalelse fra Distriktspsykiatrisk Center i Lyongade til Statsadvokaten for København og Bornholm, dateret 05.12.07. Om kontakten til Kriminalforsorgen kan det oplyses, at herværende afdeling i en periode aflagde løbende hjemmebesøg på D's bosted. Imidlertid kom der ikke noget konstruktivt ud af disse samtaler. Det blev således aftalt, at Kriminalforsorgen ophørte med disse fællessamtaler, og i stedet holdt sig underrettet via Distriktspsykiatrisk Center samt drøftede eventuelle problemstillinger på de halvårlige konferencer, der bliver afholdt med Distrikts-psykiatrisk Center i Lyongade og Amager Hospital, psykiatrisk afd. på Digevej. D er vidende om, at Kriminalforsorgen løbende holder sig underrettet og således kan kontrollere, hvorvidt han passer sin behandling. Herværende afdeling skal, i lighed med udtalelse fra Distriktspsykiatrisk Center i Lyongade, anbefale, at den aktuelle foranstaltning opretholdes, dels fordi D mangler forståelse for, at medicinen hjælper ham, og dels fordi man bør forebygge voldelige episoder i tiden, der kommer, hvor D forventes at få tilbudt bolig ...« Rettens begrundelse og afgørelse. Domfældte blev ved dommen af 28. marts 2003 fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1 i 3 tilfælde omfattende overfald på tjenestegørende politibetjente i perioden 10. april 2002 til den 24. juli 2002. Han har inden dommen flere gange været indlagt på psykiatrisk hospital, og har efter dommen senest fra den 2. september til den 28. september 2006 været indlagt på psykiatrisk hospital. Der har efter det oplyste været et par episoder i 2007, hvor domfældte har optrådt aggressivt, men ikke yderligere episoder efter medicinen er blevet reguleret. Medicinen indtages ugentligt i Distriktspsykiatrisk Center. Efter de foreliggende lægelige oplysninger må det lægges til grund, at domfældtes tilstand fortsat er sådan, at det ud fra en lægelig vurdering ikke kan anbefales at ophæve den fastsatte foranstaltning. Foranstaltningen har nu været opretholdt i 5 år, og domfældte indgår stadig i et aktivt behandlingsforløb under Distriktspsykiatrisk Center. Henset til karakteren af den begåede kriminalitet, sammenholdt med de lægelige oplysninger om domfældtes aktuelle situation, findes der at foreligge sådanne særlige omstændigheder, at anklagemyndighedens begæring tages til følge jf. straffelovens § 68 a, stk. 1. Thi bestemmes: Foranstaltningen idømt D ved Københavns Byrets dom af 28. marts 2003 forlænges i 2 år således, at foranstaltningen udløber den 28. marts 2010. Østre Landsrets kendelse: Ved Københavns Byrets kendelse af 26. marts 2008 (- - -) bestemtes, at foranstaltningen idømt D ved Københavns Byrets dom af 28. marts 2003 forlænges i 2 år således, at foranstaltningen udløber den 28. marts 2010. Domfældte har kæret denne kendelse med påstand om, at foranstaltningen ikke forlænges. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse. Kæren har været mundtlig forhandlet. Kærende har ikke givet personligt møde. Landsretten finder ikke, at der foreligger oplyst forhold der gør, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder som beskrevet i straffelovens § 68 a, stk. 2 for at opretholde foranstaltningen i yderligere 2 år. Kærendes påstand om, at foranstaltningen ikke forlænges, tages derfor til følge. |
|||
|
|
|||