TfK 2004.197/1 HD

 

  H.D. 6. januar 2004 i sag 435/2003 (1. afd.)

Rigsadvokaten mod T (adv. Arne Paabøl Andersen, Esbjerg, e.o.).

Retten i Esbjergs dom 4. februar 2003.

- - -

T er tiltalt for overtrædelse af

straffelovens § 232 - blufærdighedskrænkelse -

ved den 10. maj 2002 kl. 17.30 at have krænket den 13 årige F's blufærdighed, idet han befølte hende på bagdelen to gange, medens hun opholdt sig ved Svømmestadion Danmark, Gl. Vardevej 60, Esbjerg.

Anklagemyndigheden har i medfør af straffelovens § 68, jf. § 16, stk. 1, nedlagt påstand om, at tiltalte dømmes til psykiatrisk behandling på hospital for sindslidende med tilsyn af Kriminalforsorgen under udskrivning, således at der af Kriminalforsorgen i forbindelse med overlægen kan træffes bestemmelse om indlæggelse.

Tiltalte er født - - - 1950 og er tidligere straffet således:

1. Den 5. oktober 1999 vedtog tiltalte udenretligt en bøde for overtrædelse af straffelovens § 232.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Der er under sagen afgivet forklaring af tiltalte samt af vidnerne A og F.

Forklaringerne er gengivet i retsbogen.

Tiltalte er i anledning af sagen blevet mentalundersøgt. I erklæring af 25. oktober 2002 har lægekonsulent, speciallæge i psykiatri, Søren Korsgaard konkluderet følgende:

». . . Observanden er en 52-årig ugift aleneboende, psykiatrisk førtidspensionist, der er sigtet for blufærdighedskrænkelse. Observanden er tidligere straffet for blufærdighedskrænkelse (1999). Observanden er ved den aktuelle undersøgelse fundet sindssyg og observanden har givetvis været sindssyg på gerningstiden, idet han de sidste 20 år har været underlagt en skizofren sindssygdom med hallucinationer, vrangforestillinger og tankeforstyrrelser. Observanden er ikke åndssvag, men normalt begavet.

Observanden er født og opvokset i - - - i gode kår. Observandens far er dansk og efter studentereksamen og 3 års universitetsstudier har observanden i - - - kunnet klare sig med vikararbejde og har første gang været indlagt i pyskiatrisk afdeling i 1977. Observanden flyttede til Danmark i 1980 og han har levet af kontanthjælp til han i 1990 fik førtidspension. Observandens sygdomsdebut fastlægger han selv til 1986, hvor han begyndte at høre kommenterende og kritiserende stemmer, som obervanden fortsat hører, ligesom han har udviklet vrangforestillinger om overvågning og påvirkes af meddelelser fra radio og TV. Observanden har langvarigt været i kontakt med det psykiatriske behandlingsvæsen med psykiatrisk afdeling i Esbjergs psykoteam. Observanden har i perioder været i medikamentel antipsykotisk behandling, men har i andre perioder nægtet at indtage medicin, ligesom observanden ikke har ønsket indlæggelse i psykiatrisk afdeling mhp. rehabilitering. Observanden har gennem en årrække misbrugt alkohol. Observanden må på den baggrund henføres til den i straffelovens § 16, stk. 1 omtalte personkreds og man skal som hensigtsmæssig foranstaltning anbefale dom til behandling i psykiatrisk afdeling med tilsyn af Kriminalforsorgen og hospitalet under udskrivning, således at Kriminalforsorgen og overlægen kan træffe bestemmelse om genindlæggelse.«

Rettens bemærkninger:

Ved den sikre og detaljerede forklaring, som F har afgivet om begivenhederne om eftermiddagen den 10. maj sidste år foran Svømmestadion Danmark, finder domsmandsretten, at anklagemyndigheden har godtgjort, at tiltalte to gange som beskrevet i anklageskriftet befølte F på bagdelen, og at han herved krænkede hendes blufærdighed. Han er derfor skyldig i tiltalen.

Idet de lægelige udtalelser lægges til grund, anses det for godtgjort, at tiltalte på gerningstidspunktet var utilregnelig på grund af sindssygdom eller en tilstand, der må ligestilles hermed. Tiltalte frifindes derfor for straf, jf. straffelovens § 16, stk. 1.

På baggrund af resultatet af speciallæge Søren Korsgaards mentalundersøgelse af tiltalte sammenholdt med forholdets karakter anser retten det for formålstjenligt for at forebygge yderligere overtrædelser, at den foranstaltning, som anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, bringes i anvendelse over for tiltalte. Retten tager derfor i medfør af straffelovens § 68 anklagemyndighedens påstand til følge som nedenfor bestemt.

- - -

Længstetiden for foranstaltningen er 5 år.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Vestre Landsrets dom 23. april 2003 (7. afd.)

(Elisabeth Mejnertz, Ole Græsbøll Olesen, Jan Strange (kst.) med domsmænd).

Retten i Esbjerg, 4. afdeling, har den 4. februar 2003 afsagt dom i 1. instans - - -.

Tiltalte har påstået frifindelse, subsidiært at der ikke fastsættes foranstaltninger efter straffelovens § 68.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Tiltalte og vidnerne A og F har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Tiltalte har supplerende forklaret, at han har læst om episoden i avisen. Episoden skulle have fundet sted i svømmebassinet. Han kommer ikke på svømmestadion, men kan have været på Gl. Vardevej. Hvis han blev anholdt den pågældende dag, må det være sket på Gl. Vardevej. Han husker at have tilbragt en nat i arresten, men han tror ikke, at det var natten efter den 10. maj 2002. Han har været impotent i mange år. Han har ikke berørt nogen pige på bagdelen.

A har supplerende forklaret, at han stod ca. 3 m fra det sted, hvor episoden fandt sted. Der stod ingen mellem vidnet og tiltalte, da F udpegede tiltalte for ham. Den politibetjent, han kontaktede, stod nogle meter derfra. Tiltalte begyndte at gå derfra, da han kontaktede politibetjenten. Episoden skete lige uden for hovedindgangen til svømmestadion. Der havde været mange tilskuere, men de var da ved at være væk. Inden for en radius på 10 meter var der måske 3-4 personer ud over tiltalte, F og hendes veninder samt et par betjente.

F har supplerende forklaret, at hun og 3 veninder havde været inde at svømme. Hun mærkede en hånd på sin balle, men troede først, at det var en, der havde ramt hende lidt hårdt ved et uheld. Da hun derefter på ny kunne mærke en hånd, der blev lagt på hendes bagdel, hvorefter der blev taget lidt fat, gik det op for hende, at det ikke var en fejltagelse. Hun vendte sig derfor om og så tiltalte, der ikke havde fået trukket hånden helt til sig og grinede fjoget til hende. Der var nogle få mennesker ca. l meter bag hende, medens tiltalte stod bag hende til den anden side. Tiltalte lugtede af spiritus. Hun bar cowboybukser og en kort cowboyjakke.

Landsrettens begrundelse og resultat:

Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at tiltalte har befølt F to gange på bagdelen uden på tøjet.

Det lægges efter F's og A's forklaringer til grund, at tiltaltes gylp stod åben i forbindelse med episoden. Tiltalte, der er væsentlig ældre end den da 13-årige F, kendte ikke F i forvejen. I hvert fald under disse omstændigheder tiltrædes det, at forholdet er henført under straffelovens § 232.

Det tiltrædes, med samme begrundelse som byretten har anført, at tiltalte er frifundet for straf, jf. straffelovens § 16, stk. 1.

Da tiltalte tidligere har overtrådt straffelovens § 232, er det ikke uproportionalt at idømme tiltalte foranstaltninger efter straffelovens § 68. Det tiltrædes derfor af de grunde, som byretten har anført, at tiltalte er idømt en foranstaltning efter straffelovens § 68 som sket.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

- - -

Længstetiden på 5 år regnes fra afsigelsen af denne landsretsdom.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

Højesterets dom.


Afgørelser i tidligere instanser

I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Esbjerg den 4. februar 2003 og Vestre Landsrets 7. afdeling den 23. april 2003.

Dommere

I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Wendler Pedersen, Torben Melchior, Poul Søgaard, Niels Grubbe og Marianne Højgaard Pedersen.

Påstande

Dommen er anket af tiltalte, T, med påstand om, at der ikke træffes bestemmelse om anvendelse af foranstaltninger i medfør af straffelovens § 68, subsidiært at der fastsættes en mindre indgribende foranstaltning end sket.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Supplerende sagsfremstilling

Som anført i byrettens dom vedtog T i 1999 en bøde for blufærdighedskrænkelse. Bøden var på 1.000 kr. og vedrørte et forhold, hvor han havde onaneret på et offentligt tilgængeligt sted i flere personers påsyn.

Højesterets begrundelse og resultat


T har tidligere vedtaget en bøde for blufærdighedskrænkelse og er nu fundet skyldig i blufærdighedskrænkelse ved at have befølt en 13-årig pige to gange på bagdelen uden på tøjet, men er frifundet for straf i medfør af straffelovens § 16.

Højesteret tiltræder, at der er grundlag for at træffe bestemmelse om anvendelse af andre foranstaltninger, der findes formålstjenlige for at forebygge yderligere lovovertrædelser, jf. straffelovens § 68. Højesteret finder imidlertid, at det vil være tilstrækkeligt, at denne foranstaltning fastsættes til ambulant psykiatrisk behandling med tilsyn af Kriminalforsorgen, således at Kriminalforsorgen sammen med overlægen kan træffe bestemmelse om indlæggelse. Højesteret har herved lagt vægt på T's personlige forhold og risikoen for fremtidig kriminalitet vurderet i lyset af de begåede lovovertrædelser. Længstetiden fastsættes til 5 år, jf. straffelovens § 68 a, stk. 1.

Thi kendes for ret:

Landsrettens dom ændres, således at T skal undergives ambulant psykiatrisk behandling ved psykiatrisk afdeling med tilsyn af Kriminalforsorgen, således at Kriminalforsorgen sammen med overlægen kan træffe bestemmelse om indlæggelse. Længstetiden for foranstaltningen er 5 år fra afsigelsen af Højesterets dom.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for Højesteret.