U.2008.1959H
 

TfK2008.583/2

H.D. 20. maj 2008 i sag 71/2008 (1. afd.)

Rigsadvokaten mod T (adv. Harry Tschernja, Roskilde, e.o.).

Østre Landsrets dom 25. januar 2008 (9. afd.)

(Østerborg, Jan Uffe Rasmussen, Hanne Harritz Pedersen (kst.) med nævninger).

Under denne nævningesag har Statsadvokaten for Midt-, Vest- og Sydsjælland m.v. ved anklageskrift af 15. oktober 2007, således som dette er berigtiget under hovedforhandlingen, rejst tiltale mod T til straf for

1.

overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 3, jf. § 1 og § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse nr. 698 af 31. august 1993 § 27, jf. § 2 og § 3, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, og liste B, nr. 12, ved den 20. december 2006 kl. ca. 15.00 på sin bopæl - - - at have været i besiddelse af 58,6 gram hash og 2 gram amfetamin,

2.

overtrædelse af straffelovens § 291, stk. 2, ved som tidligere straffet for overtrædelse af straffelovens § 291, stk. 1, den 1. februar 2007 om aftenen på sin bopæl - - - med en revolver at have affyret to skud gennem forruden på personbil, reg.nr. - - - tilhørende A, der holdt i indkørslen til tiltaltes bopæl, hvorved der skete skade på køretøjet for ca. 2.000 kr.,

3.

overtrædelse af straffelovens § 252, stk. 1, ved den 2. februar 2007 i tiden mellem kl. ca. 00.00 og kl. ca. 05.10 på adressen - - - af grov kådhed eller på lignende hensynsløs måde, med en revolver at have affyret ca. 20 skud, hvoraf hovedparten blev affyret i retning mod B, der befandt sig i en afstand af ca. 2½ meter fra tiltalte, hvorved tiltalte udsatte B's og de øvrige tilstedeværende, C's og D's, liv eller førlighed for nærliggende fare,

4.

trusler efter straffelovens § 266 ved den 2. februar 2007 i tiden mellem kl. ca. 00.00 og kl. ca. 05.10 på adressen - - - gennem sin adfærd - som beskrevet i forhold 3 - at have optrådt på en måde, der var egnet til hos B at fremkalde alvorlig frygt for eget liv eller helbred, ligesom tiltalte udtalte til B: »De sidste to kugler er til dig og mig«, eller lignende,

5.

trusler efter straffelovens § 266 ved den 2. februar 2007 kl. ca. 02.00 på adressen - - - at have rettet en revolver direkte mod C og D, hvilket var egnet til at fremkalde alvorlig frygt for C's og S's liv eller helbred,

6.

vold efter straffelovens § 244 ved den 2. februar 2007 kl. ca. 02.10 på adressen - - - at have slået D i ansigtet 2-3 gange med knyttet hånd,

7.

overtrædelse af våbenlovens § 10, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, ved på det i forhold 2, 3, 4 og 5 angivne sted og tidspunkt, uden politiets tilladelse, at have været i besiddelse af en revolver kaliber 320/32 med tilhørende ammunition,

8.

overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 3, jf. § 1 og § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse nr. 698 af 31. august 1993 § 27, jf. § 2 og § 3, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, og liste B, nr. 12, ved den 2. februar 2007 kl. ca. 05.15 i forbindelse med anholdelsen på - - - at have været i besiddelse af 12 gram amfetamin og 6 gram hash til eget brug,

9.

overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 3, jf. § 1 og § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse nr. 698 af 31. august 1993 § 27, jf. § 2 og § 3, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, og liste B, nr. 12, ved den 2. februar 2007 kl. ca. 11.00 på sin bopæl - - - have været i besiddelse af 43 gram hash og 47 gram amfetamin til eget brug,

10.

overtrædelse af straffelovens § 124, stk. 1, ved den 28. februar 2007 i tiden mellem kl. ca. 22.00 og kl. ca. 22.30 som surrogatanbragt varetægtsarrestant at være flygtet fra Psykiatrihospitalet Dianalund, Kolonivej i Dianalund,

11.

overtrædelse af straffelovens § 124, stk. 1, ved den 23. april 2007 kl. ca. 17.10 som surrogatanbragt varetægtsarrestant at være flygtet fra Psykiatrihospitalet Dianalund, Kolonivej i Dianalund.

Tiltalte har erkendt sig skyldig i forhold 1, 2, 5 og 7-11, og han har nægtet sig skyldig i forhold 3 og 6. Tiltalte erkender sig delvis skyldig i forhold 4, dog således at han ikke erkender, at han til B har udtalt: »De sidste to kugler er til dig og mig«, eller lignende. I forhold 3 erkender tiltalte, at han har affyret de omhandlede skud, men bestrider, at forholdet kan henføres under straffelovens § 252, stk. 1. Tiltalte erkender i forhold 6, at han har skubbet til D med knyttet hånd.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af straffelovens § 68, jf. § 16, stk. 1, dømmes til anbringelse i psykiatrisk afdeling.

Endvidere har anklagemyndigheden i medfør af straffelovens § 75, stk. 2, nedlagt påstand om, at der sker konfiskation af 58,6 gram hash og 2 gram amfetamin (forhold l), en revolver (forhold 3), 12 gram amfetamin og 6 gram hash (forhold 8) samt 43 gram hash og 47 gram amfetamin (forhold 9).

Tiltalte har nedlagt påstand om, at han dømmes til behandling.

Tiltalte har ikke bemærkninger til konfiskationspåstandene.

B har nedlagt påstand om erstatning og godtgørelse med 46.250 kr.

Kravet opgøres således:

1. Ødelagte effekter:  
Holmegård-vase 1.200
Billeder 500
Tøj 2.000
Lænestol 4.000
Anlæg (del heraf)

1.500

  

Gulvtæppe (33 m

2

)

3.300
Sofa 8.000
  20.000
2. Lægeerklæring 750

3. Tort (iht. E.

AL § 26, stk. 3

) (jf. lægeerklæring fra læge Holm Johansen

25.000
  46.250

Endvidere har B taget forbehold om yderligere erstatning, herunder for varigt mén og høreskade.

Tiltalte har anerkendt erstatningspligten, men har, bortset fra udgiften på 750 kr. til lægeerklæring, bestridt opgørelsen af de øvrige krav, idet kravet vedrørende ødelagte effekter er udokumenterede, ligesom der ikke er grundlag for betaling af godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 3.

A har nedlagt påstand om erstatning for ødelagt forrude og 1 sæt viskere med 1.917 kr. Kravet opgøres således:

Forrude 1.390
1 sæt viskere 527
  1.917

Tiltalte har erkendt såvel erstatningspligten som den størrelsesmæssige opgørelse.

Tiltalte er siden 1996 tre gange dømt til behandling, senest

ved Nykøbing Sjællands Rets dom af 21. april 2005 fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 290, stk. 1, § 291, stk. 2, samt lovgivningen om euforiserende stoffer m.v. og dømt til behandling på psykiatrisk afdeling med tilsyn af afdelingen og kriminalforsorgen under udskrivning, således at kriminalforsorgen i forbindelse med overlægen kan træffe bestemmelse om genindlæggelse, længstetid for foranstaltningen 5 år.

Der er foretaget supplerende mentalobservation af tiltalte, hvorfra der foreligger erklæring af 20. maj 2007. Konklusionen lyder således:

»Det drejer sig om 42 årig mand, der allerede som 19 årig blev mentalobserveret første gang. T har haft kontakt til psykiatrien regelmæssigt siden 1992 under diagnosen paranoid skizofreni. Siden sidste mentalobservation i 2004 har han været fulgt af distriktspsykiatrien i Nykøbing Sjælland, med et i perioder noget uregelmæssigt fremmøde. Op til aktuelle kriminalitet har han forøget sit vanlige misbrug af hash og amfetamin.  . . .

T har passet aftaler med distriktspsykiatrien vedrørende medicingivning i tiden op til den påsigtede kriminalitet bortset fra d. 11.1.2007 hvor han ikke var hjemme og derfor ikke fik antipsykotisk depotmedicin. Der går yderligere 14 dage før T får antipsykotisk medicin. Man har ikke fra distriktspsykiatrien haft mistanke om psykoserecidiv ved den sidste kontakt inden den kriminelle handling.

Under indlæggelsen har T fået medicin regelmæssigt, der har været enkelte tilfælde med misbrugsrecidiv som dog ikke har medført recidiv af hallucinationer. Han har i afdelingen hovedsagelig været præget af negative symptomer, bizarre religiøse ideer, paranoid omvendt logik, mulige vrangforestillinger om B samt tendens til magisk tænkning. Grundlæggende må han betragtes som stille kronisk psykotisk med rimelig effekt af antipsykotisk medicin når han ikke er stofmisbrugende.

Det vurderes ved mentalobservationen, at T har været sindssyg i gerningsøjeblikket. Der har ikke været tale om en patologisk alkoholrus. T fremtræder normalt begavet. Hans stofskiftelidelse skønnes ikke at have været årsagen til hans psykotiske recidiv.

T har aktuelt en behandlingsdom, og han har været tilset hver 14. dag af distriktspsykiatrien. Det har dog ikke med denne foranstaltning været muligt at forebygge ligeartet og farlig kriminalitet, endsige kunne støtte ham i at reducere eller ophøre med sit blandingsmisbrug. Hans blandingsmisbrug skønnes at have været medvirkende årsag til psykoserecidiv.

Man finder herefter, at observanden er omfattet af den i straffelovens § 16, stk. 1 omhandlende personkreds.

Såfremt observanden kendes skyldig i de påsigtede handlinger, skal man derfor anbefale, at man i henhold til samme lovs § 68, som mest formålstjenlig foranstaltning, til forebyggelse af risikoen for fremtidig kriminalitet ligeartet med den nu påsigtede, dømmer ham til anbringelse på psykiatrisk hospital idet mindre indgribende foranstaltning end anbringelse ikke findes tilstrækkeligt med henblik på at forebygge ligeartet kriminalitet.«

Retslægerådet har den 11. juli 2007 på grundlag af mentalerklæringen og sagens øvrige oplysninger udtalt, at

»T er sindssyg, og at han var det på tidspunkterne for det påsigtede. Han er normalt begavet og der er ikke tegn på organisk hjernelidelse. Han var påvirket af alkohol og stoffer på tidspunktet for det påsigtede, men der er ikke belæg for at antage, at der har foreligget en abnorm rustilstand.

T har en lang årrække været i psykiatrisk behandling og er sikkert diagnosticeret som lidende af skizofreni, kompliceret af misbrug af hash og centralstimulerende stoffer. Han modtager førtidspension. Han har gennem flere år haft en dom til behandling, men har trods dette fortsat haft gentagen kriminalitet.

Ved mentalundersøgelsen er diagnosen bekræftet med overvejende såkaldte negative symptomer og enkelte åbenlyst psykotiske symptomer. T har i forbindelse med undersøgelsen under indlæggelse været i stabil behandling med antipsykotisk virkende medicin, hvilket sandsynligvis har bedret tilstanden.   

T er herefter omfattet af straffelovens § 16, stk. 1. Såfremt han findes skyldig i det påsigtede, skal Retslægerådet som mest formålstjenlig foranstaltning til forebyggelse af risikoen for yderligere kriminalitet, jf. samme lovs § 68, 2. pkt., anbefale, at han idømmes dom til anbringelse på psykiatrisk afdeling.«

Nævningerne har svaret benægtende på et hovedspørgsmål i overensstemmelse med anklageskriftets forhold 6.

Der er herefter stillet følgende subsidiære hovedspørgsmål vedrørende anklageskriftets forhold 6.

»Er tiltalte T, bortset fra spørgsmålet om straffrihed på grund af sindssygdom eller en tilstand, der må ligestilles hermed, jf. straffelovens § 16, skyldig i vold efter straffelovens § 244, ved den 2. februar 2007 kl. ca. 02.10 på adressen - - - at have slået D i ansigtet 1 gang?«

Nævningerne har ligeledes besvaret dette subsidiære hovedspørgsmål benægtende.

Tiltalte frifindes herefter i forhold 6.

Nævningerne har svaret bekræftende på hovedspørgsmål i overensstemmelse med anklageskriftets forhold 1-5 og 7-11 og har endvidere svaret bekræftende på et tillægsspørgsmål om straffrihed efter straffelovens § 16, stk. 1.

Retten har lagt nævningernes fældende erklæringer til grund.

Herefter har tiltalte overtrådt straffelovens § 124, § 252, stk. 1, § 266 og § 291, stk. 2, efter våbenlovens § 10, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, og efter lov om euforiserende stoffer § 3, jf. § 1 og § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse nr. 698 af 31. august 1993, § 27, jf. § 2 og § 3, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, og liste B, nr. 12, og tiltalte er omfattet af straffelovens § 16, stk. 1. Tiltalte straffes herefter ikke.

Der er afgivet 24 stemmer for at dømme tiltalte til anbringelse i psykiatrisk afdeling. Der er herved lagt vægt på, at tiltalte inden for en kortere årrække har fået 3 behandlingsdomme og på kriminalitetens karakter, herunder overtrædelse af straffelovens § 252, stk. 1.

Der fastsættes ingen længstetid, jf. straffelovens § 68 a, stk. 2.

I medfør af straffelovens § 89 a ophæves den ved Nykøbing Sjællands Rets dom af 21. april 2005 idømte foranstaltning.

Anklagemyndighedens påstand om konfiskation tages i medfør af straffelovens § 75, stk. 2, til følge som nedenfor bestemt.

De juridiske dommere udtaler:

Ved lov nr. 349 af 23. maj 1997 om ændring af bl.a. erstatningsansvarsloven blev der i § 26 indsat et nyt stk. 2 (nu stk. 3), hvorefter den, der er ansvarlig for en retsstridig krænkelse af en anden, skal betale den forurettede en godtgørelse, selv om der ikke er lidt tort, såfremt krænkelsen er begået ved »en forbrydelse, der har indebåret et særligt groft angreb mod en andens person eller frihed«, og »generelt set er egnet til at skabe meget betydelig angst og længerevarende psykiske belastninger for offeret«. Ifølge de almindelige bemærkninger til lovforslaget (Folketingstidende 1996-97, tillæg A, side 3174) skal bestemmelsen omfatte særlige grænsetilfælde, hvor der hidtil ikke er ydet godtgørelse for tort i medfør af stk. 1, og det anføres, at reglen er tiltænkt et begrænset anvendelsesområde. I de specielle bemærkninger (a.s. side 3182) anføres bl.a., at bestemmelsens kerneområde vil være straffelovsovertrædelser i form af særligt grov vold eller frihedsberøvelse, og at kravet om forholdets grovhed indebærer, at der skal være tale om en forbrydelse, der har medført alvorlig utryghed og angst hos offeret, og som også generelt set er egnet til at skabe betydelig frygt og bekymring, ligesom det senere anføres, at kravet om forbrydelsens særlige grovhed indebærer, at forholdet også ved strafudmålingen betragtes som værende af grovere karakter. Det anføres i den forbindelse, at det således vil være udgangspunktet, at forbrydelsen skal medføre fængsel i omkring 1 år eller derover.

Efter det oplyste har B efter skudepisoden flere gange frivilligt haft kontakt til tiltalte. Der er ingen oplysninger om, at hun modtager psykologbehandling. B's forhold i relation til følgerne af episoden giver herefter ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for at tilkende hende godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 3.

B's krav på godtgørelse af lægeerklæring i alt 750 kr. og A's krav tages til følge som nedenfor bestemt, mens B's krav vedrørende ødelagte effekter henvises til eventuelt civilt søgsmål.

Tiltalte har været frihedsberøvet fra den 2. februar 2007, bortset fra perioderne 28. februar 2007-7. marts 2007 og 23. april 2007-28. april 2007.

- - -

Hos tiltalte konfiskeres 58,6 gram hash og 2 gram amfetamin (forhold 1), en revolver (forhold 7), 12 gram amfetamin og 6 gram hash (forhold 8) samt 43 gram hash og 47 gram amfetamin (forhold 9).

- - -

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Højesterets dom.

I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 9. afdeling den 25. januar 2008.

I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Torben Melchior, Per Walsøe, Thomas Rørdam, Poul Dahl Jensen og Henrik Waaben.

Påstande

Dommen er anket af T med påstand om formildelse, således at han dømmes til behandling på hospital for sindslidende med tilsyn af hospitalet og af Kriminalforsorgen under udskrivning, og således at der af Kriminalforsorgen i forbindelse med overlægen kan træffes bestemmelse om genindlæggelse. Han har endvidere nedlagt påstand om, at der fastsættes en længstetid for den foranstaltning, han idømmes.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Supplerende sagsfremstilling m.v.

I en supplerende erklæring af 15. april 2008 fra overlæge John Gotfredsen, Retspsykiatrisk Afdeling, Nykøbing Sjælland, hedder det:

»Det skal herved oplyses, at denne patient under indlæggelsen har været ganske rolig, og der har ikke været nogen episoder med ham. Han har gavn af det faste regime, der er i afdelingen, og at han yderligere ikke har mulighed for indtagelse af stoffer.

Under samtale med patienten, fremkommer der systematiserede vrangforestillinger, men han er ikke hallucineret på syn og hørelse. Han er neutral af stemning og indgår på naturlig måde i afdelingens liv. Han tager medicin som ordineret.

Patienten er opmærksom på, at han skal undgå at tage stoffer og har talt om, at selvom der undertiden er hash i afdelingen, har han ikke selv røget hash. Han ved at han har svært ved styre sig, når han tager amfetamin og hash.«

Retslægerådet har den 7. maj 2008 supplerende udtalt:

»Den kortfattede udtalelse af 15.04.08 ved overlæge John Gotfredsen, Retspsykiatrisk afdeling, Nykøbing Sjælland, bekræfter, at T fortsat er sindssyg, idet han huser systematiserede vrangforestillinger. Han er veltilpasset i den psykiatriske afdeling og har behandlingsmæssigt gavn af afdelingens regime. Overlægens udtalelse giver ikke Retslægerådet anledning til bemærkninger, herunder i forhold til rådets anbefaling af anvendelse af dom til anbringelse på psykiatrisk afdeling.«

I forarbejderne til straffelovens § 68 a anføres bl.a. (Folketingstidende 1999-2000, tillæg A, side 3623):

»Bestemmelsen indeholder en udtømmende opregning af de gerningstyper, som kan føre til, at der fastsættes en tidsubestemt foranstaltning, der medfører, at den dømte skal anbringes i institution, eller som giver mulighed herfor. Herved udelukkes det, at der kan anvendes tidsubestemte foranstaltninger af denne type i anledning af berigelseskriminalitet, der ikke er forbundet med vold eller trussel om vold. Spørgsmålet om, hvorvidt en forbrydelse i øvrigt er omfattet af bestemmelsen, f.eks. har karakter af en alvorlig voldsforbrydelse, afhænger af en konkret vurdering af forbrydelsens beskaffenhed og de omstændigheder, hvorunder den er begået.

Den foreslåede bestemmelse i § 68 a, stk. 2, 1. pkt., indebærer, at der »i almindelighed« ikke fastsættes nogen længstetid. Bestemmelsen udelukker således ikke, at der f.eks. ved trusler af den i § 266 nævnte art i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 68 a, stk. 1, 1. pkt., fastsættes en længstetid på 5 år, hvis det efter en konkret vurdering findes tilstrækkeligt for at forebygge yderligere lovovertrædelser, jf. straffelovens § 68, 1. pkt.«

Anbringender

T har anført, at dommen til anbringelse i psykiatrisk afdeling står i misforhold til den begåede kriminalitet og risikoen for ny kriminalitet.

For så vidt angår spørgsmålet om fastsættelse af længstetid for foranstaltningen har han anført, at overtrædelsen af straffelovens § 252, stk. 1, (forhold 3) ikke er omfattet af de lovovertrædelser, der er nævnt i straffelovens § 68 a, stk. 2, og at overtrædelserne af § 266 (forhold 4 og 5) er af en sådan karakter, at der er grundlag for at fravige udgangspunktet i § 68 a, stk. 2, og således fastsætte en længstetid.

Anklagemyndigheden har om spørgsmålet om længstetid anført, at overtrædelsen af § 252, stk. 1, er en alvorlig voldsforbrydelse i § 68 a, stk. 2's, forstand. Dette indebærer, at såvel denne overtrædelse som overtrædelserne af § 266 fører til, at der ikke skal fastsættes en længstetid. Under alle omstændigheder må sammenhængen mellem overtrædelserne af § 266 og af § 252, stk. 1, føre til, at der ikke fastsættes en længstetid.

Højesterets begrundelse og resultat

Efter lovovertrædelsernes karakter, navnlig forhold 3-5, T's tidligere kriminalitet og de lægelige udtalelser tiltræder Højesteret, at det er nødvendigt, at han anbringes i psykiatrisk afdeling for at imødegå risikoen for, at han på ny begår alvorlig kriminalitet.

Højesteret tiltræder endvidere, at der under hensyn til karakteren af trusselsforholdene, og i hvert fald når henses til sammenhængen mellem disse forhold og overtrædelsen af straffelovens § 252, stk. 1, ikke er grundlag for at fravige udgangspunktet om, at der ved domfældelse for trusler efter straffelovens § 266 ikke fastsættes en længstetid for foranstaltningen, jf. straffelovens § 68 a, stk. 2. Højesteret bemærker, at overtrædelse af straffelovens § 252, stk. 1, ikke kan anses for en voldsforbrydelse som nævnt i § 68 a, stk. 2.

Højesteret stadfæster herefter dommen.

T har fortsat været fængslet under anken.

Thi kendes for ret:

Landsrettens dom stadfæstes.

T skal betale sagens omkostninger for Højesteret.