|
|
|
||
|
TfK2011.342 ØLD |
|||
|
Anklagemyndigheden mod T (adv. Kristian Qvist Krüger,
besk.). (Jens Kruse Mikkelsen, Gitte Rubæk Pedersen og Louise Saul med domsmænd). Frederiksberg Rets dom af 2. september 2010: Sagens baggrund og parternes påstande. Denne sag er behandlet med domsmænd. Anklageskrift er modtaget den 19. marts 2009. T er tiltalt for overtrædelse af 1. straffelovens § 119, stk. 1, ved den 8. juli 2008 ca. kl. 17.40 i politiets køretøj - - - mod Bispebjerg Hospital, Bispeberg Bakke 23, København NV, med vold at have overfaldet tjenestegørende politiassistent A, idet T slog ud efter A med to knytnæveslag, hvoraf A undveg det ene slag og blev ramt i ansigtet af det andet, samt ved ankomst til Bispebjerg Hospital, med trussel om vold at have overfaldet tjenestegørende betjent B, idet T udtalte »Jeg slår dig ihjel. Jeg følger dig hjem en dag og så slar jeg din familie ihjel« eller lignende og derefter at have tildelt tjenestegørende politiassistent C to knytnæveslag i maveregionen. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at tiltalte dømmes til ambulant psykiatrisk behandling ved psykiatrisk afdeling med tilsyn af Kriminalforsorgen, således at Kriminalforsorgen sammen med overlægen kan træffe bestemmelse om indlæggelse, jf. straffelovens § 68. Tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært om rettens mildeste dom. Forklaringer. Der er afgivet forklaring af tiltalte og vidnerne. Tiltalte T har til retsbogen afgivet følgende forklaring: »… at han den 8. juli 2008 var til åbningsfest i det nye ungdomshus. Det var vist hele dagen, der var fest. Han boede i gaden, og naboerne var inviteret. Han kunne ikke huske, hvem han var der sammen med. Han snakkede med en masse mennesker. Han drak vist noget Pernod eller Ricard. Han kunne ikke huske meget. Foreholdt bilag 12, side 2, 2. afsnit forklarede tiltalte, at det godt kunne passe, at han havde drukket ca. ½ flaske Pernod. Han tog på det tidspunkt Akarin, som er antidepressiv medicin, og normalt tog han også Truxal, som er et antipsykotisk middel. Han kunne ikke huske, om han havde taget sin medicin den pågældende dag. Foreholdt bilag 12, side 2, 2. afsnit forklarede tiltalte, at det godt kunne passe, at han ikke havde taget Truxal den pågældende dag. Normalt havde han det fint, selvom han ikke havde taget truxal en enkelt dag. Han havde nok været beruset, da der er tale om stærk alkohol. Det sidste han huskede fra festen var, at han stod på 1. sal, hvor han delte noget Pernod med nogle andre. Det næste, han huskede, var, at han vågnede op på hospitalet næste morgen. Faderen fortalte, at der havde været noget ballade ved ungdomshuset. Han kunne ikke huske at have slået eller truet nogen. Han troede ikke på, at han kunne have gjort det, da han ikke kunne få forløbet til at hænge sammen, og da han ikke tidligere havde gjort noget voldeligt. Der måtte nærmere være tale om en form for konspiration fra de tre politimænd. På forsvarerens forespørgsel forklarede han, at han tidligere har drukket og taget Akarin. Medicinen hindrer ikke, at man kan drikke alkohol. Tiltalte forklarede supplerende, at det ikke er muligt at rejse sig op og nå fodenden, når man er bæltefikseret …« Vidnet A har til retsbogen afgivet følgende forklaring: »… at han gjorde tjeneste som politiassistent på Bellahøj det pågældende tidspunkt. Han er ikke længere betjent. De blev kaldt ud med transportvognen i forbindelse med, at der var en person, der skulle transporteres til Bispebjerg hospital, psykiatrisk skadestue. Han kørte sammen med C, der var hans »føl«. De andre betjente stod sammen med tiltalte - vist i umiddelbar nærhed af patruljevognen. Han huskede ikke, at der var nogen særlig urolig stemning. Han kendte ikke grunden til, at de havde taget fat i personen. Det var normal procedure at tilkalde transportvognen, hvis nogen var berusede og skulle transporteres. Tiltalte virkede ikke voldsom, da de kom. Vidnet kunne godt se, at tiltalte virkede noget uligevægtig både på tiltaltes kropssprog og mimik og han virkede ked af det. Det var C, der kørte transportvognen. Han selv og en anden kollega D sad bagi i transportvognen med tiltalte. Vidnet sad ved siden af tiltalte. Kollegaen B kørte i patruljevogn. Han mente ikke, tiltalte havde håndjern på, fordi situationen var rolig. Han huskede, at tiltalte lige pludselig blev aggressiv. Han slog vidnet med knytnæve, og slaget ramte ham i panden. Han blev meget overrasket. De lagde tiltalte ned i vognen, og der kom ro på. Han fik et mærke i panden. Det var et mellemhårdt slag med knyttet hånd. Tiltalte forsøgte vist at slå ham en gang til, men det slag ramte ikke. Foreholdt bilag 6, side 3, 2. afsnit forklarede vidnet, at det var korrekt, at tiltalte blev mere truende. Da de kom frem til Bispebjerg var tiltalte stadig aggressiv, og han blev mere aggressiv, da han skulle ud af vognen. Han var fysisk uregerlig og truende på dette tidspunkt. Da B kom, sagde tiltalte noget om, at han ville slå ham ihjel. Foreholdt bilag 6, side 3. 5. afsnit forklarede vidnet, at det passede meget godt, at det var foregået som beskrevet, og at tiltalte havde truet B. De kom ind med tiltalte, og han var skiftevis rolig og voldsom. Han skulle fastspændes, men før han blev helt fastspændt nåede han at ramme C mindst én gang i maven. På det tidspunkt var alle betjente og personale til stede. Han kunne ikke huske, om det var slag eller spark, men han huskede, at C blev ramt. Foreholdt samme bilag side 4, 2. afsnit, huskede vidnet, at det foregik som beskrevet, og at tiltalte havde ramt C med sin højre knyttede hånd. Tiltalte havde ramt det blå clipboard, som C havde i sin ene inderlomme, og vidnet huskede, at han slog med højre knyttede hånd. Situationen var eskaleret, og der blev lidt mere pres på for at gøre tiltalte rolig. Det var vist B og plejepersonalet, der var mest på. De forlod sikkert stedet ret hurtigt herefter. Han havde et mærke i panden og tog på skadestuen for at dokumentere det foregåede. Det var vist samme aften. På forsvarerens forespørgsel forklarede vidnet, at han ikke kunne huske, om de lagde tiltalte i håndjern, men han mindedes ikke, at de gjorde det …« Vidnet C har til retsbogen afgivet følgende forklaring: »… at han gjorde og fortsat gør tjeneste ved Station Bellahøj som politibetjent. Han mindedes, han var på stationen, og at de blev kaldt ud med en stor vogn for at hente en person. Han huskede, at personen var uønsket, og at han ikke kunne tage vare på sig selv. Han kørte sammen med A. Når de skulle hente berusede personer, tog de normalt en transportvogn. De var uniformerede den dag. Der var en masse mennesker ved ungdomshuset. Der var åbningsfest. Der var også en patruljevogn, med kollegaen B og D, der havde tilkaldt transportvognen. B kørte patruljevognen. D og A kørte bagi i transportvognen. Vidnet kørte transportvognen. Han kunne ikke huske, hvordan D og A sad i vognen, og han vidste ikke, om tiltalte var i håndjern. Han hørte pludselig noget tumult - det var kortvarigt. Han kunne ikke huske, hvad der blev råbt. De kørte videre til Bispebjerg, hvor der også var personale til stede. Tiltalte var meget aggressiv og verbalt truende. Han sagde noget med, at de skulle dø, og at han ville komme efter dem. Foreholdt en ikke underskrevet afhøringsrapport i bilag 5, side 2, næstsidste afsnit forklarede vidnet, at det passede, og han huskede, at der blev truet med, at de skulle dø. Han kunne fortsat ikke huske, om tiltalte havde håndjern på. Personalet var klar med en seng med et fikseringsbælte. Tiltalte fik bælte på. Han faldt vist lidt til ro, men blev aggressiv igen og fløj pludselig frem og slog ud efter vidnet. Han ramte ham i maven, lige ved maveregionen. Vidnet stod ved fodenden af sengen. Han kendte ikke grunden, men han troede, det var ren modvilje mod dem som betjente. Tiltalte slog ud flere gange og ramte vist også B på armen. Han kunne ikke huske sammenhængen. Foreholdt afhøringsrapporten i bilag 5, side 3, 2. og 3. afsnit, forklarede vidnet, at det godt kunne passe, at det var som beskrevet i rapporten. Han huskede ikke det andet slag som et direkte angreb, men det var rigtigt, at han stod med tiltaltes effekter. Tiltaltes første slag var bevidst og begrundet i, at vidnet ikke skulle røre hans ting. Han mente ikke, der skete så meget bagefter. De kørte tilbage. A havde et tydeligt mærke i hovedet, og de tog på skadestuen. Vidnet selv havde ingen synlige skader, men han var en smule øm. På forsvarerens forespørgsel forklarede vidnet, at tiltalte havde mavebælte på, da han slog ud efter vidnet. Han kunne stadig sidde op …« Vidnet B har til retsbogen afgivet følgende forklaring: »… at han var ansat ved Bellahøj politi. De blev kaldt ud til ungdomshuset, da der var en mand, de ikke kunne håndtere. Han opførte sig mærkeligt og var meget beruset. Der var mange mennesker derude. De skulle have den uønskede person væk derfra. Personen var meget beruset og uligevægtig. Han var skiftevis rolig og lidt opfarende. Stemningen derude var ok, da ungdomshusbrugerne havde brug for politiet. Manden de skulle have med ville på skift gerne med og ikke med, og han græd engang imellem. Transportvognen kom derud. Han kørte i sin egen patruljebil. Personen virkede både fuld og psykisk ustabil, så derfor kørte de ham til Bispebjerg hospital, psykiatrisk skadestue. Han kunne ikke huske, om der blev taget fat i tiltalte for at få ham med ind i vognen, eller om han sagde noget. Han kunne ikke huske, om der var nogen trusler. Foreholdt bilag 3, side 2, sidste afsnit, i en ikke underskrevet afhøringsrapport, forklarede vidnet, at det godt kunne passe, at det var sket som beskrevet, men han kunne fortsat ikke huske det. Det næste han huskede var, at de stod i stuen, hvor C blev slået i maven. Der blev også slået ud efter ham selv, men han huskede ikke, om han blev ramt. Han huskede, at de fik lagt tiltalte ned. Han kunne ikke huske, om tiltalte sagde noget, eller om tiltalte blev fikseret. Foreholdt samme rapport side 4, 1. afsnit forklarede vidnet, at det godt kunne passe, at han havde sagt sådan til rapporten. Han huskede nu, at der blev fremsat trusler, hvilket var begrundet i, at hans familie normalt ikke bliver truet, og det skete her. Foreholdt næstsidste afsnit forklarede vidnet, at han fortsat ikke huskede præcis, hvordan det foregik. Han kunne ikke huske, hvordan de kom derfra, men de endte hos kriminalpolitiet. På forsvarerens forespørgsel forklarede vidnet, at han ikke kunne huske, om de gjorde sig nogen overvejelser om, hvorvidt de skulle lægge tiltalte i håndjern …« Oplysningerne i sagen. Der er under sagen dokumenteret politiattest af 26. juli 2008 fra A's henvendelse på skadestuen den 8. juli 2008 kl. 21.30, hvoraf blandt andet fremgår: »… Ydre kranium: opadtil i panden ses rundagtigt 2 x 2 cm område med let rødme. Der er mere rødme langs kanten opadtil og nedadtil …« Der er endvidere dokumenteret politiattest af 26. juli 2008 fra C's henvendelse på skadestuen den 8. juli 2008 kl. 21.30, hvoraf blandt andet fremgår: »… Brystkasse og bugregion: Er let øm på venstre ribbensbue, ingen mistanke om knoglebrud. Bugvæggen er ikke misfarvet, men let øm helt opadtil …« Personlige oplysninger. Overlæge Elisabeth Hasselager Psykiatrisk Center Bispebjerg har i en erklæring af 20. februar 2009 konkluderet: »… 44-årig normalt begavet mand med belastet opvækst og misbrug af hash siden 15-års alderen og med mangeårigt alkoholoverforbrug indlagt flere gange på psykiatrisk afdeling siden 2007 med skizotypisk sindslidelse og afhængighedssyndrom af cannabis og alkohol. Ved sidste indlæggelse 8. juni 2008 er T alkoholpåvirket, affektpræget, forpint og med produktivt psykotiske symptomer. Han truer og slår personale og ledsagende polititjenestemænd. T sigtes for trusler om vold og vold mod polititjenestemænd. T er fundet sindssyg, grundlæggende lidende af vedvarende sindssygdom, skizotypisk sindslidelse med intermitterende psykotiske gennembrud. Han skønnes at have været sindssyg på tidspunktet for den påsigtede handling. Han var på gerningstidspunktet påvirket af alkohol. Det er ikke muligt at vurdere om sigtede var stofpåvirket af cannabis. Der er ikke holdepunkter for at der skulle have foreligget en patologisk rustilstand. Sigtede må herefter henregnes til straffelovens § 16, stk. 1, og såfremt han findes skyldig som som mest formålstjenlig foranstaltning anbefales dom til ambulant psykiatrisk behandling ved psykiatrisk afdeling med tilsyn af kriminalforsorgen, således at kriminalforsorgen sammen med overlægen kan træffe bestemmelse om indlæggelse. …« Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han går til kontrol og samtaler hver 3. uge. Han er trappet ud af den psykotiske medicin og får alene antidepressiver. Han har fået ny lejlighed med en lille have til, hvor han får tiden til at gå. Han er førtidspensionist og han trives generelt. Tiltalte er ikke tidligere straffet. Rettens begrundelse og afgørelse. Ved vidneres samstemmende og troværdige forklaringer og de i øvrigt foreliggende oplysninger er det bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen. Dog findes det på baggrund af vidnerens forklaring alene bevist, at tiltalte har tildelt politiassistent C ét knytnæveslag i maveregionen. Tiltalte har således overtrådt straffelovens § 119, stk. 1, Efter den psykiatriske erklæring sammenholdt med tiltaltes egen forklaring finder retten, at tiltalte på gerningstidspunktet har været utilregnelig på grund af sindssygdom eller en tilstand, der må ligestilles med sindssygdom. Tiltalte straffes derfor ikke, jf. straffelovens § 16, stk. 1. For at forebygge nye lovovertrædelser, og da mindre indgribende foranstaltninger ikke findes tilstrækkelige, skal tiltalte undergive sig psykiatrisk behandling som påstået, jf. straffelovens § 68. Thi kendes for ret: Tiltalte T skal undergive sig ambulant psykiatrisk behandling ved psykiatrisk afdeling med tilsyn af Kriminalforsorgen, således at Kriminalforsorgen sammen med overlægen kan træffe bestemmelse om indlæggelse. Længstetiden for den idømte foranstaltning er 3 år. Østre Landsrets dom: Frederiksberg Rets dom af 2. september 2010 (- - -) er anket af T med påstand om frifindelse. Anklagemyndigheden har endeligt påstået domfældelse i overensstemmelse med byrettens bevisresultat samt skærpelse, således at der ikke fastsættes nogen længstetid for foranstaltningen. Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnerne A, C og B, der alle har forklaret i det væsentlige som i byretten. Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at han begyndte at tage akarin i 2006. Han er nu udtrappet af sin medicin. En psykiater har fundet, at det er tilstrækkeligt, at han kommer til opfølgningssamtale i distriktspsykiatrien hver anden måned. Det gør han på frivillig basis. Han er førtidspensionist og bruger meget tid på at rejse rundt med sin autocamper og opleve naturen. Vidnet A har supplerende forklaret blandt andet, at så vidt han husker, fremsatte tiltalte trusler mod B. Det var inden de fik lagt tiltalte ned, at tiltalte slog vidnet i panden. Så vidt han erindrer, forsøgte tiltalte at slå en gang til, men vidnet undveg slaget. Vidnet C har supplerende forklaret blandt andet, at tiltalte virkede psykisk ustabil. Efter det slag, vidnet fik i maven, strejfede tiltalte ham vist efterfølgende på jakken. Vidnet husker det fortsat ikke som et angreb mod vidnet. Tiltalte havde på dette tidspunkt fået et bælte om maven. Hans arme var ikke blevet fikseret, da han slog vidnet. Så vidt han erindrer, var truslerne fra tiltalte rettet mod de tilstedeværende betjente. Vidnet B har supplerende forklaret blandt andet, at tiltalte først fremsatte trusler, der var rettet mod vidnet, derefter trusler rettet mod vidnets familie. Det var usædvanligt for vidnet at opleve, at der blev fremsat trusler mod hans familie. Tiltalte kiggede vidne lige i øjnene, da han kom med truslerne. Landsrettens begrundelse og resultat Også efter bevisførelsen for landsretten findes tiltalte af de grunde, der er anført i dommen, at have overtrådt straffelovens § 119 i det af byretten fastslåede omfang. Af de grunde byretten har anført, tiltræder landsretten, at tiltalte er dømt til at undergive sig ambulant psykiatrisk behandling som sket, herunder ved mulighed for indlæggelse. Karakteren af den udøvede vold giver ikke i sig selv grundlag for at undlade at fastsætte en længstetid for foranstaltningen. Efter de foreliggende oplysninger om de omstændigheder, hvorunder tiltalte fremsatte trusler, og når der samtidig henses til de foreliggende oplysninger om tiltaltes forhold, finder landsretten i midlertid - uanset at truslerne har haft en sådan karakter, at de var omfattet af straffelovens § 266, - at det vil være forsvarligt at fastsætte en længstetid på 5 år for foranstaltningen, jf. straffelovens § 68 a, stk. 1., 1 pkt. |
|||
|
|
|||