TfK2013.835

V.L.K. 3. juni 2013i kære 8. afd. S-0876-13

Anklagemyndigheden mod D (adv. Søren Salomonsen, Aarhus).

(Karen Foldager, Poul Hansen og Hanne Aagaard).

Retten i Århus' kendelse af 22. april 2013:

Anklager Peter Rydder var mødt for anklagemyndigheden.

Der blev fremlagt brev af 18. marts 2013.

Advokat Søren Salomonsen var mødt som beskikket forsvarer.

- - - var mødt som bistandsværge.

D var mødt og bekræftede sit navn og fødselsdato.

D blev gjort bekendt med, at han ikke havde pligt til at udtale sig.

Anklageren gennemgik sagen og dokumenterede fra erklæring af 4. februar 2013 udarbejdet af overlæge - - -, Aarhus Universitetshospital, Risskov, Afdeling for Retspsykiatri, og udtalelse af 28. februar 2013 fra Kriminalforsorgen.

D forklarede, at det er gået ok siden opstarten i Retspsykiatrisk Ambulatorium i august 2012. Med hensyn til de såkaldte trusler, som er omtalt på side 3 øverst i erklæringen fra Aarhus Universitetshospital, er det rigtigt, at han kom med den pågældende udtalelse, men det var blot ment som en joke. Han var bare træt og sur. Han har vel i nogen grad fortsat brug for medicin. Den dosis, han får for tiden, er meget passende i og med at han i ny og næ glemmer at tage medicinen. Hvis foranstaltningen ophæves, vil han nok prøve at klare sig uden medicin, men han vil bevare kontakten til psykiatrien via Den Almene Psykoseenhed, så han kan få hjælp, hvis det ikke går. Indlæggelsen den 23. december 2012 skete på hans eget initiativ. Han fik nogle røde knopper og kontaktede vagtlægen, som sagde, at det kunne være bivirkninger af medicinen og foreslog ham at kontakte enten egen læge eller psykiatrisk afdeling. Det er rigtigt, som det er anført i erklæringen på side 3, at han ikke er helt afvisende overfor at forsætte med antipsykotisk virkende medicin. Han vil tage medicinen, hvis det viser sig, at han får det skidt uden medicin. Lige nu får han Zyprexa 10 mg x 2. Lægen på retspsykiatrisk afdeling ville ellers nedskrive dosis til 10 mg x 1, men han foreslog selv, at det blev 2 x 10 mg, fordi han sommetider glemmer at tage medicinen. Han er nu flyttet sammen med sin bror, og det fungerer godt. Det er den samme bror, som han havde en »voldsom episode« med, jf. erklæringen side 2 midt for. Dagen går med at spille computerspil med hans bror og venner samt guitarspil. Han har en ven fra Randers, som nu flytter til Aarhus, og det er planen, at de sammen med hans bror skal etablere et band.

Anklageren oplyste på forespørgsel fra advokat Søren Salomonsen, at der ikke har verseret sager/sigtelser mod D siden dommen af 29. april 2008.

Bistandsværgen oplyste, at det gennem årene er gået op og ned for D, men at hun ikke har set ham bedre på noget tidspunkt end nu. Den aggressivitet, som måske var engang, er helt væk.

Anklageren påstod foranstaltningen forlænget i 2 år under henvisning til erklæringen fra Aarhus Universitetshospital, Risskov, Afdeling for Retspsykiatri. Der må lægges vægt på, at D efter de foreliggende oplysninger i august måned 2012 fremsatte trusler over for personalet på Retspsykiatrisk Ambulatorium. En forlængelse af foranstaltningen vil efter foranstaltningens karakter ikke være i strid med proportionalitetsprincippet.

Advokat Søren Salomonsen protesterede imod, at foranstaltningen blev forlænget. En forlængelse vil stride imod proportionalitetsprincippet, og det må i denne forbindelse tages i betragtning, at D kun er dømt for simpel vold i form af skub og spark på ben. En forlængelse forudsætter særlige omstændigheder, og sådanne foreligger ikke. Oplysningerne i erklæringen giver ikke fuld dækning for konklusionen i erklæringen.

D havde lejlighed til at udtale sig.

Retten afsagde

kendelse:

D blev ved dom af 29. april 2008 fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 244 ved den 1. januar 2008 flere gange at have skubbet en person omkuld og flere gange at have sparket vedkommende på benene. Han blev ved dommen frifundet for straf efter straffelovens § 16, stk. 1, men dømt til at undergive sig behandling på psykiatrisk sygehus med tilsyn af Kriminalforsorgen under udskrivning, således at Kriminalforsorgen sammen med overlægen kan træffe bestemmelse om genindlæggelse eller ophold i egnet socialpsykiatrisk institution. Længstetiden for den idømte foranstaltning blev fastsat til 5 år.

Det fremgår af de lægelige oplysninger blandt andet, at D lider af skizofreni og hashafhængighedssyndrom, at han er søgt behandlet for skizofreni, siden han endeligt fik diagnosen som ca. 17-årig, og at han vurderes gennem forløbet at have manglet sygdomsindsigt. Hans misbrug består aktuelt i daglig hashrygning. Det vurderes mest sandsynligt, at han ophører med den medicinske behandling, når hans dom til behandling ophører, hvorefter han sandsynligvis vil udvikle en psykotisk tilstand, og det er uvist, om han i så fald vil søge hjælp og behandling, eller om han vil udvikle voldelig adfærd igen.

Efter det oplyste er D ikke sigtet for ny kriminalitet efter den 1. januar 2008.

Retten kan efter straffelovens § 68a, stk. 1, 3. pkt., under særlige omstændigheder fastsætte en ny længstetid på 2 år.

Uanset at det ud fra en lægefaglig vurdering anbefales, at foranstaltningen forlænges, finder retten efter en samlet vurdering af oplysningerne i sagen ikke, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, at hensynet til forebyggelse af ny ligeartet kriminalitet med rimelighed kræver, at der fastsættes en ny længstetid på 2 år.

Derfor bestemmes

Anklagemyndighedens anmodning om, at længstetiden for foranstaltningen idømt D ved dom af 29. april 2008 forlænges i 2 år, tages ikke til følge.

- - -

Vestre Landsrets kendelse:

Landsretten er enig i byrettens resultat og begrundelsen herfor. Landsretten stadfæster derfor byrettens kendelse.

- - -