UfR1994.784/1 ØLK
 
  Ø.L.K. 14. juli 1994 i 13. afd. S-2319-94
(Kallehauge, Kjær, Waage).


Østre Landsrets kendelse.

Ved Københavns Byrets 12. afdelings dom af 28. marts 1994 blev T i medfør af straffelovens § 16, stk. 1, fundet straffri, men dømt til ambulant psykiatrisk behandling på hospital eller afdeling med tilsyn af kriminalforsorgen og/eller hospital eller afdeling, således at der i forbindelse med overlægen kan træffes bestemmelse om indlæggelse.

Overlæge Vilhelm Schultz, Bispebjerg hospital, har til Statsadvokaten for København oplyst, at den pågældende den 21. maj 1994 blev indlagt på hospitalet i henhold til dommen. Spørgsmålet om godkendelse heraf er indbragt for Københavns Byret, som den 27. juni 1994 udsatte sagen med henblik på indhentelse af kopi af tvangsprotokol og behandlingsplan samt forelæggelse for Retslægerådet. I retsbogsudskriften anføres bl.a.:

»Dommeren bemærkede, at efter de af Østre Landsret den 18. november og 18. december 1991 trufne afgørelser, hvorefter der skal ske realitetsbehandling af en sådan indlæggelse, og under hensyn til, at der efter det oplyste er sket tvangstilbageholdelse, bør sagen behandles i overensstemmelse med reglerne om tvangsindgreb efter psykiatriloven.«

Den 8. juli 1994 fastholdt Københavns Byrets 12. afdeling, at der til brug for afgørelsen om godkendelse af indlæggelsen burde foreligge de nævnte akter (sag nr. 17620/1994).

Københavns politi advokatur K har påkæret denne afgørelse, idet anklagemyndigheden ønsker sagen afgjort på det foreliggende grundlag, og idet det gøres gældende, at der ikke kan analogiseres fra reglerne om administrativ frihedsberøvelse efter reglerne i psykiatriloven til den foreliggende sag, hvor retsgrundlaget for den skete indlæggelse er en dom.

Landsrettens bemærkninger:

Spørgsmålet om rettens godkendelse af en indlæggelse sket i henhold til en dom som den i sagen foreliggende skal ikke behandles efter reglerne i lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien, jf. lovens § 42 og bekendtgørelse nr. 605 af 23. august 1990 § 2.

Herefter

bestemmes:
Sagen tilbagesendes til fortsat behandling i byretten.