|
|
|
||
|
TfK 2008.645 ØLK |
|||
|
Anklagemyndigheden mod D (adv. Erik Liisborg, besk.). (Hans Chr. Thomsen, Ole Græsbøll Olesen og Jacob Elverum (kst.)). Roskilde Rets kendelse af 11. april 2008: Det fremgår, at domfældte D ved Roskilde rets dom af 26. juni 2003, blev dømt til psykiatrisk behandling på psykiatrisk Hospital for sindslidende, med tilsyn af kriminalforsorgen under udskrivning, således at der i forbindelse med overlægen, kan træffes bestemmelse om genindlæggelse. Der blev fastsat en længstetid på 5 år for foranstaltningen, og samtidig blev Roskilde rets dom af 3. oktober 2000 ophævet. Psykiatrisk Center Sct. Hans Hospital afdeling R, ved overlæge Thomas Schütze har i erklæring af 4. februar 2008 til Statsadvokaten for Midt-, Vest og Sydsjælland, Lolland og Falster indstillet, at længstetiden for dommen forlænges yderligere. Det hedder i udtalelsens konklusion: »Det drejer sig om en 42-årig kvinde som er dømt til behandling på hospital for sindslidende for enkelte tilfælde af tyveri og flere tilfælde af vold mod personer i offentlig tjeneste. D lider af en svær kronisk forløbende skizofreni, hvor handlingen med antipsykotisk medicin kun delvis har effekt. I forbindelse med recidiverende stofmisbrug ses, at symptomerne i ugerne derefter er svært forværret, og den meget restriktive mulighed for at opnå frihedsgoder har sammen med langvarig anbringelse i lukket afdeling medført, at patienten siden 2005 ikke længere har fremsat trusler henholdsvis udøvet vold mod personale og medpatienter. Det er et stort problem at få afsluttet behandlingen på betryggende vis, idet man rent medicinsk ikke umiddelbart kan opnå mere. D har stor modstand mod den medicinske behandling men accepterer den som forudsætning for at komme i betragtning til frihedsgoder. I den forbindelse er det ikke uvæsentligt at påpege, at den idømte foranstaltning er en væsentlig garant for, at patienten ikke igen har udøvet vold og må ses som en forudsætning for at en eventuel udslusning til socialpsykiatrisk bosted, vil kunne lykkes. Af denne årsag er undertegnede overbevist om, at en forlængelse af dommens længstetid er påkrævet. Såvel en afslutning af dommen i juni i år samt en afslutning af kontakten til den retspsykiatriske afdeling vil medføre, at risiko for fornyet kriminalitet af den tidligere pådømte accentueres i løbet af ganske kort tid på grund af, at patienten med stor sandsynlighed ganske kort efter udskrivning, vil påbegynde et omfattende misbrug af centralstimulerende stoffer. Fordi D er undergivet et værgemål og derfor ikke har fuld råderet over sine pensionsmidler, må man endvidere forvente, at et omfattende misbrug vil medføre anden kriminalitet. Sammenfattende vil disse forhold med usvigelig sikkerhed medføre, at D vil repræsentere en ret stor risiko for bosteder og almene psykiatriske afdelinger med hensyn til personalets sikkerhed i forbindelse med indlæggelse, henholdsvis andre henvendelser. I forlængelse heraf må man således plædere for at længstetiden for dommen forlænges yderligere.« Kriminalforsorgen har en erklæring af 12. februar 2008 tilsluttet sig konklusionen i overlægens erklæring. Den beskikkede bistandsværge Inge Damsgaard Hansen, har i et retsmøde erklæret, at hun tilslutter sig overlægens og kriminalforsorgens vurderinger. Anklagemyndigheden har indbragt sagen for retten med påstand om, at der fastsættes en ny længstetid på 2 år. Den for D beskikkede advokat, har påstået frifindelse herfor, således at foranstaltningen ophører senest 26. juni 2008. Advokaten har navnlig henvist til proportionalitetshensyn. Under sagen er der afgivet forklaring af domfældte D. Forklaringen fremgår af retsbogen. Retten skal udtale: Efter udtalelsen af 4. februar 2008 fra Psykiatrisk Center, Sct. Hans Hospital, må retten lægge til grund, at den idømte foranstaltning er en væsentlig garant for, at domfældte ikke igen har udøvet vold, og at foranstaltningen anses som en forudsætning for, at en eventuel udslusning til socialt psykiatrisk bosted vil kunne lykkes. Ligeledes må retten lægge til grund, at der er stor risiko for, at domfældte igen vil repræsentere en ret stor risiko for bosteder og psykiatriske afdelinger, såfremt foranstaltningen ophæves på nuværende tidspunkt. Retten har herved lagt vægt på, at der fortsat eksisterer et åbenbart behandlings behov, og hvorfor retten finder, at længstetiden i medfør af straffelovens § 68a, stk. 1 sidste pkt. bør forlænges med yderligere 2 år, og proportionalitets betragtninger kan ikke ændre heri. Thi bestemmes: Den ved Roskilde rets dom af 26. juni 2003 fastsatte foranstaltning forlænges med yderligere 2 år. Statskassen betaler de med denne sag forbundne omkostninger. Østre Landsrets kendelse: D har kæret Roskilde Rets kendelse af 11. april 2008 (- - -) om forlængelse af længstetid for foranstaltning med 2 år med påstand om, at længstetiden ikke forlænges. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse. Domfældte har ikke været til stede ved den mundtlige forhandling af kæremålet. Dommen af 26. juni 2003, hvorved foranstaltningen blev fastsat, vedrørte overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, § 244 og § 276. Domfældte var yderligere ved dom afsagt den 3. oktober 2000 idømt en foranstaltning for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, og § 280, nr. 1. Landsrettens begrundelse og resultat: Efter oplysningerne om domfældtes forstraffe og af de grunde, som er anført i byrettens kendelse, tiltrædes det, at der af kriminalitetsforebyggende hensyn foreligger sådanne særlige omstændigheder, at betingelserne for at fastsætte en ny længstetid på 2 år er opfyldt, jf. straffelovens § 68 a, stk. 1, 3. pkt. Proportionalitetshensyn kan efter det anførte ikke på nuværende tidspunkt føre til et andet resultat, hvorfor bestemmes: Byrettens kendelse stadfæstes. Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten. |
|||
|
|
|||