U.1978.486/2H

H. K. K. 2. maj 1978 i sag 91/1978

Anklagemyndigheden mod T (lrs. Hartvig e. o.).
 

Ved Højesterets dom af 27. august 1976 blev T idømt forvaring i medfør af straffelovens § 70, nr. 1 og 2, således som denne bestemmelse blev udformet ved lov nr. 268 af 26. juni 1975, for overtrædelse af straffelovens § 265, § 266, jfr. tildels § 21, og våbenlovens § 10, stk. 1, jfr. § 2, stk. 1, jfr. § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, jfr. Københavns byrets dom af 12. februar 1976, som ændret ved Østre landsrets dom af 23. april 1976.

T har under sagen været varetægtsfængslet fra den 27. marts 1975, idet han dog undveg den 9.-10. december 1975. Fra den 22. oktober 1976 har T været anbragt på Kriminalforsorgens anstalt ved Herstedvester.

I skrivelse af 1. november 1977 har overlæge Ole Nyegaard Jensen rejst sag om prøveudskrivning. Det hedder i denne skrivelse ):

»Jeg skal hermed rejse sag om prøveudskrivning af forvaring for T, født den 22.5.1938 i Den forvarede er dømt for overfald af særlig farlig karakter med skade på legeme og helbred til følge og hærværk samt for trusler på livet i gentagne tilfælde. Jeg skal i øvrigt vedrørende den komplicerede retssags forløb henvise til sagens akter. Han har siddet varetægtsfængslet i sagen fra den 25. 10.-6. 12.1974 samt fra den 12.12.1974 til den  4.3.1975 og endelig igen fra den 27.3.1975, indtil han ved Højesterets dom af 27. august 1976 blev idømt forvaring. Siden den 22. oktober 1976 har han været anbragt i Anstalten ved Herstedvester som forvaret.

Jeg skal herefter centrere mig om beskrivelsen af ham under anstaltsopholdet. Den forvarede har på alle måder fungeret tilfredsstillende under sit anstaltsophold. Han var i begyndelsen af opholdet noget bitter over forvaringsdommen og havde svært ved at se konsekvenserne i øjnene. Som logisk følge af denne indstilling søgte han ikke kontakt med psykolog eller psykiater. Efterhånden lykkedes det dog at få ham til at forstå og acceptere forvaringsdommen og indholdet af denne, og siden vinteren 1977 har jeg som psykiater haft god og positiv kontakt med den forvarede. Generelt kan man om hans ophold i anstalten sige, at han har været en behagelig mand at omgås, og han har ganske tydeligt været en stabiliserende faktor i samværet med de medindsatte ligesom hans forhold til personalet har været præget af fornuft og en positiv velvilje.

Arbejdsmæssigt har han fungeret fuldt tilfredsstillende, og således udtaler hans værkmester, at der kun kan siges alt godt om den forvarede, som er flink og høflig, ligesom han har passet sit arbejde godt. Igennem det meste af sommeren 1977 deltog den forvarede i undervisningen på skolen på Herstedvester, og den 8. august startede han uddannelse som teknisk tegner på skolen på Statsfængslet i Vridsløselille. Det udtales fra skolens side, at han har evner for uddannelsen og fungerer godt.

Fra afdelingen udtaler personalet om ham, at han klarer sig godt. Han er sig meget bevidst, hvad han vil bruge sit fængselsophold til. Han er meget glad for at gå til teknisk tegning på Statsfængslet i Vridsløselille, og næsten daglig hører personalet om, hvor meget han har lært. Han håber meget, at der til januar 1978 kan skaffes ham en praktikplads, og at han, medens han har den, om aftenen kan tage kørekort. Der er aldrig vrøvl med den forvarede på afdelingen, idet han er vellidt af såvel indsatte som ansatte, og det er, ligesom orlovsordningen har givet ham »livsmodet« tilbage.

Den forvarede har siden juli 1977 haft 2 ledsagede udgange til forældrenes hjem og siden en månedlig orlov til forældrene, og disse udgange er alle forløbet på helt korrekt og betryggende vis, og han har på ingen måde misbrugt udgangene.

Hvad angår fremtidsplaner, er det den forvaredes mening at gøre sin uddannelse som teknisk tegner færdig og ved prøveudskrivning at tage ophold i Italien, hvor han har familie, og hvor der er sikret ham arbejde og bolig. Forældrene har begge bekræftet dette og kan fremlægge breve fra familien i Italien, hvori de bekræfter, at de gerne vil modtage forvarede og give ham bolig og arbejde. Familiens arbejdsområde er en blandet murer- og entreprenørforretning, hvor den forvarede, som er uddannet som murer ligesom faderen, vil kunne gøre god fyldest.

På funktionærmøde på Anstalten ved Herstedvester den I. november 1977 kunne mødet enstemmigt gå ind for og anbefale en prøveudskrivning med fremtidsplaner som ovenfor anført.

Jeg finder således uden betænkeligheder at kunne anbefale, at den forvarede prøveudskrives, og skal foreslå, at det sker på vilkår: at der forinden er skaffet passende arbejde og bopæl, at han fører en lovlydig tilværelse, at han underkaster sig anstaltens tilsyn og retter sig efter dettes forskrifter, herunder særligt, at han ikke skifter arbejde eller bopæl uden efter forud indhentet godkendelse fra tilsynet og i øvrigt er forpligtet til at rette sig efter tilsynets anvisninger med hensyn til bopæl og beskæftigelse, samt at han, dersom han bliver arbejdsløs eller forser sig mod tilsynets forskrifter, af dette kan anbringes på et optagelseshjem eller anden institution.«

Retslægerådet har den 7. december 1977 udtalt:

»Efter anbringelsen i forvaring i anstalten ved Herstedvester den 22. oktober 1976 havde domfældte i begyndelsen ringe forståelse for forvaringsdommen, men efterhånden accepterede han denne, og siden vinteren 1977 har han haft god og positiv kontakt med en af anstaltens psykiatere. Under samtaler med denne har domfældte vist tiltagende indsigt i sine konfliktuelle forhold til kvindelige partnere, og selv om hans synspunkter overfor disse i almindelighed næppe er holdbart ændrede, synes han i sin opfattelse af forholdet til den kvinde, som de handlinger, der medførte hans aktuelle dom, vedrører, at være nået til en moden afklaring. Da hans adfærd i anstalten i øvrigt, både arbejdsmæssigt, med hensyn til den påbegyndte uddannelse og overfor ansatte og indsatte har været tilfredsstillende, og da to ledsagede udgange og senere månedlig orlov er forløbet betryggende, skal rådet tiltræde anstaltens anbefaling af prøveudskrivning på de i overlæge Ole Nygård Jensens erklæring af 1. november 1977 angivne vilkår.«

På et møde afholdt den 19. december 1977 i Direktoratet for kriminalforsorgen mellem rigsadvokaten og repræsentanter for direktoratet og for anstalten i Herstedvester drøftedes bl. a. T's forhold, om hvem det i mødereferatet er anført:

»Overlæge Nygaard Jensen mente, at indsattes interesse for A, som var ofret ved den seneste kriminalitet, nu er væk, hvilket bl. a. blev støttet på, at han under sine udgange ikke har opsøg! hende. Derimod var Nygaard Jensen mere i tvivl om, hvorvidt indsattes generelle pigebillede er ændret.

Det blev oplyst, at indsatte ikke længere ønsker at være teknisk tegner, ligesom han fastholder ønsket om at rejse til Italien ved prøveudskrivningen. Anstalten har skriftlig! fået dokumentation for, at familien ønsker at modtage ham.

Rigsadvokaten gav udtryk for tvivl overfor spørgsmålet om prøveudskrivning. Anklagemyndighedens holdning afhænger først og fremmest af, om man kan blive overbevist om, at indsattes interesse for A er væk.

Der var enighed om, at indsatte kunne få weekendudgang hver 3. uge samt tilladelse til at deltage i køreundervisning. Endvidere var der enighed om, at han kunne få frigang til arbejde med ophold i pensionen på Holsbjergsvej.«

Rigsadvokaten har i skrivelse af 3. januar 1978 vedrørende prøveudskrivning bl. a. anført:

»at anklagemyndigheden bør protestere mod udskrivning på prøve, således at prøveudskrivning udskydes, indtil der foreligger yderligere oplysninger om hans forhold til A under forløbet af de friheder, der nu er givet tilslutning til.«

Sagen er den 18. januar 1978 blevet indbragt for retten af Københavns politi, som har protesteret imod, at T på nuværende tidspunkt prøveudskrives af forvaring.

T har under sagen bl. a. forklaret, at han siden oktober 1976 har haft ophold i anstalten ved Herstedvester. Han har dels arbejdet på værksteder i anstalten, dels i 5 måneder fulgt et kursus i teknisk tegning på Vridsløse statsfængsel. Han har ikke haft planer om at uddanne sig til teknisk tegner, men har fulgt kurset for at blive dygtigere til at læse en tegning, hvilket han har god brug for i sit fag som murer. Han har siden juli 1977 haft to ledsagede udgange fra Herstedvester, og da de ikke gav anledning til misbrug, har han fået bevilliget en månedlig weekend-orlov. Disse udgange i form af orlov er ikke ledsagede udgange. Han har haft weekend-orlov 3-4 gange. Kort før jul fik han tilladelse til at søge arbejde udenfor anstalten. Han rettede henvendelse til sin fagforening og fik anvist arbejde i entreprenørfirmaet -. Han opsøgte selv arbejdsgiveren og opnåede ansættelse. Han har arbejdet som murer i dette firma siden den 10. januar 1978. Han møder hver dag kl. 7 på en arbejdsplads i -. Der er arbejde på byggepladsen til 1. juni 1978. Han får normal tarifmæssig løn, 45,60 kr. pr. time. Han står op hver morgen kl. 5 og tager med tog ind til byen. Ved arbejdstids ophør tager han ud til sine forældre, hvor han spiser og opholder sig, indtil han kl. 22.00 skal være tilbage på anstalten i Herstedvester, hvor han nu kun opholder sig, når han sover. Hvis han prøveudskrives, vil han tage ophold på forældrenes adresse. De har en villa, hvor der er plads til, at han kan bo. På lidt længere sigt vil han spare sammen til en andelslejlighed eller en ejerlejlighed. Han har ikke definitivt opgivet sine planer om at arbejde og bo i Italien, men det ligger lidt længere ude i fremtiden. Når han tager til Italien, vil han helst have lidt kapital med til at etablere sig for. Han har helt og aldeles slået sit bekendtskab med sin forhenværende forlovede ud af hovedet. Hverken hun eller andre tidligere kvindelige bekendtskaber eksisterer mere for ham. Hvis han ville have opsøgt dem, kunne han sagtens have gjort det i den tid, hvor han efter 10. januar 1978 kun har sovet på anstalten, men det kunne ikke falde ham ind at gøre noget sådant.

Overbetjent Bjarne Jensen, anstalten ved Herstedvester, har som vidne bl. a. forklaret, at han først har lært T rigtigt at kende, efter at denne fra den 10. januar 1978 er blevet flyttet over på det åbne afsnit. T skal ligesom de andre, der bor der, selv stå op om morgenen og tage på arbejde. Der er ikke nogen, der vækker dem. Man har den aftale med arbejdsgiveren, at man skal ringe, hvis den pågældende ikke møder til arbejdstids begyndelse. De indsatte skal være tilbage på anstalten senest kl. 22.00. Der er en vagt på afdelingen, men dette helt åbne afsnit kan kun fungere, hvis den indsatte frivilligt overholder reglerne. Der har ikke været nogen form for problemer med T i den tid, han har boet på afdelingen. T har også passet sit arbejde tilfredsstillende.

Domfældtes arbejdsgiver har i skrivelse af 14. februar 1978 bekræftet hans ansættelsesforhold, og domfældtes forældre har erklæret, at sønnen kan bo hos dem.

Tiltaltes forsvarer har navnlig gjort gældende, at T, som nu har været frihedsberøvet i snart 3 år, ville have været prøveløsladt på nuværende tidspunkt, hvis han havde fået tidsbestemt straf, og da sagens forløb igennem 3 instanser med dissenser såvel i Østre landsret som i Højesteret viser, at der var tale om et grænsetilfælde, må det være rimeligt at imødekomme T's begæring, dels fordi overlæge Nygaard Jensen anbefaler dette, og retslægerådet har tiltrådt indstillingen, dels fordi T allerede nu er anbragt under så frie forhold, at hensynet til retssikkerheden ikke kan betinge, at prøveudskrivning på de af overlæge Nygaard Jensen anbefalede vilkår ikke tages til følge.

Anklagemyndigheden har protesteret imod, at prøveudskrivning finder sted nu, og har til støtte  herfor henvist til, at T blev anset for så farlig for retssikkerheden, at han blev idømt forvaring, og at det må være rimeligt at lade den nuværende mere frie anbringelse og ordningen med weekend-orlov fungere igennem en vis periode, før man skrider til prøveudskrivning.

Retten finder, at anklagemyndigheden med føje har henvist til retssikkerhedshensyn, og er enig i, at det ville have været naturligt, om ordningen med weekend-orlov var blevet praktiseret igennem en periode af en vis varighed, eventuelt et halvt år, før man tog spørgsmålet om prøveudskrivning op til overvejelse. Under hensyn til, at T nu siden den 10. januar 1978 har været anbragt under Så frie forhold, at han hver dag tager frem og tilbage til arbejde på egen hånd og først skal vende tilbage til anstalten kl. 22, finder retten ikke tilstrækkeligt grundlag for at modsætte sig, at T nu udskrives på de nævnte vilkår, som i realiteten tilgodeser hensynet til retssikkerheden i ganske samme grad, som hvis T forbliver anbragt på anstalten ved Herstedvester under de nu etablerede frie forhold.

Østre Landsrets kendelse 13. marts 1978 (XII afd.)

Den påkærede kendelse er afsagt den 17. februar 1978 af Københavns byrets 20. afdeling (sag 26/1978) og påkæret af anklagemyndigheden.

Der er tillagt kæremålet opsættende virkning.

Der har været anordnet mundtlig forhandling af kæremålet.

Anklagemyndigheden har gentaget sin for byretten nedlagte påstand.

Domfældte har nedlagt påstand om stadfæstelse.

Domfældte har for landsretten forklaret, at hans arbejdsmæssige forhold er uændrede. Han får hver 14. dag, efter at skatten er trukket, udbetalt ca. 2.200 kr. og har af den siden 10. januar 1978 udbetalte løn opsparet ca. 8.000 kr., der er indsat på bankkonto.

Overbetjent Bjarne Jensen har for landsretten forklaret, at domfældtes forhold er uændret gode.

I henhold til de i kendelsen anførte grunde vil denne være at stadfæste.

Højesterets kæresmålsudvalgs kendelse.

Den i denne sag af Østre Landsret afsagte kendelse er med Justitsministeriets tilladelse påkæret til Højesteret.

I påkendelsen har deltaget tre dommere: Thygesen, Urne og Høeg.

Det tiltrædes, at anklagemyndigheden med føje har henvist til retssikkerhedshensyn, og at det ville have været naturligt, om ordningen med weekendorlov var blevet praktiseret igennem en periode af en vis varighed, eventuelt et halvt år, før man tog spørgsmålet om prøveudskrivning op til overvejelse.

Under hensyn til de i overlæge Nyegaard Jensens erklæring af 1. november 1977 givne oplysninger om domfældtes forhold i forvaringsanstalten, til det positive udfald af de domfældte indrømmede friheder i form af udgang og tilladelse til arbejde uden for anstalten, samt til karakteren af domfældtes kriminalitet, findes det imidlertid forsvarligt allerede nu at udskrive domfældte på prøve på de foreslåede vilkår. Kendelsen vil herefter være at stadfæste.

Thi bestemmes: Landsrettens kendelse bør ved magt at stande.

Sagens omkostninger for Højesteret udredes af statskassen.