
	TfK 2005.369/2 ØLD
		Ø.L.D. 1. marts 2005 i anke 9. afd. nr. S-2328-04 (Bloch Andersen, Michael Kistrup, Ivan Larsen (kst.) med domsmænd). Anklagemyndigheden mod T (adv. Michael Harms, Glostrup, besk.). Uddrag af Brøndbyernes Rets dom 1. april 2004. Under denne sag, der er behandlet med domsmænd, tiltales - - - T [født september 1985] i henhold til anklageskrifter modtaget henholdsvis den 11. og 18. februar samt 17. marts 2004 for - - - 6. alle de tiltalte røveri efter straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, ved d. 23. august 2003 ca. kl. 1 på p-pladsen foran Brøndby Strand S-togstation, Brøndby Strand Centrum, 2605 Brøndby, at have stimlet sammen om - - -, fastholdt ham, truet med en kniv og med den deri liggende trussel om yderligere vold frataget ham hans mobiltelefon af mrk. Samsung og hans pung med personlige papirer og 500 kr., - - - 10. de tiltalte - - - og T forsøg på tyveri efter straffelovens § 276, jf. § 21, ved d. 28. december 2003 ca. kl. 5 ved at knuse en rude at have skaffet sig adgang til Beboerhuset, Albjergparken 4, 2660 Brøndby Strand, i den hensigt at stjæle, men måtte opgive deres forehavende, da de blev anholdt af politiet, - - - Over for de andre tiltalte har anklagemyndigheden nedlagt påstand om straf. - - - Tiltalte T har nægtet sig skyldig. - - - Tiltalte T er tidligere straffet ved dom af 26. november 2001 for overtrædelse af straffelovens § 123 og § 244 med fængsel i 4 måneder, betinget, prøvetid 1 år, vilkår om foranstaltninger efter lov om social service. Østre Landsrets ankedom af 3. januar 2003 for vold med ungdomssanktion efter straffelovens § 74 a, herunder 2 års tilsyn af kommunen og op til 12 måneders anbringelse på døgninstitution eller lignende. Domsmandsrettens begrundelse og resultat: - - - Vedrørende forhold 6: - - - Herefter findes de tiltalte - - - og T skyldige efter anklageskriftet, mens tiltalte - - - frifindes. - - - Vedrørende forhold 10: De tiltalte blev anholdt i beboerhuset, hvor det samtidig konstateredes, at skabe i køkkenet var brudt op. Retten finder ikke de tiltaltes forklaring på deres tilstedeværelse overbevisende og lægger til grund, at de havde til hensigt at finde noget at stjæle, hvorfor de findes skyldige. - - - Tiltalte T straffes efter straffelovens § 285, stk. 1, jf. § 276, jf. § 21, samt § 288, stk. 1, nr. 1, med en fællesstraf af fængsel i 6 måneder, der i medfør af en analogi af straffelovens § 61, stk. 2, også omfatter den resterende del af den ungdomssanktion, som tiltalte blev idømt den 3. januar 2003. Retten har ved straffens fastsættelse taget hensyn til, at tiltalte ikke var en af de aktive ved røveriet i forhold 6, og at han i øvrigt ikke tidligere er dømt for berigelseskriminalitet. Af disse grunde sammenholdt med hans unge alder finder retten, at fuldbyrdelsen af 3 måneder af straffen bør udsættes i medfør af straffelovens § 58, stk. 1, jf. § 56, på vilkår som nedenfor bestemt. - - - Thi kendes for ret: - - - Tiltalte T straffes med en fællesstraf af fængsel i 6 måneder. Fuldbyrdelsen af 3 måneder af frihedsstraffen udsættes og bortfalder efter forløbet af en prøvetid på 2 år fra endelig dom, på betingelse af at tiltalte ikke begår strafbart forhold i prøvetiden. - - - Østre Landsrets dom. Ved Brøndbyernes Rets dom af 1. april 2004 - - - og - - - blev tiltalte straffet med fængsel i 6 måneder, hvoraf 3 måneder blev gjort betinget. Straffen blev fastsat som en fællesstraf med hensyn til Østre Landsrets ankedom af 3. januar 2003, hvorved tiltalte blev idømt en ungdomssanktion efter straffelovens § 74 a. Dommen er anket af anklagemyndigheden med påstand om formildelse, således at straffen ikke fastsættes som en fællesstraf med den tidligere idømte ungdomssanktion og således, at der udmåles en fængselsstraf på 6 måneder, hvoraf 3 måneder gøres betinget, subsidiært at 4 måneder gøres betinget. Tiltalte T har påstået rettens mildeste dom. I en erklæring af 17. marts 2004 fra Københavns Amt, Ungecentret Aurora, hedder det bl.a. om tiltalte: ». . . Sammenfatning og konklusion: Det vurderes at T står bedre rustet til at kunne håndtere sit kommende voksenliv, og at T er begyndt at kunne reflektere positivt over sig selv og sine handlinger. Dette bevirker at T har tilegnet sig bedre sociale kompetencer og at han tillige har sat gang i en positiv udvikling omkring hans fremtidige liv. Denne udvikling bremses dog lidt af hans vennekreds, som mest består af unge med store sociale problemstillinger ligesom ham selv. Psykemotorisk er T dog blevet stærkere, og har lettere ved at sige fra overfor »vennerne« og stole mere på sig selv i forhold til hvad han vil og ikke vil. Vores konklusion er at det i høj grad er op til T selv om han vil fortsætte den positive udvikling han er inde i eller om han vil fortsætte som han gjorde inden anbringelsen. Dette kræver dog også en grad af efterværn omkring T enten i tilfælde af en kontakt person nogle timer ugentligt eller værelse med tilsyn.« I en erklæring af 14. december 2004 fra Brøndby Kommune om afviklingen af ungdomssaktionen hedder det bl.a.: ». . . Aktuelt T blev 18 år den - - -.9.03. I perioden 1.12.03 - 5.5.04 og igen 31.8.04 - 25.10.04 har T været tilknyttet et aktiveringsprojekt i Ungehuset, hvor hans opgaver var at købe ind til cafeen og passe den om aftenen fra ca. kl. 19-24. Cafeen var et tilbud til unge, primært med anden etnisk baggrund. Arbejdet blev passet tilfredsstillende han var dog ikke altid lige stabil i sit fremmøde hos sagsbehandler, når der skulle følges op på kontanthjælpen - dog aldrig således, at han mistede retten til hjælp. Cafeen er nu erstattet et andet tilbud - som startede den 6.12.04 men her er mødetid kl. 9.00 om morgenen og det kan T ikke overholde. Projektleder Jakob Sander, som kender T fra tidligere forløb som personlig rådgiver, skal på torsdag have en personlig samtale med T om hans fravær. T har fået egen bolig, en hybel fra den 1.11.04 i - - - 2660 Brønby Str. I den periode T har været tilknyttet Unghuset og særligt efter det fyldte 18 år, har der været fokus på, at skaffe T arbejde. Han fik et job hos Seven Eleven den 26.10.04, hvor der var mulighed for fastansættelse - men det holdt kun ganske kort, da T udeblev uden at give besked, og blev derfor afskediget. I forbindelse med udskrivning fra Sleipner den 6.3.04 til hjemmet i Brøndby Str. blev der aftalt, at T fortsat skulle have personlig rådgiver og fortsætte sit forløb på VUC med læse/skrive kursus mandag og onsdag og være i aktivering i cafeen. T's kontakt til personlig rådgiver har været ustabil - dette skyldes ikke alene T men også en stor udskiftning hos personalet. . . .« Tiltalte har i landsretten givet forklaring om sine personlige forhold. Tiltalte har herunder forklaret, at han har gennemført opholdet på lukket institution og været på en åben institution i næsten 1 år. Han manglede 1 uge af dette ophold, da han blev dømt den l. april 2004. Han har i november 2004 fået en 1-værelseslejlighed, hvor han har boet siden. Han bor tæt på sin familie, som han ser næsten hver dag. Han har opgivet at arbejde i en Seven-Eleven-butik. Han arbejdede der i omkring 1 uge. Arbejdet var kedeligt. Han arbejder nu i Ungehusets café 20 timer om ugen. Han spiller fodbold 3 dage om ugen. Målet er, at han med hjælp fra Ungehuset skal komme i rigtigt arbejde. Karsten Egholm har som repræsentant for Brøndby Kommune forklaret, at han er projektrådgiver og arbejder sammen med projektleder Jakob Sander. Vidnet kom i kontakt med tiltalte, da denne stoppede i Seven-Eleven-forretningen. Projektet i Ungehuset indebærer, at der skal arbejdes i projekter mod kontanthjælpsbetaling. Projektet er - så vidt vidnet ved - ikke en del af den ungdomssanktion, som tiltalte blev idømt. Tiltalte er aktiveret i projektet med 20 timer ugentligt. Projektet skal føre til arbejde eller uddannelse som et alternativt beskæftigelsesprojekt. Landsrettens bemærkninger: I motiverne til lov nr. 469 af 7. juni 2001, hvorved reglerne om ungdomssanktioner blev indsat i straffeloven, er blandt andet anført følgende (Folketingstidende 2000-2001, tillæg A, side 6497): »4.2.8. Ny kriminalitet Hvis en person, der er undergivet en ungdomssanktion, begår ny kriminalitet, må der tages stilling til, hvilken betydning det skal have for ungdomssanktionen. Det bemærkes indledningsvis, at ekspertgruppens forslag til en ungdomssanktion ikke har karakter af en betinget dom, der efter bestemmelsen i straffelovens § 61, stk. 2, kan blive udløst ved ny kriminalitet, således at der kan blive udmålt en fællesstraf for både den oprindeligt pådømte kriminalitet og den nye kriminalitet. Det indebærer, at der i straffastsættelsen i forbindelse med ny kriminalitet efter en dom til ungdomssanktion ikke skal indgå en strafdel hidrørende fra den ikke fuldt ud afviklede ungdomssanktion. Dette udelukker selvsagt ikke, at det ved straffastsættelsen for den nye kriminalitet kan indgå som en skærpende omstændighed, at den nye kriminalitet er begået, mens vedkommende er undergivet en strafferetlig foranstaltning (ungdomssanktionen). Det er ekspertgruppens opfattelse, at ny kriminalitet ikke bør indebære, at ungdomssanktionen bortfalder - men eventuelt afbrydes, hvis der i anledning af den nye kriminalitet sker varetægtsfængsling. Der henvises herved til det ovenfor anførte om ungdomssanktionen som en sanktion, som den unge normalt ikke kan blive »smidt ud af«. Dette udgangspunkt må dog fraviges ved grovere kriminalitet, hvor den unge står til en længerevarende ubetinget fængselsstraf. Om behandlingen af ny kriminalitet, der begås af unge, som er undergivet en ungdomssanktion henvises til rapportens s. 146-148 og til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1.« Endvidere anføres side 6504-6505 blandt andet følgende: »Idømmes den unge i anledning af den nye kriminalitet en ubetinget fængselsstraf på omkring 1 års fængsel eller mere, bør den resterende del af ungdomssanktionen i almindelighed bortfalde. Der foreslås derfor i forbindelse med dette lovforslag tillige en ændring af straffelovens § 89 a, således at der skabes hjemmel for retten til at træffe bestemmelse om bortfald af den resterende del af ungdomssanktionen. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3, om en ny § 89 a, stk. 2. Med henblik på tilfælde, hvor den unge i anledning af den nye kriminalitet står til en ubetinget fængselsstraf på mindre end 1 år, er der behov for mere varierede løsninger. Her bør udgangspunktet være, at der på sædvanlig måde udmåles en ubetinget fængselsstraf, og at der ikke træffes bestemmelse om bortfald af den tidligere idømte ungdomssanktion. Herefter overlades det til de straffuldbyrdende myndigheder til i samarbejde med de sociale myndigheder f.eks. at tage stilling til, om den ubetingede fængselsstraf eventuelt bør afsones i form af en § 49, stk. 2-overførsel, hvorved der vil kunne skabes sammenhæng mellem afviklingen af den resterende del af ungdomssanktionen og afsoningen af straffen for den nye kriminalitet. I stedet for fastsættelse af straf i anledning af den nye kriminalitet har retten efter stk. 2. 3 pkt. imidlertid mulighed for at forlænge varigheden af ungdomssanktionen, herunder af de længstetider, der gælder for institutionsophold, med indtil 6 måneder.« Landsretten finder, at der i straffeloven ikke er hjemmel til at fastsætte en fællesstraf med hensyn til den resterende del af ungdomssanktionen. Straffen fastsættes, under hensyn til at anklagemyndigheden har anket til formildelse, til fængsel i 5 måneder. Når særligt henses til den tid, der er forløbet siden gaderøveriet den 23. august 2003, til at tiltalte er i et aktiveringsprojekt i Brøndby Kommune, og til at tiltalte ikke siden december 2003 har begået kriminalitet og er i et positiv forløb med beskæftigelse eller uddannelse, findes det helt undtagelsesvis upåkrævet, at straffen fuldbyrdes. Straffuldbyrdelsen udsættes derfor og bortfalder efter en prøvetid på 2 år fra dato som nedenfor bestemt. Thi kendes for ret: Byrettens dom i sagen mod T ændres, således at T straffes med fængsel i 5 måneder. Fuldbyrdelse af straffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 2 år fra dato på vilkår, at tiltalte ikke begår nyt strafbart i prøvetiden, at tiltalte inden for 1 år undergiver sig tilsyn af Kriminalforsorgen og herunder undergiver sig Kriminalforsorgens eventuelle bestemmelse om beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, arbejde eller uddannelse. Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.