TfK 2001.418/2 ØLK
 

  Ø.L.K. 19. april 2001 i kære 12. afd. nr. S-1320-01
(Ina Steincke, Kjærsgaard, Marianne Lund Larsen (kst.)).

Anklagemyndigheden mod T (adv. Mikael Dreyer, Køge, e.o.).

Det fremgik af sagen, at der ved anklageskrift af 7. marts 2001 var rejst tiltale mod T for blufærdighedskrænkelse efter straffelovens § 232, voldtægt og forsøg herpå efter straffelovens § 216, stk. 1, til dels jf. § 21, voldtægt efter straffelovens § 216, stk. 1, jf. § 222, stk. 1, og forsøg på anden kønslig omgængelse end samleje efter straffelovens § 224, jf. § 21, i alt 21 forhold, alle begået i forbindelse med T's hverv som alment praktiserende læge. Under sagen var der i medfør af straffelovens § 79, stk. 1, jf. stk. 3, nedlagt påstand om, at T indtil videre blev frakendt retten til at udøve lægegerning og betegne sig som læge. Forholdene var ifølge anklageskriftet begået i tiden fra 1996 til medio 2000.

Efter udfærdigelsen af anklageskriftet var der rejst sigtelse mod T i yderligere 2 forhold for forsøg på voldtægt efter straffelovens § 216, jf. § 222, stk. 1, jf. § 21, og anden kønslig omgængelse end samleje efter straffelovens § 224, jf. § 221, stk. 1. Disse forhold blev angivet begået i 1994 og 1995.

Anklagemyndigheden fremsatte i begyndelsen af april 2001 begæring om, at T i medfør af straffelovens § 79, stk. 4, blev udelukket fra at udøve lægegerning, indtil sagen var endeligt afgjort.

I Køge Rets kendelse 6. april 2001 anføres herom:

I den foreliggende sag, hvor domsforhandlingen er berammet til at begynde den 31. maj 2001, og hvor T har nægtet sig skyldig, er der tale om 23 forhold, herunder flere forhold for blufærdighedskrænkelser og flere overtrædelser af straffelovens § 216. Sagen har været efterforsket i 2 år, og det er oplyst, at anmeldelserne i de enkelte forhold ikke er fremkommet, umiddelbart efter at forholdene er begået, men først i forbindelse med presseomtalen af sagen og ved politiets efterforskning af sagen ved henvendelser til tidligere patienter hos tiltalte/sigtede. Det må ligeledes lægges til grund, at tidspunktet for de enkelte forhold ikke kan tidsfæstes til bestemte datoer.

En afgørelse af, hvorvidt T er skyldig i anklagerne, vil bero på en vurdering af beviserne, herunder en vurdering af troværdigheden af de forurettedes forklaringer. Ifølge forarbejderne til straffelovens § 79, stk. 4, skal bestemmelsen anvendes restriktivt, og endvidere skal der foreligge en nærliggende fare for, at T vil misbruge sin stilling. Til trods for tiltalens omfang samt karakteren og grovheden af de enkelte forhold finder retten ikke, at det er godtgjort, at T under sagens behandling, der vil foregå for åbne døre, vil have mulighed for at misbruge sin stilling. Når der i øvrigt henses til, at sagen har været efterforsket i 2 år, uden at der er taget skridt til en rettighedsfrakendelse, finder retten herefter, at spørgsmålet om frakendelsen af retten til at udøve lægegerning i denne sag må ske i forbindelse med domsforhandlingen og efter en egentlig bevisførelse om tiltaltes skyld, hvorfor

bestemmes:

Den af anklagemyndigheden fremsatte begæring om, at T udelukkes fra at udøve lægegerning, indtil sagen er endeligt afgjort, tages ikke til følge.

Østre Landsrets kendelse.

Anklagemyndigheden har påkæret Køge Rets kendelse af 6. april 2001 — — —, hvorefter anklagemyndighedens begæring om, at tiltalte i medfør af straffelovens § 79, stk. 4, jf. stk. 1, udelukkes fra at udøve lægegerning, indtil sagen er endeligt afgjort, ikke blev taget til følge.

— — —

Anklagemyndigheden har i kæreskrifter af 9. april og 11. april 2001 til støtte for begæringen om, at T udelukkes fra at udøve lægegerning, indtil sagen er endeligt afgjort, bl.a. anført, at tiltalen er således bestyrket, at det er ubetænkeligt, at der træffes midlertidig afgørelse om udelukkelse, selv om det anerkendes, at den endelige bevisbedømmelse først skal finde sted under domsforhandlingen. Karakteren og grovheden af de enkelte forhold samt tiltalepunkternes omfang begrunder endvidere en nærliggende fare for misbrug af stillingen som læge. Anklagemyndigheden har endvidere henvist til, at man ud fra proportionalitetshensyn tidligere har vurderet, at anvendelse af straffelovens § 79, stk. 4, ville være tilstrækkelig til at sikre mod gentagelse, således at varetægtsfængsling efter retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 2, var upåkrævet.

Forsvareren har i kæreskrift af 9. april 2001 påstået kendelsen om, at indkærede ikke udelukkes fra at udøve lægegerning, indtil sagen er endeligt afgjort, stadfæstet og har herved bl.a. henvist til, at allerede den omstændighed, at sagen har været efterforsket i mere end 2 år, bør føre til, at anklagemyndighedens begæring ikke imødekommes. Bestemmelsen i straffelovens § 79, stk. 4, skal efter forarbejderne anvendes meget restriktivt, og selv om de i anklageskriftet beskrevne forhold er særdeles alvorlige, kan der rejses begrundet tvivl om rigtigheden af samtlige forhold. Hertil kommer, at en sådan afgørelse træffes efter en summarisk proces, hvor der ikke føres vidner eller andre beviser, hvilket er i strid med bestemmelsen i artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention om retten til en retfærdig rettergang. En imødekommelse af anklagemyndighedens begæring nu vil få som omgående følge, at tiltaltes 1.500-1.700 patienter overføres til andre læger med betydelige økonomiske følger for tiltalte.

Ingen af parterne har udtalt sig i anledning af kæremålet vedrørende kendelsen om, at vidneførsel er nægtet.

Dommeren har ved fremsendelsen henholdt sig til de afsagte kendelser.

Det er oplyst, at sagen er berammet til domsforhandling over 7 retsdage i tidsrummet fra den 31. maj 2001 til 22. juni 2001.

Landsretten udtaler:

Det tiltrædes, at bestemmelsen i straffelovens § 79, stk. 4, jf. stk. 1, som udgangspunkt er anvendelig i et tilfælde som det foreliggende.

Med denne bemærkning og i øvrigt af de af byretten herom anførte grunde stadfæster landsretten kendelsen om, at T ikke udelukkes fra at udøve lægegerning, indtil sagen er endeligt afgjort, dog således at spørgsmålet - i overensstemmelse med byrettens præmisser - kan behandles på ny af byretten i forbindelse med domsforhandlingen.