|
|
nklagemyndigheden mod T (adv. Pernille Bloch, Holstebro).
(Erik P. Bentzen, John Lundum og Mette Vinding (kst.) med
domsmænd).
Retten i Holstebros dom af 12. marts 2012:
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 22. februar 2012.
T er tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 245, stk.
1, legemsangreb af særlig farlig karakter, ved den 9.
oktober 2011 kl. 02.00 på - - - i Lemvig at have slået F
flere gange i ansigtet og efterfølgende sparket ham i
ansigtet med sikkerhedssko på med bl.a. kæbebensbrud til
følge.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.
Anklagemyndigheden har tillige nedlagt påstand om, at
tiltalte frakendes retten til at udøve vagtvirksomhed samt
virksomhed som dørmand eller anden adgangsregulerende
funktion i restaurationsvirksomheder i et af retten fastsat
tidsrum, jf. straffelovens § 79, stk. 1, jf. stk. 2, jf. §
78, stk. 2.
Tiltalte har nægtet sig skyldig.
- - -
Sagens oplysninger
Der er afgivet forklaring af tiltalte T og af vidnerne F, A
og N.
Forklaringerne er lydoptaget og gengives ikke i dommen.
Af politiattesten af 21. december 2011 fremgår, at
forurettede som følge af volden fik en behandlingskrævende
underkæbefraktur ved kæbevinkel i venstre side samt en let
næsefraktur.
Der er under sagen indhentet en personundersøgelse fra
Kriminalforsorgen, afdelingen i Vestjylland, og som er
dateret den 12. januar 2012.
Rettens begrundelse og afgørelse
Det kan på baggrund af den skete bevisførelse, herunder
navnlig forurettedes forklaring, anses for bevist, at
tiltalte og forurettede under køreturen hjem i taxaen havde
et skænderi, som blev stoppet af taxachaufføren. Da
køreturen var afsluttet, og parterne var kommet ud af bilen,
overfaldt tiltalte umiddelbart forurettede med 2
knytnæveslag og 2 spark i ansigtet, mens forurettede lå på
jorden. Tiltalte bar sikkerhedssko ved den pågældende
lejlighed.
Det må efter bevisførelsen afvises, at der var tale om
nødværge fra tiltaltes side, ligesom det også må afvises, at
forurettede inden tiltaltes voldudøvelse udviste en truende
adfærd.
Under hensyn til voldens karakter finder retten, at tiltalte
er skyldig i legemsangreb af særlig farlig karakter.
Straffen fastsættes til fængsel i 3 måneder, jf.
straffelovens § 245, stk. 1.
Tiltalte frakendes endvidere retten til at udøve
vagtvirksomhed samt virksomhed som dørmand eller anden
adgangsregulerende funktion i restaurationsvirksomheder i et
tidsrum af 2 år fra endelig dom.
Retten har i relation til rettighedsfrakendelsen lagt vægt
på omstændighederne omkring voldsudøvelsen, hvor tiltalte
uden provokation fra forurettedes side overfaldt
forurettede, ligesom retten også har lagt afgørende vægt på
voldens beskaffenhed.
- - -
Vestre Landsrets dom:
Retten i Holstebro har den 12. marts 2012 afsagt dom i 1.
instans (- - -).
Påstande
Tiltalte T har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.
Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.
- - -
Supplerende oplysninger
Det er for landsretten oplyst, at tiltalte har gennemført en
uddannelse i vagtvirksomhed og har godkendelse til at
arbejde som dørmand. Tiltalte har oplyst, at han har arbejde
som vagt eller dørmand af og til.
Forklaringer
Tiltalte og vidnerne F, A og N har for landsretten i det
væsentlige forklaret som i 1. instans. Der er endvidere
afgivet forklaring af B.
Tiltalte har supplerende forklaret, at han har kendt F i
10-12 år. De er gode bekendte. Da de stod ud af taxaen, gik
han ikke bare hjem til sine forældre, da han mente, at de
skulle have afsluttet deres skænderi. Han kan ikke huske,
hvad deres skænderi drejede sig om. Han regnede ikke med, at
de skulle slås, men da han så F's ansigtsudtryk, kunne han
se, at F ville slås. Han sagde derfor »Er du klar?« til F.
Han gik ikke bare sin vej, fordi F havde en flaske i hånden.
Han var bange for, at F ville give ham flasken i baghovedet.
F svarede »ja« og gik hen i mod tiltalte. Han mener ikke, at
F slog ud efter ham, men han foretog en bevægelse, som
tiltalte opfattede som en trussel. Han slog derfor F i
ansigtet med knytnæve. F faldt om, og han spurgte F, om han
havde fået nok. F, der var på vej op at stå, sagde nej, og
tiltalte gav ham derfor endnu et knytnæveslag i ansigtet.
Han spurgte endnu engang, om F havde fået nok. F svarede nej
igen, og tiltalte gav F to slag i ansigtet med knytnæve. F
sagde så, at nu havde han fået nok. N kom nu over og tog fat
i tiltalte, mens han spurgte, hvad de lavede. I det samme
kom tiltaltes far ud af huset. Han gik hen og tog fat i
tiltalte og sagde, at nu gik de.
Han har engang set en mand blive overfaldet med flaske. Den
pågældende blev meget ilde tilredt og mistede blandt andet
et øje. Den oplevelse gjorde, at han reagerede, som han
gjorde.
F har supplerende forklaret, at han godt kan huske, at
tiltalte og han var oppe at skændes om et eller andet i
taxaen. Han husker ikke nærmere herom. De havde ikke aftalt
at skulle skændes videre, da de kom ud af taxaen, og slet
ikke, at de skulle slås. Han mener ikke, at tiltalte sagde
noget, inden han overfaldt ham. Han mener, at det var N, der
holdt tiltalte tilbage, men han kan forstå, at det ikke er
tilfældet. Han husker ikke, at der kom flere personer til
stede. Han anmeldte forholdet til politiet om torsdagen, da
han var blevet udskrevet efter at have været indlagt. Han
har men efter voldsudøvelsen, idet han er følelsesløs i
venstre side ud for underkæben.
A har supplerende forklaret, at skænderiet holdt op, da han
bad om ro i køretøjet. Han hørte ikke noget om, at de skulle
gøre det færdig udenfor. N sov, og han vækkede ham, inden
han kørte. Han opdagede ikke noget slagsmål og vidste ikke,
at der var sket noget den pågældende aften, før han fik en
henvendelse fra politiet.
N har supplerende forklaret, at han havde fået for meget at
drikke. Han kan ikke huske alt fra den pågældende aften. Han
sov i taxaen. Taxachaufføren måtte vist hjælpe ham ud af
taxaen. Det var ham, der betalte taxaen. Da han kom ud af
taxaen, var episoden forbi. Han er sikker på, at
taxachaufføren så hele episoden. Han talte med
taxachaufføren i telefon dagen efter episoden. Tiltaltes far
kom på et tidspunkt, og tiltalte og han gik sammen derfra.
B har forklaret, at han er tiltaltes far. Han var babysitter
den pågældende aften for N's børn. Det foregik hjemme hos N.
Han lå og hvilede sig, men han sov ikke. Han hørte på et
tidspunkt en taxa komme, og han rejste sig og gik hen for at
se efter dem. Han gik ud i alrummet, hvor der er en
glasfacade ud mod vejen. Han kunne tydeligt se, hvad der
skete, da der er gadebelysning det pågældende sted. Han så,
at F og tiltalte stod over for hinanden, og han hørte, at
tiltalte råbte til F, om han var klar. Han hørte, at F
svarede »ja«. F gik hen mod tiltalte, og han så, at F
knyttede den ene hånd. Tiltalte gav F et knytnæveslag i
ansigtet, og F faldt omkuld. Han hørte, at tiltalte spurgte
F, om han havde fået nok. F, der var på vej op at stå,
svarede nej. Tiltalte gav F endnu et knytnæveslag i ansigtet
og spurgte på ny, om han havde fået nok. F, der igen var på
vej op at stå, sagde endnu engang nej, og tiltalte gav F to
knytnæveslag i hovedet. F vinkede herefter afværgende med
den ene hånd, og tiltalte gik nu væk. Vidnet, der nu havde
fået sine bukser på, gik nu ud af huset og fik fat i
tiltalte.
Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende oplyst,
at han ophørte med at drikke alkohol den 13. maj 2012, efter
at han i en periode havde været i psykologbehandling. Han er
stadig i psykologbehandling. Formålet hermed er, at han vil
have nogle værktøjer, der kan sikre, at han ikke kommer i en
tilsvarende situation igen.
Landsrettens begrundelse og resultat
Der er efter bevisførelsen for landsretten ikke et
tilstrækkeligt sikkert bevis for, at tiltalte har sparket F
i ansigtet. Det er derimod bevist, at tiltalte gav F 4
knytnæveslag i ansigtet.
Der er ikke grundlag for at antage, at tiltalte befandt sig
i en situation, hvor der var en nærliggende risiko for, at
han selv ville blive udsat for vold, da han gav F det første
knytnæveslag. Tiltalte kunne således efter landsrettens
opfattelse blot være gået væk efter at være steget ud af
taxaen. Det må endvidere lægges til grund, at det var
tiltalte, der konfronterede F, da de kom ud af taxaen, og at
det var ham, det indledte voldsudøvelsen, uden at F havde
indledt noget angreb mod ham. Der foreligger herefter
hverken nødværge efter straffelovens § 13 eller slagsmål
efter straffelovens § 248 vedrørende det nævnte første slag.
Vedrørende de 3 øvrige knytnæveslag er der tale om vold
anvendt over for en person, der reelt var uskadeliggjort.
Der foreligger allerede af den grund hverken nødværge eller
slagsmål vedrørende disse knytnæveslag.
2 voterende udtaler:
Under hensyn til, at tiltalte har givet F 3 knytnæveslag i
ansigtet, efter at F var uskadeliggjort, og til, at
voldsudøvelsen medførte, at F brækkede kæben, finder vi, at
forholdet skal henføres til straffelovens § 245, stk. 1.
4 voterende udtaler:
Der er alene tale om vold i form af 4 knytnæveslag, og de er
ikke givet under omstændigheder, der kan medføre, at
forholdet henføres under straffelovens § 245, stk. 1. Vi
stemmer derfor for at henføre forholdet til straffelovens §
244.
Der træffes afgørelse vedrørende dette spørgsmål efter
stemmeflertallet.
Samtlige voterende udtaler:
På baggrund af voldens karakter og omfang sammenholdt med
den indtrådte skade findes straffen på fængsel i 3 måneder
at være passende udmålt. Under hensyn til, at volden ikke
har haft nogen forbindelse med tiltaltes virksomhed som
vagt, findes der ikke tilstrækkeligt grundlag for at
frakende ham retten til at udføre vagtvirksomhed. Tiltalte
frifindes derfor for påstanden om rettighedsfrakendelse.
- - -
Med den anførte ændring stadfæster landsretten dommen.
|