Den foreslåede nye
bestemmelse i § 83 om strafnedsættelse
og strafbortfald afløser straffelovens
§ 84, stk. 2, jf. stk. 1, samt §§ 85, 87
og 91. Formålet med § 83 er på baggrund
af den eksisterende praksis at lovfæste
en almindelig adgang til efter en
konkret vurdering at nedsætte straffen
under den foreskrevne strafferamme, når
oplysninger om gerningen,
gerningsmandens person eller andre
forhold taler afgørende herfor, og under
i øvrigt formildende omstændigheder at
lade straffen bortfalde.
§ 83 er ikke
begrænset til omstændigheder, der
foreligger ved den strafbare handlings
foretagelse. Også senere indtrådte
omstændigheder kan bevirke
strafnedsættelse eller strafbortfald,
jf. eksempelvis de forhold, der nævnes i
den foreslåede bestemmelse i § 82, nr.
9-14. Spørgsmålet om, hvorvidt
formildende omstændigheder ved
gerningen, gerningsmandens person eller
andre forhold bør føre til reduceret
straf eller som følge af forholdets
særlige karakter til strafbortfald, vil
som hidtil bero på en konkret vurdering.
Vejledende ved denne vurdering kan være
den opregning af formildende
omstændigheder, som indgår i § 82 i
lovforslaget.
Med § 83 tilsigtes
ingen ændring af den nugældende
udmålingspraksis inden for bestemte
sagstyper, f.eks. drab. Straffelovens
almindelige del indeholder i §§ 21 og 23
regler om straflempelse ved forsøg og
ved medvirken tillige om strafbortfald.
Med § 83 tilsigtes ingen ændring af
disse bestemmelser.
I straffelovens
særlige del indgår bestemmelser, som
åbner mulighed for strafbortfald i
tilknytning til specifikke
gerningsindhold, jf. bl.a. straffelovens
§§ 248 og 272 om gengæld mv. ved
legemsangreb og ærefornærmelser. § 83
medfører heller ingen ændring i sådanne
bestemmelser.
Efter den gældende
§ 84, stk. 1, nr. 3, kan straffen
nedsættes (herunder under den
foreskrevne strafferamme og under i
øvrigt formildende omstændigheder
bortfalde, sml. stk. 2), når
gerningsmanden har handlet i
undskyldelig uvidenhed om eller
misforståelse af retsregler, der
forbyder eller påbyder handlingens
foretagelse. Som det fremgår af pkt.
3.7, kan Justitsministeriet ikke
tilslutte sig det af Straffelovrådet
stillede forslag om en ny bestemmelse,
hvorefter handlinger foretaget i
uvidenhed om eller misforståelse af
retsregler, der forbyder eller påbyder
handlingen, er straffri, når uvidenheden
eller misforståelsen ikke kan tilregnes
gerningsmanden som forsætlig eller
uagtsom. Justitsministeriet har i stedet
foreslået den gældende bestemmelse i
§ 84, stk. 1, nr. 3, videreført i § 82,
nr. 4. Der vil med den foreslåede
bestemmelse i § 83 fortsat i disse
tilfælde være adgang til at nedsætte
straffen under den foreskrevne
strafferamme og i øvrigt under
formildende omstændigheder at lade
straffen bortfalde efter en konkret
vurdering.
Den praksis, der i
dag knytter sig til § 84, stk. 1, nr. 3,
og stk. 2, vil kunne være vejledende ved
fortolkningen af § 83 i disse
situationer.
Der henvises til
de almindelige bemærkninger pkt. 3.7. "
Bemærkningernes punkt 3.7
"3.7. Strafnedsættelse og strafbortfald
3.7.1.
Gældende ret
Straffelovens
§§ 84 og 85 indeholder en nærmere
opregning af, i hvilke tilfælde den i
loven foreskrevne straf kan nedsættes.
Hvis en af de i
§ 84, stk. 1, nævnte
strafnedsættelsesgrunde foreligger, kan
straffen nedsættes under det minimum,
der er foreskrevet i den enkelte
straffebestemmelse, og straffen kan gå
ned til den laveste grad af den mildeste
strafart, dvs. 1 dagbod.
Minimumsstraffen for den strafart som
anvendes, jf. § 33, kan dog ikke
fraviges.
Blandt
strafnedsættelsesgrundene er
undskyldelig uvidenhed om eller
undskyldelig misforståelse af
retsregler, der forbyder eller påbyder
foretagelse af den pågældende handling,
jf. § 84, stk. 1, nr. 3.
Det følger af
straffelovens § 85, at straffen kan
nedsættes, når en strafbar handling er
begået under indflydelse af stærk
sindsbevægelse, eller når der foreligger
andre særlige oplysninger om
gerningsmandens sindstilstand eller
omstændigheder ved gerningen, og de
nævnte forhold taler for en mildere
straf end den, som ellers ville finde
anvendelse. Under særlig formildende
omstændigheder kan straffen i disse
tilfælde bortfalde.
Til §§ 84 og 85
knytter sig en række beslægtede
bestemmelser i §§ 87 (om
strafnedsættelse og –bortfald ved
rettighedsfrakendelse), 88, stk. 4, og
89 a, stk. 1 (om strafbortfald ved dom
til foranstaltning efter §§ 68-70 og ved
ungdomssanktion), og 91 (om adgang til
bødestraf for lovovertrædere under 21
år).
Der henvises
nærmere til betænkningens side 293-306
og 307-319.
3.7.2.
Straffelovrådets overvejelser
Straffelovrådet
har i betænkningens kapitel 10
behandlet adgangen til strafnedsættelse
under den foreskrevne strafferammes
minimum og strafbortfald.
Straffelovrådet
anfører, at der efter rådets opfattelse
ikke er grundlag for at ændre
strafbortfaldsreglerne i straffelovens
§ 88, stk. 4, og § 89 a, stk. 1, der har
sammenhæng med reglerne om
foranstaltninger i straffelovens
§§ 68-70 og om ungdomssanktion i
straffelovens § 74 a.
Efter rådets
opfattelse bør straffelovens §§ 84,
stk. 2, jf. stk. 1, 85, 87 og 91 som led
i en modernisering af
strafferammesystemet afløses af én
bestemmelse (§ 83), der på grundlag af
den eksisterende praksis lovfæster en
almindelig adgang til at nedsætte
straffen under den foreskrevne
strafferamme, når oplysninger om
gerningen, gerningsmandens person eller
andre forhold taler afgørende herfor, og
til under i øvrigt formildende
omstændigheder at lade straffen
bortfalde.
De hidtil gældende
bestemmelser i §§ 84, 85, 87 og 91
foreslås som følge heraf ophævet.
Straffelovrådet
foreslår endvidere, at uvidenhed om
eller misforståelse af retsregler, der
forbyder eller påbyder en handling,
fremover bør føre til straffrihed, når
uvidenheden eller misforståelsen ikke
kan tilregnes gerningsmanden som
forsætlig eller uagtsom. Efter de
gældende regler vil sådanne handlinger
ikke kunne føre til straffrihed, men
straffen vil i stedet kunne nedsættes
eller under i øvrigt formildende
omstændigheder bortfalde, jf.
straffelovens § 84, stk. 1, nr. 3.
Det følger af
bemærkningerne til Straffelovrådets
udkast til en sådan
straffrihedsbestemmelse (§ 20 a), at den
praksis, der i dag knytter sig til § 84,
stk. 1, nr. 3, jf. stk. 2, vil kunne
være vejledende ved fortolkningen af den
nye bestemmelse.
Der henvises
nærmere til betænkningens side 329-332.
3.7.3.
Justitsministeriets overvejelser
Justitsministeriet
er enig i, at de særlige
strafbortfaldsreglerne i straffelovens
§ 88, stk. 4, og § 89 a, stk. 1, ikke
bør ændres.
Justitsministeriet
er endvidere enig i Straffelovrådets
forslag om, at de nuværende bestemmelser
i straffelovens § 84, stk. 2, jf.
stk. 1, § 85, § 87 og § 91 erstattes af
én generel bestemmelse om nedsættelse af
straffen under den foreskrevne ramme og
strafbortfald. Lovforslaget er udformet
i overensstemmelse hermed, jf.
forslagets § 1, nr. 2 og 3.
Straffelovrådets
forslag om at indføre straffrihed i
tilfælde af undskyldelig uvidenhed om
eller misforståelse af retsregler, der
forbyder eller påbyder en handling, er
en principiel nydannelse, idet der i
disse situationer i dag alene kan ske
strafnedsættelse eller strafbortfald.
I høringssvarene
vedrørende Straffelovrådets betænkning
har præsidenterne for Østre og Vestre
Landsret bl.a. anført,
at det må
forventes, at den foreslåede bestemmelse
om straffrihed i praksis vil blive
påberåbt i et betydeligt antal tilfælde,
herunder i sager mod udlændinge med
anden kulturel baggrund og i sager med
mere kompliceret lovgivning. Endvidere
anføres det, at den foreslåede
bestemmelse formentlig vil kunne
medføre, at spørgsmålet om tiltaltes
kendskab til retsreglerne i videre
omfang end hidtil vil blive et bevistema
i straffesager. Der vil bl.a. kunne
rejses spørgsmål om, hvorvidt der skal
gælde andre bevisregler end
strafferetsplejens almindelige regler.
Endvidere vil der kunne rejses spørgsmål
om, hvilke krav der må stilles til
tiltaltes viden om og forståelse af de
relevante regler, den retlige
kvalifikation af tiltaltes handling, og
efter hvilke kriterier det skal afgøres,
om der foreligger uagtsomhed, herunder
om vurderingen afhænger af den tiltaltes
individuelle forudsætninger. På den
baggrund anbefales det, at den gældende
bestemmelse i § 84, stk. 1, nr. 3, jf.
stk. 2, videreføres som en
strafnedsættelses- og
strafbortfaldsgrund.
Dommerforeningen
og Rigsadvokaten har også i deres
høringssvar givet udtryk for
principielle betænkeligheder ved den
foreslåede bestemmelse i § 20 a.
Justitsministeriet
er enig i de nævnte betænkeligheder. Der
vil i givet fald efter Straffelovrådets
forslag være tale om en bestemmelse med
et særdeles snævert anvendelsesområde,
men bestemmelsen må forventes at ville
medføre en række tvivlsspørgsmål og
tvister.
På den baggrund
finder Justitsministeriet ikke, at der
er grundlag for følge Straffelovrådets
forslag på dette punkt. I stedet
foreslår Justitsministeriet, at den
gældende bestemmelse videreføres, dels
som en adgang til at statuere
strafnedsættelse inden for rammen i
bestemmelsen, jf. den foreslåede § 82,
nr. 4, om formildende omstændigheder ved
straffens fastsættelse, dels som en
adgang til at nedsætte straffen under
det fastsatte minimum eller lade
straffen bortfalde, jf. den foreslåede
bestemmelse i § 83 om strafnedsættelse
og strafbortfald."