Som ny § 84
videreføres med visse ændringer den
hidtil gældende bestemmelse i § 81.
§ 84, stk. 1,
indebærer, at det er en betingelse
for anvendelse af bestemmelser om
forhøjet straf eller andre retsfølger i
gentagelsestilfælde, at gerningsmanden,
inden den pågældende på ny forbrød sig,
i den danske stat er fundet skyldig i en
strafbar handling, som loven tillægger
gentagelsesvirkning på den nu begåede
handling, eller forsøg på eller
medvirken til en sådan.
Efter bestemmelsen
er det således ikke længere en
betingelse for at kunne anvende
bestemmelser om forhøjet straf mv. i
gentagelsestilfælde, at den tidligere og
den aktuelle kriminalitet er begået
efter det fyldte 18. år.
§ 84, stk. 2
, svarer til den gældende § 81,
stk. 2. Straffedomme afsagt uden for den
danske stat kan således tillægges samme
gentagelsesvirkning som de her i landet
afsagte domme.
§ 84, stk. 3,
indebærer, at gentagelsesvirkningen
ophører, når der, førend den strafbare
handling er begået, er forløbet 10 år,
efter at den tidligere straf er udstået,
endeligt eftergivet eller bortfaldet.
Dette er en ændring i forhold til den
gældende § 81, stk. 3, hvor
gentagelsesvirkningen er betinget af,
den nye strafbare handling er begået
inden udløbet af 5 år efter, at den
tidligere straf er udstået mv.
De ændrede
betingelser for anvendelse af forhøjede
sidestrafferammer i gentagelsestilfælde
finder anvendelse i forhold til
bestemmelser i straffelovgivningen samt
i særlovgivningen, hvor den gældende
bestemmelse i § 81 ikke er fraveget.
Der henvises til
de almindelige bemærkninger pkt. 3.3."
Bemærkningernes punkt 3.3
"3.3. Normal- og sidestrafferammer samt
gentagelsesvirkning
3.3.1.
Gældende ret
Med en
forbrydelses normalstrafferamme menes
den strafferamme, der fremtræder som
lovens udgangspunkt og er tænkt anvendt
i alle sædvanlige tilfælde. Er der ikke
føjet noget hertil, angiver
normalstrafferammen samtidig
forbrydelsens eneste strafferamme. Ofte
er der imidlertid tilknyttet én eller
flere sidestrafferammer, der giver
mulighed for at fravige
normalstrafferammen enten i skærpende
eller mildere retning.
For
sidestrafferammer, der skærper
strafmaksimum ved gentagelse, gælder
bestemmelsen i straffelovens § 81. Efter
straffelovens § 81, stk. 1, er det en
betingelse for anvendelsen af
bestemmelser om forhøjet straf eller
andre retsfølger i gentagelsestilfælde,
at gerningsmanden tidligere er fundet
skyldig i en efter det fyldte 18. år
begået strafbar handling, som loven
tillægger gentagelsesvirkning på den nu
begåede handling, eller i forsøg på
eller medvirken til en sådan.
Efter stk. 2 kan
retten tillægge straffedomme afsagt uden
for den danske stat samme
gentagelsesvirkning som de her i landet
afsagte domme.
Gentagelsesvirkningen ophører, når der
er forløbet 5 år efter, at den tidligere
straf er udstået, endeligt eftergivet
eller bortfaldet. Er den tidligere straf
en bødestraf, regnes den nævnte frist
fra datoen for den endelige dom eller
bødens vedtagelse, jf. § 81, stk. 3.
Bestemmelsen i
§ 81 regulerer alene betingelserne for
anvendelsen af særlige lovbestemmelser
om forhøjet straf i gentagelsestilfælde.
Bestemmelsen regulerer derimod ikke
virkningen af tidligere begået
kriminalitet for den konkrete
strafudmåling inden for strafferammen. I
retspraksis indgår det på ulovbestemt
grundlag som en central udmålingsfaktor
ved strafudmålingen, om gerningsmanden
er tidligere straffet. Der gælder ingen
faste tidsmæssige betingelser for,
hvornår tidligere kriminalitet kan
medføre en skærpet strafudmåling i disse
tilfælde, men i praksis tillægges 5-års
grænsen i § 81 betydelig vægt. Der
findes dog eksempler på, at også
tidligere ligeartet kriminalitet, der er
begået mere end 5 år tilbage, er tillagt
vægt i forbindelse med strafudmålingen
inden for rammen. Således kan bl.a.
nævnes Højesterets dom fra 1996, der er
trykt i Ugeskrift for Retsvæsen side
1014, om forhøjet straf for uagtsomt
manddrab til en taxachauffør, der 9 år
tidligere havde begået lignende uagtsomt
manddrab.
Straffelovens § 83
indeholder en adgang til strafforhøjelse
med indtil det dobbelte i visse
tilfælde, hvor en forbrydelse er begået
af en person, der udstår straf, eller af
en tidligere strafafsoner. § 83, stk. 3,
indeholder nærmere regler om følgen af,
at den, der er dømt til fængsel på
livstid og ikke benådet, i eller uden
for fængslet begår en ny forbrydelse.
For en nærmere
gennemgang af normal- og
sidestrafferammer henvises til
betænkningens side 175-196.
3.3.2.
Straffelovrådets overvejelser
I betænkningens
kapitel 6 behandles spørgsmål med
tilknytning til anvendelsen af normal-
og sidestrafferammer.
Rådet har set det
som en opgave ved revisionen af
strafferammesystemet at komme med
forslag til en mere præcis og nuanceret
angivelse af de kriterier, der kan eller
skal betinge anvendelsen af
sidestrafferammer i skærpende retning.
Mens kriterierne
for strafforhøjelse i overensstemmelse
med legalitetsprincippet således bør
være udformet så klart og præcist som
muligt, er der ikke samme behov for, at
kriterierne for strafnedsættelse skal
udformes præcist. Der er derfor efter
rådets opfattelse ingen afgørende
indvendinger imod at anvende mere vage
formuleringer ved angivelsen af en
adgang til at fravige den foreskrevne
strafferamme i mildere retning.
Efter gennemgang
af bestemmelserne i straffelovens
særlige del er det imidlertid
Straffelovrådets konklusion, at de
eksisterende lavere
sidestrafferammer helt kan ophæves, idet
den foreslåede § 82 (lovforslagets § 1,
nr. 2) angiver en række kriterier, der i
almindelighed skal tale for en lavere
straf. Om strafminimum i
sidestrafferammen skal overføres uændret
til normalstrafferammen må bero på en
konkret vurdering af hver
forbrydelsesart, jf. pkt. 3.2.2 ovenfor.
Uanset det ovenfor
anførte principielle udgangspunkt, kan
der efter rådets opfattelse for visse
bestemmelsers vedkommende være behov for
at bevare en højere
sidestrafferamme med mindre præcise
kriterier. Med henblik på disse tilfælde
foreslår rådet anvendelse af kriteriet
»særligt skærpende omstændigheder« i
sidestrafferammen for rent sprogligt at
markere forskellen til den almindelige
vurdering af skærpende omstændigheder
ved udmåling inden for
normalstrafferammen, jf. den foreslåede
§ 81 (lovforslagets § 1, nr. 2). I de
tilfælde, hvor der i særlovgivningen
fortsat måtte være behov for at udskille
forhold i lavere
sidestrafferammer, foreslår rådet
tilsvarende, at man anvender udtrykket
»særligt formildende omstændigheder«.
Rådets forslag
skal således på de nævnte punkter ses i
sammenhæng med forslaget til nye
bestemmelser om straffastsættelse inden
for den foreskrevne strafferamme, jf.
pkt. 3.6 nedenfor.
Der bør efter
Straffelovrådets opfattelse i
almindelighed udvises tilbageholdenhed
med at fremhæve gentagelsestilfælde som
en omstændighed, der medfører et
forhøjet strafmaksimum. Et flertal af
Straffelovrådets medlemmer (6 medlemmer)
har dog efter en samlet vurdering fundet
det rigtigst i den foreliggende
sammenhæng at afstå fra at fremkomme med
forslag om ophævelse af de endnu
gældende bestemmelser, der forhøjer
strafmaksimum ved gentagelse. Bl.a. som
følge heraf bør indholdet af den
nuværende § 81 i straffeloven efter
flertallets opfattelse også opretholdes.
Et mindretal (2 medlemmer) finder, at
bestemmelser om særlige
sidestrafferammer, der kan anvendes i
gentagelsestilfælde, generelt bør
ophæves.
Straffelovrådet
foreslår bestemmelsen i § 83 ophævet,
idet det samtidig præciseres i den
foreslåede § 81, at det kan tillægges
skærpende betydning ved strafudmåling
inden for den foreskrevne strafferamme,
at forbrydelsen er begået af en person,
der udstår straf, eller af en tidligere
strafafsoner, jf. pkt. 3.6 nedenfor samt
lovforslagets § 1, nr. 2, og
bemærkningerne hertil.
Der henvises
nærmere til betænkningens side 202-209.
3.3.3.
Justitsministeriets overvejelser
Justitsministeriet
kan tilslutte sig Straffelovrådets
generelle synspunkter om normal- og
sidestrafferammer.
Rådets
overvejelser indebærer, at gældende
sidestrafferammer, hvorefter straffen
kan nedsættes »under formildende
omstændigheder«, umiddelbart vil kunne
ophæves, hvis den lavere strafposition
medtages i normalstrafferammen, idet det
vil fremgå af den foreslåede generelle
bestemmelse i § 82 (lovforslagets § 1,
nr. 2), hvad der i almindelighed i
forbindelse med strafudmåling skal indgå
som formildende omstændigheder.
På den baggrund
foreslås det, at kriteriet »formildende
omstændigheder« udgår af følgende
bestemmelser: § 100, stk. 2, § 109,
stk. 2, § 110, stk. 2, § 117, § 119,
stk. 1, § 123, § 124, stk. 2, § 136,
stk. 1, § 136, stk. 2, § 140 § 141,
stk. 1, § 144, § 149, § 168, 2. pkt.,
§ 176, stk. 2, § 188, stk. 1, § 192,
stk. 3, § 194, § 232, § 233, § 266 a og
§ 300.
Der henvises til
lovforslaget § 1, nr. 4, 5, 11, 12, 13,
18, 21, 22, 24, 38, 44 og 64, samt
bemærkningerne hertil.
Straffelovrådet
finder som nævnt ovenfor, at kriterierne
for strafforhøjelse som udgangspunkt bør
udformes så klart og præcist som muligt.
Rådet anbefaler i lyset heraf, at en
række skærpende sidestrafferammer
ophæves og indarbejdes i
normalstrafferammen under hensyn til, at
det vil fremgå af den foreslåede
generelle bestemmelse i § 81
(lovforslagets § 1, nr. 2), hvad der i
almindelighed i forbindelse med
strafudmåling skal indgå som skærpende
omstændighed.
Det foreslås på
den baggrund, at kriteriet »skærpende
omstændigheder« udgår i følgende
bestemmelser: § 110 e, § 114 d, § 124,
stk. 3, § 130, § 137, stk. 1, § 147,
§ 161, § 165, § 182, § 186, stk. 2, og
§ 187, stk. 2.
Forslagene
indebærer, at sidestrafferammerne
ophæves, og at det pågældende
strafmaksimum medtages i
normalstrafferammerne. Forslagene
tilsigter ikke at ændre på
udmålingsniveauet.
Der henvises til
lovforslagets § 1, nr. 8, 10, 14, 19,
27, 35 og 43, samt bemærkningerne
hertil.
I overensstemmelse
med Straffelovrådets anbefaling foreslås
det endvidere, at kriteriet »skærpende
omstændigheder« i de tilfælde, hvor en
strengere sidestrafferamme ikke foreslås
ophævet, ændres til »særligt skærpende
omstændigheder«. Det drejer sig om
følgende bestemmelser: § 113, stk. 1,
§ 125 a, 1. og 2. pkt., § 184, stk. 1,
§ 230, 1. og 2. pkt., § 235, stk. 1, 1.
og 2. pkt., § 241, § 249, § 266 b,
stk. 2, og § 293 a, 2. pkt.
Der henvises til
lovforslagets § 1, nr. 9, samt
bemærkningerne hertil.
Ved vurderingen
af, hvilke bestemmelser der fortsat bør
indeholde en skærpet sidestrafferamme,
har Justitsministeriet navnlig lagt vægt
på forbrydelsens strafværdighed.
I lyset af rådets
generelle anbefaling om så vidt muligt
at præcisere kriterierne for, hvornår en
skærpet strafferamme kan finde
anvendelse, har rådet efter en
gennemgang af straffelovens skærpende
sidestrafferammer fundet, at kriteriet
»særligt skærpende omstændigheder« eller
lignende i enkelte sidestrafferammer bør
præciseres nærmere, således at det af
bestemmelsen fremgår, hvad der navnlig
skal forstås ved kriteriet.
Justitsministeriet
foreslår i overensstemmelse hermed, at
kriteriet »særligt skærpende
omstændigheder« i § 152, stk. 2, § 264,
stk. 2 og § 288, stk. 2, præciseres,
således, at det af bestemmelserne
nærmere fremgår, hvad der skal forstås
ved udtrykket.
Der henvises til
lovforslagets § 1, nr. 29, 56 og 62,
samt bemærkningerne hertil.
Justitsministeriet
er opmærksom på, at forslag til
ændringer, der medfører, at en normal-
og sidestrafferamme erstattes af én
strafferamme, kan have betydning i
relation til retsplejelovens regler om
tvangsindgreb, herunder navnlig
muligheden for varetægtsfængsling.
Efter
retsplejelovens § 762, stk. 1, kan en
sigtet varetægtsfængsles, når der er
begrundet mistanke om, at vedkommende
har begået en lovovertrædelse, som er
undergivet offentlig påtale, såfremt
lovovertrædelsen efter loven kan medføre
fængsel i 1 år og 6 måneder eller
derover, og én af de i stk. 1, nr. 1–3,
nævnte betingelser er opfyldt.
Ved at erstatte en
normalstrafferamme og en
sidestrafferamme med én
normalstrafferamme, kan der således
forekomme situationer, hvor
betingelserne for varetægtsfængsling i
retsplejelovens § 762, stk. 1, vil være
opfyldt, selv om overtrædelsen efter den
gældende normalstrafferamme eller den
gældende lavere sidestrafferamme ikke
ville opfylde kravene om 1 år og 6
måneders fængsel.
Ved den foreslåede
ophævelse af en række sidestrafferammer,
tilsigtes imidlertid ikke nogen ændring
i det hidtidige strafbare område eller
udmålingspraksis. Ændringerne indebærer
således, at der i praksis ikke vil kunne
ske varetægtsfængsling i henhold til de
pågældende bestemmelser i videre omfang
end i dag, jf. retsplejelovens § 762,
stk. 3, hvorefter varetægtsfængsling
ikke kan anvendes, hvis lovovertrædelsen
kan ventes at ville medføre straf af
bøde eller fængsel i højst 30 dage,
eller hvis frihedsberøvelsen vil stå i
misforhold til den herved forvoldte
forstyrrelse af sigtedes forhold, sagens
betydning og den retsfølge, som kan
ventes, hvis sigtede findes skyldig.
Straffelovrådet
har som anført ovenfor foreslået, at
straffelovens § 81 om lovbestemt
gentagelsesvirkning videreføres uændret
som ny § 84 . Det er imidlertid
Justitsministeriets opfattelse, at
reglerne om gentagelsesvirkning bør
skærpes, dels med henblik på at medvirke
til at bryde en persons kriminelle
mønster, dels for at understrege den
øgede strafværdighed ved gentagen
kriminalitet. Tilsvarende bør også gælde
i forhold til unge kriminelle. På den
baggrund foreslås en skærpelse af de
gældende regler, således at det bliver
muligt at anvende bestemmelser om
forhøjet straf eller andre retsfølger i
gentagelsestilfælde, uanset om
gerningsmanden begik den tidligere
overtrædelse før eller efter det fyldte
18 år. Det foreslås endvidere, at
gentagelsesvirkningen i relation til
anvendelsen af højere strafferammer
først ophører, når der er forløbet 10 år
efter, at den tidligere straf er
udstået, endeligt eftergivet eller
bortfaldet.
Den foreslåede
bestemmelse i § 84 (lovforslagets § 1,
nr. 2) regulerer som nævnt den
lovbestemte gentagelsesvirkning for
anvendelse af bestemmelser om forhøjet
straf eller andre retsfølger.
Spørgsmålet om fastsættelse af en
forhøjet straf i gentagelsestilfælde
inden for normalstrafferammen reguleres
i den foreslåede § 81, nr. 1. Som det
fremgår heraf, skal det forhold, at
gerningsmanden tidligere er straffet af
betydning for sagen, i almindelighed
indgå som en skærpende omstændighed.
Bestemmelsen opstiller ingen faste
tidsmæssige betingelser for, hvornår
tidligere kriminalitet kan medføre
skærpet strafudmåling inden for
strafferammen, men det må forventes, at
de foreslåede skærpelser i § 84 vil
kunne få en vis betydning for den vægt,
domstolene i forbindelse med
strafudmåling inden for
normalstrafferammen tillægger en
straffedom, der ligger længere tilbage i
tid eller som vedrører forhold, som er
begået før den pågældende fyldte 18 år.
Der henvises til
lovforslagets § 1, nr. 2, samt
bemærkningerne hertil.
Endelig er
Justitsministeriet enig i
Straffelovrådets forslag om ophævelse af
straffelovens § 83.
De hensyn, der
ligger til grund for bestemmelserne i
§ 83, stk. 1 og 2, (beskyttelsen af
personale mv. tilknyttet visse
anstalter) vil efter Justitsministeriets
opfattelse kunne varetages af de
foreslåede nye bestemmelser i § 81, nr.
10 og 11, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.
I de seneste år er strafferammerne inden
for de kriminalitetstyper, som
bestemmelserne i § 83 specielt sigter
til, f.eks. voldforbrydelserne i
§§ 244-246, blevet skærpet, hvilket
betyder, at der i dag er tilstrækkelig
mulighed for inden for den normale
strafferamme at udmåle en skærpet straf,
hvis forbrydelsen begås af en person,
der udstår straf eller anden
strafferetlig retsfølge af
frihedsberøvende karakter eller af en
tidligere indsat.
Der henvises til
lovforslagets § 1, nr. 2, samt
bemærkningerne hertil. "