Relevant uddrag fra
lovforslagets almindelige
bemærkninger
".... 2.2.
Lovforslagets
udformning
2.2.1.
Som nævnt oven for under pkt.
1.1 har der siden sensommeren
2008 i navnlig hovedstadsområdet
med formodet baggrund i
verserende rocker- og
bandekonflikter fundet
skudepisoder sted i tæt
bebyggede bolig- og
butiksområder. Skyderierne har
medført betydelig fare for liv
og helbred også for
udenforstående borgere uden
nogen tilknytning til rocker- og
bandemiljøet. Ved nogle af de
nævnte skudepisoder er personer
uden tilknytning til de
verserende rocker- og
bandekonflikter blevet dræbt,
formentlig på grund af
forveksling mv.
Som det
fremgår af pkt. 3.2.1 nedenfor
har politiet i forbindelse med
visitationer af personer i
hovedstadsområdet konstateret,
at personer med formodet
tilknytning til rocker- og
bandemiljøet i en række tilfælde
færdes med skarpladte våben, og
de pågældende personer har
ligeledes i en række tilfælde
ved antræffelsen båret skudsikre
veste. Der er endvidere blevet
fundet et stort antal våben ved
ransagninger på adresser med
formodet tilknytning til bande-
og rockermiljøet.
Det verserende
bandeopgør har på denne baggrund
skabt frygt og utryghed i
befolkningen, og opgøret har på
tidspunkter udviklet sig på en
sådan måde, at det har været en
trussel mod det normale
samfundsliv i de mest berørte
områder og bydele.
Omfanget og
karakteren af skudepisoder, brug
af skudsikre veste, besiddelsen
af skarpladte våben og
forekomsten af våben ved bl.a.
ransagninger af tilholdssteder
for rocker- og banderelaterede
grupper (jf. pkt. 3.2.1
nedenfor), viser således efter
regeringens opfattelse, at
rocker- og banderelaterede
gensidige opgør kan udvikle sig
på en måde, der truer det
normale samfundsliv og den
almindelige befolkning, som
risikerer at blive tilfældige
ofre i forbindelse med farlige
personangreb på frit
tilgængelige steder.
Det indgår som
et væsentligt element i denne
vurdering, at rocker- og
banderelaterede opgør som det,
der for tiden verserer i
hovedstadsområdet, efter sin
karakter indebærer en betydelig
risiko for optrapning både med
hensyn til intensitet og med
hensyn til de midler, der
anvendes.
Regeringen
foreslår på denne baggrund, at
der indføres en særlig
bestemmelse om
strafskærpelse/strafforhøjelse
med henblik på, at straffen som
udgangspunkt
fordobles
for visse grovere
lovovertrædelser, der har
baggrund i gensidige opgør
mellem grupper af personer, hvor
der flere gange som led i
opgøret enten er anvendt
skydevåben, eller anvendt våben
eller eksplosivstoffer, der på
grund af deres særdeles farlige
karakter er egnet til at
forvolde betydelig skade, eller
begået brandstiftelse som
omfattet af straffelovens § 180.
Den foreslåede
bestemmelse tager sigte på
situationer, hvor visse
alvorlige forbrydelser begås i
forbindelse med verserende
opgør af en
karakter, der kan udgøre
en trussel mod det normale
samfundsliv i de berørte områder
og/eller bydele.
Den foreslåede
bestemmelse, hvorefter straffen
fordobles for visse grovere
lovovertrædelser, der har sin
baggrund i et gensidigt opgør,
hvor der flere gange som led i
opgøret er anvendt skydevåben
mv., vil kunne indebære, at der
i nogle tilfælde bliver tale om
at udmåle straffe, som er
strengere end straffene for
forbrydelser, som ellers i
almindelighed anses for grovere.
Regeringen lægger imidlertid
vægt på, at overtrædelser
omfattet af den foreslåede
bestemmelse foretages som led i
et gensidigt voldeligt opgør,
der efter sin karakter kan være
en helt meningsløs trussel mod
det normale samfundsliv i de
berørte områder, bl.a. fordi
skyderier mv. på åben gade kan
ramme helt tilfælde almindelige
borgere, som færdes der. Derfor
er det efter regeringens
opfattelse nødvendigt med
ekstraordinært skrappe
modforholdsregler over for de
grupperinger, som deltager i
sådanne opgør.
Det må
forventes, at det i en række
tilfælde vil kunne være meget
vanskeligt at bevise, at de
foreslåede betingelser for, at
bestemmelsen finder anvendelse,
er opfyldt, herunder betingelsen
om, at der er et igangværende
opgør af den omhandlede
karakter, og at den pågældende
forbrydelse er begået med
baggrund i opgøret, jf. nedenfor
under pkt. 2.2.3 og 2.2.4. Der
vil imidlertid efter regeringens
opfattelse også være en række
tilfælde, hvor det vil stå
klart, at kriterierne er
opfyldt.
2.2.2.
Det foreslås, at der i
straffelovens § 81 a
indføres en bestemmelse,
hvorefter den straf, der er
foreskrevet i straffelovens
§§ 119, 123 og 245, § 245, jf.
§ 247, § 246, jf. § 245, § 246,
jf. § 245, jf. § 247, og § 252,
stk. 1, kan
forhøjes indtil det dobbelte,
hvis lovovertrædelsen har
baggrund i et gensidigt opgør,
som foregår mellem grupper af
personer, og hvor der flere
gange som led i opgøret enten er
anvendt skydevåben, eller
anvendt våben eller
eksplosivstoffer, der på grund
af deres særdeles farlige
karakter er egnet til at
forvolde betydelig skade, eller
begået brandstiftelse efter
straffelovens § 180 (§ 81 a,
stk. 1). Endvidere foreslås det,
at det ved fastsættelse af
straffen for overtrædelse af
straffelovens § 180, § 183,
stk. 2, § 237, hvorefter
straffen kan gå op til fængsel
på livstid, i almindelighed skal
indgå som en
særdeles
skærpende omstændighed,
hvis lovovertrædelsen har
baggrund i et gensidigt opgør af
den nævnte karakter (§ 81 a,
stk. 2).
2.2.3.
Det er en betingelse for at
anvende den foreslåede
bestemmelse i straffelovens § 81
a, at der foreligger et
»opgør«.
Herved sigtes der til en
konflikt mellem to
(rivaliserende) parter af en
betydelig intensitet, som gennem
en vis periode giver sig udslag
i angreb. Enkeltstående
voldelige angreb eller lignende
uden indbyrdes sammenhæng vil
således ikke være tilstrækkeligt
til at udgøre et opgør omfattet
af den foreslåede bestemmelse.
Det er uden
betydning for vurderingen af, om
et opgør er omfattet af den
foreslåede bestemmelse, hvad der
er årsagen til konflikten, og
hvad konflikten drejer sig om.
Dernæst er det
en betingelse, at opgøret mellem
de pågældende grupper af
personer er
»gensidigt«. Den
foreslåede bestemmelse vil
således ikke finde anvendelse,
hvis der er tale om, at én
gruppe forfølger en anden gruppe
ved (flere gange) at angribe den
anden gruppe, der ikke går til
modangreb med brug af strafbare
midler.
Endvidere er
det en betingelse, at det
pågældende opgør finder sted
mellem
»grupper af personer«,
det vil sige mere end én person
på hver side i konflikten.
Som
»grupper«
anses ikke kun formaliserede
grupper med en fast struktur og
rollefordeling medlemmerne
imellem, et fast tilholdssted og
med fast navn eller lignende.
Bestemmelsen omfatter også mere
løse grupperinger, hvis gruppen
dog virker med et fælles sigte
eller mål og/eller har et fast
reaktionsmønster i bestemte
situationer, f.eks. at
personerne i gruppen som regel
bliver alarmeret og instrueret
via telefon- eller sms-kæder i
forbindelse med bestemte
voldelige eller truende
begivenheder, som indtræffer.
I det omfang
der således foreligger et
gensidigt opgør mellem grupper
af personer, er det en
betingelse for, at bestemmelsen
kan finde anvendelse, at der
flere gange som led i opgøret
enten er anvendt skydevåben,
eller anvendt våben eller
eksplosivstoffer, som på grund
af deres særdeles farlige
karakter er egnet til at
forvolde betydelig skade, eller
begået brandstiftelse efter
straffelovens § 180. Det
forhold, at der flere gange som
led i opgøret skal være anvendt
skydevåben mv. indebærer, at et
enkelt angreb ikke vil medføre,
at bestemmelsen finder
anvendelse, men der skal være
tale om to eller flere tilfælde.
Betingelsen om »flere gange« vil
være opfyldt, uanset om der
flere gange er anvendt
skydevåben eller f.eks.
eksplosivstoffer eller begge
dele tilsammen.
De våbentyper,
der er omfattet af den
foreslåede bestemmelse i
straffelovens § 81 a, svarer til
de våbentyper, der er omfattet
af den foreslåede § 192 a,
stk. 1, i straffeloven, jf.
lovforslagets § 1, nr. 6, jf.
neden for under pkt. 3.2.2.
Det er ikke en
betingelse, at de nævnte
skydevåben mv. anvendes af begge
eller alle grupper, der deltager
i opgøret. Det vil efter
forslaget være tilstrækkeligt,
hvis blot en af grupperne gør
brug af skydevåben mv., idet der
i så fald også vil være risiko
for optrapning mv. af
konflikten.
2.2.4.
Det foreslås, at den særlige
strafskærpelses- og
strafforhøjelsesregel skal
omfatte visse meget grove
forbrydelser, der typisk vil
kunne indgå i banderelaterede
opgør, hvor der anvendes
skydevåben mv.
Det foreslås
således, at bestemmelsen skal
omfatte vold eller trusler om
vold mv. mod personer, der
handler i medfør af offentlig
tjeneste eller hverv (§ 119),
trusler mod vidner (§ 123),
brandstiftelse (§ 180),
bombesprængning mv. (§ 183,
stk. 2), drab (§ 237), grov vold
(§ 245 og § 246, jf. § 245),
grov vold i gentagelsestilfælde
og mod personer, der efter
karakteren af sit arbejde er
særlig udsat for vold (§ 245,
jf. § 247, og § 246, jf. § 245,
jf. § 247) samt hensynsløs
fareforvoldelse (§ 252, stk. 1).
Det er ikke en
betingelse for, at den
foreslåede bestemmelse i
straffelovens § 81 a kan
anvendes, at der er anvendt
skydevåben mv. ved
den enkelte
lovovertrædelse, som
begås med baggrund i et
verserende opgør omfattet af
bestemmelsen. F.eks. vil også et
drab begået ved slag, spark
eller brug af andre redskaber
være omfattet af bestemmelsen,
hvis betingelserne i øvrigt er
opfyldte. Baggrunden herfor er,
at selv om den enkelte
forbrydelse begås uden brug af
skydevåben mv., vil den, når den
begås som led i et verserende
gensidigt opgør af den
omhandlede karakter, kunne være
med til at fastholde og optrappe
opgøret.
Det er efter
forslaget en betingelse for at
anvende bestemmelsen om
forhøjet/skærpet straf, at den
pågældende lovovertrædelse, har
»baggrund
i« et opgør,
»som
foregår«.
Det er således
en betingelse, at et gensidigt
opgør er i gang på det
tidspunkt, hvor den pågældende
kriminalitet begås. Afgørelsen
af, om der foregik et opgør i
bestemmelsens forstand på
gerningstidspunktet, vil bero på
en vurdering af de foreliggende
oplysninger om omfanget og
hyppigheden af gensidige angreb
med baggrund i konflikten på det
pågældende tidspunkt. F.eks. vil
en voldshandling, som begås mod
et medlem af en rivaliserende
gruppe efter, at den gensidige
konflikt er ophørt, ikke være
omfattet af bestemmelsen, heller
ikke selv om forbrydelsen
eventuelt begås med et hævnmotiv
i forhold til tidligere
forbrydelser, der blev begået,
mens konflikten var i gang, og
selv om forbrydelsen således kan
skabe risiko for, at den
gensidige konflikt blusser op
igen. Ved denne afgrænsning af
bestemmelsens anvendelsesområde
er der lagt vægt på, at det må
anses for særlig strafværdigt at
deltage i en gensidig væbnet
konflikt af den omhandlede
karakter. Der vil efter
omstændighederne kunne blive
tale om at straffe for forsøg,
jf. straffelovens § 21, hvis det
må antages, at den pågældende
havde forsæt til at deltage i en
verserende konflikt.
Herudover er
det en betingelse, at det angreb
mv., som foretages, har
baggrund
i opgøret. Heri ligger, at det
skal kunne lægges til grund, at
den pågældende lovovertrædelse
helt eller delvis har været
motiveret af at ville deltage i
eller reagere på den
igangværende konflikt. Det er
uden betydning, om der tillige
er andre motiver for angrebet,
herunder f.eks. personlige
uoverensstemmelser, hævn for
tidligere krænkelser,
fornærmelser eller lignende.
Hvis f.eks. en
person med tilknytning til en af
de stridende grupper får en
udenforstående til som led i
opgøret at begå en af de
omfattede forbrydelser mod en
person, der tilhører en
rivaliserende gruppe, vil
bagmanden kunne straffes i
medfør af den foreslåede
bestemmelse, jf. straffelovens
§ 23 om strafbar medvirken, mens
den udenforstående gerningsmands
handling vil være omfattet, hvis
den pågældende har haft det
fornødne forsæt til, at
forbrydelsen har baggrund i
bandeopgøret.
Den foreslåede
bestemmelse kan også omfatte
lovovertrædelser, der begås over
for andre personer end dem, der
tilhører eller har tilknytning
til en gruppe, der er involveret
i opgøret, f.eks. hvis der i
forbindelse med politiets
arrestation af gerningsmanden
til en forbrydelse, der er
begået som led i et gensidigt
opgør som nævnt i bestemmelsen,
udøves vold mod en politibetjent
for at få denne til at undlade
at gennemføre arrestationen,
eller hvis der fremsættes
trusler mod et vidne til et
angreb, der er foretaget som led
i opgøret. Angreb, hvor
gerningsmanden fejlagtigt
troede, at offeret havde
tilknytning til en rivaliserende
gruppe, vil også kunne være
omfattet af den foreslåede
bestemmelse.
2.2.5.
Den foreslåede bestemmelse i
straffelovens § 81 a, stk. 1,
går ud på, at den straf, der er
foreskrevet i straffelovens
§§ 119, 123 og 245, § 245, jf.
§ 247, § 246, jf. § 245, § 246,
jf. § 245, jf. § 247, og § 252,
stk. 1, kan
forhøjes indtil det dobbelte,
hvis de oven for omtalte
betingelser er opfyldt. De
straffelovsbestemmelser, som er
nævnt i bestemmelsen, har
strafferammer på fængsel indtil
6, 8 og 10 år, og
strafferammerne forhøjes således
til fængsel indtil henholdsvis
12, 16 og 20 år.
En
overtrædelse af straffelovens
§ 246, jf. § 245, jf. § 247,
indebærer dog, at strafferammen
for vold begået under særdeles
skærpende omstændigheder i
gentagelsestilfælde, eller når
volden er begået mod en person,
som efter karakteren af sit
arbejde er særlig udsat for
vold, er fængsel indtil 15 år,
og i disse tilfælde vil det
følge af straffelovens § 33,
stk. 2 (som ikke foreslås
ændret), at der uanset den
foreslåede bestemmelse i
straffelovens § 81 a højst kan
udmåles en straf på fængsel i 20
år.
Den foreslåede
bestemmelse i straffelovens § 81
a, stk. 2, går ud på, at det ved
fastsættelse af straffen for
overtrædelse af straffelovens
§ 180, § 183, stk. 2, og § 237 i
almindelighed skal indgå som en
særdeles
skærpende omstændighed,
hvis lovovertrædelsen har
baggrund i et gensidigt opgør af
den ovenfor nævnte karakter. De
straffelovsbestemmelser, der er
omfattet af denne bestemmelse,
har en strafferamme på fængsel
indtil livstid, det vil sige
lovens strengeste straf.
Det
forudsættes, at
strafudmålingsniveauet i sager
omfattet af den foreslåede
bestemmelse i straffelovens § 81
a som udgangspunkt
fordobles i
forhold til den straf, der i dag
ville blive fastsat af
domstolene. I tilfælde,
hvor domstolene i dag ville
udmåle en straf på fængsel i 1
år og 6 måneder – f.eks. i en
sag om grov vold – er det
således forudsat, at der
fremover som udgangspunkt
fastsættes en straf på fængsel i
3 år. I tilfælde, hvor
domstolene i dag ville udmåle en
straf på mere end 10 års fængsel
– f.eks. i en drabssag – er det
forudsat, at der fremover som
udgangspunkt straffes med
fængsel på livstid. Det er
forudsat, at fordoblingen sker i
forhold til den konkrete straf,
der ville være blevet udmålt i
den enkelte sag.
Fastsættelsen
af straffen vil fortsat bero på
domstolenes konkrete vurdering i
det enkelte tilfælde, og
straffelovens almindelige regler
om straffens fastsættelse mv.
vil fortsat finde anvendelse i
sager omfattet af den foreslåede
bestemmelse. Det gælder bl.a.
straffelovens § 81 om skærpende
omstændigheder, § 82 om
formildende omstændigheder og
§ 83 om fastsættelse af straffen
under den angivne strafferamme
eller strafbortfald.
Endvidere vil
de øvrige almindelige regler i
straffeloven om bl.a.
strafbarhedsbetingelser og
straffe mv. finde anvendelse.
Der henvises i
øvrigt til lovforslagets § 1,
nr. 2, (forslag til
straffelovens § 81 a) og
bemærkningerne hertil. .."