Retten i Århus
 

Udskrift af dombogen

afsagt den 15. juli 1998 af Retten i Århus, 13. afdeling, i sag

SS 98 02338-13

Anklagemyndigheden

mod

T



Under denne sag, der er behandlet med domsmænd, er T tiltalt ifølge anklageskrift af 25. juni 1998 til straf for overtrædelse af

straffelovens § 276, tyveri. ved

den 11. juni 1998 kort før kl. 18.00 i Tranbjerg at have stjålet 1 deodorant, 1 dåse fiskeoliekapsler og 1 spritpen til en samlet værdi af 84 kr. fra Metro, Sletvej 36.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Tiltalte er ikke tidligere straffet.

Tiltalte og vidnerne Dorthe Nielsen, Susanne Johansen, Jens Møller Paulsen, vicepolitikommissær Jan Andersen, vicepolitikommissær Paul Erik Nielsen og chefpolitiinspektør Kurt Wollesen har forklaret som gengivet i retsbogen.

Retten skal udtale:

Der findes ikke at kunne tillægges tiltaltes udtalelser efter pågribelsen, herunder udtalelserne fremsat på kontoret bevismæssig betydning. Der findes således ikke at kunne tillægges tiltaltes udtalelser om, det ikke kunne ordnes på anden måde, eventuelt ved at hans kort blev klippet i stykker, og om man ikke kunne udvise menneskelige følelser, bevismæssig betydning. På dette tidspunkt var situationens alvor gået op for tiltalte, og hans udtalelser må ses på baggrund af, at han da var klar over, at sagen kunne få katastrofale konsekvenser, også selv om han var af den opfattelse, at han ikke havde begået butikstyveri.

Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt der er ført bevis for, at tiltalte efter at have passeret kassen var på vej mod udgangsdøren, finder retten ikke, at dette bevis er ført ved de af vidnerne Dorthe Nielsen og Susanne Johansen afgivne forklaringer, idet disse vidners forklaringer må antages at være baseret på deres opfattelse af, at der her kom en butikstyv, der skulle pågribes.

Retten finder, at tiltalte fra det tidspunkt, da han gik ind i butikken og til han gik ud gennem kassen, foretog sig flere ting, der forekommer uhensigtsmæssige og ulogiske, nemlig følgende:

1.
Tiltalte anbragte tingene i lommerne, selv om han burde vide, at det kunne kaste mistanke på ham.

2.
Tiltalte gik ned gennem forretningen og forbi kasselinien og ud gennem kasse 8 eller kasse 9, når han kunne være gået ud direkte ved storkundekassen, hvor han ifølge sin egen forklaring havde til hensigt at betale, og når storkundekassen, som forklaret af vidnet Susanne Johansen, var det sted, hvor det var lettest at komme ud.

3.
Tiltalte lod ikke varerne skanne, selv om han havde været kunde i Metro i mange år og vidste, at varerne skulle skannes, før betaling kunne ske.

4.
Tiltalte viste kasseassistenten sin fototalon, hvilket i hvert fald i almindelighed må forstås som en tilkendegivelse om, at der ikke er varer, der skal betales.

Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt der på baggrund heraf er ført bevis for, at tiltalte ikke havde betalingshensigt, eller om det foretagne har været et udslag af tiltaltes mentale tilstand, udtaler ét af domsmandsrettens medlemmer følgende:

Det er ikke sandsynliggjort, at tiltalte har været så påvirket af sin stressede arbejdssituation, at det kan forklare hans adfærd, navnlig
at tiltalte tog fototalonen op og viste den frem,
at tiltalte valgte at gå ud gennem en kasse tættest ved udgangen, selv om det ikke var dertil, han kom først, og
at tiltalte lod være med at skanne varerne, selv om han kendte systemet.

Dette medlem af domsmandsretten bemærker videre, at der ifølge ansattes vidneforklaringer ikke var kø ved kasserne, samt at chefpolitiinspektør Kurt Wollesen som vidne har forklaret, at han ikke opfattede tiltalte som specielt stresset.

Dette medlem finder det herefter bevist, at tiltalte havde forsæt til at unddrage sig betaling, og finder herefter tiltalte skyldig i overensstemmelse med tiltalen.

To af domsmandsrettens medlemmer udtaler følgende:

Der lægges vægt på tiltaltes forklaring om hans meget stressede arbejdssituation og hans mentale tilstand under køreturen ud til Metro, hvilken køretur han ikke har nogen klar erindring em. Tiltaltes forklaring herom findes bestyrket af den vidneforklaring, der er afgivet af vicepolitikommissær Paul Erik Nielsen, der talte med tiltalte samme eftermiddag, og som har forklaret blandt andet, at han så, at tiltalte rystede lidt på hænderne. Det må. herefter antages, at tiltaltes tanker under opholdet i Metro ikke fuldt ud har været i Metro, men i høj grad fortsat på politigården og ved de problemer, der havde været med det nye telefonsystem.

Disse to medlemmer af domsmandsretten finder det herefter ikke bevist, at tiltalte havde forsæt til at unddrage sig betaling, hvorfor tiltalte skal frifindes.

Der afsiges dam efter dommerflertallet.


Thi kendes for ret:

Tiltalte T frifindes.

Sagens omkostninger skal betales af det offentlige.


Peder Nielsen

/tsg