|
|
|
||
|
TfK 1999.28 VLD |
|||
|
Anklagemyndigheden mod T (adv. Peter Gabrielsen, Århus). (Bjarne Bjørnskov Jensen, Lilholt, Mogens Yde Knudsen (kst.) med domsmænd). Af sagen fremgik, at der var rejst tiltale mod T for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, ved den 5. juni 1997 kl. 13.30 i en lejlighed på - - - i Åbyhøj i forbindelse med en anholdelse at have bidt en politiassistent i venstre underarm. Der var endvidere rejst tiltale for overtrædelse af færdselslovens § 53, stk. 1, spirituskørsel, ved den 18. september 1998 ca. kl. 21.50 at have ført personbil - - - ad Viborgvej i Århus efter at have indtaget spiritus i et sådant omfang, at alkoholkoncentrationen i blodet under eller efter kørslen oversteg 1,20 o/oo. T erkendte sig skyldig i spirituskørslen, men nægtede sig skyldig i overtrædelse af § 119, stk. 1. I Retten i Århus, 13. afdelings dom af 6. januar 1999 er det bl.a. anført: Forhold 1. Tiltalte har erkendt at han bed politiassistent P i armen. Af den fremlagte lægeerklæring fremgår, at bidet medførte underliggende ømhed af muskulaturen. Retten finder herefter, at indholdet i lægeerklæringen bestyrker rigtigheden i den af politiassistent P afgivne forklaring om, at der var tale om et bid, der blev fastholdt i nogle sekunder, og som medførte smerte. Det findes herefter bevist, at bidet var en forsætlig handling fra tiltaltes side, og tiltalte findes derfor skyldig i overensstemmelse med tiltalen. Forhold 2. Efter tiltaltes erkendelse, den af tiltalte afgivne forklaring og resultatet af blodanalysen findes det bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen. Straffen fastsættes efter straffelovens § 119, stk. 1 til fængsel i 30 dage. Tiltalte straffes desuden i medfør af færdselslovens § 117, stk. 1, jfr. § 53, stk. 1 med en bøde på 6.500 kr. Forvandlingsstraffen er fastsat nedenfor. Efter færdselslovens § 125, jfr. § 127 frakendes tiltalte retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, ubetinget for et tidsrum af 2 år fra den 18. november 1998. Tiltalte findes erstatningspligtig overfor politiassistent P. Da der ikke findes grundlag for at tilkende torterstatning, tages den nedlagte erstatningspåstand efter retsformandens bestemmelse alene til følge i det nedenfor anførte omfang. Vestre Landsrets dom: Tiltalte har påstået frifindelse i forhold 1 og i øvrigt formildelse. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse. Forurettede i forhold 1, politiassistent P, har gentaget sin påstand om en godtgørelse i medfør af erstatningsansvarslovens § 26, stk. 2, på 10.000 kr. Tiltalte og vidnet politiassistent P har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. Der er for landsretten endvidere afgivet vidneforklaring af A og B. Tiltaltes og vidnernes forklaringer er gengivet i retsbogen. Anklagemyndigheden har om sagens gang oplyst, at sagen i første omgang blev søgt fremmet som en tilståelsessag efter retsplejelovens § 925, og at der i den anledning den 9. september 1997 blev udfærdiget retsmødebegæring, hvorefter der den 5. marts 1998 blev afholdt retsmøde i byretten, hvorunder det konstateredes, at betingelserne for at fremme sagen som tilståelsessag ikke var til stede. Der blev herefter den 28. april 1998 udfærdiget anklageskrift, som blev modtaget i byretten den 26. maj 1998. Tiltaltes forsvarer har tilkendegivet, at det ikke lægges anklagemyndigheden til last, at sagen er trukket i langdrag, men at den blotte omstændighed, at der nu er gået næsten to år siden episoden den 5. juni 1997, i sig selv er en formildende omstændighed. Landsrettens begrundelse og resultat: Af de grunde, byretten har anført, og som er bestyrket ved den bevisførelse, der har fundet sted for landsretten, tiltrædes det, at tiltalte i forhold 1 er fundet skyldig som sket. Det tiltrædes, at straffen for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, er fastsat som sket, og at der er udmålt en bøde på 6.500 kr. for overtrædelsen af færdselsloven, og at tiltalte er frakendt førerretten ubetinget som sket. Fem voterende udtaler herefter: Efter voldsforholdets karakter, under hensyn til, at der ikke er tilføjet forurettede alvorligt mén, samt under hensyn til den tid, der er forløbet, siden forhold 1 blev begået, er det forsvarligt undtagelsesvis at gøre fængselsstraffen betinget på vilkår som neden for bestemt. En voterende anser det for påkrævet - også i en sag som den foreliggende med en beskeden voldsudøvelse uden nævneværdig skade - at voldsudøvelse mod politifolk sanktioneres med en ubetinget frihedsstraf. Den omstændighed, at der er forløbet nogen tid, siden forholdet blev begået, kan ikke begrunde, at dette udgangspunkt fraviges. Denne voterende stemmer derfor for at stadfæste fængselsstraffen som ubetinget. Der afsiges dom efter stemmeflertallet. De juridiske dommere tiltræder dommens afgørelse om, at der ikke er grundlag for i medfør af erstatningsansvarslovens § 26, stk. 2, at yde politiassistent P godtgørelse. Med den anførte ændring stadfæster landsretten dommen. |
|||
|
|
|||