|
|
Anklagemyndigheden mod T (adv. Mikael Skjødt, besk.).
(Taber Rasmussen, Black og Thomas Trier Hansen (kst.)).
Roskilde Rets dom af 13. marts 2008:
Anklageskriftet er modtaget den 16. juli 2007.
T er tiltalt for overtrædelse af færdselslovens § 118, jf. §
4, stk. 1,
ved den 30. oktober 2006 kl. 11.51 at have ført personbil -
- - ad Frederikssundsvej km-mrk. 27,4, 3660 Stenløse, med
mindst 99 km/t, selv om det ved færdselstavle er angivet, at
hastigheden ikke må overstige 60 km/t, hvilket udgjorde en
overskridelse på mere end 60 procent af den tilladte
hastighed (Overskridelse på 65%).
Anklagemyndigheden har tillige i medfør af færdselslovens §
125, stk. 1, nr. 2, jf. § 127, nedlagt påstand om, at
tiltalte idømmes et kørselsforbud, idet tiltalte har
erhvervet kørekort 1. gang den 3. juli 2006.
Tiltalte har erkendt sig delvis skyldig, idet hun har
bestridt at have kørt med den hastighed, som er anført i
anklageskriftet. Hun har påstået frifindelse for
kørselsforbud.
Forklaringer.
Der er afgivet forklaring af tiltalte og politiassistent A.
Tiltalte har forklaret, at det er rigtigt, at hun kørte
bilen. Hun kørte med en hastighed af 80-85 km/t. Der var en
masse biler, og hun fulgte trafikken, der kørte med den
omhandlede hastighed. Hun holdt øje med sit speedometer. Der
var tåge, men samtidig solskin. Hun mener, at dette kan have
givet en måleunøjagtighed. Der var tale om en dobbeltsporet
motor-trafikvej. Der er forskellige hastighedsbegrænsninger,
og de ændrer sig hele tiden frem mod Stenløse. Hun er enig
i, at der på det pågældende sted er en hastighedsbegrænsning
på 60 km/t. Hun har erhvervet kørekort, da hun var 30 år, og
hun kører i en Lupo. Hun er ikke nogen »fartbølleknægt«. Det
er rigtigt, at hun har erhvervet kørekort i 2006, den 3.
juli.
Politiassistent A har som vidne forklaret, at han havde
opstillet ATK-bilen den omhandlede dag. Han kan idag ikke
huske den konkrete måling, men han har håndskrevne notater
fra dagen. Den højeste hastighed var 103 km/t, og herfra
bliver trukket 3%. Det er »good vill« for at sikre sig mod
fejl. Der var 81 biler, der kørte 70 km/t eller derover. Når
han starter målingen, så sætter han bilen op og sikre sig,
at den holder, som den skal, og så kører han procedureren
igennem. Man kan sammenligne det med en »checkliste«. Hvis
man gør noget forkert, så vil maskineriet ikke virke. Man
tager et afsluttende kalibreringstjek. Selve anlægget bliver
kalibreret hvert andet år. Vidnet ved ikke, hvornår den
omhandlede bil er blevet kalibreret i forhold til den
konkrete måling, men vidnet mener, at det er afdelingen i
København for ATK, der styrer det. Bilerne bliver sendt til
Tyskland til kalibrering. Vidnet har ikke set tiltaltes bil.
Af tiltalte forholdt, at hun har [fulgt] strømmen, forklarer
vidnet, at det sagtens kan være, at de andre biler også er
blevet blitset. Man kan tage et billede hvert andet sekund,
men hvis der bliver kørt for tæt, så tager den kun det ene.
Dog - hvis der er flere i billedet, så vil det blive
annulleret, hvis der er kørt for tæt, og så er der ingen
sag.
Forevist lastbilen i det omhandlede billede, forklarer
vidnet, at den ligger tæt på, men ikke så tæt, at der er
nogen problemer. Tåge, sol med videre kan påvirke billedet,
men ikke målingen. Hvis billedet er for dårligt, så bliver
det kasseret. Når han stiller bilen op, er der en procedure,
som der skal gennemgås. Bilen skal stilles parallelt med
vejen, og der bruger han en tommestok til at måle ud. Den
afsluttende kalibrering, før målingerne sættes i gang,
består i »et tryk på en knap på fotoapparatet«. Der kommer
herefter et kalibreringsbillede. Det viser, at det er i
orden, for ellers kan man ikke få apparatet til at køre. Det
er således, at radaren kaster stråler ud. Vidnet husker ikke
helt, hvor mange, men han mener, at der skal være omkring
650 godkendte stråler, ellers rapporteres fejl. Ud af de 81
billeder, der blev taget den pågældende dag, kom der 55
sager. Forskellen er begrundet i, at billederne var for
dårlige. Vidnet vil udelukke, at det er den forankørende
eller bagved kørende bil, der er blevet målt.
Tiltalte har supplerende forklaret, at hun har fulgt
strømmen. Det er fortsat hendes opfattelse, at der er
foretaget fejl ved målingen. Der er tale om noget der er
»menneskeskabt« og ved alt, der er menneskeskabt, kan der
sket fejl.
Rettens begrundelse og afgørelse.
Efter vidnet politiassistent A's forklaring sammenholdt med
oplysningerne om den foretagne måling, finder retten ikke
noget grundlag for at betvivle hastighedsmålingens
rigtighed. Herefter finder retten det bevist, at tiltalte er
skyldig i overensstemmelse med den rejste tiltale.
Straffen fastsættes efter færdselslovens 118, stk. 1, jf. §
4, stk. 1, til en bøde på 2.500 kr., subsidiært fængsel i 6
dage.
Tiltalte skal derfor som udgangspunkt frakendes retten til
at føre motordrevet køretøj betinget, jf. færdselslovens §
125, stk. 1, nr. 2. Da forholdet er begået inden for de
første 3 år efter, at tiltalte har erhvervet sin førerret
(førstegangserhvervelse), træder et kørselsforbud i stedet
for en betinget frakendelse, jf. færdselslovens § 127. Ved
kørselsforbuddet inddrages tiltaltes ret til at føre
motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, indtil
tiltalte har gennemført fornyet, særlig køreundervisning og
har bestået en kontrollerende køreprøve, jf. færdselslovens
§ 60 a, stk. 1.
Østre Landsrets dom:
Roskilde Rets dom af 13. marts 2008 (- - -) er anket af T
med principal påstand om frifindelse.
Tiltalte har subsidiært påstået formildelse, således at hun
idømmes en betinget frakendelse henset til den tid, der er
forløbet, siden kørslen fandt sted.
Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.
Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af
tiltalte og politiassistent A.
Tiltalte har fastholdt, at hun blot »fulgte strømmen« af
biler. Hun så løbende på speedometeret. Hun bor i et hus
noget ude på landet og har ca. 70 kilometer til den
døgninstitution, hun arbejder på i Gentofte. På grund af
skiftende arbejdstider er det nødvendigt for hende at kunne
komme frem og tilbage i bil. Det er umuligt for hende at
komme frem og tilbage med offentlige transportmidler. Et
kørselsforbud vil derfor betyde, at hun mister sit arbejde.
Desuden vil hun, der er læreruddannet, ikke have råd til at
beholde sit hus.
Politiassistent A har forklaret blandt andet, at han gennem
flere år udelukkende har været beskæftiget med AKT-målinger.
Landsrettens bemærkninger:
Også efter bevisførelsen for landsretten findes tiltalte af
de grunde, som byretten har anført, skyldig efter
anklageskriftet.
Straffen findes passende udmålt.
Vedrørende sanktionen i øvrigt:
Når kørekort er erhvervet i henhold til færdselslovens § 56,
kan førerretten i anledning af kørselsfejl suspenderes eller
bringes til ophør på flere måder med den virkning, at den
pågældende afskæres fra fortsat at måtte køre.
Efter færdselslovens ordning kan adgangen til fortsat kørsel
således bringes til ophør ved inddragelse efter § 130.
Inddragelse er ikke obligatorisk, og afgørelsen herom er
underlagt domstolskontrol.
Endvidere kan adgangen til fortsat kørsel bringes til ophør
ved ubetinget frakendelse. Ubetinget frakendelse er ikke en
obligatorisk retsfølge, jf. § 126, stk. 2, og afgørelsen af,
om ubetinget frakendelse skal ske, træffes i sidste ende af
domstolene.
Endelig kan adgangen til fortsat kørsel bringes til ophør
efter § 127 ved kørselsforbud, der ligeledes i sidste ende
beror på en domstolsafgørelse. Bestemmelsen, der blev indsat
ved lov nr. 498 af 7. juni 2001, kan efter sin ordlyd
opfattes således, at kørselsforbud ikke er fakultativ, men
skal nedlægges i de i bestemmelsen angivne tilfælde. Efter
det ovenfor anførte ville det imidlertid være lidet
stemmende med færdselslovens ordning i øvrigt, hvis
kørselsforbud var obligatorisk. Der er ikke i forarbejderne
til lovændringen taget klart stilling til spørgsmålet, og
der er således ikke sikre holdepunkter for at antage, at det
med reglerne om kørselsforbud har været tilsigtet at indføre
en obligatorisk retsfølge.
Dertil kommer, at kørselsforbud i senere lovforarbejder til
ændringer af færdselsloven er beskrevet som en fakultativ
ordning (»kan«).
Det hedder således i forslag til lov om ændring af
færdselsloven (L 2 af 2. oktober 2002, Motorvejshastighed,
skærpet håndhævelse af hastighedsgrænserne og andre
initiativer til forbedring af færdselssikkerheden) i de
almindelige bemærkninger under pkt. 4.1. vedrørende det
gældende kørselsforbud bl.a. (Folketingstidende 2002-2003,
tillæg A, s. 24):
»Ved lov nr. 498 af 7. juni 2001 om ændring af færdselsloven
blev der bl.a. indført regler om kørselsforbud for personer,
der kører uforsvarligt inden for de første to år efter, at
vedkommende første gang har erhvervet førerret …
Loven indebærer, at personer, der overtræder færdselsloven
inden for de første to år efter, at de første gang har
erhvervet førerret, kan pålægges et kørselsforbud, hvis der
er tale om visse grovere overtrædelser, som efter
færdselslovens regler i øvrigt ville medføre en betinget
frakendelse af førerretten.
De overtrædelser, der kan medføre kørselsforbud, er de samme
overtrædelser, som ellers udløser en betinget frakendelse i
medfør af § 125, stk. 2, 2. pkt., og § 126, stk. 1, nr. 1-3,
5 og 6, … hvis
…
- føreren overskrider de tilladte hastighedsgrænser med mere
end 70% (§ 126, stk. 1, nr. 2) …«
I forarbejderne til forslag til lov om ændring af
færdselsloven (L 7 af 23. februar 2005,
Sanktionsfastsættelse i sager om spirituskørsel m.v.) er
ligeledes anført: (Folketingstidende 2004-05, tillæg A, s.
164)
»Bestemmelsen i § 126, stk. 4 (nu § 127, tilføjet her)
indebærer, at personer, der overtræder færdselsloven inden
for de første tre år efter, at de første gang har erhvervet
førerret, kan pålægges kørselsforbud, hvis der er tale om
visse grovere overtrædelser, som efter færdselslovens regler
i øvrigt ville medføre en betinget frakendelse af
førerretten«.
Herefter og yderligere henset til disse motivudtalelser må
det antages, at kørselsforbud efter § 127 ikke - trods
bestemmelsens formulering - er en undtagelsesfri sanktion,
men at domstolene kan undlade at anvende kørselsforbud,
således at den pågældende i stedet idømmes en betinget
førerretsfrakendelse.
Overtrædelsen fandt sted den 30. oktober 2006. Det fremgår
af sagen, at politimesteren ved brev af 9. november 2006
underrettede tiltalte om resultatet af hastighedsmålingen.
Ved brev af 22. november 2006 sendte politimesteren hende en
tilkendegivelse, hvorefter sagen kunne afgøres ved, at hun
vedtog en bøde og et kørselsforbud. Den 4. december 2006
meddelte tiltalte, at hun ønskede sagen indbragt for retten.
Anklageskrift i sagen, som blev udarbejdet den 13. juli
2007, blev modtaget i byretten den 16. juli 2007.
Navnlig henset til sagsbehandlingstiden, som ikke skyldes
tiltaltes forhold, og til, at tiltalte efter det oplyste
ikke senere har gjort sig skyldig i overtrædelse af
færdselsloven, finder landsretten, at anvendelse af
kørselsforbud bør undlades, således at tiltalte i stedet
idømmes en betinget frakendelse af førerretten som nedenfor
bestemt.
I øvrigt stadfæstes dommen.
|