Det lagdes til grund, at T, der da kun var 17 år, var blevet indblandet i smugleriet på en tilfældig måde, idet han først, da skibet befandt sig i rum sø, blev bekendt med, at kokainen skulle tages ombord, og at det havde været yderst vanskeligt for ham at tage afstand fra hele den øvrige besætning, ligesom han havde næret en berettiget frygt for sit liv, hvis han ikke deltog. T afmønstrede desuden fra skibet så hurtigt, det var praktisk muligt, i Savannah i USA den 4. august 1989, mens kokainen stadig var ombord, og han havde ikke gjort noget forsøg på at få sit vederlag udbetalt. T's forsvarer påstod ham frifundet, og anførte til støtte herfor, at T ved sin medvirken på skibet havde befundet sig i en så ekstraordinær konfliktsituation, at strafansvar måtte være udelukket (den såkaldte lære om nichtzumutbarkeit). Forsvareren anførte desuden, at T ikke havde handlet med en sådan frivillighed, at han kunne anses for at have haft det fornødne forsæt, og at han under alle omstændigheder havde handlet i lovligt nødværge. Landsretten tiltrådte Nyborg rets afgørelse, hvorefter der ikke forelå sådanne særlige omstændigheder, som udelukker strafansvar, og fandt heller ikke at T havde handlet i en nødværgesituation efter straffelovens §13. Derimod stadfæstedes byrettens afgørelse, hvorefter den forskyldte straf bortfaldt i medfør af straffelovens §84 stk. 1 nr. 2 og 5 jf. stk. 2 og § 85.