|
|
|
||
|
TfK 2009.890 ØLD |
|||
|
Anklagemyndigheden mod T (adv. Henrik Dupont Jørgensen,
besk.). (Teilmann, Norman E. Cleaver og Astrid Mavrogenis (kst.) med domsmænd). Københavns Byrets dom af 19. november 2007: Sagens baggrund og parternes påstande. Denne sag er behandlet med domsmænd. Anklageskrift er modtaget den 24. april 2007. T er tiltalt for overtrædelse af 1. straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 2, jf. bekendtgørelse nr. 698 af 31. august 1993 om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, jf. lov nr. 268 af 26. juni 1975, ved i forsommeren 2003 at have indgået aftale med blandt andet A, hvis sag er afgjort, om at indføre 13 tons hash fra Marokko til Danmark, hvorefter A rejste til Frankrig, hvor han i tiden indtil omkring 25. maj 2003 i St. Nazaire deltog i istandsættelsen af båden »Atlantic Privateer«, som herefter med blandt andet A ombord sejlede fra Frankrig til ud for kysten ved Marokko, hvor de 13 tons hash blev taget ombord og herefter sejlet til Hundested, hvor båden ankom omkring 20. juni 2003, hvorefter hashpartiet i dagene efter 22.-25. juni blev bragt i land og distribueret. 2. straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 2. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse nr. 698 af 31. august 1993 om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 3, jf. bilag 1, liste B, nr. 29, jf. lov nr. 268 af 26. juni 1975, jf. straffelovens § 21, ved i perioden fra september 2003 til november 2004 fra Sydamerika/Caribien i forening med blandt andet A, hvis sag er afgjort, med henblik på videreoverdragelse, at have forsøgt under benyttelse af et skib at indføre op til 500 kg kokain til Danmark, hvoraf A som betaling skulle modtage ikke under 20 kg kokain, hvorefter der i forbindelse med planlægningen blev lejet et sommerhus i Rørvig fra perioden 23. april til 5. juni 2004, lejet en fiskekutter i Kastrup Gl. Lystbådehavn til brug for landsætningen af kokainen på en ikke nærmere kendt eller fastlagt lokalitet, foretaget besigtigelse på øen Orø i Isefjorden med henblik på mulig landsætning i dette område, samt i øvrigt via email-korrespondance med A fra dennes kontoadresse - - -, København K samt telefonsamtaler til og fra forskellige telefonbokse i København, bl.a. på Christianshavn samt ved møder i udlandet med medgerningsmænd at have planlagt indførelsen, der af ukendte årsager mislykkedes. Anklagemyndigheden har i henhold til tilkendegivelse af 3. september 2007 nedlagt påstand om, at der hos tiltalte i medfør af straffelovens § 75, stk. 1, konfiskeres 7,5 millioner kroner, der via X er udført af Danmark til Holland og af 262.000 euro indbetalt som depositum for to lejligheder i et lejlighedskompleks i Andorra opført af virksomheden CISA. Endvidere har anklagemyndigheden nedlagt påstand om konfiskation i medfør af straffelovens § 75, stk. 1, subsidiært straffelovens § 76a af indestående på mastercard - - - fra Crédit Andorra på i alt 107.604,66 euro, samt indestående på visakortet - - - fra BancSabadell d'Andorra, med konti - - -, - - -, - - - og - - - med et samlet beløb på 60.512,77 euro. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at tiltalte straffes med fængsel i 16 år. Anklagemyndigheden har under henvisning til udleveringsbegæringens formulering frafaldet sin påstand i anklageskriftet om strafforhøjelse i medfør af straffelovens § 88, stk. 1, 2. pkt. Tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse. Tiltalte har protesteret mod konfiskationspåstandene. - - - Personlige oplysninger. Tiltalte har endvidere afgivet forklaring om sin anholdelse og fængsling i Brasilien, om sit ophold i Ary Franco-fængslet og om de brasilianske myndigheders behandling af udleveringsbegæringen. Der henvises herom til retsbogen af 7. november 2007. Tiltalte har under sagen været frihedsberøvet i Danmark fra den 13. september 2006, herunder i isolation i perioden fra den 14. september 2006 til den 4. december 2006. Forud herfor har tiltalte i forbindelse med udlevering til strafforfølgning i Danmark været frihedsberøvet i Brasilien fra den 27. januar 2005 til den 13. september 2006. Rettens begrundelse og afgørelse. - - - Ad forhold 1: - - - Tiltalte findes herefter skyldig i forhold 1. Ad forhold 2: - - - Retten finder herefter, at A's udtalelser på rumaflytningerne støttes af de ovenfor anførte forhold, og tiltalte findes derfor skyldig i forhold 2. Det fremgår af emailkorrespondancen mellem tiltalte og A, af A's udtalelser på rumaflytningerne, samtalerne mellem tiltalte og B, telefonsamtalerne mellem tiltalte og C, samt af de øvrige afspillede samtaler, at det er tiltalte, der organiserer og planlægger og træffer beslutninger og dirigerer de involverede rundt til møder, og fortæller de andre, hvad der skal ske og hvad de skal gøre. Retten finder derfor, at tiltalte har en væsentlig og en central rolle i planlægningen af indsmuglingen. Straffen fastsættes til fængsel i 16 år, jf. straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 2, jf. bekendtgørelse nr. 698 af 31. august 1993 om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, jf. lov nr. 268 af 26. juni 1975, samt straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 2. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse nr. 698 af 31. august 1993 om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 3, jf. bilag 1, liste B, nr. 29, jf. lov nr. 268 af 26. juni 1975, jf. straffelovens § 21. 2 dommere har fundet, at straffen bør fastsættes til fængsel i 16 år. 1 dommer har fundet, at straffen passende kan fastsættes til fængsel i 14 år. Der er afsagt dom efter stemmeflertallet. Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på den betydelige mængde hash i forhold 1 og kokain i forhold 2, samt på tiltaltes centrale rolle i forbindelse med planlægningen i hvert fald i forhold 2. Da frihedsberøvelsen af tiltalte i Brasilien har fundet sted på grund af den danske begæring om udlevering af tiltalte til retsforfølgning i Danmark i nærværende sag, bør der som udgangspunkt ske fuld afkortning herfor i den idømte straf. Tiltaltes forklaring om forholdene i det brasilianske fængsel støttes af den fremlagte dokumentation. Retten finder herefter, at frihedsberøvelsen af tiltalte i Brasilien har været en uforholdsmæssig stor belastning. Retten finder derfor, at der udover fuld afkortning skal ske en yderligere afkortning i den idømte straf med yderligere et antal dage svarende til en dag for hvert påbegyndt tidsrum af 3 døgn, hvor tiltalte har været frihedsberøvet i Brasilien. Da transporterne af de i alt 7½ mio. kr. er foretaget efter indførslen af de 13 tons hash i forhold 1, og da indbetalingen af 250.000 euro som depositum har fundet sted efter indførslen af de 13 tons hash i forhold 1, finder retten, at disse beløb kan konfiskeres i medfør af straffelovens § 75 stk. 1. De 12.000 euro indbetalt som depositum den 14.04.2003 samt indestående på de nævnte kort og konti, konfiskeres i medfør af straffelovens § 76a som nedenfor bestemt. Østre Landsrets dom: Påstande Københavns Byrets dom af 19. november 2007 (- - -) er anket af T med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse, således at der alene sker afkortning i den idømte straf med en dag for hver dag tiltalte har været frihedsberøvet i Brasilien. Supplerende forklaringer - - - Landsrettens begrundelse og resultat - - - Ad forhold 1: Også efter bevisførelsen for landsretten findes tiltalte af de i dommen nævnte grunde skyldig efter anklageskriftet. Landsretten finder endvidere, at det navnlig på baggrund af A's udtalelser på rumaflytningerne kan lægges til grund, at det var tiltalte, som organiserede indsmuglingen af hashen, og at tiltalte havde en overordnet og bestemmende rolle i denne forbindelse. Ad forhold 2: Efter rumaflytningerne og den fremlagte mailkorrespondance mellem tiltalte (frode udenhovede) og A (Frederik Plovmand) kan det lægges til grund, at A i september 2003 traf aftale med tiltalte om at hjælpe tiltalte med at indføre en stor mængde kokain fra Caribien, og at A indtil juli 2004 var i løbende forhandlinger med tiltalte om, hvornår indførslen skulle ske. Det kan endvidere lægges til grund, at kokainen skulle indføres på et skib, og at A forventede at få mellem 20 kg og 40 kg af den indførte kokain som betaling for sin medvirken. Landsretten finder det på den baggrund godtgjort, at A's udtalelse på rumaflytningen af 26. juli 2004, »hvis det er det jeg regner med det er … så laver de 500 og jeg laver ikke mere«, betyder, at der var tale om et samlet kvantum på 500 kg kokain, og at A herefter ikke behøvede at arbejde mere. Det må endvidere efter rumaflytningerne lægges til grund, at A mistede kontakten til tiltalte i juli eller august 2004, idet tiltalte ophørte med at kontakte A. Tiltalte har om sin kontakt med C blandt andet forklaret, at deres samtaler på telefonaflytningerne i september og oktober 2004 vedrørte tilbagebetaling af penge, som tiltalte havde lånt C. Det drejede sig om ca. 200.000 kr. Landsretten må på baggrund af samtalernes indhold tilsidesætte denne forklaring som utroværdig. Landsretten finder, at det efter indholdet kan lægges til grund, at samtalerne vedrørte noget, som skulle sendes med et skib, og at der i den forbindelse opstod uforudsete vanskeligheder. Når dette sammenholdes med tiltaltes aftale med A om indsmugling af kokain, findes det, af de grunde, der i øvrigt er anført i dommen herunder om formålet med turen til Orø den 29. september 2004, ubetænkeligt at lægge til grund, at samtalerne med C vedrørte den samme indførsel af kokain, som den tiltalte havde bedt A om at hjælpe med. På denne baggrund finder landsretten, at tiltalte efter at han ikke længere havde kontakt med A, fortsatte sine bestræbelser på at indføre kokainen, og at såfremt indførslen ikke blev gennemført, skyldes det tilfældige hindringer og ikke, at tiltalte frivilligt afstod herfra. Tiltalte har derfor gjort sig skyldig i i hvert fald forsøg på indsmugling af kokain, som beskrevet i anklageskriftet. Landsretten stadfæster derfor dommen for så vidt angår skyldspørgsmålet. Efter mængden og arten af de pågældende stoffer er der ikke grundlag for at nedsætte den idømte straf på fængsel i 16 år. Landsretten tiltræder, at der i den idømte straf skal ske fuld afkortning af den tid, som tiItalte har været frihedsberøvet i Brasilien. Det er oplyst, at tiltalte under frihedsberøvelsen har modsat sig udlevering til Danmark og aktivt forsøgt at undgå en sådan udlevering blandt andet ved at søge om asyl i Brasilien og appellere afgørelsen om udlevering, hvilket kan begrunde frihedsberøvelsens forholdsvis lange varighed. Det er endvidere oplyst, at tiltalte under frihedsberøvelsen betalte store beløb for at skaffe sig bedre forhold. På denne baggrund findes der uanset det i øvrigt oplyste om afsoningsforholdene i det brasilianske fængsel ikke tilstrækkeligt grundlag for at foretage yderlige afkortning i den idømte straf, som sket ved byrettens dom. Dommens bestemmelse om konfiskation stadfæstes. Tiltalte har været frihedsberøvet under anken. |
|||
|
|
|||